Kornet, som skal indeholde mindst 16 pct. vand og gerne mere, behandles i en tromletørrer ved høj temperatur, således at korntemperaturen i løbet af 5-10 minutter stiger til 90-100ºC. Det varme korn påsprøjtes umiddelbart herefter 1/4 pct. natronlud beregnet som, tørt natriumhydroxid. Behandlingen foretages bedst i en ludmixer eller eventuelt i en propionsyreapplikator. Efter ludbehandlingen holdes kornet ved høj temperatur ca. 15 minutter, hvorefter det afkøles i løbet af ca. 1/2 time.
Processen anvendes allerede i praksis til sterilisering af byg til minkfoder. Her har det vist sig, at foruden den bedre mikrobiologiske kvalitet bevirker varmebehandlingen, at byggen er lettere at formale. Møllens kapacitet forøges, og energiforbruget reduceres. I øvrigt viser omkostningsberegninger, at processen kan udføres for 10-20 kr.pr.100kg byg.
En orienterende undersøgelse tyder på, at processen også kan anvendes til afgiftning af byg, som indeholder ochratoksin. Denne mulighed vil blive undersøgt nøjere i 1980 i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg. Der gennemføres bl.a. fodringsforsøg på svin.
Baggrund
Selv under gunstige høst- og lagerforhold er korn langt fra sterilt. Infektionsgraden varierer meget fra et kornparti til et andet, og det er derfor vanskeligt at angive normtal. Man finder imidlertid ofte mere end 100.000 skimmelsvampe og1 mill. bakterier pr. gram korn.
I de fleste tilfælde forringer disse mikroorganismer ikke kornets foderværdi; men når kornet udfodres vidt i blanding med animalske fodermidler, kan der opstå problemer. I den våde blanding sker der en hurtig opformering af nogle bakterier og svampe. Hvis der heriblandt er sygdomsfremkaldende eller toksinproducerende mikroorganismer, opstår der problemer ved fodring.
Konsekvenserne af dårlig mikrobiologisk kvalitet kan især være alvorlige ved våd fodring af mink og andre pelsdyr. Korn udgør ca. 35 pct.af tørstoffet og blandes vådt med andre let fordærvelige fodermidler. Hvis væksten af kuldioxid-producerende mikroorganismer i den våde foderblanding tager overhånd, giver det tekniske problemer ved transport og udfodring. Desuden kan der dannes stoffer, som har negativ indflydelse på dyrenes vækst og skindkvalitet.
Disse problemer foranledigede, at Dansk Pelsdyravlerforenings foderudvalg i samarbejde med Bioteknisk Institut startede et projekt med henblik på udvikling af en praktisk anvendelig metode til forbedring af kornets mikrobiologisk-kvalitet. Projektet blev finansieret af Dansk Pelsdyravlerforening.
Kilde:
Meddelelse nr. 3 og 4, 1979. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433