I de senere ar er interessen for foderkvalitet steget betydeligt. Dette skyldes, at moderne besætninger drives så effektivt, at husdyrene straks regerer på svigtende foderkvalitet, og at nye analysemetoder - f.eks. FFA-tallet - har muliggjort en mere detaljeret bedømmelse af foderet.

På denne baggrund og anbefalet af producenter, forhandlere og aftagere af foderstoffer blev projektet iværksat. Opmærksomheden hæftede sig især ved foderets fedtfraktion, idet nogle af de nye analyser på netop denne fraktion havde vist sig at korrelere med foderets kvalitet.

Da fedtfraktionen i foder er et relativt uudforsket område, og med ønsket om en effektiv indsats også på området "generel foderkvalitet", blev projektet beregnet til at strække sig over en periode på flere år.

Første projektår blev planlagt til at omfatte:

1. Videnopbygning - specielt på området foder og fedtkemi (publiceret i Meddelelser fra Bioteknisk Institut, ATV, Korn - og Foderstofafdelingen nr.3 og 4, 1977, s.61-79.)
2. Indkøring af analyseprogram.
3. Opstilling, indkøring og produktionskørsel med pilotanlæg til konditionering og pelletering af fuldfoder.
4. Indledende forsøg med lagring og teknisk forarbejdning under anvendelse af analyseprogrammet, suppleret med fodringsforsøg (kyllinger) i lille skala til orienterende, biologisk vurdering af foderkvaliteten.

De følgende års arbejde matte bero på resultaterne fra første ar og kunne således ikke planlægges på forhånd. Denne rapport beskriver arbejdet i 1977 og de heraf følgende resultater og konklusioner.

Til gennemførelse af projektet har Bioteknisk Institut modtaget økonomisk støtte fra Teknologirådet. For den givne bevilling beder man Teknologirådet modtage en hjertelig tak.

Nærværende projekt blev indledt med et litteraturstudium af problematikken omkring fedt i foderstoffer. Dette arbejde er publiceret i Meddelelser fra Bioteknisk Institut, Korn- og Foderstofafdelingen, nr. 3 og 4, 1977, side 61-79, og desuden medtaget i nærværende rapport (appendiks). Artiklen beskriver de kemiske reaktioner i forbindelse med fedtharskning og gennemgår relationerne til bl.a. vandindhold, mikroorganismer og fordøjelse. Desuden opsummeres de analysemetoder, der i øjeblikket anvendes for at karakterisere foderets fedtfraktion.

Som tidligere nævnt blev befrugtede hønseæg anvendt som testorganisme for giftigheden af oxideret fedt. Denne æg-test var i sin egenskab af biologisk test så kompliceret, at det ikke var muligt at indkøre den inden for projektets rammer. Analysen blev derfor delvis indkørt under projektet "Hurtige analysemetoder" (bevilget af Landbrugsministeriet i 1977). Dette arbejde er under publicering i Meddelelser fra Bioteknisk Institut, Korn- og Foderstofafdelingen, nr. 3 og 4, 1978. Endvidere har Teknologirådet bevilget 219.000 kr. til videre arbejde med ægtesten i 1979.

Metoden til måling af foderets lipase-aktivitet blev også indkørt, men da det viste sig, at foderprøverne indeholdt så små lipase-mængder, at disse kun vanskeligt kunne måles, blev det besluttet at udelade malingen. Kun i tilfælde af spirede partier fandtes en betydelig lipaseaktivitet. Desuden er flere mikroorganismer lipaseproducerende.

Efter opbygning af et foderblandingsanlæg i pilot skala (ca. 200 kg produkt pr. time) blev der fremstillet foder på basis af byg eller majs efter typiske blandingsrecepter. Effekten af følgende faktorer blev undersøgt:

1. Lagring af den formalede kornsort i 2 ugen.
2. Tilsætning af antioxidant til foderblandinger.
3. Dampkonditionering af foderblandingen før pelletering.
4. Lagring af de færdige piller i 12 uger.

Under hele processen blev kvaliteten af foderet fulgt ved hjælp af analyseprogrammet, og til sidst blev der udført fodringsforsøg for at få et biologisk mal for foderets kvalitet.

De kemiske analyser viste, at indholdet af råprotein og tilgængeligt lysin i begge fodertyper (byg og majs) ikke påvirkes af de fire faktorer. Dette er helt i overensstemmelse med forventningerne, da temperaturen på intet tidspunkt har været over 100°C. Først ved denne temperatur starter nedbrydningen/omdannelsen af f.eks. lysin.

Lipoxygenaseaktiviteten blev ikke påvirket af antioxidant-tilsætning. Lagring af formalet majs i 2 uger havde ingen effekt på denne aktivitet, mens der for byg var tendens til et svagt fald i aktiviteten. Konditionering inaktiverede lipoxygenaseenzymet fuldstændigt i bygfoder og næsten fuldstændigt i majsfoder. Ved den efterfølgende 12 ugers lagring var der ikke tegn på ændring af enzymaktiviteten. I modsætning til f.eks. peroxidase er denatureringen irreversibel.

Heraf kan konkluderes, at en dampkonditionering vil stoppe foderets lipoxygenaseaktivitet, hvilket betyder, at enzymatisk oxidation af fedtstofferne ikke kan finde sted. Derimod er kemisk oxydation mulig - evt. ved katalysering af metaller. Bakterietallet har en tendens til at falde lidt ved formaling af byg og majs. Pelletering medfører en ti-faktor-reduktion i antallet for begge fodertyper. Konditionering bevirker yderligere en ti-faktor-reduktion i antallet for bygfoder, mens der ikke konstateres nogen effekt for majsfoder. Antioxidanttilsætning har ikke påvirket bakterietallet.

Da alle foderpartier har haft lave vandprocenter, blev der ikke observeret væsentlige stigninger i antallet i den 12 ugers lagringsperiode.

Den kraftige reduktion i bakterietallet bedømmes som stærkt positiv. Supplerende oplysninger om, hvilke bakteriestammer der ødelægges, vil være værdifulde.

Gærsvampe og skimmelsvampe forekom kun i ringe grad i foderet. Der kan derfor ikke drages nogen konklusion på grundlag af det foreliggende analysemateriale.

Vandindholdet påvirkes ikke af faktorerne. Der er dog tendens til et svagt fald ved 12 ugers lagring. Dette har bidraget til at holde kimtallet lavt.

Råfedt er nogenlunde konstant og upåvirket af faktorerne.

FFA-tallet påvirkes ikke af antioxidanttilsætning. Derimod sker der en svag stigning under lagring af det formalede korn i 2 uger. Konditionering bevirker, at FFA-tallet er konstant gennem de 12 ugers lagring, mens der i de ikke konditionerede piller sker en forøgelse af frie fedtsyrer på ca. 1 pct. pr. uge. Denne stigning afhænger meget af bl.a. temperatur og vandindhold og er derfor ikke et generelt mål for FFA-stigning i ikke-konditioneret foder.

Stigningen i FFA-tallet må tilskrives lipaseenzymet. Det er således indirekte vist, at konditionering af foderet inaktiverer lipaseenzymet, så dannelse af frie fedtsyrer ikke kan finde sted under lagring. Dette forhold kan dog ændres ved kraftig infektion med mikroorganismer, idet sådanne kan være lipaseproducerende.

Peroxidtallet er uafhængigt af lagring af det formalede korn i 2 uger samt af konditionering. Under de givne betingelser iagttages der altså ingen kvalitetsændring ved opbevaring af formålet korn i op til 2 uger, hvis målet er peroxidtallet. Dette kan forklares ved tilstedeværelsen af naturlige antioxidanter. Hvorvidt man opnår samme resultat under andre betingelser (f.eks. dårlige foderpartier) vides ikke.

Tilsætning af antioxidant holder peroxidtallet lavt gennem 12 ugers lagring, mens piller uden antioxidant får forøget peroxidtallet i løbet af de første 2 uger af lagringsperioden. Den forøgede værdi holder sig gennem den resterende del af de 12 uger. Peroxidtallet holdes altså lavt ved tilsætning af antioxidant.

I modsætning til den formalede vare sker der altså en stigning af peroxidtallet ved lagring af færdige piller. Grunden til denne forskel må ligge i varmebehandlingen i pressen eller i tilsætningsstofferne (mineraler, vitaminer, soja m.fl.).

Både mineraler og soja vil kunne give en sådan effekt, idet f.eks. kobber og jern katalyserer fedtoxidationen, og soja - i tilfælde af en mangelfuld fedtekstraktion og ristning - kan indeholde lipoxygenaseaktivitet.

Da en sådan aktivitetsstigning ikke iagttages, må man konkludere, at kobber og jern er sandsynlige acceleratorer for fedtoxidation i forbindelse med opvarmningen i pillepressen. E-vitamintilsætningen kan ikke ophæve denne virkning.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, er der behov for yderligere undersøgelser. Det skal bemærkes, at ingen af de opnåede peroxidtal kan anses for at være karakteristiske for foder af en dårlig kvalitet. Resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til "dårligt foder".

Anisidintallet faldt fra 30 til 20 ved formaling af byg. Denne effekt blev ikke observeret hos majs. Der er i øvrigt ingen tydelige effekter af faktorerne.

Da anisidintallet er et mål for flygtige forbindelser, er det rimeligt, at en opvarmning/formaling påvirker analyseresultatet. De mekaniske analyser på de fremstillede piller viste, at konditionering medførte stirre pillestyrke og mindre smuld, men også mindre rumvægt. Disse resultater er dog påvirket af, at foderet er fremstillet på et pilot-anlæg under specielle driftsbetingelser.

Med hensyn til mekaniske analyser af piller, fremstillet med og uden konditionering på produktionsanlæg, henvises til rapporten: Brancheenergiundersøgelse for grovvareområdet, 1. del, side 19-31, af Jørgen Jensen m.fl. (oktober, 1978).

De orienterende fodringsforsøg, hvori de fire faktorer indgik som variable, gav følgende resultater.

Ved fodring med bygfoder til kyllinger observeredes, at konditionering medførte en stærk signifikant lavere tilvækst (8 pct.) og svagt signifikant dårligere foderudnyttelse (3 pct.). Der var endvidere en vekselvirkning mellem konditionering og lagring i 12 uger. Tilsætning af antioxidant medførte en svagt signifikant forbedring af foderudnyttelsen (2 pct.). Der var desuden en vekselvirkning mellem konditionering og antioxidanttilsætning.

Høje indhold af byg i kyllingefoder giver hyppigt diarre, hvilket også var tilfældet i dette forsøg. Diarréen skyldes formentlig tilstedeværelsen af ß-glucaner. Ved varmebehandling ødelægges de naturligt forekommende enzymer, der hydrolyserer ß-glucanerne til den fuldt fordøjelige glukose. Herved øges kyllingernes indtagelse af det diarrefremmende og uhydrolyserede glucan med en lavere tilvækst som følge.

Sådanne effekter findes ikke for svin. Under praktiske forhold har man - efter en tilvænningsperiode - observeret upåklagelige produktions resultater med konditioneret foder.

Andet fodringsforsøg med bygfoder blev udført på rotter. Her var begge lagringsvariable udeladt, og en ny variabel (lagring i 10 dage ved høj temperatur og luftfugtighed) indført. Denne "mishandling" af foderet gav imidlertid ingen effekt på tilvækst og foder udnyttelse. Det eneste signifikante udslag var en 5 pot. dårligere tilvækst ved tilsætning af antioxidant. Dette kan tænkes at have smagsmæssige årsager.

Den negative virkning af konditionering fra kyllingeforsøgene med bygfoder blev ikke observeret i dette forsøg.

Sluttelig blev der udført et forsøg med majsfoder til kyllinger ganske identisk med det første forsøg med bygfoder.

Den eneste effekt af de variable var en svagt signifikant dårligere foderudnyttelse (2 pct.) ved lagring af formalet majs i 2 uger.

Altså heller ikke i dette forsøg havde konditionering skadelig effekt. Det er således ikke i disse forsøg påvist, at konditionering af normalt foder til kyllinger og rotter skulle have negative effekter. Dette resultat stemmer overens med erfaringer fra foderstofindustrien, der enkelte steder er begyndt at anvende konditionering på grund af forbedringen af pillernes mekaniske stabilitet og pressens øgede kapacitet.

Det var dog ønskeligt, om disse foreløbige pilotanlæg-resultater kunne underbygger ved forsøg i større skala under forhold, der kommer tæt på foderstoffremstilling i industrien.

Der blev ikke konstateret nogen sammenhæng mellem resultater fra de kemiske analyser og fodringsforsøgene. Dette skyldtes, at praktisk talt alle de fremstillede fodertyper var af en god, ensartet kvalitet.

Reference
-	Gohl, Bo, 1977: Effects of hydrocolloids on productive value and feeding characteristics of barley. Dissertation, Department of Animal Husbandry, Agricultural College of Sweden. Uppsala, 118 sider, ill.
-	Jacobsen, E.E., 1974: Vurdering af foderblandinger. Meddelelser fra Korn- og Foderstofafdelingen, Bioteknisk Institut 7: 10-11.
-	Jacobsen, E.E., 1975: Proteinkvalitet af byg i afhængighed af dyrkningsbetingelser og sort. Beretning nr. 75, Bioteknisk Institut, 35 sider, ill. (offset), Kolding.
-	Jacobsen, E.E., 1976: Hurtig metode til bestemmelse af frie fedtsyrer i foderstoffer. Ugeskrift for agronomer, hortonomer, forstkandidater og licentiater 121: 610-612.
-	Jensen, J., Søberg, K., Nielsen, H. og Busk, J., 1978: Brancheenergiundersøgelse for grovvareområdet, 1. del: 19-31.
-	Lulai, E.C. og Baker, C.W., 1976: Physiochemical characterisation of barley lipoxygenase, Cereal Chemistry 53: 777-786.
-	Rexen, B. and Christensen, B., 1966: The determination of available lysine in feeding stuffs. Automation in analytical chemistry. Technicon International Symposia: 435-438.
-	Stine, C.M. et al., 1954: A modified peroxide test for detection of lipid oxidation in dairy products. Journal of Dairy Science 37: 202-208.

Kilde:

Beretning nr. 86, 1978. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433