1. Forside
  2. Publikationer
  3. Hygiejniske problemer ved dire...

1. juni 1982

Meddelelse Nr. 8203

Hygiejniske problemer ved direkte tørring af korn

For evt. regler for PAH/NA-indhold i korn fastsættes, eller direkte tørring bringes i miskredit, bør der foretages analyse af et stort antal prøver af korn før og efter tørring fra forskellige steder i landet.
Når korn skal tørres, indeholder det meget varierende mængder PAH og sandsynligvis ingen eller små mængder NA. Ved tørring i et velfungerende tørreri stiger PAH lidt eller slet ikke, og en evt. stigning er lille i forhold til råvarernes gennemsnitsindhold af PAH. Hensynet til forurening af korn med PAH kan således næppe berettige et forbud mod direkte tørring.

Da vækstbetingelserne for korn ikke er gunstige for NA-dannelse, er råvarernes indhold af NA sandsynligvis meget lavt, og stigningen ved tørring er ringe. Det er imidlertid muligt at begrænse denne stigning væsentligt ved hensigtsmæssig konstruktion af brænderen eller ved passende iblanding af svovl i brændstoffet. Mener man, at enhver forurening skal begrænses mest muligt, kan det lade sig gøre at sænke NA-indholdet i direkte tørret korn ved påbud om særlige foranstaltninger.

For evt. regler for PAH/NA-indhold i korn fastsættes, eller direkte tørring bringes i miskredit, bør der foretages analyse af et stort antal prøver af korn før og efter tørring fra forskellige steder i landet.

Baggrund

Inden for foderstofindustri og kornhandel er man i stigende grad gået over til at tørre korn ved at blande 10-20 pct. forbrændingsgasser i tørreluften frem for at varmeveksle gas og luft. Denne direkte tørringsmetode er billigere end den indirekte metode i såvel materiel som drift.

En ulempe ved direkte tørring med røggas er imidlertid, at røggasserne indeholder og vil afsætte giftige og/eller kræftfremkaldende stoffer pä tørregodset i større eller mindre omfang. Er der tale om en større kontaminering kan dette være alvorligt, da der her er tale om et basislevnedsmiddel, der indtages dagligt af mennesker og dyr.

I dette arbejde er litteraturen gennemsøgt for oplysninger om polycykliske, aromatiske kulbrinter og nitrosaminer samt deres dannelse ved direkte tørring.


Reference

-

Altemark, D. et al., 1980: Wege zum nitrosaminfreien Bier. Monatsschrift für Brauerei 33: 415-422.

-

Fritz, W, 1974: Zur Bildung cancerogener Kohlenwasserstoffe bei der thermischen Behandlung von Lebensmitteln. Die Nahrung 18: 83-87.

-

Crimmer, C. og Duevel, D., 1970: Cancerogene Kohlenwasserstoffe in der Umgebung des Menschen. Zeitung für Naturforschung 25: 1171-1175.

-

Grimmer, C. og Hildebrandt, A., 1965a: Der Gehalt polycychlischer Kohlenwasserstoffe in Brotgetreide verschiedener Standorte. Zeitung für Krebsforschung 67 272-277

-

Grimmer, G. og Hildebrandt, A., 1965b: Der Gehalt polycychlischer Kohlenwasserstoffe in verschiedenen Gemüsesorten und Salaten. Deutsche Lebensmittel Rundschau 61: 237-239.

-

Havery, D. C. et al., 1981: Nitrosamines in malt and malt beverages. Journal of Food Science 46: 501-505.

-

Howard, J. W. og Fazio, T., 1980: Analytical methology and reported findings of polycyclic aromatic hydrocarbons in foods. Journal of the Association of Official Analytical Chemists 65: 1077.

-

Hutt, W. og Winkler, E., 1978a: Kontamination von Getreide durch Schadstoffe bei der direkten Trocknung. Getreide, Mehl, Brot 32: 260-263.

-

Hutt, W. og Winkler, E., 1978b: Einfluss der direkten Beheizung von Trochnungsanlagen auf die Gehalte an polycyclischen aromatischen Kohlenwasserstoffen. Grundlagen der Landtechnik 28: 240-245.

-

Hutt, W. et al., 1978: Grain contamination in drying with direct heating. Canadian Agricultural Engineering 20: 103-107.

-

Mähler, K. og El-Refai, El-S. M., 1981: Das Nitrosaminproblem in der menschlichen Umwelt. Zeitschrift für Lebensmitteluntersuchung und -Forschung 172: 449-453.

-

Wainwright, T., 1981: Nitrosodimethylamine: Formation and palliative measures. Journal of the Institute of Brewing 87: 264-265.

Kilde:

Meddelelse nr. 2, 1982. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Institution: Bioteknologisk Institut

Forfatter: H.P. Mathiesen

Udgivet: 1. juni 1982

Fagområde: Management

Cookiepolitik Privatlivspolitik

Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 4-07-2024

Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. 

Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.

Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Publikationer/Kilder/biotek/8203