Salmonella i foderstoffer - betydning og muligheder for eliminering

Salmonellakontamination af foderstoffer er et reelt problem. Den økonomiske betydning i producentledet kan ikke umiddelbart vurderes.

Problemstillingen er søgt bredt belyst. Denne prioritering har medført, at der ikke er foretaget detaljerede, praktiske undersøgelser. Det grundlæggende arbejde vil blive basis for mere detaljerede undersøgelser vedr. de enkelte dekontamineringsmetoder.

De tekniske processer, som foderstofferne underkastes, er i stand til at eliminere salmonellakontamination i stor udstrækning. Vedvarende kontamination skyldes overvejende uhensigtsmæssige produktionsmidler og arbejdsrutiner. Ændring af disse vil være omstændigt og bekosteligt.

Anvendelse af specielle dekontaminationsprocesser som kemisk behandling kan være påkrævet i belastede situationer eller ved krav om meget høj grad om sikkerhed for kontamination. I den langsigtede planlægning bør dog satses på de vedvarende forholdsregler uden miljømæssige betænkeligheder - nemlig hygiejnisk produktionsindretning med en opvarmning (pelletering), som dræber tilstedeværende bakterier.

Hygiejnisk produktion kræver overvågning - gerne med simple midler. Desværre er der udover visuel inspektion kun en måde at undersøge for salmonellarisiko - ved at lede efter bakterierne selv. Indikatororganismer har ringe værdi i denne sammenhæng. Derfor må i fremtiden også satses på at få hurtige og pålidelige salmonellaanalyser til brug i produktionskontrollen.

Baggrund

Salmonella er en gruppe af gramnegative bevægelige stavbakterier hørende til slægten Enterobacteriaceae - altså tarmbakterierne. Salmonella regnes som obligat patogen organisme, men der er stor variation i anslagskraften inden for gruppen.

Salmonella er hjemmehørende i tarmen, men klarer sig udmærket i det eksterne miljø: den træffes specielt i vand, slam, levnedsmidler og foderstoffer. Forekomst af salmonella kan ikke relateres til en direkte fækal forurening, men betyder oftere, at bakterierne har haft held til at finde et miljø, der tillader opformering.

Gruppen af salmonellabakterier er i besiddelse af en række egenskaber, som gør dem specielt egnede til at klare sig i miljøet.

De kan formere sig ved et for bakterier relativt lavt vandindhold - ned til vandaktiviteten 0,94, som svarer til en opløsning med 8,5-9 pct. salt.

Salmonella kan klare sig ved ret lav temperatur; der rapporteres vækst for mange stamm er helt ned til 7 °C.

Bakterierne er meget tolerante over for vækstmiljøets iltforhold, de kan vokse med ilt, uden ilt og med forhøjet kuldioxidindhold. Meget lavt pH tolereres ikke, men pH 5 tillader vækst af bakterierne.

Salmonellas fremvækst er ikke afhængig af forekomst af andre bakterier - i modsætning til f.eks. stafylokokker er de udpræget selskabeligt anlagt, skønt overdreven syreproduktion vil virke hæmmende.

Endelig er varmeresistensen et helt kapitel for sig - mens resistens i vandige medier er ret lav, svarende til andre enterobacteriaceae kan salmonella i tørre materialer overleve ekstremt høje temperaturer, navnlig hvis de er indkapslet i fedt (Skovgaard , 1984 J .

Vores hovedperson er en vanskelig organisme, når vi ønsker at kontrollere den. Den har mange muligheder for at få fodfæste og opformeres. Dette forhold - samt de mulige metoder til at eliminere den - vil blive behandlet i den følgende del-beretning.

Reference
-	Anonym, 1976: Neue Erkentnisse aus Forschung und Praksis. Die Mühle + Mischfuttertechnik 113,48: 687-690.
-	Anonym, 1964: Recommended sanitation guidelines for processors of poultry and animal byproducts. USDA, ARD 91,47: 3-15. Washington DC.
-	Anonym, 1985: Surveillance of animal salmonella infection 1976-84, Vet. Record 117,118: 456-457.
-	Bacteriological Analytical Manual, 1978: FDA.
-	Bak, E. og Sørensen, P.B., 1981: "Sterilt" svinefoder. Meddelelser fra Bioteknisk Institut, Afd. for Foderstofteknologi 3-4: 72-80.
-	Bensink, J.C. og Boland, P.H.: Possible pathways of contamination of meat and bone meal with salmonella. Aust. Vet. J. 55: 52l-524.
-	Berns, N., 1979: Untersuchungen über die Kontamination einer Tierkörperbeseitigungsanstalt mit Salmonellen. 54 sider.
-	Bisping, W., Berns, H., Jänecke, E., Andersen, I.B., Sonnenschein, B. og Waechter, X.G., 1981: Salmonellen-Probleme in Tierkörperbeseitigungsanstalten. 2. Untersuchungen Ober die Rekontamination von Tierkörpermehlen durch Salmonellen. Berl. Münch. Tierarztl. Wschr. 94: 195-197.
-	Burdick, D., Cox, N.A., Thomson, J.E. og Bailey, J.S.,1983: Heating by microwawe, hot air and flowing steam to eliminate inoculated salmonella from poultry feed. Poultry Sci. 62: 1780-1785.
-	Cox, N.A., Bailey, J.S., Thomson, J.E. og Juven, B.J., 1983: Sa1monella and other enterobacteriaceae found in commercial poultry feed. Poultry Sci. 62: 2169-2175.
-	Cooper, D.M., Griffiths, N.M., Hobson-Frohock, A., Land, D.G. og Rowell, J.G., 1978: Fumigation of poultry food with methylbromide. Effects on egg flavour, number and weight. Br. Poultry Sci. 19: 537-542.
-	Duncan, M.S. og Adams, A.W., 1972: Effects of a chemical additive and of formaldehyde-gas fumigation on Salmonella in poultry feeds. Poultry Sci. 51: 797-802.
-	Edel, W., Schothorst, M. van, Guinee, P.A.M. og Kampelmacher, E.H., 1974: Preventive measures to obtain Salmonella-free slaughter pigs. Zbl. Bakt. Hyg. I. Abt. Orig. B 158: 568-577.
-	Edel, W. og Xampelmacher, E.H., 1976: Epidemiologica1 studies on Salmonella in a certain area. II: Salmonella in the mesenteric lym ph nodes and rectal contents of normal pigs. Zbl. Bakt. Hyg. I. Abt. Orig. A 236: 74-82.
-	Edel, W., Guinee, M., Schothorst, M. van og Kampelmacher, E.K., 1973: Salmonella cycles in foods with special reference to the effects of environmental factors, including feeds. Can. Inst. Food Technol. J. 6,2: 64-67.
-	Elm, R. og Burge, W., 1980: Propylenoxid. Toxicologi. Ullmanns Encyclopädie der technischen Chemie, 4. udgave, vol. 19: 480.
-	Epi-nyt, 1980-1985: Statens Seruminstitut, epidemiologisk afdeling.
-	Friedrich, W. og Robohm, X.F., 1976: Hygienebehandlung von Futtermittelkomponenten in Mischfutter. II. Teil. Kraftfutter 59,4. Særtryk.
-	Friedrich, W. og Robohm, K.F., 1975: Hygienebehandlung von Futtermittelkomponenten und Mischfutter. Kraftfutter 58,6: 1-3.
-	Friedrich, W., 1979: Pelletieren von Mischfutter Technischer Prozess und Wirkung auf Inhalts und Zusatzstoffe. Deut. Tierärz. Wsch. 86: 377-420.
-	Griffiths, N.M., Hobson-Frohock, A., Land, D.G., Levett, J.M., Cooper, D.M. og Rowell, J.G., 1978: Fumigation of poultry food with methylbromide: Effects on flavour and acceptability of broiler meat. Br. Poultry 19: 529.
-	Gunnarsson, A., Hurvell, B., Nordblom, B., Rutquist, L. og Thal, E., 1974: Salmonella isolated from animals and feedstuffs in Sweden over the period 1968-1972. Nord. Vet. Med. 26: 499-517.
-	Hansen, H.C., 1984: Epidemiology and control of salmonella infections in connection with production of day-old chickens. Siderne 2l7-226 i H.E. Larsen (ed.) Agriculture. Priority aspects of salmonellosis research. A workshop in CEC programme coor. agric. res. Bruxelles 11-13 oct. l983.
-	Hansen, H.C., 1985: Personlig meddelelse.
-	Hansen, H.C., Badstue, P.B. og Nielsen, B.B., 1981: Undersøgelse over forekomst og udbredelse af salmonellabakterier hos høns i relation til fodermidler. Inst. Fjerkræsygdomme. Statens vet. Serumlab., København, 49 sider.
-	Harry, E.G. og Brown, W.B., 1974: Fumigation with methyl bromide. Application in the poultry industry - A review. Worlds Poultry Sci. 30: 193.
-	Hess, G.W., Moulthrop, J.I. og Norton, H.R., 1970: New decontamination efforts and techniques for elimination of salmonella from animal protein rendering plants. J.A.V.M.A. 157,11: 1975-1980.
-	Hobbs, B.C., 1974: Microbiological hazards of meat production. Food Manufact. 49,10: 29-30, 33-34 og 54.
-	Husum, P., 1984: Kvægsalmonella i lyset af godt 3 Ars epidemiologiske erfaringer. Dansk Vet. Tidsskrift 67,3: 82-86.
-	Israelsen, M., 1985: Personlig meddelelse.
-	Kempf, G. og Pietzach, 0., 1981: Salmonellen-Probleme in Tierkörperbeseitigungsanstalten. 1. Mitteilung: Salmonellen in Tierkörpermehl. Berl. Münch. Tierärztl. Wschr. 94: 189-194.
-	Kleist, H.U., 1977: Desinfektionsprogram für Tierkörperbeseitigungsanstalten auf der Grundlage der TBA-Verordnung. Die Fleischmehlindustrie 29,5: 70-75.
-	Kohler, W. og Fink, F., 1977: Verringerung toxinbildender und pathogener Mikroorganismen in Futtermitteln durch Luprosilt Reg. Kraftfutter 60,3: 98-100.
-	Lee, J.A., Ghosh, A.C., Mann, P.G. og Tee, G.H., 1972: Salmonellas on pig farm and in abattoirs. J. Hyg. Camb. 70: 141-150.
-	Ley, F.J., 1972: The use of irradiation for the treatment of various animal feed products. Food Irradiation Inf. 1: 8-22.
-	Linton, A.H., 1979: Salmonellosis in pigs. Brit. vet. J. 135,2: 109-112.
-	Liu, T.S., Snoeyenbos, G.H. og Carlson, V.L., 1969: Therma1 resistance of Salmonella senftenberg 775 W in dry animal feeds. Avian diseases 13: 611-631.
-	Mayer, H., HertRorn-Obst, U., Weiss, H.-E., 1979: Zur Salmonellen dekontamination in der Futtermittelproduktion unter besonderer BerOcksichtigung der Kontamination geschlossener Fördersysteme. Die Fleischmehlindustri 31: 203-210.
-	Mossel, D.A.A., Schothorst, M. van og Kampelmacher, E.H., 1967: Comparative study on decontamination of mixed feeds by radicidation and by pelletisation. J. Sci. Fd. Agric. 18: 362-367.
-	Mossel, D.A.A., 1982: Microbiology of foods. 3. ed., Utrecht, Holland, 187 sider.
-	Mulder, R.W.A.A., 1980: Control of Salmonella in poultry feed. 6. europäische Geflugelkonferenz, Hamburg, 8-12 sep.: 181-192.
-	Nielsen, B. Brest, 1985: Personlig meddelelse.
-	Nielsen, B. Brest, 1984: Kvægsalmonellens bakteriologi og udbredelse. Dansk Vet. Tidsekrift 67,3: 77-81.
-	Pearce, F. og Cherfas, J., 1984: Antibiotics breed lethal food poisons. New Scientist 13,9: 3-4.
-	Pietzsch, O. og Kempf, G., 1984: Salmonellen in Futtermitteln. Zbl. Vet. Med. B. 31: 343-357.
-	Pietzsch, O. og Bulling, E., 1976: Die Futtermittel Pelletierung. Ein Beitrag zur Salmonellose-Bekämpfung. Fortsch. Vet. med. II. Kongresberetning 25: 249-251.
-	Quadri, S.F. og Deyoe, C.W., 1975: Effects of temperature and pelleting on Salmonella content of feeds. Feedstuffs 28,4: 65-66.
-	Rasmussen, V., Mathiesen, H.P., Møller, J., Nielsen, H. og Jessen, J., 1984: Teknologivurdering af industriel proteinbeskyttelse. Beretning nr. 120 fra Bioteknisk Institut, Kolding. 48 sider, ill.
-	Rasmussen, O.G., Hansen, R., Jacobs, N.J. og Wilder, O.N.M., 1964: Dry heat resistance of salmonellas in animal byproducts. Poultry Sci. 43: 1151.
-	Rejholec, J., 1981: Devitalization of salmonellae in fish meals with propionic acid. Comp. Immum. Microbiol. infect. Dis. 3: 501508.
-	Reusse, U., 1977: Möglichkeiten der Salmonellen-Dekontamination in Futtermitteln unter besonderer Berücksichtigung von Propionsäure. Dtsch. Tierärztl. Wschr. 34: 55-56.
-	Reusse, U., 1980: Möglichkeiten der Dekontaminierung salmonellenhaltiger Futtermittel. Arch. Lebensmittel Hyg. 31: 117-152.
-	Reusse, U., Bischoff, J., Fleischhauer, G. og Geister, R., 1976: Pasteurisierung von Fischmehl durch Bestrahlung. I. Zbl. Vet. Med. M. 23: 158-170.
-	Reusse, U. og Hafke, A., 1979 b: Zur Abtatung von Salmonellen in Fischmehl durch kombinierte Anwendung von Propionsäure und Wasser. Kraftfutter 62,9: 474-476.
-	Reusse, U. og Hafke, A., 1979 a: Uber den Einfluss des Feuchtigkeitsgehaltes von Fischmehl auf Salmonellen. Berl. Münch. Tierärztl. Wschr. 92: 416-419.
-	Robohm, K.F. og Friedrich, W., 1983: Einfluss von Propionsäure auf das Pressverhalten von Mischfuttermitteln. Die Mühle und Mischfuttertechnik 120,33: 439-442.
-	Rossow, C.F. og Darby, 1965: Role of animal feed industry. Proc. Nat. Conf. on Salmonellosis. US Dept. HEW. Public Health Nat. Cent. Dis. Contr. Atlanta GA 161.
-	Sandstedt, K., Gunnarson, A., Hurvell, B., Nordblom, B., Rutquist, L. og S~derlind, 0., 1980:
-	Salmonella isolated from animals and feedstuffs in Sweden during l973-l977. Nord. Vet. Med. 32: 57-74.
-	Schaaf, van der og Mossel, D.A.A., 1963: Gamma irradiation of fish and blood meal. Int. J. Appl. Radiol. Isotopes 14: 557.
-	Skaarup, T., 1984: Optimering af rengørings- og desinfektionsmetoder i slagteri-, kød- og fiskeindustri. Erhvervsforskerrapport. ATV. Afd. for levnedsmiddelkonservering. Den kgl. Veterinær- og Landbohøj skole, København, 283 sider.
-	Skovgaard, N., 1978: Hygiejniske problemer ved fremstilling af foder af animalske råvarer, ensilage og kød- og benmel. Dansk Vet. Tidsskrf. 6,24: 1190-1201.
-	Skovgaard, N., 1980: Hygiejnische Probleme bei der Herstellung und Verwertung von Fleisch- und Knochenmehl sowie Silage aus tierischem Rohmaterial. Zbl. Bakt. Hyg. I. Abt. Orig. B. 170: 328-336.
-	Skovgaard, N. 1984: Salmonella-bakteriers betydning for levnedsmidler. Dansk Vet. Tidsskr. 67,3: 87-93.
-	Skovgaard, N. og Nielsen, B. Brest, 1972: Salmonellas in pigs and anima1 feeding stuffs in England and Wales and in Denmark. J. Hyg. Camb. 70: 127-140.
-	Smeltzer, T., Thomas, R., Tranter, G. og Klemm, J., 1980: Microbiological quality of Queensland stockfeeds with special reference to salmonella. Aust. Vet.J. 56: 335-338.
-	Smyser, C.F. og Snoeyenbos, G.H., 1979: Evaluation of organic acids and other compounds as Salmonella antagonists in meat and bone meal. Poultry Sci. 58: 50-54.
-	Staden, J.J. van, Made, H.N. van der og Jordaan, E., 1980: The control of bacterial contamination in carcass meal with propionic acid. Onderstepoort J. vet. Res. 47: 77-82.
-	Stott, J.A., Hodgson, J.E. og Chaney, J.C., 1975: Incidence of Salmonellae in animal feed and the effect of pelleting on content of Enterobacteriaceae. J. appl. Bact. 39: 41-46.
-	Strauch, D., König, W., Schmittdiel, E., Philipp, W., Schellner, H.P., 1981: Salmonellenprobleme in Tierkörperbeseitigungsanstalten. 3. Mitteilung: Zur Frage der Verhinderung von Salmonellenrekontamination auf der "reinen Seite" durch Reinigungs- und Desinfektionsmassnahmen. Berl. Münch. Tierärztl. Wschr. 94: 198-201.
-	Thiemann, G. og Williger, H., 1980: Bakteriologisch-hygienische Stufenkontrollen in Tierkörperverwertungsanstalten. Zbl. Bakt. Hyg., I. Abt. Orig. B. 170: 297-303.
-	Tompkin, R.B. og Stozek, S.K., 1974: Direct addition of liquid propylene oxide to dried materials for destruction of salmonellae. Appl. Microbiol. 27,1: 276-277.
-	Tucker, J.F., Brown, W.B. og Goodship, G., 1974: Fumigation with methyl bromid of poultry foods artificially contaminated with salmonella. Br. Poultry Sci. 15: 5-87.
-	Underdal, B. og Rosseb,., 1972: Inactivation of strains of Salmonella senftenberg by gamma irradiation. J. appl. Bact. 35: 371-377.
-	Vanderwal, P., 1979: Salmonella control of feedstuffs by pelleting or acid treatment. World's Poultry Sci. J. 35,2: 70-78.
-	Vaughn, J.B., Williams, L.P.Jr., Le Blanc, D.R., Helsden, H.L., Taylor, C., 1974: Salmonella in a modern broileroperation. A longitudinal study. Am. J. Vet. Res. 35,5: 737-741.
-	WNO, 1981: Report of the WHO/WAVFH round table conference on the present status of the salmonella problem (prevention and control), Bilthoven. Holland 6-10 okt. 1980.
-	Wilder, O.H.M., 1969: A method of destroying Salmonella. JAOCS 46,5: 233-234.
-	Williams, J.E., 1981: Salmonellas in poultry feeds - a worldwide review III. Methods in control and elimination. Worlds' Poultry Sci. J.: 97-105.

Kilde:

Beretning nr. 137B, 1987. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Salmonella i foderstoffer - betydning og muligheder for eliminering

Baggrund

Reference

Kilde: