Der er udført varmebehandlingsforsøg på sojabønner, rapsfrø og rapskager med 11,6 pct. fedt (tørstofbasis). Forsøgene er udført med henblik på at opnå en proteinbeskyttende effekt. By-pass proteinmængden er bestemt ved laboratorieundersøgelser. Herudover er der analyseret for behandlingens effekt på oliekvaliteten, proteinkvaliteten samt behandlingens effekt på væksthæmmende stoffer, og de fysiske konditioner, hvorunder en termisk proteinbeskyttelse bør foretages, er belyst.

Forsøgene er udført på et lille, gasfyret tromletørringsanlæg, som var ændret på to punkter, idet tromlens længde var reduceret fra ca. 5 m til ca. 3 m, og der var anbragt et metalgitter umiddelbart foran gasflammen i ovnen. Dette gitter bevirker, at strålingsintensiteten af flammen øges.

Både ved behandling af sojabønner og rapsfrø har en ovntemperatur på 800 °C givet lavere specifikt energiforbrug end ved en ovntemperatur på 500 °C. Energiforbruget er desuden afhængig af råvarens vandindhold og den maksimale produkttemperatur. Ud fra forsøgene findes optimal behandling at kunne udføres med et energiforbrug på ca. 20 kg gas pr. ton ved behandling af sojabønner med et vandindhold på 12-13 pct., ca. 15 kg gas pr. ton ved behandling af raps med 7-8 pct. vand og ca. 15 kg gas pr. ton ved behandling af rapskager med 6-7 pct. vand. Med en oliepris på ca. kr. 3. 000,- pr. ton kan behandlingen således ske med en energiudgift på ca. kr. 50-66,- pr. ton, hvilket udgør mellem ca. 1,5 og 3,5 pct. af produkternes handelsværdi.

Indholdet af frie fedtsyrer påvirkes ikke af behandlingen, hvorimod peroxidtallet i både sojabønner og  rapskager falder ved behandlingen. I rapsfrø har peroxidtallet ikke ændret sig ved behandlingen. Anisidintallet øges ved behandlingen, og denne forøgelse er størst ved behandlinger med de højeste  produkttemperaturer.

Sammenfattende viser kvalitetstallene, at fedtkvaliteten forringes ved behandlinger, udtrykt ved højere oxidationstal, og at rapsfrø og rapskager forringes mere end sojabønner.

Der er store variationer ved bestemmelse af den proteinbeskyttende effekt af behandlingen. Vomnedbrydeligheden sænkes klart af behandlingen både ved behandling af sojabønner, rapsfrø og rapskager. For sojabønners vedkommende er der ikke konstateret nogen væsentlig nedgang i tarmfordøjeligheden, selv ved en behandling op til over 170 °C i udgangsstrømmen. Dette betyder, at der er opnået høj by-pass proteinmængde (maks. 56,4 pct. mod ca. 32 pct. i råvaren) ved behandling af sojabønner.

Rapsfrøene derimod viser en klar nedgang i tarmfordøjelighed ved de højeste behandlingstemperaturer. Dette har i nogle forsøg bevirket, at de behandlede produkter på trods af en lav vomnedbrydelighed vil være dårligere proteinkilder for koen end råvarerne. Ved behandling af rapsfrø er der derfor større risiko for at ødelægge proteinfordøjeligheden i tarmen ved høje temperaturer end ved behandling af sojabønner, hvilket kan forklares ved den mindre frøstorrelse. Frøene bliver hurtigere gennemvarmet.

Ved behandling af rapskager er der lige som for rapsfrøene risiko for, at tarmfordøjeligheden sænkes ved høje temperaturer. Ved behandling af rapskager er effekten af behandlingen fundet mindre end i rapsfrø, hvilket skyldes, at rapsfrøenes tarmfordøjelighed var mindre end rapskagernes.

Rapsfrø og rapskager behandles ifølge forsøgene optimalt ved en produkttemperatur på 135-150 °C, mens sojabønner bør opvarmes til højere temperaturer.

Foruden den proteinbeskyttende effekt af varmebehandlingen inaktiveres bønnernes indhold af trypsininhibitorer. Skal sojabønner toastes efter denne metode og anvendes i foder til enmavede dyr, findes en optimal behandlingstemperatur på 135-140 °C.

Sojabønner er således toastet, dels på Instituttets behandlingsanlæg og på et industrielt anlæg, og der er udført fodringsforsøg med smågrise. Disse forsøg viser, at de på dette anlæg toastede bønner ikke adskiller sig fra importerede, toastede sojabønner.

Baggrund