Analysen er hurtig og kan udføres på ca. to timer efter forudgående opstart og kalibrering. Der kan udføres to analyser pr. time og maksimum 12 pr. dag.
Analysen er afhængig af basisk hydrolyse af prøven i modsætning til det oprindelige mål, hvor kun en simpel forbehandling af prøven var tilsigtet. Dette vanskeliggør analysen betydeligt og gør den formodentlig uanvendelig, ud over selektiv methionin-bestemmelse, til bestemmelse af cystin og cystein, hvilket der er teoretisk mulighed for uden en basisk hydrolyse. Cystin og cystein nedbrydes af base til alanin, svovlbrinte, pyrodruesyre og ammoniak (Adv. in Protein Chem., vol. 20/1965, p. 61).
Analysens egnethed i dens nuværende form til methioninbestemmelse i foderstoffer stilles kraftigt i tvivl på baggrund af de opnåede resultater. Der blev bestemt methionin under standardiserede betingelser, hvor resultaterne er påvist afhængige af varetype, analyse (reaktions-) tid og reagenskoncentration. En endelig vurdering vil kræve yderligere undersøgelser.
Som en helhedsvurdering kan en fortsættelse af udviklingen af SPB-analysen ikke anbefales på baggrund af de ovenfor nævnte praktiske og principielle problemer, indeholdt i analysen, og specielt når de er sat i relation til den automatisering, der er sket inden for den traditionelle aminosyreanalyse i de seneste år.
Baggrund
Udviklingen af analysemetode blev udført på Proteinkemisk Institut med økonomisk støtte fra Teknologirådet. Bioteknisk Institut fik derefter til opgave at vurdere, om metoden var egnet til maling af methionin i fodermidler, og især metodens muligheder for anvendelse som rutineanalyse i foderstofindustrien.
Projektet er beskrevet af B. Holm Christensen i Meddelelse fra Korn- og Foderstofafdelingen (Bioteknisk Institut), nr. 3-4, 1977, side 80-84. Nærværende rapport beskriver det senere afprøvningsarbejde udført på Bioteknisk Institut.
Methionin er en af de essentielle aminosyrer og kan i nogle foderblandinger forekomme som den begrænsende aminosyre for dyrs maksimale udnyttelse af foderets protein, f.eks. i fjerkræfoder. Methionin kan dog delvis erstattes af cystin/cystein, og en foderblandings indhold af methionin bør da vurderes med hensyn til dets biologiske værdi i relation til den samlede mængde svovlholdige aminosyrer og dyrets behov for disse. Aminosyrer kan i foder forekomme i mere eller mindre tilgængelige former. Det er derfor et foders indhold af tilgængelige aminosyrer, der er relevant ved en biologisk vurdering af dets proteinindhold. Utilgængelighed af aminosyrer forårsages almindeligvis af kemiske ændringer i deres sidegrupper. Dette er tilbøjeligt til at ske under fremstillingsprocessen af foderblandinger, hvor aminosyrer kan reagere med andre stoffer i blandingen eller nedbrydningsprodukter af disse, der kan opstå under de givne procesbetingelser, eller ved oxidation af aminosyrer. Oxidation af de svovlholdige aminosyrer er specielt årsag til nedgang i tilgængelighed af disse aminosyrer. Oxidation af methionin til methioninsulfoxid menes at nedsætte tilgængeligheden til 60-80 pct., og yderligere oxidation til methioninsulfon sletter næringsværdien totalt (M. Friedman, Protein Nutritional Quality of Foods and Feeds, vol. 1, side 549).
En bestemmelse af tilgængeligt methionin i foder; hvor methionin optræder som den begrænsende aminosyre, vil derfor være af stor værdi ved sammensætning af optimalt udnyttelige foderblandinger med den deraf følgende økonomiske gevinst. Endvidere vil en sådan analyse kunne fremskaffe nyttig information til brug ved planlægning af hensigtsmæssige fremstillingsprocesser for foder.
Kilde:
Meddelelse nr. 3 og 4, 1980. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433