Sukker og stivelse (LHK) - ny analysemetode

Den nye LHK-metode måler med god tilnærmelse indhold af fjerkræ-fordøjelige, kvælstoffrie ekstraktstoffer i korn, melasse og andre foderstoffer, som ikke indeholder laktose, inulin og andre kulhydrater af mindre betydning. Ligesom den tidligere anvendte metode (Statens Husdyrbrugsforsøg) viser den nye analysemetode lavere værdier for mælkeprodukter, sojaskrå og grønmel, mens overensstemmelsen mellem de to metoders resultater er udmærket, for langt de Qeste foderstoffers vedkommende.

Analysesikkerheden er god. Standardafvigelsen af enkeltanalyser på korn er ca. 0,5 pct. LHK. Analysen kan gennemføres i løbet af en arbejdsdag, og arbejdsforbruget til en dobbeltanalyse, udført i serie, er ca. 1 time. Af specielt apparatur anvendes kun et spektrofotometer og termostat-vandbade. Sammenfattende har afprøvningen vist, at den nye LHK-metode kan honorere de krav, man normalt stiUer til en standardmetode til foderstofanalyse. Før endelig accept af metoden, ma analysesikkerheden laboratorier imellem dog undersøges.

Baggrund

Den energetiske værdi af et fodermiddel hidrører fra protein, fedt og kulhydrater. Desuden ufhænger den af fordøjeligheden af disse næringsstoffer. I foder til svin og fjerkræ bidrager kulhydraterne med mere end halvdelen af den omsættelige energi. Fejlvurderinger af kulhydraternes energetiske værdi kan derfor medføre alvorlige fejl ved ansættelse af det samlede foders energiindhold.

Efter foderstofloven opdeles kulhydraterne i træstof og kvælstoffrie ekstraktstoffer (NFE). Der findes ikke nogen egentlig analysemetode for NFE, der er defineret som 100 pct. minus prøvens indhold i pct. af vand, raprotein, råfedt, træstof og aske. NFE omfatter derfor så forskellige stoffer som sukker, stivelse, pektin og hemicellulose. Sukker og stivelse er næsten fuldstændig fordøjelige og har høj energetisk værdi til svin og fjerkræ. Pektin og hemicellulose er derimod tungt fordøjelige og af ringe energetisk værdi.

NFE-fraktionens indhold af sukker og stivelse, og dermed fordøjeligheden af NFE, varierer meget betydeligt mellem forskellige fodermidler. Disse variationer i NFE's fordøjelighedskoefficient fremgar bl.a. af "Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, 1976", vedrørende beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi.

Under forudsætning af nogenlunde konstant fordøjelighed af NFE i forskellige partier af samme fodermiddel, samt deklarationspligt for rhvaresammensætning i foderblandinger, kan foderets energetiske værdi dog beregnes med rimelig sikkerhed ved brug af NFE. Imidlertid anvendes mølleriprodukter og andre biprodukter fra levnedsmiddelindustri i stigende grad i foderblandinger, og i disse fodermidler kan man mellem partier finde store forskelle i NFE-fraktionens indhold af sukker og stivelse. Tabelværdierne over fordøjelighedskoefficienter af NFE i disse fodermidler er derfor meget usikre, og energiberegningen bliver som følge heraf tilsvarende dårlig.

Som konsekvens heraf har Landsudvalget for Fjerkræ ønsket foderstofloven ændret, således at der ved måling af energiindhold skal anvendes analyse for sukker og stivelse - analyseret hver for sig eller samlet (LHK-analyse). Det diskuteres desuden, om lignende regler burde gælde for svinefoder.

Der findes autoriserede EF-metoder til analyse af sukker og stivelse hver for sig. Et krav om anvendelse af disse ved måling af energiindhold i foder medfører imidlertid næsten en fordobling af analyseprisen. Statens Husdyrbrugsforsøg har udviklet en metode til analyse af stivelse og sukker samlet, let hydrolyserbare kulhydrater (LHK). Analysen kan ikke gennemføres inden for en arbejdsdag, og sä vidt vides, er det endnu ikke Iykkedes andre laboratorier at opnå en rimelig analysesikkerhed med metoden.

På denne baggrund blev det besluttet at gennemføre et projekt med det formål at udvikle en metode til analyse af let hydrolyserbare kulhydrater (sukker + stivelse) i korn og foderstoffer. Følgende egenskaber ved metoden blev prioriteret:

Analysesikkerhed.
Hurtig gennemførelse af analysen.
Ukompliceret arbejdsgang.
Mulighed for automatisering.

Projektet blev gennemført med finansiel støtte fra Landbrugsministeriet.

Reference
-	AACC, 1962a: Starch-diastase method with subsequent acid hydrolysis, Approved Methods of the American Association of Cereal Chemists. St. Paul, Minnesota, American Association of Cereal Chemists, INC. 76-10. 2 sider .
-	AACC, 1962b: Reducing and nonredueing sugars. Approved Methods of the American Assoeiation of Cereal Chemists. St. Paul, Minnesota, American Assoeiation of Cereal Chemists, INC. 80-68. 2 sider.
-	AACC, 1976: Stareh-glueoamylase method with subsequent measurement of glueose with glueose oxidase. Approved Methods of the American Assoeiation of Cereal Chemists. St. Paul, Minnesota, American Association of Cereal Chemists, INC. 76-11. 4 sider.
-	AOAC, 1975: Official Methods of Analysis of the Association of Official Analytical Chemists.
-	Washington. Association of Official Analytical Chemists. 7.066, 14.069 og 31.034.
-	Baur, M.C. and Alexander, R. J., 1979: Enzymatic procedure for determination of starch in eereal products. Cereal Chemistry 56 (4): 364-366.
-	Cerning-Beroard, J., 1975: A note on sugar determination by the anthrone method. Cereal Chemistry 52 (6): 857-859.
-	Christensen, K, D,, 1980: Bestemmelse af letopløselige og hydrolyserbare kulhydrater (LHK). Ugeskrift for Jordbrug (12): 340.
-	EF, 1974: Bestemmelse af stivelse. De Europæeiske Fæellesskabers Tidende, nr. L 108: 8-11.
-	Reed, G., 1975: Enzymes in food processing. New York, San Franciseo, London, Academic Press. 573 sider, ill.
-	Solo, M,-L. and Salmi, M., 196B: Determination of stareh by the amyloglueosidase method. Journal of the Seientifie Agrieultural Soeiety of Finland 40/41: 38-45.
-	Thivend, P,, Mercier, C. ond Guilbot, A., 1965: Determination of stareh in eomplex media. Ann. Biol. Anim. Bioehem. Biophys. 5: 513.

Kilde:

Beretning nr. 98, 1981. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Sukker og stivelse (LHK) - ny analysemetode

Baggrund

Reference

Kilde: