På Forskningscenter Bygholm er der udviklet et koncept til økologisk svineproduktion, hvor slagtesvinene opfedes i et telt med et halmstrøet udeareal. I forbindelse med forsøgsprojektet har det været et centralt indsatsområde at begrænse tabet af næringsstoffer og producere et jordforberingsmiddel i form af halvkompost, samtidig med at dyrevelfærden tilgodeses. I dybstrøelsessystemer er der gode muligheder for at begrænse kvælstoftabet bl.a. ved at øge strøelsesmængden og dermed C/N-forholdet. Dette vil gøre det muligt at reducere tabet, fordi uorganisk kvælstof omdannes til organisk kvælstof af mikroorganismer og det organiske kvælstof tabes ikke til omgivelserne i form af ammoniakfordampning.

I denne undersøgelse har vi undersøgt kvælstofbalancen i 4 forsøgsenheder med anvendelse af forskellige strøelsesmængder under opfedning af slagtesvin (17-100 kg levende vægt) på dybstrøelse og efterfølgende kompostering.

Undersøgelsen er et led i en optimering og dokumentation af strøelses- og udmugningstrategien i et dybstrøelsessystem til slagtesvin, herunder at fastslå halmmængdens betydning for tab af kvælstof og sammensætning af det producerede jordforbedringsmiddel.

Forudsætninger:

70% af foderenhederne tildelses som korn. Et gennemsnitligt foderforbrug på 2,8 FE/kg tilvækst - heraf 1,96 kg korn/kg tilvækst. Gennemsnitligt halmforbrug på 1,3 kg halm/kg tilvækst. For hvert kg høstet korn bjærges ca. 0,7 kg halm. Halm til rådighed: 0,7 kg halm/kg korn*1,96 kg korn/kg tilvækst = 1,37 kg halm/kg tilvækst.

Eksemplet viser, at der er overensstemmelse mellem den mængde halm der forekommer ved produktion af foderkorn til slagtesvinene og den halmmængde der bør anvendes til strøelse (1,3 kg/kg tilvækst).

Halmforbrug og produktion:

I et sædskifte med 75% korn kan der i gennemsnit bjærges en halmmængde på ca. 3.000 kg/ha. Hvis der anvendes 1,3 kg halm/kg tilvækst kan der opfedes 33 slagtesvin/ha, svarende til ca. 1 husdyrenhed/ha uden at importere halm på bedriften.

Slagtesvinene blev opfedet på en udendørs dybstrøelsesmåtte med muslinger i bunden som drænlag og med en vandtæt membran i bunden til opsamling af gødningsvæske. I en vinter periode fra 13. november 1997 til 18. marts 1998 blev slagtesvinene opfedet fra ca. 17-100 kg levende vægt i 4 adskilte folde og strøet med 0,67, 1,2, 1,32 og 1,87 kg halm pr. kg tilvækst som angivet i tabel 1 og i et sommereksperiment blev forsøget gentaget i 4 folde. For at undersøge massebalancen blev indholdet af kvælstof som gik ind eller ud af systemet analyseret eller anslået i alt, se tabel 3. Temperaturen blev løbende målt i 15 cm dybde 9 forskellige steder i dybstrøelsen i hver fold. Dybstrøelsen blev opsamlet, mikset og afvejet ved afslutning af forsøget og 3 tilfældigt udtagne prøver blev analyseret i hver fold, se tabel 3.

Tabel 1. Tabet af kvælstof i dybstrøelsessystemet ab dyr. I Vinterforsøget er tabet endvidere udregnet som gennemsnittet af forsøg 2, 3 og 4. I sommerforsøget blev der gennemført 3 gentagelser og tabet er angivet som gennemsnit (tal i parentes angiver spredning)

Tabel 2. Tab af kvælstof under lagring af dybstrøelse opsamlet vinteren 1997-1998. Dybstrøelsen blev komposteret fra 31. marts til 21. august 1998

En delmængde af den miksede dybstrøelse fra vinterforsøget blev opbevaret i fire separate stakke med membran i bunden til opsamling af regnvand. (H: 1,3 m, L: 5 m, B: 3 m). Temperaturen blev målt løbende. Efter fire måneders oplagring blev materialet afvejet og 3 prøver blev tilfældigt udtaget og analyseret, se tabel 4.

Tabel 3. Sammensætning af dybstrøelse fra slagtesvin ved anvendelse af forskellige størelsesmængder

Tabel 4. Sammensætning af organisk materiale efter lagring og kompostering af dybstrøelse fra svin strøet med forskellige halmmængder

Udregninger

Kvælstoftabet fra dybstrøelsesmåtten kan enten udregnes som forskellen mellem input og output i produktionssystemet eller det kan udregnes som tabet i forhold til den totale udskillelse fra dyrene. Normalt angives tabet af kvælstof som tabet i forhold til udskillelsen fra dyret inkl. tildeling af halm og denne metode er derfor anvendt. Den mest præcise metode til at udregne kvælstofudskillelsen fra dyret er at måle samtlige kvælstofinput i form af foder og halm og fratrække den mængde kvælstof, der opsamles i slagtekroppen, jævnfør nedenstående formel. Denne metode er derfor anvendt.

N_udskilt = N_halm + N_foder + N_smågris ÷ N_slagtesvin

Tabet af kvælstof udregnes som forskellen mellem mængden af udskilt kvælstof og mængden af kvælstof, der er tilbage i dybstrøelsen ved forsøgets afslutning.

Temperaturen i dybstrøelsesmåtten steg i løbet af de 4 første uger til mellem 40 og 70 °C i foldene med mindst 1,2 kg strøelse pr. kg tilvækst, se figur 1a og de højeste temperaturer blev målt ved anvendelse af størst strøelsesmængde. I folden, hvor der blev strøet med 0,67 kg halm pr. kg tilvækst, har porøsiteten i dybstrøelsen været lav og iltudvekslingen dårlig, hvilket har betydet lave temperaturer.

Ved den efterfølgende kompostering steg temperaturen i alle stakkene til over 50 °C, se figur 1b. Lavest temperatur blev observeret i stakken med mindst halm pga. manglende strukturmateriale og dermed for lav iltudveksling.

Massebalance for kvælstof under opfedning af slagtesvin

I tabel 1 er tabet af kvælstof ab dyr udregnet i et vinterforsøg, hvor der er anvendt forskellige halmmængder, og et sommerforsøg hvor der er tilstræbt at anvende samme strøelsesmængde i alle forsøgsenheder.

Det fremgår af tabel 1, at tabet er afhængigt af den anvendte halmmængde og årstiden. Tabet under opfedningen er således lavest, når der anvendes ca. 1,2 kg halm/kg tilvækst. Det fremgår ligeledes, at tabet om sommeren tilsyneladende er større end om vinteren.

Figur 1. Temperaturudviklingen gennem a) produktion og b) lagring. Dybstrøelsen blev produceret af slagtesvin med en strøelsesmængde mellem 0,67 til 1,87 kg halm pr. kg tilvækst

Lagring af dybstrøelse

Under lagringen af dybstrøelsen blev der tabt mellem 11 og 42% af kvælstofindholdet. Der blev tabt væsentligt mindre kvælstof fra kompoststakkene med stort halmindhold. Tabet fra stakkene med det lave halmindhold var mellem 40 og 42%, medens tabet fra stakkene med højt halmindhold var mellem 11 og 18%. Forsøget peger endvidere på at lagertabet reduceres betydeligt ved en øge halmmængden fra 1,2 til 1,3 kg halm/kg tilvækst. Lagertabet i nærværende undersøgelse er sandsynligvis overestimeret, fordi stakkene har været væsentligt mindre end i praksis og de observerede tal kan derfor ikke anvendes til at angive det absolutte tab, men kun som retningsgivende for halmmængdens betydning.

Tabet af kvælstof fra dybstrøelse i et udendørs produktionssystem er undersøgt. Der blev anvendt forskellige mængder halm i 4 folde i en vinterperiode og forsøget blev gentaget i en sommerperiode med fast halmmængde. Tabet ved lagring af dybstrøelsen efterfølgende blev ligeledes undersøgt. Det gennemsnitlige tab af kvælstof i vinterperioden har været 15,9% ab dyr ved anvendelse af minimum 1,2 kg halm/kg tilvækst og i sommerperioden 18,8% ab dyr. Det gennemsnitlige tab ab dyr over hele året kan således anslås til ca. 17%, når der muges ud efter hvert hold svin. Tabet af næringsstoffer ved den efterfølgende lagring har været målt til mellem 40-42% ved lav halmmængde og 11-18% ved stor halmmængde.

Undersøgelsen har vist, at kvælstoftabet under opfedningen kan mindskes ved at øge strøelsesmængden til et niveau på omkring 1,2 kg halm/kg tilvækst. Ved en efterfølgende oplagring kan tabet imidlertid reduceres betydeligt ved at øge halmmængden under opfedningen til et niveau på minimum 1,3 kg halm/kg tilvækst. Det vurderes, at tilsvarende forhold gør sig gældende, hvis dybstrøelsen ikke fjernes mellem hvert hold slagtesvin og på baggrund af resultaterne anbefales det derfor at anvende en halmmængde på ca. 1,3 kg halm/kg tilvækst. Anvendelsen af en rigelig stor halmmængde har samtidig en række andre fordele:

Kraftig kompostering i dybstrøelsen sikrer en god hygiejne; Den aerobe (med ilt) omsætning mindsker de lugtgener, der ofte opstår under anaerobe forhold; Endelig sikres en større trivsel for svinene, samtidig med at halmen kommer tilbage til jorden hovedsageligt i form af halvkompost.

Undersøgelsen har vist, at tabet ved lagring af dybstrøelsen inden udbringning kan være betydelig og det vurderes derfor, at det vil være muligt, at reducere det samlede kvælstoftab betydeligt, hvis dybstrøelsen udspredes direkte uden mellemlagring.

******

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk

Prisen for 1999: Markbrugsserien kr. 100, husdyrbrugsserien kr. 100 og havebrugsserien kr. 125.

Anders Correll (ansvarshavende redaktør)
ISSN 0903-0719