Inaktivering af flyvehavre

Kendetegn

Flyvehavre er en enårig, høj havreart med en udspærret top og et strå, der er mere bøjeligt end Alm. havres. Flyvehavrens kerner har et karakteristisk, bredt og hesteskoformet tilhæftningested, mens Alm. havre og nogle vilde havrearter, bl.a. Purhavre, har kerner med spids tilhæftning. Alle Flyvehavre-former har en lang, knæbøjet stak, og den mest udbredte type her i landet har brune kerner med kraftig beharing,

De eneste kendetegn ved unge flyvehavreplanter er udstående hår ved bladfaden og på bladrandens nederste del. Flyvehavre formerer sig udelukkende ved frø, og da den modner tidligere end korn, afkastes de fleste frø i marken før høst. Umodne kerner er i stand til at eftermodne og spire, og spireevne kan bevares i 8-10 år eller længere, såvel i jorden som på lager.

Ulemper

1. Flyvehavreforekomsten medfører direkte udbyttetab, hvilket fremgår af et forsøgsresultat fra byg (tabel 1).
2. Flyvehavren har, på grund af sin høje skalprocent, en meget ringe foderværdi.
3. Flyvehavren kræver mange arbejdstimer til lugning og udgifter til sprøjtning med kemiske bekæmpelsesmidler (i 1980: 200-400 kr. /ha).
4. Vanskeligheder ved salg af afgrøder med flyvehavre. I værste fald kan der blive tale om en forringet jendomsværdi.

Spredning

Flyvehavren spredes ved udsæd, gennem foderkorn og halm, med mejetærskere og andet markudstyr og under transport af løst korn. Flyvehavre kan således ofte findes ved vejsving, hvor kernerne kan falde af transportvognene, og under højspændingsledninger, hvor der efterlades fuglegødning.

Bekæmpelse

Der må føres regelmæssigt tilsyn med markerne, specielt fra tiden omkring flyvehavrens skridning (ca. 10. juli) og frem til høsten.

Flyvehavren bekæmpes bedst ved omhyggelig lugning. Ved større forekomster må markerne sprøjtes og derefter luges. Sædskifte må tilrådes.

Der findes ca. seks forskellige kemiske bekæmpelsesmidler på markedet. I vårsæd er det muligt

at bekæmpe flyvehavre fra før såning til afgrødens begyndende strækningsvækst, stadium 6-7 (ca. 14. juni).

Størst interesse samler sig om de midler, der kan anvendes ved kornets vækststadium 5 6. For alle midler mod flyvehavre gælder det, at en god effekt er meget aflhængig af, at det rette sprøjtetidspunkt overholdes, og en korrekt dosering og sprøjteteknik anvendes.

Flyvehavreloven

Siden 1956 har der været lov gældende for bekæmpelse af flyvehavren. Den nugældende lov nr. 148 af 24.4.1975 er efterfulgt af bekendtgørelse om flyvehavrebekæmpelse nr. 261 af 16.6.1975 og nr. 202 af 30.4. 1981.

Efter disse bestemmelser skal alle jordejere eller -brugere bekæmpe flyvehavren effektivt og helt friholde arealer, inden for en afstand på 15 meter fra naboskel, for frøbærende flyvehavreplanter.

Ligeledes er det, ifølge loven, ikke tilladt at sælge udsæd med indhold af flyvehavrekerner. En handlende må ikke udlevere korn til foderbrug, inden kornet har været undersøgt for indhold af flyve havre.

Kornpartier på indtil 300 tons kan undersøges af den handlende selv eller af Statsfrøkontrollen og må ikke indeholde mere end en flyvehavrekerne pr. kg korn.

Kornpartier på 300 tons og derover skal undersøges af Statsfrøkontrollen, og prøverne herfor skal udtages af autoriseret prøveudtager. Disse store partier må ikke indeholde flyvehavrekerner overhovedet.

Opfylder foderkornet ikke ovennævnte krav, skal det før udlevering formales så fint på en erhvervsmæssigt drevet mølle, at mindst 70 pct. af malegodset kan passere et pladesold med 1 mm runde huller ved sigtning i 5 min. i en rundsigte.

Formålet med lovgivningen

Gennem loven er der gjort forsøg pä dels at sikre bekæmpelse af den eksisterende flyvehavre og dels at sikre forebyggelse mod spredning af denne uønskede havreart. Spredning af flyvehavren kan imødegås ved at hindre spredning af flyvehavrens kerner og ved at ødelægge spireevnen i de kerner, der sandsynligvis vil blive spredt på jordarealer (inaktivering af flyvehavrekerner).

Finformaling

Inaktivering af flyvehavrekerner i foderkorn er ved den nugældende lov imødekommet ved det omtalte krav til formalingsgraden.

Dette lovmæssige krav til malegodsets finhed er ikke altid sammenfaldende med den fysiske struktur, man ønsker ved foderfremstilling. Ved uønsket finformaling tilføres faderet ekstra omkostninger til øget energiforbrug og til evt. pelletering og granulering. Af en undersøgelse, udført ved Statens Husdyrbrugsforsøg, fremgår det, at spireevnen ødelægges ved finformaling af flyvehavre til en finhed, hvor mindst 70 pct. af partiklerne er mindre end 1,0 mm.

Ligeledes fremgår det af undersøgelsen, at formaling af flyvehavre på slaglemølle med op til 4,5 mm huller i soldet har en meget effektiv negativ indflydelse pä flyvehavrens spireevne, og at den sidste rest af spireevnen fjernes, hvis malegodset fordøjes af høns. Risikoen for udbredelse af flyvehavre gennem foderspild er ikke elimineret ved finformaling.

Strålesterilisering

Inaktivering af flyvehavrekerner kan tænkes udført gennem besträling med ultraviolette stråler, røntgenstråler, gammastråler eller andre stråler, hvor bølgelængden er mindre end 100 Ångstrøm (= 10^÷8m) og dermed frekvensen større end 3 x 1015 Hz. Anlægsomkostningerne for udstyr til frembringelse af gammasträler fra Cobolt 60 eller Cæsium 137 eller for en accelerator til frembringelse af røntgenstråler må anses for at være så store, at metoden ikke kan konkurrere med en række kendte og anvendte metoder for dræbning af kim. Ved strålebehandling af korn opnås samtidig en hygiejneforbedring gennem drab af skadelige mikroorganismer.

Propionsyrebehandling

Tilsætning af mere end 0, 4 pct. propionsyre vil ødelægge spireevnen og give god lagerstabilitet uden yderligere behandling.

Behandlingen kan anvendes på foderkorn med vandindhold på op til 35 pct. og giver mulighed for tidligere host (gulmodenhed - fuldmodenhed) med deraf følgende fordele. Det tekniske udstyr er enkelt (doseringsudstyr for syre ) og kræver ikke store investeringer. Behandlingen kan tænkes at foregå såvel under eller lige efter mejetærskningen som på et senere tidspunkt

Foderværdien for svinefoder skulle være uforandret, for kvægfoder forbedret og smagen god. Der kan opstå problemer med korrosion af det mekaniske udstyr ved tilsætning af propionsyre.

Højtemperaturtørring

Tørring af korn ved høj temperatur giver god udnyttelse af energien og reducerer spireevnen, når hele kernen opvarmes til mindst 40 °C. Opvarmes hvede til over ca. 60 °C, bliver bagekvaliteten dårligere.

Højtemperaturtørring er således velegnet til tørring af foderkorn, men kan ikke anvendes til sædekorn, maltbyg og brødkorn.

Højtemperaturtorring foregår på tromletørrer og ikke på gennemløbstørrerier. Derfor vil det ikke uden videre være muligt at overgå til hojtemperaturtorring af alt foderkorn.

Varmebehandling ved pelletering

Under pelleterrng af foder er man interesseret i tilsætning af damp for presningen for at nedsætte smuldindholdet i færdigvaren og reducere energiforbruget ved pelleteringen. Foderet vil i kaskadeblanderen, hvor damptilsætningen sker, have en temperatur på 50-80 °C, hvorefter der yderligere sker en temperaturstigning på 10-20 °C under pelleteringen. Denne temperaturstigning er således til stede i tiden fra foderet befinder sig i kaskadeblanderen, til de færdige piller når køleren. Ligeledes udsættes foderet for tryk ved denne temperatur. Hvilken indflydelse denne varme- og trykpåvirkning har på foderkornets spireevne, kendes ikke.

Undersøgelser ved forskningsinstituttet i Braunschweig har vist, at "alle" kim i foderstoffet dræbes ved en temperaturstigning til 80 °C i ca. 2 mrn. eller til 75 °C i ca. 7-8 min. En sådan termisk påvirkning må antages at ødelægge spireevnen i flyvehavre fuldstændigt.

For at belyse ovenstående nærmere er det planlagt at gennemføre en forsøgsrække med fremstilling af foderpiller med en bestemt mængde iblandet flyvehavre. I forsøgsrækken vil der blive varieret på parametre som meltemperaturen, opholdstiden i kaskadeblanderen efter damptilsætning, pilletemperaturen og evt. tiden, i hvilken pillernes fremstillingstemperatur holdes konstant. Spireevnen hos flyvehavre, som iblandes foderet, undersoges for formaling, efter formalrng og efter pelletering ved de forskellige forudsætninger.

Forsøgsrækken er imidlertid stillet i bero, idet prøverne fra den rndsamlede flyvehavre ikke har vist tegn på spiring. Et forsøg med for få spiredygtige flyvehavrekerner vil give for stor usikkerhed på resultaterne.

Kilde:

Meddelelse nr. 4, 1981. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433