Trivselsmæssige problemer i dele af svineproduktionen førte for få år siden til debat og undersøgelse af svinefoderets sundhedsmæssige kvalitet, dvs. foderets indhold af nedbrydningsprodukter fra de indeholdte næringsstoffer. Foder kan, som andre vegetabilske produkter, fordærve - harske - eller rådne under de rette betingelser.
For at bruge foderets sundhedsmæssige kvalitet som et håndgribeligt værktøj i produktionen var det nødvendigt, under en eller anden form, at udtrykke denne i tal via analyser. Da sundhedsmæssig kvalitet af fader var et uudforsket område, stod man ikke klar med veldokumenterede analysemetoder. Med baggrund i Foderstoflovens § 5, vedrørende handel med harsk eller fordærvet foder, begyndte man, ved hjælp af analysemetoder overført fra levnedsmiddelindustrien, at karakterisere kvaliteten af foderets fedt og proteinfraktioner.
Ved hjælp af de udvalgte analyser bestemmes de velkendte kvalitetstal, FFA-tal (frie fedtsyrer), peroxidtal samt anisidintal, på foderets fedtfraktion og TVN-tal (flygtige basiske kvælstofforbindelser) på foderets proteinfraktion. En direkte sammenhæng mellem disse kvalitetsmål og trivselsmæssige problemer i svineproduktionen er ikke veldokumenteret, men da disse analyser påviser nedbrydningsprodukter fra de nævnte næringestoffraktioner i foderet, er stigende analyseværdier udtryk for stigende nedbrydning og dermed indirekte udtryk for forringet sundhedsmæssig kvalitet.
Da analysearbejdet voksede i omfang, og man fik baggrundsviden om analyseresultaternes generelle niveau, gav det i stigende grad anledning til undren, at forskellige laboratoriers analyseresultater på samme foderprøve ofte afveg stærkt fra hinanden. Som konsekvens af denne uoverensstemmelse måtte et fagligt udvalg, nedsat af De samvirkende danske Andelsslagterier og DAKOFO, i 1979 konkludere, at det ikke var muligt at anbefale øverste grænser for FFA, peroxidtal,anisidintal og TVN i svinefoderblandinger. Overensstemmelsen mellem laboratoriernes analyseresultater måtte først forbedres.
Årsagen til de afvigende resultater mellem laboratorierne er, i en vis udstrækning, at man anvender forskellige metoder til bestemmelse af de nævnte kvalitetstal. Hertil kommer laboratorietekniske og arbejdsmæssige forskelle.
På denne baggrund påbegyndte bioteknisk Institut i oktober 1979, for egne midler, et arbejde med det formål at sammenligne resultatniveau og reproducerbarhed af de analysemetoder, som de forskellige laboratorier anvendte til bestemmelse af FFA, peroxidtal og anisidintal. I denne sammenligning blev også medtaget en ny analysemetode efter principper, opstillet af Instituttets medarbejdere. Såfremt sidstnævnte metode skulle vise sig at være analyseteknisk kvalificeret, ville mulighederne for standardisering af analyserne mellem laboratorier være stærkt forbedrede.
Formålet med denne undersøgelse var at finde frem til en analysemetode, som alle danske foderstoflaboratorier kan gå ind for at bruge. Anvendelse af samme analysemetode på foderstoflaboratorierne er en forudsætning for god reproducerbarhed mellem laboratorierne og for de opnåede analyseresultaters troværdighed.
Såfremt der ikke kan opnås reproducerbarhed mellem laboratorierne, må man se i øjnene, at arbejdet med at klarlægge betydningen af foderets sundhedsmæssige kvalitet vil blive sat i stå ide nærmest kommende år. En sådan udvikling vil være uacceptabel, fordi de mulige økonomiske gevinster gennem forbedret foderudnyttelse og produktionsøkonomi vil gå tabt.
Kilde:
Meddelelse nr. 2, 1980. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433