Moderne husdyrbrug stiller stigende krav til industrielt fremstillede foderblandinger - herunder et optimalt indhold af vitaminer. Netop disse stoffer frembyder specielle problemer, fordi de tilsættes i meget små mængder og derudover let ødelægges ved formaling, pelletering og under den efterfølgende lagring. Resultater fra Statens Foderstofkontrol, 1987, viser omfanget af problemerne; idet henholdsvis 15 og 18 procent af prøverne, som blev analyseret for indhold af vitamin A og E, afveg mere end 30 pct. fra det deklarerede indhold. Disse tal repræsenterer endog en væsentlig forbedring i forhold til tidligere ar, hvor der var omtrent dobbelt så mange afvigelser.

Ved fremstilling af foderblandinger tilsættes vitaminerne normalt i form af tørre forblandinger sammen med mikromineraler og andre tilsætningsstoffer. Koncentrationen af forblandingen er afpasset, således at den skal udgøre ca. 0,2 pct. af en fuldfoderblanding og ca. 1 pct. af et tilskudsfoder. Homogen iblanding af så små mængder er vanskelig og kan kun gennemføres med gode blandere. Partikelstørrelsen af coatet A-vitamin er normalt så stor, at hver partikel indeholder ca. 5 internationale enheder. Et fuldfoder med 4000 IE vitamin A pr. kg skal således kun indeholde ca. 800 partikler i et kilogram. Selv ved ideel blanding vil dette antal variere fra 744 til 856 partikler i en 1 kg prøve, og der vil endog være 5 pct. sandsynlighed for, at disse grænser overskrides.

Ved dårlig blanding kan variationen blive langt større, og mindre husdyr, som ikke æder meget, far enten for lidt eller for meget vitamin A.

Under fremstilling af pelleterede foderblandinger udsættes indholdsstofferne for voldsomme mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Vitaminerne kan let ødelægges under disse betingelser. Vitamin A er et af de mest ustabile vitaminer - selv i form af retinol-acetat eller -palmitat og beskyttet i en matrix af gelatine og stivelse med antioxidant. Det er forholdsvis let at analysere, selv om analyseusikkerheden er høj, og det bruges derfor ofte i undersøgelser vedrørende vitaminers stabilitet under forskellige procesbetingelser. 

Ved pelletering mindskes risikoen for afblanding af foderet under transport og håndtering i siloer og automatiske fodringsanlæg, støvproblemer elimineres, fordøjeligheden forøges ofte, og foderoptagelsen forbedres. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at processen giver tab af de ustabile vitaminer ( Jansen und Friedrich, 1984, Jones, 1986, og Putnam, 1986). Der udvikles derfor fortsat nye og mere stabile præparater. Vitaminerne kan beskyttes kemisk ved fremstilling af f.eks. acetat-, succinat- eller palmitatestre. De kan også beskyttes ved coatning, hvor små dråber eller partikler af vitaminet overtrækkes med fedt, gelatine eller stivelse tilsat antioxidant. De nye vitaminpræparater viser ofte større stabilitet mod de hårde procesbetingelser ved fremstilling af industrielle foderblandinger, men beskyttelsen af vitaminet må dog ikke være bedre end, at det stadig er tilgængeligt for dyrene.

I Danmark er der gennem de senere år udfoldet store bestræbelser på at udvikle teknikken i foderstofindustrien med henblik på forbedring af foderets mikrobiologiske kvalitet og af pillekvaliteten, bl.a. ved en kraftigere termisk behandling i forbindelse med pelleteringen. Hvorledes disse procesbetingelser påvirker stabiliteten af de tilsatte vitaminer, er ikke tidligere afklaret. I 1986 blev der derfor med støtte fra Landbrugsministeriet igangsat et projekt til belysning af vitaminstabilitet i foderblandinger.

Undersøgelsen viste, at vitamin E i form af coatet alfa-tokoferolacetat var ret stabilt i både melvare og piller. Der blev dog påvist en svag tendens til forringet stabilitet i blandinger med højt indhold af kobber. Denne tendens er i overensstemmelse med angivelsen med hensyn til følsomhed af vitamin E over for tungmetaller.

0gså kraftig mekanisk behandling i form af lang blandetid i en horisontalblander forringede stabiliteten af vitamin E (figur 5). Dette kan sammenholdes med tidligere undersøgelser, som viste forringet stabilitet af vitamin E, når vitaminblandingen blev formalet sammen med de øvrige råvarer (Putnam, 1986).

Der fandtes ingen tendens til forringet stabilitet af vitamin E ved pelletering - uanset om meltemperaturen før pelletering ved indblæsning af tør damp blev hævet til 60 eller 80 °C. Der fandtes heller ikke væsentligt større tab af vitamin E ved lagring ved 30 °C sammenlignet med 15 °C. Sagredos m.fl. (1986) fandt heller ikke dårligere stabilitet af vitamin E i piller end i melvare. Resultater publiceret af Putnam (1986) viser imidlertid forringet stabilitet af vitamin E i pelleterede foderblandinger, når der tilsættes vand eller våd damp før pelletering.

Der blev påvist meget ringere stabilitet af vitamin A end af E-vitamin. Stabiliteten var rimelig god i melvarer, men blev forringet i en blanding, som indeholdt cholinklorid. Sharp (1985) fremhæver ligeledes den destabiliserende virkning af cholinklorid på både vitamin A og B1 (thiamin) - specielt i kombination med mineraler indeholdende krystalvand.

Der kunne ikke påvises nogen væsentlig indflydelse af kobber på stabilitet af vitamin A i melvarer (figur 2 og 4), hvilket er i overensstemmelse med resultater publiceret af Zhuge og Klopfenstein (1986J. Derimod blev der fundet en tydelig tendens til, at højt indhold af kobber gav større tab af vitamin A både ved pelletering af en foderblanding og især ved efterfølgende lagring ved 30 °C.

En forøgelse af blandetiden i en horisontalblander fra 7 til 20 minutter havde tilsyneladende ingen indflydelse pa stabiliteten af vitamin A (figur 6). Andre undersøgelser (Jansen og Friedrich, 1984, og Putnam, 1986) har imidlertid vist, at kraftig mekanisk behandling af en foderblanding med vitaminer kan forringe stabiliteten af coatet vitamin A betydeligt. Den manglende respons i nærværende undersøgelse kan skyldes, at behandlingen i horisontalblanderen ikke har været tilstrækkelig kraftig til at give alvorlige skader i coatningen af det anvendte vitamin A præparat.

Der blev påvist forringet stabilitet af vitamin A efter pelletering - specielt i en blanding med højt indhold af kobber kombineret med lagring ved høj temperatur, 30 °C (.figur 4 og 8). Tabet af vitamin A var tilsyneladende uafhængigt af, om meltemperaturen blev hævet med tør damp til 60 eller 80 °C før pelleteringen. Også Putnam (1986) rapporterer om forringet stabilitet af vitamin A efter pelletering - specielt i forbindelse med tilsætning af vand eller våd damp til blandingen før pelletering.

Undersøgelsen viste, at en forøgelse af lagertemperaturen fra 15 til 30 °C gav en drastisk forøgelse af tabet af vitamin A under lagring - specielt i en pelleteret blanding med højt indhold af kobber. Dette forhold blev også pavist af Zhuge og Klopfenstein (1986), både for vitamin A og riboflavin. Undersøgelsens resultater kan sammenfattes i følgende retningslinier for at reducere tab af vitaminer i foderblandinger: 

1. Undgå så vidt muligt anvendelse af cholinklorid i vitaminmineralforblandingen og opbevar den køligt og i så kort tid som muligt.
2. Undgå formaling og hård mekanisk behandling af forblandingen, tilsæt den så sent som muligt i processen, og lad ikke blanderen køre længere end højst nødvendig.
3. Hold indholdet af kobber i pelleterede blandinger så lavt som muligt.
4. Undgå tilsætning af vand til foderblandinger, og anvend kun tør damp til opvarmning af mel før pelletering.
5. Sørg for effektiv afkøling af piller - eventuelt efterkøling i færdigvaresiloer og i fodersiloer hos landmændene.

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1988. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433