Den stigende rapsproduktion stiller store krav til tørrekapaciteten hos foderstofindustri, frøfirmaer og den del af rapsproducenterne, der selv nedtørrer rapsen.
Den gennemførte undersøgelse over tørring af raps på gennemløbstørrerier har givet en bedre forståelse af, hvilke faktorer der bidrager til at sænke kapaciteten pä et gennemløbstørreri ved rapstørring i forhold til korntørring. Man må ikke påregne, at man ved tørring af raps kan opnå samme kapacitet som ved tørring af korn.
De to væsentligste hindringer herfor er, at man ofte skal fjerne større vandmængder pr. 100 kg raps end pr. 100 kg korn samtidig med, at tørreluftmængden er reduceret på grund af større luftmodstand i raps og medrivning af frøene. Søger man at afhjælpe denne situation ved at hæve tørreluftens temperatur væsentligt over 100 °C, øges risikoen for brand i tørreriet.
Forvarmning af rapsen ved indgang i tørreriet er en faktor, som bidrager til at øge tørreriets kapacitet. Høj temperatur pä tørreluften kan anvendes, safremt rapsen bevæger sig hurtigt ned gennem tørreriet. Dette vil dog medføre, at man ofte ikke vil kunne nedtørre rapsen ved et gennemløb, således at man skal have rapsen over tørreriet to gange.
Baggrund
Den nyhøstede raps vil typisk have et vandindhold på mellem 15 og 25 pct. Dette betyder, at det er nødvendigt at tørre rapsen før lagring for at undgå tørstoftab og evt. ødelæggelse af frøene. Da raps indeholder ca. 40 pct. olie, som ikke absorberer vand, vil det vand, der er i frøene, være koncentreret i den ikke olieholdige del af frøene, hvilket betyder, at det vandindhold, man skal ned på for at fa en sikker lagring, bliver noget lavere end for f.eks. korn. (En vandprocent på 15 i raps vil svare til en vandprocent pä ca. 25 i korn, og en vandprocent pa 25 i raps svarer til ca. 42 pct. vand i korn).
For at undgå ødelæggelse ved langtidsopbevaring er det nødvendigt at tørre raps ned til under 9 pct., hvilket betyder, at der med ovennævnte vandindhold i rapsen skal fjernes mellem 6,6 og 17,6 kg vand pr. 100 kg raps.
Ved nedtørring af korn fra 20 til 16 pct. vand skal der fjernes 4,8 kg vand pr. 100 kg korn, eller med andre ord, der skal fjernes fra 1,4 til 3,5 gange så meget vand fra raps som fra korn. Det er umiddelbart klart, at behovet for at fjerne mere vand på bestående tørrerier vil give kapacitetsproblemer, men derudover giver rapstørring også andre problemer:
- Kapacitetsproblemer på grund af mindre luftgennemgang gennem raps end gennem korn.
- Medrivning af frø, hvor tørreluften forlader rapsen ( dette gælder kun nogle tørrerityper ).
- Øget risiko for brande i tørreriet.
- Risiko for tilstopning af udmadningsanordningen pa grund af urenheder i rapsen.
Tørringsforsøg på raps
Med det formål at undersøge rapsens tørringskonditioner er der i september og oktober 1980 udført nogle tørringsforsøg på Bioteknisk Instituts tekniske anlæg i Sdr. Stenderup. Det anvendte gennemløbstørreri er af typen Cimbria, der er opbygget som et traditionelt, in dustrielt gennemløbstørreri (se figur 1). På anlægget er monteret blænder til luftmængdemålinger, udstyr til maling af trykfald over rapsen samt termometre og temperaturfølere til måling af luft- og rapstemperaturer.
Anlægget fødes med en snegl, og niveauet i tørreriet holdes konstant ved hjælp af et overløbsrør. Udmadningen sker kontinuerligt, og udmadningshastigheden styres med en variabel frekvensomformer (VLT ).
Ved de udførte forsøg er der varieret på følgende parametre:
a.
Tørrelufttemperatur.
b. Vandindhold i
råvaren.
c. Tørreriopbygning.
De anvendte tørreluftstemperaturer var ca. 60, 90 og 120 °C. De anvendte råvarers vandprocenter var fra ca. 12 til 22.
Kilde:
Meddelelse nr. 3, 1981. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433