De anvendte tørrerier er pilotanlæg, der på alle væsentlige områder er opbygget som industrielt udstyr, hvorfor resultaterne i høj grad direkte kan overføres til industrielle anlæg. Under forsøg med gennemløbstørreriet blev kapacitet og vandindhold i råvaren holdt konstant, mens luftmængden og lufttemperaturen hver indgik med to niveauer.
Ved tromletørringsforsøgene blev kapaciteten holdt konstant, mens vandindholdet i råvaren og ovntemperaturen blev varieret i to niveauer. Opholdstiden, som bestemmes af tromlens hældning og tromlens omdrejningstal, blev varieret i tre niveauer.
Ærterne, som blev anvendt til forsøgene, var foderærter fra høsten 1982. Ærterne var urensede og utørrede. Dog var det nødvendigt at anvende opfugtede ærter til de seks af tromletørringsforsøgene.
Resultaterne fra forsøgene på gennemløbstørreriet viser, at en forøgelse af luftmængden giver øget kapacitet - her vist som en forøgelse af vandafdampningen. Samtidig med at luftforøgelsen giver større vandafdampning, stiger det specifikke energiforbrug. De målte energiforbrug er minimum 1.022 og maksimum 1.310 kcal pr. kg fjernet vand. Disse værdier er gennemsnitlig 20 pct. dårligere end tilsvarende tal fra korntørringsforsøg på samme anlæg.
Forsøg med tørreluftstemperaturer på ca. 120 °C viser en dårligere økonomi end forsøg med en tørreluftstemperatur på ca. 80 °C. Grunden hertil er, at temperaturforøgelsen ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af vandafdampningen.
Forsøgene viser, at der øverst i tørreriet ikke fjernes væsentlige vandmængder. Her anvendes energien i tørreluften hovedsagelig til opvarmning og ikke til vandafdampning. Den totale nedtørring har været fra 24,9 til 15,3 pct. ved den største vandfjernelse og fra 24, 3 til 18 pct. ved den mindste vandfjernelse.
Forsøgene på tromletørreriet er udført med en tørvarekapacitet på gennemsnitlig 742 kg pr. time. Vandafdampningskapaciteten, ærternes temperatur ud af tromlen og det specifikke energiforbrug er fundet stærkt afhængige af opholdstiden i tromlen ved konstant ovntemperatur og luftmængde. Ved tørring af forholdsvis tørre ærter findes en optimal opholdstid i tromlen på 7-8 min., mens opholdstiden ved tørring af mere våde ærter bør være noget længere - ca. 17 min.
Tromletørreriet er, ifølge resultaterne, mere velegnet til tørring af forholdsvis våde ærter end til tørring af forholdsvis tørre ærter.
En høj ovntemperatur giver både bedre varmeøkonomi og større vandafdampningskapacitet. Den største nedtørring i tromletørreriet er sket fra 22,9 til 16,6 pct., hvilket samtidig gav den bedste varmeøkonomi.
Det specifikke energiforbrug er fundet dårligere ved tromletørring end ved tørring i gennemløbstørreriet. Det større energiforbrug kan forklares ved, at vandfordampningen ved køling ikke er medtaget ved beregning af energiøkonomien. Regnes med en vandafdampning ved køling af ærterne på 3 procentpoint, fås et specifikt energiforbrug på 1.180 kcal pr. kg fjernet vand i bedste tilfælde, hvilket er dårligere end de bedste resultater fra forsøgene på gennemløbstørreriet, men bedre end de dårligste tal fra gennemløbstørringen.
Baggrund
Tørring af ærter har i nogen udstrækning forårsaget problemer ved anvendelse af det traditionelle tørringsudstyr i industrien. Grunden til disse tørringstekniske problemer er især ærternes størrelse. Forholdet mellem en ærts overflade og dens masse er mindre end forholdet ved en kornkerne. Da en kernes overflade har stor betydning for vandafdampningshastigheden ved tørring, er det indlysende, at der er tørringstekniske forskelle på ærter og korn.
Nærværende rapport beskriver nogle tørringsforsøg, udført på traditionelt tørreudstyr med det formål at skaffe mere viden om de tørringstekniske forhold for ærter. De udførte forsøg er første del af et udviklingsarbejde vedrørende tørring af ærter, og de opnåede resultater skal således betragtes som foreløbige.
Projektet er støttet of Teknologirådet, som dermed har gjort det muligt at udføre det her beskrevne arbejde samt fortsætte med yderligere forskning på området.
Diskussion
Det specifikke energiforbrug er fundet større ved ærtetørring end ved korntørring på samme anlæg. I bedste tilfælde anvendtes 1.027 kcal og i dårligste tilfælde 1.310 kcal pr. kg fjernet vand.
Trykfaldet over tørreriet er fundet ca. 30 pct. lavere end ved korntørring på samme anlæg og med samme luftmængde.
Tromletørring af ærter har givet dårligere varmeøkonomi. Den bedste økonomi er opnået i forsøgene med højeste ovntemperatur. Disse forsog har samtidig givet den største vandafdampningskapacitet.
Tromletørreriet var mest velegnet til tørring af meget våde ærter. Ved tørring af mere tørre ærter er dette tørreri mindre egnet end gennemløbstørreriet.
Opholdstiden bør, ifølge forsøgene, være 15-20 minutter for at få tilfredsstillende vandafdampning og dermed tilfredsstillende kapacitet.
Reference |
|
|
- |
Jacobsen, E. E., 1979: Højtemperaturtørring af korn på tromletørringsanlæg. Beretning nr. 90, Bioteknisk Institut, Kolding. 42 sider, ill. |
|
- |
Jacobsen, E. E. og Mogensen, S. N., 1980: Energibesparelse ved korntørring. Delrapport II, Bioteknisk Institut, Kolding. 36 sider, ill. |
|
- |
NMKL, 1977: Nordisk Metodikkommitte för Livsmedel nr. 13, 2. oplag, 3 sider. Ill. |
|
- |
Olesen, H. Toftedahl, 1982: Korntørring. Ennovation, Development, Engineering, Thisted. 124 sider, ill. |
|
- |
Schmidt, F., Jacobsen, E. E. og Mogensen, S. N., 1981: Energibesparelse ved korntørring. Bioteknisk Institut, Kolding. 46 sider., ill. |
Kilde:
Meddelelse nr. 1, 1983. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433