Beregningen af procent opløseligt stof kan foretages efter forskellige principper. Disse omtales og diskuteres.
Desuden er en række handelsmineralers opløseligheder undersøgt. De største forskelle i opløseligheder ses i gruppen af magnesiumkilder, mens der kun er mindre forskelle i de andre undersøgte handelsmineraler.
Der er udført et tilvækstforsøg med kyllinger med 3 forskellige fosforkilder og to Ca/Pniveauer for at belyse en evt. sammenhæng mellem reaktivitet og biologisk tilgængelighed.
Ved ubalanceret diæt, (Ca/P = 1,7) er kyllingernes vægt lavere ved 2 ugers alderen end ved den balancerede diæt (Ca/P = 1, 3). Endvidere bevirker en lav reaktivitet ogsa lavere vægt ved 2 ugers alderen.
Baggrund
Resultaterne viste, at der kan være stor forskel på for skellige mineralers opløselighed (reaktivitet) under standardiserede betingelser. Det er kun de opløste mineraler, der kan optages i organismen. Det må derfor antages, at opløseligheden af mineraler under betingelser, der ligner forholdene i dyrenes mavetarmkanal, giver væsentlig information om de forskellige mineralkilders fodringsmæssige værdi. Dette er baggrunden for nærværende projekt, hvis primære formål har været at udvikle og dokumentere en laboratorieanaly se til bestemmelse af mineralers pH-statiske opløselighed. Desuden er en række handelsmineralers opløselighed undersøgt.
Endelig er der i Instituttets dyreforsøgsstald udført et kyllingeforsøg med undersøgelse af forskellige foderfosfaters betydning for tilvækst og foderforbrug i relation til den pH - statiske opløselighed af samme foderfosfater.
Projektet er gennemført med økonomisk støtte fro Landbrugsministeriet samt "Kraks legat".
Resultater og diskussion
Kyllingeforsøget med tre fosforkilder og to Ca/P-niveauer viser, at der er statistisk signifikant (95 pct.) lavere kyllingevægt ved to uger, når Ca/P = 1,7, end når Ca/P = 1,3, uanset fosforkilden, samt at P-kilden også har signifikant betydning ( 97, 5 pct. ) for vægten ved 2 uger, således forstået, at den dårligst opløselige P-kilde (DCP-Holland) giver lavere vægt, end når der anvendes MCPBoliden eller DCP-Boliden.
Ved højt Ca/P-forhold (1,7) og en dårlig opløselig P-kilde er der en signifikant dårligere vægt ved 3 uger, end når der anvendes en letopløselig P-kilde.
Ved 3 uger er der ikke forskel på kyllingevægtene eller på foderudnyttelsen ved anvendelse af de letopløselige P-kilder, hvad enten Ca/P er højt eller lavt. Kyllingerne viste ikke tegn på rakitis og trivedes godt. Dette kan tyde på, at foderblandingernes indhold af uorganisk P på 75 pct. af mindstenormen (Petersen, 1975) er tilstrækkelig. Hvis normen for uorganisk P kan nedsættes, kan der spares penge på køb af de dyre P-kilder. Et egentligt produktionsforsøg kunne udføres til klarlæggelse af denne problemstilling.
Endelig tyder resultaterne på, at den pHstatiske analyse kan anvendes på fuldfoder til bestemmelse af tilgængeligheden af P, når der filtreres på 0,45 µm Millipore-filter. Yderligere arbejde er nødvendig til klarlæggelse af denne problematik.
Reference |
|
|
- |
Bjerrum, N., 1966: Lærebog i uorganisk kemi. D.S.R. Forlag-Boghandel. Den kgl. Veterinærog Landbohøjskole, København. |
|
- |
Henriksen, J., 1979: Græstetani og magnesiumbalance hos malkekøer. Dansk Veterinær Tidsskrift 62: 15. |
|
- |
Jensen, A. T. og Jensen, E., 1980: Magnesiumoxid. Endnu et problematisk mineralstof til husdyr. Ugeskrift for Jordbrug nr. 17: 444-447. |
|
- |
Jensen, K., 1984: Personlig meddelelse. |
|
- |
Kaupp, B.F. og Ivey, J.E., 1923: Time required for food to pass through the intestinal tract of fowls. J. Agric. Res. 23: 721. |
|
- |
Nutrient requirements of poultry, 1977: National research council. National Academy of Sciences. Washington D.C. |
|
- |
Petersen, V. E., 1975: Slagtekyllingers fosforbehov II. Meddelelse nr. 55, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
|
- |
Ranvig, H., 1978: Slagtekyllingers udnyttelse af fosfor fra fosforkilder med forskellig pH-statisk reaktivitet. Beretning nr. 477, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
|
- |
-, 1987: The nutrient requirements of pigs. Comm. Agric. Bureaux. Slough, G. B. 307 sider. |
Kilde:
Beretning nr. 124, 1985. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433