1. april 1987

Meddelelse Nr. 8701

Sundhedsmæssig kvalitet af foder

Undersøgelserne viste, at den kemiske og mikrobiologiske kvalitet af svinefoder afhænger af mange faktorer - bygkvalitet, tilsætning af antioxidant, produktionsteknik, lagringstid samt lagerbetingelser, fugtighed og temperatur.
Undersøgelserne viste, at den kemiske og mikrobiologiske kvalitet af svinefoder afhænger af mange faktorer - bygkvalitet, tilsætning af antioxidant, produktionsteknik, lagringstid samt lagerbetingelser, fugtighed og temperatur. 

Dårlig sundhedsmæssig kvalitet af byg giver også foder med forholdsvis dårlig kvalitet. Høje tal for TVN, FFA, peroxidtal, total kim, hæmolyserende bakterier og skimmelsvampe i byg genfindes i foderet umiddelbart efter produktion. Tallene er dog påvirket af kvaliteten af de øvrige råvarer i blandingen, og både ved formaling og pelletering af foderet forbedres (reduceres) især de mikrobiologiske kvalitetstal. Trods forbedringerne kan der findes klar kvalitetsforskel mellem foderpartier med henholdsvis god og dårlig byg. Ved dårlig lagring af foderet, hø; fugtighed og temperatur, kan kvalitetsforskellen dog udlignes, idet kvaliteten af foderet med god byg hurtigt forringes. 

Tilsætning af antioxidant (0,lS g BHT pr. kg foder) giver klart lavere peroxidtal i foder og beskytter fedt og E-vitamin mod oxidation. FFA-tallet bliver gennemgående lidt høJere, fordi BHT ikke forhindrer hydrolyse af fedt til frie fedtsyrer, men beskytter de frie fedtsyrer mod videre oxidation. 

Produktionsteknik har stor indflydelse på foderets kemiske og mikrobiologiske kvalitet.

Formaling af foderet gennem et 3,8 mm sold på en slaglemølle giver en kraftig reduktion af kimtallene for total kim (bakterier), skimmelsvampe og gærsvampe, men ikke hæmolyserende bakterier. En del af kimene fjernes sandsynligvis med luften gennem møllen, og mange kim ødelægges sikkert ved den mekaniske påvirkning. 

Ved pelletering af det formalede foder ved lav temperatur (60 °C) sker der yderligere omtrent en decimering af kimtallene. Gærsvampe destrueres næsten fuldstændigt og er de mest følsomme, fulgt af skimmelsvampe og total kim, mens hæmolyserende bakterier næsten ikke påvirkes af behandlingen. Temperaturpåvirkningen er ikke tilstrækkelig til inaktivering af fedtspaltende enzymer (lipaser), hvilket ved efterfølgende lagring bevirker, at FFA-tallet stiger hurtigere i pillerne end den tilsvarende melvare, på grund af bedre kontakt mellem fedt og enzymer. 

Når temperaturen i mel og piller hæves til over 80 °C ved pelletering af foderet, forbedres den steriliserende effekt væsentligt, og de fedtspaltende enzymer inaktiveres. Pillerne er næsten sterile med hensyn til gærsvampe og skimmelsvampe, totalkim decimeres sammenlignet med pelletering ved 60 °C, mens hæmolyserende bakterier næsten ikke påvirkes. FFA-tallet stiger kun langsomt under lagring af pillerne, selv under ugunstige lagerforhold. 

Ved lagring af foder under ugunstige betingelser kan der både ske alvorlige kvalitetsforringelser og  væsentlige tørstoftab. 

I foder, lagret ved høj fugtighed og temperatur, stiger indholdet af råprotein eller kvælstof, og indholdet af råfedt pr. kg tørstof falder. Begge tendenser tyder på tab af tørstof og foderenheder. I forsøgene blev der således påvist op til ca. 4 pct. tørstoftab efter 5 ugers lagring ved 80 pct. relativ luftfugtighed og 30 °C. 

Farvebindingskapaciteten (DBC) falder i foder, lagret ved høj temperatur, hvilket tyder på tab af den livsnødvendige aminosyre, lysin, og dermed på forringet proteinkvalitet. Høj temperatur og høj fugtighed på lageret giver tab af både naturligt og tilsat Evitamin. Tabet er størst i foder, pelleteret ved lav temperatur og uden antioxidant. Det kan begrænses ved tilsætning af antioxidant og pelletering ved høj temperatur.

FFA-tallet stiger ved lagring af foder, hurtigst i foder med dårlig byg, pelleteret ved lav temperatur og lagret ved høj temperatur og lav fugtighed. Ved længere tids lagring kan FFA-tallet igen falde, især ved høj temperatur og fugtighed på lageret. 

Fugtig lagring af foder giver en hurtig forringelse af den mikrobiologiske kvalitet, mens lagertemperaturen kun har ringe indflydelse.

Baggrund

Den danske svineproduktion er i høj grad baseret på industrielt fremstillede foderblandinger. Ca. en tredjedel af foderet leveres fra foderstofindustrien i form af brugsfærdige blandinger - fuldfoder. Resten blandes på gårdene ud fra eget eller indkøbt korn samt blandinger fra foderstofindustrien med protein-, vitamin- og mineralstoftilskud. Nogle af de største svineproducenter blander dog selv foderet af de enkelte fodermidler og industrielt fremstillede forblandinger (koncentrater) med vitaminer, mikromineraler, aminosyrer mm. 

Fuldfoderblandingerne produceres både i form af melvare og som pelleteret vare. De leveres for det meste som løsvare i tankvogn og opbevares hos svineproducenterne i fodersiloer indtil udfodring. 

Normalt giver det indkøbte fuldfoder lige så gode eller bedre produktionsresultater end hjemmeblandet foder. Men i spredte tilfælde opstår der pludselig problemer i en besætning med nedsat ædelyst, diarré eller andre tegn på dårlig sundhedstilstand, som med stor sandsynlighed kan tilskrives foderet. Disse akutte problemer kan medføre store økonomiske tab for de svineproducenter, som rammes, men har næppe større økonomisk betydning for dansk svineproduktion som helhed. Der sker sandsynligvis langt større økonomiske tab som følge af subkliniske tilfælde af nedsat ædelyst, tilvækst og foderudnyttelse, forårsaget af foder med svagt forringet sundhedsmæssig kvalitet. 

Industriel fremstilling af foder giver bedre muligheder for at påvirke foderkvaliteten ved justering af produktionsbetingelserne end blanding af foder på små anlæg. Til gengæld må det færdigblandede foder lagres i en periode inden udfodring, og dårlige lagerbetingelser kan forringe foderkvaliteten. Der er imidlertid betydelig usikkerhed med hensyn til, hvorledes kvaliteten påvirkes af varierende proces- og lagerbetingelser. 

På denne baggrund blev der i 1983 igangsat et toårigt forskningsprogram til belysning af produktions- og opbevaringsforholdenes indflydelse på foderblandingers sundhedsmæssige kvalitet og foderværdi. Forskningsprogrammet blev finansieret af Landbrugsministeriet og er gennemført i samarbejde mellem Statens Husdyrbrugsforsøg, afd. for forsøg med svin og heste, og Bioteknisk Institut, afd. for foderstofteknologi.


Reference

-

AACC, 1969a: Crude protein-automated Kjel-foss method. Approved Methods of the American Association of Cereal Chemists, AACC Method 46-08.

-

AACC, 1969b: Mold and yeast counts. Approved Methods of the American Association of Cereal Chemists, AACC Method: 42-50.

-

Blaabjerg, J. og Larsen, C.S., 1980: Analysemetoder for fedtharskning. Meddelelse fra Afd. for Foderstofteknologi, Bioteknisk Institut: 39-54.

-

EF, 1971: Kommissionens andet direktiv af november 1971 om fastsættelse af fællesekabsanalysemetoder til officiel kontrol af foderstoffer (71/393/EØF). De Europæiske Fællesekabers Tidende nr. L 279/7: 859-861, 861-862, 865.

-

EF, 1972: Kommissionens fjerde direktiv af 5. december 1972 om fastsættelse af fælles analysemetoder til officiel kontrol af dyrefoder (73/46/EØF). De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 4 83/21: 26-30.

-

Jacobsen, E.E., 1976: Farvebindingsmetoden, om analysemetodens egnethed til måling af foderstoffers proteinværdi. Ugeskrift for agronomer, hortonomer, forstkandidater og licentiater (2): 474-479.

-

NMKL, 1968: Bestemmelse af Bacillus cereus i næringsmidler. Nordisk Metodikkommitte för Livsmedel, blad nr. 67. 4 sider.

-

Santoro, M.I.R.M. et al., 1982: Simultaneous determination of vitamins A and D in dosage forms by high pressure liquid chromatography. Association of Official Analytical Chemists Journal 65,3: 619-623.


Kilde:

Meddelelse nr. 1 og 2, 1987. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433


Institution: Bioteknologisk Institut

Forfatter: Jens Møller, E.E. Jacobsen

Udgivet: 1. april 1987

Fagområde: Ernæring