Foderstofvurdering - svampetoksiner og mikroflora

Der eksisterer ikke en analyse, som endegyldigt kan bruges til at vurdere foderets mikrobielle kvalitet. Toksinanalysen er ikke påvirket af varens behandling, men bestemmer kun et begrænset antal af de mulige toksiner. Svampe- og bakterieanalyserne er diskutable med hensyn til foderkvalitet og manglende påvisning - navnlig for svampe - kan skyldes efterfølgende varmebehandling. For rå vegetabilier er det muligt at vurdere, om varen har en "normal" mikroflora, og dermed om der er risiko for tilstedeværelse af toksiner. Denne mulighed er kun i begrænset omfang til stede i varmebehandlede varer.

For at øge anvendeligheden af de mikrobiologiske analyser har Bioteknisk Instituts laboratorium fra primo 1987 udbygget analyseudvalget

dels ved en supplerende tælling af bacillus arter ved totalkimtælling på blodagar
dels ved at foretage en kvalitetsgraduering af de vegetabilier, hvor florasamm ensætninger er essentiel for vurderingen. Karaktergivning gives kun for korn, ærter og raps, og kun hvis leverandøren har givet oplysning om prøvens forhistorie og behandling (kombi C).

Målet for analyseudviklingen på Bioteknisk Institut er til stadighed at forbedre vurderingsgrundlaget for foderstoffer, herunder også vurderingen af den mikrobielle kvalitet og risikoen for toksinindhold. De analysetyper, der i særdeleshed er behov for i denne forbindelse, vil inkludere følgende:

kvantitativ bestemmelse af svampeindhold, uanset om svampene er uddøde på grund af selvsterilisering eller varmebehandling. Metoden er kemisk måling af svampespecifikke produkter.
bredspektrede toksinanalyser, som for en rimelig indsats kan måle tilstedeværelsen af en lang række mulige svampetoksiner.
specifikke bakterieanalyser, der kan give kvantitative mål for de bakteriegrupper, som er relevante i vurderingen.

Planerne for udviklingen på de to førstnævnte punkter er lagt, og arbejdet kan påbegyndes i den kommende tid. For sidstnævnte punkt gælder, at behovet først er til stede på det tidspunkt, hvor praktikeren, konsulent, dyrlæge eller landmand selv ønsker at sætte sig ind i princippet for vurderingerne, og dermed vil kræve analysetal, som kan bruges direkte. Mange tilkendegivelser fortæller, at ønsket om selv at kunne vurdere er til stede. De beskrevne nylige ændringer er et skridt i den rigtige retning.

Baggrund

Vurderingen af foderstoffernes sundhedsmæssige kvalitet er et område, som mange af landbrugets rådgivere er usikre overfor. Et væsentligt problem er, at ingen enkeltparameter kan bruges til at vurdere en given prøve. Analysevalg og vurderingskriterier afhænger af den konkrete sag.

Muligheden for at vurdere den sundhedsmæssige kvalitet er behandlet i nærværende artikel. Den normale mikrobiologiske udvikling i foderstoffer er beskrevet, og problematikken er belyst ved en række konkrete eksempler, hentet fra det daglige arbejde på Bioteknisk Instituts laboratorium. Efter konklusionen er angivet nogle muligheder, som vil kunne forbedre vurderingssikkerheden i fremtiden.

Mikrobiologisk udvikling i produkterne

Mikrobiologisk ødelæggelse af korn skyldes ofte vækst af skimmelsvampe. Svampevækst kan bevirke dannelse af toksiner i kornet, hvoraf ochratoksin (lyse nyrer) og zearalenon (kønshormonvirkning) er de mest kendte. En oversigt over symptomer ved en række svampetoksinforgiftninger indgår i tabel 1.

Ved høst vil kornet have en talrig og varieret flora af bakterier og svampe, afhængig af bl.a. bjærgningsforholdene. Meget nedbør og lejesæd før høst medfører et større indhold af svampe.

Svampefloraen domineres af marksvampe som mucor, alternaria, fusarium, cladosporium samt gærsvampe i et antal, der normalt overstiger ski mmelantallet. Gærsvampene inkluderer den røde rhodotorula og andre. Bakteriefloraen er domineret af de såkaldte gulkim (erwinia, xanthomonas).

Muligheden for mikrobiologisk vækst under lagring er bestemt af vandaktiviteten, der kan fastslås som den vandmængde, der er til rådighed for mikroorganismerne. For en bestemt vare vil vandaktiviteten aw være bestemt af vandindhold og temperatur samt fedtindhold. Skimmelsvampe kræver normalt aw større end 0,7, mens bakterier kun kan vokse ved aw større end 0,90 (se figur 1). Kravet til fugtighed for at opnå vækst gælder naturligvis kun den enkelte plet i lageret - og uens vandfordeling kan give anledning til vækst i et parti, som i gennemsnit er lagerfast. Aktivitet af skadedyr kan ligeledes give anledning til pletvis forhøjelse af vandaktivitet.

Behovet for vand er større for marksvampene end for såkaldt lagersvampe, penicillium og aspergillus. Lagersvampe vil dominere i prøver lagrede ved vandaktivitet lidt over faregrænsen (0,7 - 0,8), hvilket ofte vil være situationen i praksis. Der ses vækst af en eller få arter lagersvampe, mens marksvampene inkl. gær dør ud. Ved korrekt lagring (aw under 0,7) ses en langsom uddøen af den oprindelige flora.

Selv om gennemsnitsvandindholdet ikke skulle være tilstrækkeligt til bakterievækst, ses i praksis ofte, at de "varme pletter" har en ændret bakterieflora. Ved begyndende ødelæggelse ses vækst af mikrokokker - såkaldte saprofytlske kokker - og i de fremskredne faser forekommer sporedannere - bacillus - i stort tal. En del af disse er hæmolytiske (ødelægger blodlegemer), hvilket kan udnyttes analysemæssigt. Der kan også konstateres pseudomonas, mælkesyrebakterier og aktinomyceter. Ved den beskrevne vækst ses en drastisk reduktion af den oprindelig flora af gulkim.

Gastæt opbevaring af korn betyder indlægning af fugtigt korn (19-22 pct. vand) i lufttætte siloer. Der fås en kraftig vækst af en eller flere myceliedannende gærsvampe (candida, hansenula) med karakteristisk lugt og udseende. Kornets egen-respiration og svampenes aktivitet forbruger ilten og giver forhøjet kuldioxidindhold. Skimmelsvampe, som normalt kræver ilt, vil derfor hæmmes og dø ud. Kornet er kun stabilt, så længe siloen er iltfri. Ved tilgang af luft vil der være mulighed for skimmelvækst og toksindannelse.

Varmebehandling og pelletering af råvarerne bevirker drab af de fleste mikroorganismer, afhængig af den anvendte temperatur-tidkombination. Mikrokokkerne vil ofte overleve pelletering. Bacillus sporer er varmeresistente og kan genfindes (evt. i reduceret tal) i varmebehandlede varer. I en varmebehandlet vare kan forhøjet antal bacillus skyldes anvendelse af råvarer med højt bacillustal, f.eks. korn af dårlig kvalitet. Proteinfodermidlerne indeholder dog ofte bacillus i ret høje tal. Højt indhold af svampe, coli m.v. kan skyldes vækst under lagring af det færdige foderstof.

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1986. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433