Bevaring og udnyttelse af genressourcer hos husdyr

I mange år har en kreds af husdyravlere holdt fast ved ”de gamle racer” af husdyr, der ikke længere har produktionsøkonomisk betydning. I de seneste har der imidlertid også været forøget interesse for at bevare den genetiske variation inden for de såkaldte ”moderne racer” eller aktive populationer af produktionsdyr. Lidt forenklet kan man sige, at de gamle racer er historie og kultur, mens de moderne racer er grundlaget for det fremtidige avlsarbejde.

Denne Grøn Viden fortæller kort om arbejdet med at bevare og udnytte de husdyrgenetiske ressourcer, både hvad angår „de gamle racer“ og „de moderne racer“.

De første husdyr

Vore forfædre tæmmede de første dyr for 10 - 11.000 år siden. Det skete i Mellemøsten og den vestlige del af Asien, sandsynligvis som reaktion på stigende befolkningstæthed og ændrede klimatiske forhold.

I dette område fandtes vildformerne til de 4 arter, der først blev tilvænnet et liv i nær kontakt med mennesket: Bezoargeden blev til geden og den asiatiske muflon blev til fåret. Et par tusinde år senere fulgte uroksen, som blev til kvæget, og vildsvinet, som blev til tamsvinet, og først senere igen, sandsynligvis for 6.000 år siden, blev vildhesten tæmmet. Omkring 3.000 år før vor tidsregning blev junglehønen tæmmet, sandsynligvis i sydøstasien, og dermed var de vigtigste dyrearter på vej til at blive husdyr. 

Den første tilvænning til et liv i nærhed med mennesker har sandsynligvis taget mange tusinde år, og „forsøget“ er sikkert gentaget mange gange af mange forskellige befolkningsgrupper før de kendte husdyr er opstået. 

I løbet af tæmningsprocessen ændrede tamformerne sig meget i forhold til de oprindelige vildformer, både fysisk og adfærdsmæssigt. Knoglefund viser tydeligt, at ét af de første tegn på tæmning var en reduktion af dyrenes størrelse. Årsagen kan bl.a. være dårlig fodring i fangenskab, tab af natgræsning og slagtning af de dyr, der først nåede en ønsket størrelse. 

Senere ændredes de enkelte arter i forskellig retning, f.eks. stort kvæg, der blev brugt som trækdyr, og mindre kvæg, der blev brugt til malkning. De sidste to - tre hundrede års avlsarbejde har ført til, at mange af husdyrene i dag er større end de oprindelige vildformer.

Knabstrupperhest

Racerne dannes

Folkevandringerne flyttede husdyr rundt mellem landene, og indførsel af husdyr fra andre lande var i første halvdel af det nittende århundrede en almindelig metode til at‚ forbedre‘ de lokale husdyr. På denne måde opstod de såkaldte landracer, der var specielt tilpassede lokale klimaforhold og anvendelsesmåder. 

Fra midten af det nittende århundrede vandt avl af renracede dyr indpas, og mange af vore dages husdyrracer - kulturracerne - opstod. Kvægracerne Sortbroget Jydsk Malkekvæg (SJM; i dag kaldet Jysk Kvæg) og Rød Dansk Malkerace (RDM) opstod således i sidste halvdel af det nittende århundrede.

Jysk kvæg

Racebegrebet blev knyttet til forskellige fysiske karakteristika som f.eks. farve, aftegning og horn, som tilsammen betegner „typen“. Racerne afspejlede avlernes ønsker til dyrenes udseende og produktionsmæssige egenskaber.

I sidste halvdel af det nittende århundrede blev raceavlen organiseret, ofte med offentlig støtte til bl.a. dyrskuer og udgivelse af stambøger. Herved opstod de mange forskellige racer, der prægede husdyravlen i første halvdel af det tyvende århundrede.

Teknik ændrede forudsætningerne for avl

I sidste halvdel af det tyvende århundrede har nye avlsmetoder revolutioneret husdyravlen. Identificering af enkeltdyr, systematisk registrering af afstamning, tilvækst og ydelse, udvikling af nye matematiske og statistiske metoder og adgang til computere med stor regnekraft har betydet, at det er blevet muligt at identificere særligt gode produktionsdyr med meget stor nøjagtighed. Kunstig sædoverføring, embryoteknologi og genteknologi er senere taget i anvendelse i den moderne husdyravl.

Indtil man først i halvtredserne for alvor tog kunstig sædoverføring i brug, blev en tyr højst far til et par hundrede kalve om året, idet parringen skulle ske ved naturmetoden. Det betød samtidigt, at tyren hovedsageligt virkede lokalt.

I dag kan en tyr blive far til titusindvis af kalve overalt i verden. Den ensidige brug af enkelte „supertyre“, og deres sønner, kan føre til, at der opstår slægtskab mellem køer i mange forskellige lande, og samtidigt fortrænges de lokale kvægracer til fordel for de højtydende, importerede racer. Det betyder både, at den genetiske base, fremtidens avl skal baseres på, bliver mindre, samtidig med, at risikoen for spredning af arvelige sygdomme stiger.

Eksempelvis er malkeracen Holstein Friesian vidt udbredt over hele verden og inden for produktion af slagtekyllinger og æglæggende høner kontrolleres de få, betydende racer af en lille håndfuld internationale avlsselskaber. 

I dette spil har de fleste af de gamle racer måttet vige pladsen i produktionslandbruget. Mange racer er helt forsvundet, mens andre kun findes i et mindre antal individer.

Hvorfor bevare de husdyrgenetiske ressourcer

Det er den samlede mangfoldighed af racer, linier eller typer, der udgør de genetiske ressourcer. Betegnelsen „ressourcer“ signalerer, at forskelligheden er noget positivt, og dermed ofte bevaringsværdigt. De enkelte racer kan repræsentere arveanlæg, som det kan være vanskeligt at genskabe.

Mange racer er allerede forsvundet. FN’s levnedsmiddel- og landbrugsorganisation FAO skønner, at der for 100 år siden var ca. 2.800 husdyrracer i Europa. I dag er der ca. 1.400 tilbage, og 40% af disse racer kræver en særlig indsats for at overleve de næste 20 år. 

Der er bred international enighed om, at det ikke vil være muligt eller nødvendigt at bevare alle de racer, typer og linier, der i dag er kendskab til. Det er imidlertid vigtigt, at de racer, eller lokale/regionale grupper af racer, typer og linier, der besidder specielle egenskaber, eller som har speciel betydning på anden vis, bevares. Den identifikation, beskrivelse, vurdering, prioritering og udvælgelse, der er nødvendig i forbindelse med udpegelse af de bevaringsværdige racer, er én af de største udfordringer i forbindelse med bevaringsarbejdet, både i i- og u-lande. De vigtigste årsager til at bevare de husdyrgenetiske ressourcer er derfor både af økonomisk, forskningsmæssig og kulturhistorisk karakter.

Økonomiske årsager til bevaring

Nye avls- og produktionsmetoder betyder som nævnt, at avlen indenfor de enkelte arter (kvæg, svin, fjerkræ) koncentrerer sig på færre og færre racer, som desuden ensrettes genetisk. Vore dages malkekøer er således ensidigt avlet med henblik på at producere mælk, og oksekødet kommer i stadigt stigende omfang fra egentlige kødkvægsracer.

Den avlsmæssige udvikling af moderne, produktive racer går meget hurtigt. Eksempelvis gav en dansk gennemsnitsmalkeko i 1965 ca. 4.500 liter mælk om året, mens den i dag giver over 7.500 liter mælk, altså en fremgang på ca. 90 liter mælk pr. år, hvoraf ca. halvdelen er arveligt betinget, mens den anden halvdel af fremgangen skyldes bedre pasning og fodring. 

I 1971 brugte en slagtekylling 62 dage og 4,4 kg foder på at nå en levende vægt på 1,8 kg. I 1996 varede det 36 dage og krævede 3,2 kg foder at nå samme levende vægt. Disse store fremgange i dyrenes produktion har afhjulpet efterkrigstidens mangel på animalske fødevarer, og har samtidig gjort produkterne billige.

Men en væsentlig forudsætning for fremtidig avlsfremgang er, at der findes genetisk variation, dels indenfor de enkelte racer, dels mellem racer indenfor hver enkelt dyreart. Det kan hurtigt blive et problem: Indenfor malkekvæget er der en risiko for, at antallet af racer i løbet af få år bliver så begrænset, at det kun er variationen indenfor Holstein Friesian racen, der udgør den reelle variation.

Der gøres i disse år en betydelig indsats for at bevare de nordiske røde racer som et alternativ til Holstein Friesian racen.

Udover stor avlsmæssig fremgang i en eller få udvalgte egenskaber betyder ensidighed i avlsarbejdet imidlertid også, at egenskaber, som her og nu er uden produktionsmæssig betydning, risikerer at gå tabt. Et eksempel er problematikken omkring social- og redesøgningsadfærd hos æglæggende høner.

Skalborghønen

Frem til slutningen af halvfjerdserne var det forbudt at holde æglæggende høner i bure i Danmark. Systemerne var i stedet baseret på fritgående høner, og der var i Danmark fremavlet flere hønelinier, bl.a. Skalborghønen, der var specielt velegnet til dette system. De havde en forholdsvis stor produktion, lagde deres æg i redekasserne og trivedes i store flokke stort set uden fjerpilning og kannibalisme.

Dansk Landhane

Skalborghønen kunne imidlertid ikke klare sig i konkurrencen overfor de amerikanske høner, der var specielt fremavlet til bursystemer. Da forbuddet mod bure blev ophævet i 1979, forsvandt Skalborghønen i løbet af få år.

I dag efterspørger mange forbrugere æg, der ikke er produceret i bure. Når man lukker „burhønerne“ ud af burene, opstår der imidlertid alvorlige problemer.  Hønerne piller fjerene af hinanden, evt. med kannibalisme til følge, og de lægger æggene på gulvet og i hønsegården i stedet for i rederne.

Derfor er man på ny gået i gang med at fremavle en hønelinie, der har en høj produktion, trives i store flokke og lægger æggene i rederne. Der er heldigvis fundet høner af bl.a. den gamle Skalborglinie, som avlsarbejdet måske kan nyde godt af. De fleste produktionsmæssigt interessante egenskaber er styret af flere forskellige gener, og det er derfor vanskeligt at „flytte“ alle disse gener fra én race til en anden. Andre egenskaber kan være styret af enkelte såkaldte „major-gener“, som har stor indflydelse på den pågældende egenskab. Hvis det f.eks. viser sig, at en gammel race besidder sådanne „major-gener“ kan de nye DNA-teknikker medvirke til at overføre dem til de moderne racer, blandt andet ved hjælp af markørbaseret selektion.

Forskningsmæssige årsager til bevaring

Gamle racer, typer og linier kan bruges som en slags kontrol for den avlsmæssige fremgang hos de moderne racer. De kan desuden medvirke ved undersøgelser af  f.eks. tilpasning til forskellige miljøforhold og resistens mod sygdom og parasitter. Endelig gør de nyeste DNA-teknikker det muligt at finde bevaringsværdige enkeltdyr, og fastlægge forskelle mellem racer, typer og linier på DNA-base niveau. 

Kulturhistoriske årsager til bevaring

Det er naturligt at gå på museum for at se og studere vores historie, det være sig bygninger, redskaber, tøj og kunst. På samme måde medvirker de gamle husdyrracer også til forståelsen af vores fortid. Det Jyske Kvæg vandrede i århundreder sydpå ad Hærvejen, og skibe med danske bacongrise sejlede Nordsøen tynd på utallige rejser til England. Begge dele skaffede velstand og udvikling til Danmark. 

Sortbroget Landracesvin

Senere lagde de gamle racer gener til, da nye avlsmetoder resulterede i fremavl af de moderne husdyrracer, som i dag præger landbruget. Bevaringsarbejdet med de gamle racer drejer sig først og fremmest om at bevare levedygtige dyrebestande. Kendskab til slægtskabsforholdene, og dermed graden af indavl, er meget vigtig i denne forbindelse.

Argumenter imod bevaring

Det vigtigste argument imod bevaring er, at det koster ressourcer, samt at det er tvivlsomt, om det er „en god investering“. Et vigtigt argument her er, at der ofte er meget få oplysninger tilgængelige om de gamle racer, f.eks. afstamningsdata og produktionsresultater. 

Bevaringsmetoder

Formålet med bevaringsarbejdet er at bevare genetisk variation indenfor de enkelte husdyrarter- og racer. De tre vigtigste bevaringsmetoder er:

• Avl med aktive populationer.
• Avl med små, bevaringsværdige bestande.
• Genbanker.

Avl med aktive populationer

Avl med grupper af dyr, der aktivt indgår i en population med et bredt avlsmål (f.eks. SDM=Dansk Holstein, Rød Dansk Malkerace, Dansk Jersey, Dansk Landrace Svin) er den mest effektive, og den billigste måde, til at bevare den genetiske variation for eftertiden. De nordiske malkekvægracer har i mange år udført et pionérarbejde med hensyn til avl efter bredt funderede avlsmål, og der er stærkt stigende international interesse for dette avlskoncept.

Mange forskellige egenskaber nedarves samlet - de er korrelerede. Eksempelvis har avl for højere mælkeydelse en negativ indflydelse på frugtbarhed og yversundhed, mens avl for frugtbarhed har en positiv indflydelse på yversundhed. Ensidig avl for mælkeydelse vil derfor medføre dårligere frugtbarhed og mere yverbetændelse. I stedet for at satse ensidigt på fremgang i mælkeydelse kan man avle efter flere egenskaber på én gang, og dermed forbedre f.eks. både mælkeydelse, frugtbarhed og yversundhed samtidigt. Fremgangen for de enkelte egenskaber bliver mindre end ved ensidig avl efter en enkelt af egenskaberne, men det samlede økonomiske resultat bliver bedst ved det brede avlsmål.

Det illustreres af resultaterne fra et Ph.D-projekt, hvor man undersøgte effekten af forskellige avlsplaner ved hjælp af computer simulering (Sørensen, 1999). Tabel 1 viser det samlede økonomiske resultat ved avl efter henholdsvis et bredt avlsmål, hvor der tages hensyn til andre egenskaber end ydelse (et såkaldt „S-indeks“), og efter et avlsmål, hvor der selekteres ensidigt efter ydelse. Desuden er effekten på udvalgte enkelt-egenskaber vist.

Tabel 1. Fremgang i udvalgte egenskaber ved forskellige avlsmål (kr./ko/år) (Sørensen, 1999)

Ensidig avl efter en enkelt egenskab (mælkeydelse, ægydelse, tilvækst) giver stor respons her og nu, og kan direkte måles i kroner og øre (mælk i tanken, indsamlede æg, vægt af slagtedyr). Et bredere avlsmål giver en mindre synlig stigning i de direkte indtægter, men betyder til gengæld sparede udgifter til f.eks. dyrlæge og tilbageholdt mælk. Det er sværere at måle og dokumentere „sparede udgifter“, f.eks. i form af færre dyrlægebesøg, end det er at registrere f.eks. mere mælk og flere æg. Det kræver derfor en høj grad af forståelse og disciplin hos avlerne at satse på det brede avlsmål. Samtidig er det en forudsætning for det brede avlsmål, at der udover ydelsesdata indsamles en lang række oplysninger om det enkelte dyrs sygdoms- og reproduktionsforhold m.v. Disse oplysninger indsamles indtil videre kun i et lille antal lande, fordi det er meget ressourcekrævende.

En vigtig forudsætning for bæredygtig avl på sigt er, at der ikke sker en kraftig stigning i indavlen undervejs, idet det vil kunne føre til nedsat frugtbarhed, livskraft m.v., og dermed true den pågældende races overlevelse. Flere af de aktive populationer oplever i disse år stigende indavlsgrader på grund af den moderne reproduktionsteknologi, først og fremmest kunstig sædoverføring.

Avl med små, bevaringsværdige bestande

Racer, som ikke længere er produktionsøkonomisk interessante, f.eks. Det Jyske Kvæg og Sortbroget Landracesvin, findes ofte i et relativt lille antal. De enkelte dyr er ofte nært beslægtede, og i nogle tilfælde mangler der oplysninger om afstamningen. Avl med sådanne racer stiller store krav til organisering og planlægning for at minimere risikoen for tab af gener ved tilfældigheder (genetisk drift). Avl med disse gamle racer er oftest direkte underskudsgivende, og bevaringen er derfor afhængig af offentlig støtte.

Dansk Landhøne

Dansk Landfår

Den Jyske Hest

De gamle racer bevares hovedsageligt af kulturhistoriske årsager, men det kan ikke udelukkes, at egenskaber, som findes i de gamle racer, på et senere tidspunkt bliver interessante for produktionslandbruget. 

Genbanker

Langtidslagring af sæd, ubefrugtede og befrugtede æg giver mulighed for at bevare en kopi af et bestemt dyremateriale uden risiko for indavl og tab af gener ved tilfældigheder. Metoderne er imidlertid ikke udviklet for alle arter, og der er derfor et stort behov for at få udviklet disse teknikker yderligere.

Bevaring udelukkende baseret på genbanker kræver enten lagring af  befrugtede æg fra et bredt udsnit af hundyrene, eller sæd fra et stort antal handyr, så racen kan genskabes ved fortrængningskrydsning. Ofte bruges genbanker som støtte til avl med små, bevaringsværdige bestande.

De Danske Kvægavlsforeninger har sammen med Genressourceudvalget oprettet en genbank, hvor der opbevares et bredt udsnit af det genetiske materiale der repræsenterer de enkelte generationer af kvæg. Disse lagre fungerer som „sikkerhedskopier“, som gør det muligt at „gå tilbage“ og hente de egenskaber, som eftertiden måtte have brug for. Fordelen ved genbanker baseret på de aktive populationer er, at det oplagrede materiale er særdeles velbeskrevet i form af afstamning og produktionsegenskaber.

Bevaringsarbejdet i Danmark

I løbet af 1980‘erne begyndte nogle få private avlere, ofte på et idealistisk grundlag, at skabe interesse for bevaring af de gamle danske husdyrracer. I slutningen af firserne anskaffede en del museer gamle husdyrracer, og de private avlere og museerne skabte forøget interesse om arbejdet ved at afholde historiske dyrskuer.

Parallelt med denne udvikling nedsatte Landbrugsministeriet i 1985 „Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr“ (i daglig tale Genressourceudvalget) med repræsentanter fra Fødevare-, Miljø- og Kulturministeriet, landbrugserhvervet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Udvalget har desuden tilknyttet en række dyreartseksperter. Udvalgets formål er „..at medvirke til bevarelse af genressourcer hos danske husdyrarter med henblik på sikring af den biologiske mangfoldighed, den kulturhistoriske arv og det karakteristiske kulturlandskab.“ Udvalget skal altså varetage opgaver både med relation til produktionsmæssige, og dermed økonomiske, forhold (biologisk mangfoldighed), og med relation til kulturhistoriske interesser (kulturhistorisk arv og det karakteristiske kulturlandskab).

De fleste dyr af de gamle racer er i privat eje. Arbejdet med at bevare dem og deres gener for eftertiden skal derfor bygge på et tæt samarbejde mellem de involverede avlere, deres foreninger og organisationer, og Udvalget. Udvalgets arbejde har derfor på en række områder en koordinerede og styrende karakter.

Udvalgets sekretariat er placeret ved Danmarks Jordbrugs­Forsk­ning, Afdeling for Husdyravl og Genetik, og det daglige arbejde med gennemførelse af Udvalgets aktiviteter varetages af en faglig sekretær.

Plan for bevaringsarbejdet

I 1996 udarbejdede Udvalget en strategiplan for bevaringsarbejdet med både de gamle racer og de moderne racer. Planen omfatter fire hovedindsatsområder.

Avlsplaner for de gamle racer

Formålet er at bevare de gamle danske racer for eftertiden. Alle dyrene indenfor de enkelte racer registreres, og i samarbejde med avlerne udarbejdes der avlsplaner, som sikrer bedst mulig cirkulation af avlsdyr mellem besætningerne.

For nogle af racernes vedkommende kan der gives et dyretilskud, som skal medvirke til at afholde de udgifter, der er forbundet med at holde de gamle racer. Tilskuddet er betinget af, at dyrene indgår i den overordnede avlsplan for racen. Dyretilskuddet varierer i størrelse fra race til race, og kan gives til en race i kortere eller længere tid.

Udvalgets genbank indgår desuden i bevaringsarbejdet.

Bevaringsarbejdet med de gamle racer foregår i et tæt og meget positivt samarbejde med en lang række private avlere, foreninger, museer og institutioner, som ejer dyrene. Uden dette samarbejde ville flere af de gamle racer hurtigt forsvinde på grund af bl.a. indavl. Det er derfor glædeligt, at der i disse år kommer nye avlere til, som er interesserede i at deltage i samarbejdet omkring de gamle danske racer.

Frederiksborg hest

Dansk Landrace ged

Dansk Landand

Udbygning af genbanken

Udvalgets genbank blev grundlagt i 1971, og er én af de ældste i verden. Eksempelvis indeholder den sæd fra en RDM-tyr, der blev født for ca. 50 år siden. Der opsamles løbende genetisk materiale (fortrinsvis sæd) fra både de gamle og de moderne racer.

Koordinering og information

Udvalget må skabe en regelmæssig kontakt, dels mellem avlerne og Udvalget, dels med det omgivende samfund, der ‚sponsorerer‘ bevaringsarbejdet. Udvalget udgiver et nyhedsbrev, ARV & AVL, som 4 gange årligt udsendes gratis til alle interesserede. I nyhedsbrevet orienteres om aktiviteterne på området, der bringes specielle artikler, og desuden kan avlerne vederlagsfrit annoncere avlsdyr til salg. Der afholdes desuden mindst ét avlermøde årligt.

Samfundet orienteres løbende om arbejdet for at bevare de husdyrgenetiske ressourcer gennem artikler i aviser og blade, ved deltagelse i TV- og radioprogrammer, samt ved afholdelse af foredrag.

Forskning og udvikling

De genetiske, menneskelige og økonomiske ressourcer skal udnyttes bedst muligt. Udvalget deltager derfor i beskrivelse, ansøgning, gennemførelse og afrapportering af forskningsprojekter med tilknytning til emnet. Det kan f.eks. være optimering af avlspla­ner for små dyregrupper og udnyttelse af DNA-teknologi i avlsarbejdet. Sådanne forskningspro­jekter foregår netop i disse år ved Danmarks JordbrugsForskning.

Aktuelle forskningsprojekter

Som eksempel på forskningsprojekter der vedrører problemstillinger af interesse for både de moderne racer og de gamle racer, kan nævnes flg. igangværende projekter ved Danmarks JordbrugsForskning:

Beskrivelse af race-specifikke DNA-markører

Arvematerialet (DNA) består af fire forskellige baser, som er sammensat i en rækkefølge, som er forskellig fra individ til individ, se figur 1. Kun hos én-æggede tvillinger er rækkefølgen af baserne nøjagtig ens. Arvematerialet i f.eks. en ko består af ca. 3 milliarder baser, så kombinationsmulighederne, og dermed den genetiske variation, er meget store. Nye automatiserede teknikker gør det muligt, hurtigt og billigt at fastlægge rækkefølgen af et meget stort antal af baserne i de enkelte dyr, og dermed kan man bestemme basevariation både mellem individer og mellem racer. Denne variation er et vigtigt redskab i bevarelsen af ressourcepopulationer. Den lille populationsstørrelse i de truede racer medfører en risiko for indavl og tab af genetisk variation. Dette tab kan imødegås, når avlsplanerne optimeres ved brug af såvel afstamningsoplysninger som molekylær genetisk information. I mange tilfælde er afstamningsoplysningerne meget begrænsede. Udvælgelsen af dyr, der sikrer bevaring af størst mulig genetisk variation, kan så alene foretages på grundlag af DNA-information.

Projektet er finansieret af Fødevareministeriet.

Figur 1. Kernen i DNA er de fire baser Adenin (A), Cytosin (C), Guanin (G) og Thymin (T). Figuren viser en del af baserækkefølgen for et gen (Østrogen receptorgenet) hos to individer fra forskellige linier af regnbueørred. På positionerne 153 0g 170 er der sket udskiftning af baser (henholdsvis T og A), men hos begge individer fungerer genet. Efter Holm (1999)

Parringsstrategier blandt indavlede individer baseret på DNA-markører

De fleste af de gamle racer er karakteristiske derved, at der er få dyr i populationen, ofte under 100. På sigt vil avl med sådanne små populationer føre til, at enkelte gener tabes på grund af tilfældigheder. Desuden er der stor risiko for indavlsdepression, med deraf følgende nedsat forplantningsevne. Traditionelle parringsplaner for små populationer er baserede på kendskab til dyrenes slægtskabsforhold.

De nye DNA-teknologier (se bl.a. ovenfor) medfører imidlertid at det nu er muligt at beskrive det enkelte dyr ud fra dets „genetiske profil“, eller dets kombination af genetiske markører. Dermed bliver det muligt at sammensætte parringsplaner, som gør det muligt at bevare flest mulige gener og mest mulig genetisk variation over mange generationer. Projektet skal udvikle matematiske og statistiske modeller og metoder, som kan udnytte den nyeste viden om enkeltdyrs „genetiske profil“ til optimering af parringsplaner, både for gamle racer og moderne racer.

Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd via Nordisk Genbank for Husdyr og Fødevareministeriet.

Optimale avlsplaner for mindre malkekvægracer

Som tidligere omtalt forsvinder mange nationale og lokale malkekvægracer i disse år fordi de ikke kan konkurrere med Holstein Friesian-racen. Denne udvikling medfører bl.a. at de såkaldte „røde racer“ i Skandinavien (Rød Dansk Malkerace, Norsk Rødt Fæ, Svensk Rødt Boskab og Finsk Ayrshire) risikerer at forsvinde i løbet af 10 - 20 år. En væsentlig årsag er, at de enkelte racer er relativt små (50.000 - 300.000 kontrollerede køer), og dermed ikke opnår den positive „størrelseseffekt“ som de store malkekvægs­popula­tioner kan opnå ved moderne avlsmetoder.

I alle de nordiske lande har man i mere end 20 år registreret oplysninger om de enkelte køers sygdoms- og reproduktionsforhold, og disse data danner baggrund for den såkaldte „Nordiske avlsprofil“, hvor der avles efter et bredt avlsmål i alle lande. Ved at etablere et effektivt og velplanlagt samarbejde mellem en sådan gruppe af mindre malkeracer, kan man udnytte den samlede population til at effektivisere avlsarbejdet, og dermed sikre de enkelte populationers overlevelse som aktive, producerende populationer med et bredt avlsmål. Projektet udnytter de nyeste matematiske og statistiske metoder og modeller til at beregne effekten af avlsmæssigt samarbejde på tværs af en række mindre malkekvægracer.

Projektet er finansieret af Fødevareministeriet og koordineres af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Jydske heste

Brune bi

Dansk Landgås

International indsats for bevaring af gener

Foruden de nationale aktiviteter på området deltager Danmark aktivt i de internationale aktiviteter.

På verdensplan er arbejdet med bevaring af genetiske ressourcer hos husdyr organiseret i FN’s fødevareorganisation, FAO. Programmet hedder „The FAO Global Programme for the Management of Farm Animal Genetic Resources“. FAO-aktiviteterne har hovedsæde i Rom („Global Focal Point“), og skal desuden støttes af regionale centre, som skal koordinere og assistere bevaringsarbejdet i f.eks. Asien, Afrika og Europa. Et midlertidigt regionalt center for Europa er etableret i Frankrig.

I de enkelte lande er der udpeget institutioner og koordinatorer, som varetager ansvaret for de nationale genressourcer. I Danmark har Fødevareministeriet udpeget Danmarks JordbrugsForskning som nationalt koordinerende institution, og Genressourceudvalgets formand fungerer som national ansvarlig.  På denne måde opnås optimal koordinering mellem nationale og internationale aktiviteter.

Idéen med FAO systemet er at etablere et netværk af institutioner og personer som arbejder med problemstillingen, og at lette kommunikation og udveksling af informationer og erfaringer mellem de enkelte lande. Til dette formål er der udviklet en database kaldet „Domestic Animal Diversity Information System“, forkortet DAD-IS. DAD-IS er dels en database over verdens husdyrarter og -racer (World Watch List for Domestic Animal Diversity), dels en række andre faciliteter som f.eks. et bibliotek med relevant litteratur, en oversigt over institutioner og personer og en „opslagstavle“. DAD-IS er tilgængelig på internettet på adressen: www.fao.org/dadis.

Den overordnede strategi for FAO-programmet er bygget på 6 hovedpunkter:

• Identifikation og forståelse af de genetiske ressourcer, som er tilgængelige i verden.
• Udvikling og bæredygtig udnyttelse af den tilknyttede diversitet med henblik på at forøge produktion og produktivitet, etablere bæredygtige produktionssystemer og imødekomme efterspørgsel efter specielle produkt-typer.
• Overvågning af især de små populationer af husdyr og populationer, som trues af fortræng­ningskrydsning.
• Bevaring af de genetiske ressourcer, som ikke er efterspurgte p.t.
• Uddannelse og involvering af dygtige og engagerede personer i bevaringen af de genetiske ressourcer og deres diversitet.
• Udbredelse af kendskabet til - og værdien af - den genetiske diversitet.

Det er værd at bemærke, at FAO-systemet opererer med begrebet „bæredygtig udnyttelse“ (pkt. 2), hvor der arbejdes med bevaring i økonomisk levedygtige produktionssystemer. Sådanne bevaringsmodeller er sandsynligvis den eneste realistiske mulighed for bevaring af mange racer i udviklingslandene og de tidligere østeuropæiske lande.

FAO aktiviteternes største svaghed er, at kun aktiviteterne i „Global Focal Point“ er finansieret via FAO’s budget. Alle regionale og nationale tiltag skal finansieres af de deltagende lande direkte.

Aktiviteterne i FAO-regi vurderes og udvikles løbende. Dette arbejde finder sted i en arbejdsgruppe bestående af 27 lande. Danmark deltager som ét af 5 europæiske lande i denne arbejdsgruppe, og er således med til at udvikle visionerne og retningslinierne for det fremtidige arbejde på området.

EU’s Genressourcekomité koordinerer aktiviteterne i de 15 EU-lande og støtter  projekter, der medvirker til „Bevaring, beskrivelse, samling og udnyttelse af genetiske ressourcer i landbruget“. Arbejdet omfatter både husdyr- og plantegener, og kan studeres nærmere på hjemmesiden: http://www.europa.eu.int/comm/dg06/res/gen/index.htm.

Nordisk Genbank Husdyr

På nordisk plan blev grundlaget for Nordisk Genbank for Husdyr (NGH) etableret i 1979. Et formelt nordisk genbanksamarbejde blev etableret i 1984, og i 1991 blev der etableret et sekretariat for NGH i Oslo. Sekretariatet har en daglig leder med reference til en styringsgruppe bestående af repræsentanter for de nordiske lande. NGH finansieres af Nordisk Ministerråd. NGH har hidtil primært arbejdet med igangsætning og koordinering af nationale aktiviteter i de nordiske lande, etablering af en database for truede populationer af nordiske husdyrracer, og har desuden igangsat og koordineret to nordiske forskningsprojekter vedr. genbevaring: „Genetiske profiler hos nordiske kvægracer“ og „Bevaring og udvikling af de genetiske ressourcer i de aktive populationer af malkekvæg i Norden“.

Danske Landgæs

Parykdue

Jysk kvæg

I 1996 udarbejdede NGH en ny strategiplan. Strategiplanen lægger op til en kraftig forøgelse af aktiviteterne, hovedsageligt på følgende områder:

De skitserede aktiviteter er alle af overordnet karakter, og retter sig som nævnt mod øget uddannelse, information, vidensopbygning og internationalt samarbejde. Det er alle aktiviteter, som skal understøtte arbejdet med bevaring af de respektive nordiske landes nationale husdyrracer, som fortsat er og bliver et nationalt ansvar. NGH’s adresse på internettet er: www.nordgen.org.

Det fremtidige bevaringsarbejde

De seneste år har der været en stigende interesse for bevaringsarbejdet. Internationalt har både FAO, EU og Nordisk Ministerråd opprioriteret emnet, og afsat betydelige ressourcer for at sikre en bedre bevarelse og udnyttelse af de husdyrgenetiske ressourcer.

I Danmark har Fødevareministeriet stillet forøgede ressourcer til rådighed for de mange avlere, der arbejder med de gamle racer.  Mange nye avlere er kommet til, og deltager aktivt i samarbejdet mellem avlerne og Genressourceudvalget. Også blandt interesseforeningerne for de moderne racer er der stigende interesse for bevaringsarbejdet, og også her er der et nært samarbejde med Genressourceudvalget.

Også i forskerkredse er der øget interesse for emnet, og en reel bekymring for den stigende indavlsgrad og tabet af „alternative racer“ blandt de vigtigste husdyrarter, og mange nye forskningsprojekter med relation til både de gamle og de moderne racer har set dagens lys i de seneste år. Samtidigt er der voksende interesse og forståelse for sagen i samfundet generelt, både nationalt og internationalt.

Der er således grund til at tro, at det nuværende positive samarbejde på tværs af en lang række lande, organisationer, institutioner, foreninger og privatpersoner vil fortsætte og blive udbygget til gavn for både Danmarks og verdens husdyrgenetiske ressourcer.

Bevarelse af den genetiske variation i husdyrracerne er ikke blot et spørgsmål om at beskytte en kulturarv, det kan også være en essentiel forudsætning for fremtidens husdyravl.

Foto: Ingrid Dam, Carl Johan Junge, Henning Bang Jensen, E Kjeller Nielsen, Merete Norring, Henning Rasmussen, Hans Ranvig, Heine Refsing.

******

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk

Prisen for 1999: Markbrugsserien kr. 100, husdyrbrugsserien kr. 100 og havebrugsserien kr. 125.

Anders Correll (ansvarshavende redaktør)
ISSN 0903-0719