Ved gennemførelsen af den nye foderstoflov blev tørstofindholdet tillagt større betydning ved beregning af energiindhold i foderblandinger end i den tidligere gældende lov. For hver procentenhed træstofindholdet stiger skal nu substraheres 2 foderenheder/100 kg eller 80 kcal/ kg fra foderblandingens energiindhold. Desuden kræves deklaration af foderblandingers træstofindhold.

Disse regler har motiveret en kraftig skærpelse af kontrollen med foderblandingers træstofindhold. Der gennemføres langt flere træstofanalyser på foderstofindustriens driftslaboratorier end tidligere. Imidlertid kan den traditionelle analysemetode for træstof ikke leve op til de krav, man må stille til en metode beregnet til produktionskontrol. Den er for langsom og arbejdskrævende og kan kun vanskeligt udføres med den nøjagtighed, som er forudsat i reglerne for foderstofkontrol.

Træstof eller råcellulose defineres efter analysemetoden som den organiske del af en foderprøve, der er tilbage efter kogning med fortyndet svovlsyre efterfulgt af kogning med fortyndet natriumhydroxid. Det er ikke et kemisk veldefineret stof, der måles, men en blanding af ligning, cellulose og hemicelluloser. Små afvigelser fra standardproceduren,med hensyn til væskekoncentrationer, kogetider og filtrering, har stor indflydelse på resultaterne. En nøje standardisering af metoden er derfor påkrævet.

Proceduren omfatter imidlertid et stort antal manuelle operationer, som gør, at det er vanskeligt at undgå mindre afvigelser fra standardproceduren. Især filtreringerne er problematiske og indebærer desuden en sundhedsmæssig risiko på grund af filterhjælpemidlet asbest, som kan være kræftfremkaldende. Men det er også vanskeligt at holde kogetider og -intensiteter nøjagtigt ens.

Det er tidligere vist, at de besværlige filtreringer på asbestfilter kan erstattes med langt mindre arbejdskrævende filtreringer på glasfilterdigler, som holdes varme under filtreringerne (Holst, 1973 og 1978). Metoden blev sammenlignet med den officielle AOAC-metode (AOAC, 1975) på 9 forskellige laboratorier. Undersøgelsen viste, at filtrering på glasfilter gav fuldt så, nøjagtige og reproducerbare resultater som filtrering på asbestfilter.

Firmaet Tecator har markedsført et apparatur til bestemmelse af træstof i foderstoffer m.m. Analyseproceduren er her delvis automatiseres. Der findes to modeller Fibertec TM og Fibertec M, der begge består af en kold-ekstraktionsenhed (figur 1) og en varm-ekstraktionsenhed (figur 2 og 3). Modellerne er ens med undtagelse af varm-ekstraktionsenheden. I model M (figur 2) tilsættes reagenserne manuelt ned gennem ekstraktionsrørene, mens de i model TM (figur 3) tilsættes automatisk gennem bunden af glasfilterdiglerne.

Undersøgelsen gælder kun model M (Fibertec System M).

Projektet blev finansieret af Landbrugsministeriet. For denne støtte beder forfatteren Landbrugsministeriet modtage en hjertelig tak.

Reference
-	1941:Arbejdsmetoder for kemiske undersøgelser af mælk og mejeriprodukter, foderstoffer samt gødningestoffer og grundforbedringsmidler. A/S J.H. Schultz Bogtrykkeri, København.
-	AOCS, 1973: Official and tentative methods of the American oil chemists' society. 3. ed., Illinois, Ba 6-61.
-	AOAC, 1975 Official methods of analysis, 12. ed., AOAC, Washington, DC, secs. 7.050-7.054.
-	EP, 1973: Indhold af råcellulose. De Europæiske Fællesskabers Tidende 30.30.73, nr. L 83/2483/26.
-	Holst, D.O., 1973: Holst filtration apparatus for van Soest detergent fiber analysis. Journal of the AOAC, 56 (6): 1352-1356.
-	Holst, D.O., 1978: Asbestos-free method for determining crude fiber: Collaborative study. Journal of the AOAC 61 (1): 154-160.
-	ICC, 1972: ICC-standard nr. 101. International Association for Cereal Chemistry (ICC).

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1979. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433