I nærværende undersøgelser indeholdt de undersøgte foderfedter typisk 10 pct. dimere fedtsyrer (tabel 4). Dette svarer til niveauet i middel-varmebelastet fedt (3-4, 21). Samtidig er dette indhold langt højere end koncentrationen af dimere og oligomere fedtsyrer i friske olier og fedter, der er på 1-2 pct. (4-5, 21). Baseret på HPLC-GPC synes de observerede oligomere fedtsyrer at være dannet både ved intramolekylære reaktioner (mellem to fedtsyrer på samme triglycerid) og ved intermolekylære reaktioner (mellem to fedtsyrer på to forskellige triglycerider). Dette svarer overens med Noske et al. (5) og Kupranycz et al. (21). MS-analysen af det fraktionerede fedtstof viste, at det indeholdt en blanding af forskellige di- og trimere fedtsyrer, der enten tilhørte den cycliske type eller den lineære type (se figur 7). Der var ingen observationer af oxiderede polymere efter alt at dømme har fremmet oxidationsprocesser. Imidlertid kan det ikke udelukkes,at der er foregået en depolymerisation, altså en ødelæggelse af de oxiderede polymere forbindelser, under prøveforberedelsen.Dette har måske også været tilfældet for Ohfuji et al. (1), der undersøgte varmebelastede, oxiderede fedter og olier.
Inden for husdyrbruget er det meget vigtigt at kende de faktiske koncentrationer og de fodringsmæssige konsekvenser af polymere fedtsyrer i foderfedtet. Det er velkendt, at fordøjeligheden af dimere og polymere fedtsyrer og deres methylestre i praksis er forsvindende lille, hvilket er vist i kyllingeforsøg (18) og i rotteforsøg (2, 7, 19). I svineforsøg har det ligeledes vist sig, at de polymere fedtsyrer i monomere eller polymere triglycerider er ufordøjelige, mens de øvrige monomere fedtsyrer både i mono- og polymere triglycerider tilsyneladende vil kunne udnyttes fuldt ud (19).
Anvendelse af de undersøgte foderfedter i foderblandinger vil give indhold af polymere fedtsyrer på 0,75-1,0 pct. I forsøg med rotter har sådanne niveauer ikke givet signifikante reduktioner i tilvækst eller foderudnyttelse (7), hvorimod forsøg med kyllinger gav lavere foderudnyttelse, selv ved koncentrationer af polym ere fedtsyrer på mindre end 1 pct. i foderet (20). Rene Diels-Alder dimere fedtsyremethylestre blev anvendt i det første tilfælde, mens blegejordsolie blev anvendt i det sidste.
Baggrund
Både det industrielle affaldsfedt og blandinger af afbrugt animalsk og vegetabilsk fedt kan have været udsat for høje temperaturer og eventuel iltning. Disse forhold kan medføre markante ændringer i den kemiske sammensætning, specielt når fedtet har et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (1-6). De nedbrydningsprodukter, der dannes, omfatter bl.a. polymeriserede forbindelser med ernæringsnegative (fysiologiske) virkninger som f.eks. nedsat appetit og vækst, diarre, olieret og fedtet strøelse hos fjerkræ, nedsat basalstofskifte og højere dødelighed (7-13). Disse fysiologiske effekter synes at være knyttet til polymertypen (14-15).
Foderfedter er i de fleste tilfælde blandinger af glycerider og frie fedtsyrer, som kan være polymeriserede (11). Både de polymere triglycerider og de polym ere fedtsyrer kan forårsage de førnævnte, fysiologiske effekter. På baggrund heraf er det hensigtsmæssigt at fastsætte krav til foderfedter vedrørende et maksimalt indhold af polymere fedtsyrer efter forsæbning. Sådanne krav er faktisk under forberedelse i blandt andet Holland.
Herhjemme har Landsudvalget for Svin formuleret foreløbige krav for foderfedt, indeholdende restfedtprodukter (Fagligt materiale: Fodermidler, uge 18, 1984). Heri sættes det maksimale indhold af pol ym ere fedtsyrer ti1 3 pct. af totalt fedt. Dette kan ses i forlængelse af de kvalitetskrav, som DAKOFO allerede har fastsat for foderfedt til anvendelse i kvægfoder. Her er grænsen ligeledes sat til 3 pct., uden der dog er redegjort for, om der menes polymere fedtsyrer eller polymere triglycerider.
I nærværende arbejde har formålet været at karakterisere de polymere forbindelser (triglycerider og fedtsyrer) i forskellige, kommercielle foderfedter. Desuden er der undersøgt forskellige typer af restfedtprodukter, der kan forekomme i foderfedtblandinger.
Reference |
|
|
1. |
T. Ohfuji og T. Kaneda, 1973: Characterization of toxic compounds in thermally oxidized oil. Lipids 8: 353. |
|
2. |
E.G. Perkin, R. Taubold og A. Hsieh, 1973: Gel permeation chromatography of heated fats. J. Amer. Oil Chemists' Soc. 50: 223. |
|
3. |
E.G.Perkins og L.R. Wantland, 1973: Characterization of nonvolatile compounds formed during thermal oxidation of 1-linoleyl-2,3-distearin, III. Evidence for presence of dimeric fatty acids. J. Amer. Oil Chemists' Soc. 5O: 459. |
|
4. |
M.M. Paulose og S.S. Chang, 1973: Chemical reactions involved in deep fat frying of feeds: VI. Characterization of nonvolatile decomposition products of trilinolein. J. Amer. Oil Chemists' Soc. 50: 147. |
|
5. |
H.J. Noske og C. Franzke, 1976: Vorkommen, Bildung und Eigenschaften von polymeren Fettsäuren in Pflanzenfetten. Die Lebensmittel-Industrie 23: 360. |
|
6. |
E.C. Lenard, 1979: Polym erization - Dimer Acids. J. Amer. Oil Chemists' Soc. 56: 782 A. |
|
7. |
A. Hsieh og E.G. Perkins, 1976: Nutrition and metabolic studies of methyl esters of dimeric fatty acids in rats. Lipids 11: 763. |
|
8. |
E.G. Perkins og R. Taubold, 1978: Nutrition and metabolic studies of noncyclic dimeric fatty acid methyl esters in the rat. J. Amer. Oil Chemists' Soc. 55: 632. |
|
9. |
G. Blllek, G. Guhr og W. Sterner, 1979: Fütterungsversuche mit erhitztem Fett und Fettfraktionen. Fette - Seifen - Anstrichmittel 81: 562. |
|
10. |
Y. Izaki, S. Yoshikawa og M. Uchlyama, 1984: Effect on ingestion of thermally oxidized frying oil on the peroxidative criteria in rats. Lipids 19: 324. |
|
11. |
W.A. G. Veen, 1984: The feeding value and digestibility of waste fats with polymers in poultry and pig feeds. Fette Seifen - Anstrichmittel 86: 191. |
|
12. |
12. E. Giani, E. Masi og C. Galli, 1985: Heated fat, vitamin E and vascular eiconoids. Lipids 20: 439. |
|
13. |
J.C. Alexander, 1978: Biological effects due to changes in fats during heating. J. Amer. Oil Chemists' Soc. 55: 711. |
|
14. |
N. Combe, M. J. Constantin og B. Entressangles, 1981: Lymphatic absorption of nonvolatile oxidation products of heated oils in the rat. Lipids 16: 8. |
|
15. |
H. Yoshida og J.C. Alexander, 1983: Enzym atic hydrolysis of fractionated products from oils thermally oxidized in the laboratory. Lipids l8: 402. |
|
16. |
AOAC, 1980: AOAC Methods 28.057. |
|
17. |
AOCS, 1973: AOCS Official Methods Ca 6-40. |
|
18. |
C.P. Freeman, 1978: The absorption and metabolism of dimeric fatty acids in chick, l4th ISF Congress, Brighton, Sept., 1978. |
|
19. |
B. Potteau, 1974: Influence d'ingestion d'huile de lin chauffee sur l'utilisation digestive et la compostion en acides gras de lipides du foie et des depots adipeau chez rat male en croissance. Ann. Nutr. Alim. 28: l35. |
|
20. |
W. M. M. A. Janssen, 1985: De voederwaarde voor pluimvee van voedervet met uiteenlopende gehalten aan pol ym eren, Lezingen gehouden tijdens temadag, Voedevetten, 15. februari 1985, Centre for Poultry Research and Extensions, The Netherlands. |
|
21. |
D.B. Kupranycz, M.A. Amer og B.E. Baker, 1986: Effects of thermal oxidation on the constitution of butterfat, butterfat fractions and certain vegetable oils. J. Amer. Oil Chemists' Soc. 63: 332. |
Kilde:
Meddelelse nr. 1 og 2, 1986. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433