Vindbrydende beklædning af vægåbninger i naturligt ventilerede stalde

Store ventilationsåbninger i en naturligt ventileret stald kan betyde, at stalden yder mangelfuld beskyttelse mod vind. Derfor benyttes ofte en eller anden form for vindbrydende beklædning af vægåbningerne, som kan reducere lufthastighederne i stalden i perioder med blæsevejr. Hvis der skal sikres tilstrækkelig ventilation i vindstille vejr, er det nødvendigt at forøge åbningsarealerne.

Dette nummer af Grøn Viden viser, hvor meget arealet skal forøges, når der anvendes vindbrydende beklædning, som kan bestå af spaltevæg, perforeret plade, vindnet eller gælleplade.

Grøn Viden - Husdyrbrug, 13, 1999 beskriver, hvor store åbningsarealer skal være for at sikre tilstrækkelig naturlig ventilation på vindstille dage. I blæsevejr kan der imidlertid let opstå træk i dyrenes opholdszone. Generne fra vinden kan reduceres ved at anvende vindbrydende beklædning af vægåbningerne. Vindnet af plast er blevet populært, men beklædning med gælleplader, perforerede plader og spaltevæg (brædder med spalter imellem) kan også anvendes.

Anvendelse af vindbrydende beklædning betyder, at størrelsen af vægåbningerne skal forøges for at opnå tilstrækkelig ventilation i vindstille vejr. I det følgende beskrives en metode til bestemmelse af den nødvendige forøgelse af vægåbningernes areal eller spaltehøjde.

Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "Vindbrydende beklædning af vægåbninger i naturligt ventilerede stalde" kan hentes her som PDF.

Fremgangsmåde

Der er to hovedprincipper for naturlig ventilation:

• ventilation gennem åbninger med højdeforskel
• ventilation udelukkende gennem vægåbninger.

Fremgangsmåden ved fastlæggelse af vægåbningernes størrelse afhænger af det valgte ventilationsprincip.

Åbningsarealet (nettoarealet) eller spaltehøjden (nettohøjden), som er nødvendig uden anvendelse af vindbrydende beklædning, bestemmes som beskrevet i Grøn Viden - Husdyrbrug, 13, 1999. Dernæst skal man fastlægge, hvor meget arealet eller spaltehøjden skal forøges, når der benyttes vindbrydende beklædning af vægåbningen.

Ventilation gennem åbninger med højdeforskel

Ventilationen foregår gennem nogenlunde lige store åbninger i væg og kip. I vindstille vejr fungerer vægåbningerne som luftindtag og kipåbningen som afkast.

Med vindbrydende beklædning skal arealet forøges med en faktor, som kaldes arealforøgelsen. Denne fastlægges på grundlag af luftgennemgangen for den valgte beklædning. Det anbefales at søge oplysninger fra en leverandør, vedrørende størrelsen af den arealforøgelse, der er behov for. Lader dette sig ikke gøre, anvendes kurven i figur 1. Kurven er baseret på målinger for spaltevæg og perforeret plade, men passer også for gælleplader og vindnet.

Figur 1. Diagram til bestemmelse af nødvendig arealforøgelse for vægåbninger med vindbrydende beklædning. Diagrammet anvendes ved ventilation gennem åbninger med højdeforskel.

 

Figur 2. Diagram til bestemmelse af nødvendig højdeforøgelse med vindbrydende beklædning. Diagrammet anvendes ved ventilation udelukkende gennem vægåbning

Ventilation udelukkende gennem vægåbninger

Kipåbningen er så lille ved denne anlægsform, at ventilationen i vindstille vejr hovedsageligt foregår gennem vægåbningerne. Frisk luft strømmer ind forneden i vægåbningerne og staldluft ud foroven i samme åbning.

I langt de fleste tilfælde anvendes vægspalte i hele bygningens længde, og åbningsarealet kan kun forøges ved at gøre vægspalten højere. Med vindbrydende beklædning skal nettohøjden forøges med en faktor, der afhænger af den valgte beklædning. Det anbefales også her at få oplysninger fra en leverandør, vedrørende størrelsen af den højdeforøgelse, der er behov for. Hvis dette ikke lader sig gøre, anvendes kurven i figur 2.

Typer af vindbrydende beklædning

Der findes en række forskellige former for vindbrydende beklædning af vægåbninger. De mest anvendte er spaltevæg, perforeret plade, vindnet og gælleplader.

Spaltevæg
En spaltevæg består af brædder, der er placeret med en luftspalte mellem. Bræddebredden og spalteafstanden er afgørende for, hvor meget nettoarealet skal forøges for at give tilstrækkelig ventilation i vindstille vejr.

I samarbejde med Norges Landbrugshøgskole er der på Forskningscenter Bygholm foretaget en serie ventilationsmålinger gennem et spaltevægselement med brædder, som er placeret med forskellig spalteafstand, som vist i foto 1. De anvendte brædder var 21 mm tykke med bredder på 73 og 98 mm. Brædderne var høvlet på 3 sider, hvoraf den høvlede bredside vendte ind i stalden af hensyn til rengøring.

Foto 1. Eksempler på de afprøvede spaltevægselementer. De viste brædder havde dimensionen 98x21 mm. Elementet til venstre har en perforeringsgrad på 10% og det til højre 50%
 

Ventilationen gennem et spaltevægselement blev målt ved perforeringsgrader fra 10-50%. Med perforeringsgrad forstås det samlede spalteareal i procent af spaltevægsarealet.

Foto 2. Spaltevægge består typisk af træbrædder (70-125 mm brede og 20-30 mm tykke). Her monteret over betonvæg i svinestald

Eksempel 1

I en slagtesvinestald anvendes naturlig ventilation gennem ventilationsåbninger med højdeforskel. Nettoåbningsarealet i væggen er bestemt til 8,16 m² i henhold til Grøn Viden - Husdyrbrug, 13, 1999. For at reducere lufthastighederne i dyrenes lejeareal ønskes anvendt en spaltevæg, opbygget af 100 mm brede brædder med en afstand på 50 mm. Hvor stort skal spaltevæggens bruttoareal være?

• Perforeringsgraden er 50 / (100 + 50) = 33%
• Af figur 1 aflæses arealforøgelsen til 2,5 m
• Der er behov for en bruttovægåbning på 2,5×8,16 = 20,4 m².

Eksempel 2

Stalden i eksempel 1 skal indrettes for ventilation udelukkende gennem vægåbninger. Ved gennemgående spalter i bygningens længde, er nettospaltehøjden bestemt til 1,01 m i henhold til Grøn Viden - Husdyrbrug, 13, 1999.

• Perforeringsgraden er 33%
• Af figur 2 aflæses højdeforøgelsen til 1,85 m
• Der er behov for en bruttospaltevægshøjde på 1,01×1,85 = 1,87 m.

Perforerede plade

Perforerede plader består typisk af en tynd metalplade med udstansede huller. Hullerne har forskellig form, størrelse og placering. De generelle kurver i figur 1 og 2 beskriver med god tilnærmelse det nødvendige bruttoareal som funktion af perforeringsgraden.

Vindnet

For vindnet er hullerne ofte små og med uregelmæssige hulkanter. Det resulterer i komplicerede strømningsforhold, så areal- og højdeforøgelse kan afvige betydeligt fra de generelle kurver i figur 1 og 2. Derfor anbefales, at der foretages en afprøvning af luftgennemgangen ved anvendelse af vindnet. Dette illustreres ved målinger foretaget på et antal udvalgte vindnet. Resultaterne er vist i tabel 1.

Tabel 1. Eksempler på målt perforeringsgrad og den tilhørende areal- og højdeforøgelse for vindne

Perforeringsgraden blev fastlagt ved opmåling af de stærkt forstørrede billeder, som vist i tabel 1. En sammenligning af resultaterne i tabellen med kurverne i figur 1 og 2 giver en god sammenhæng for vindnet type A og E. For de øvrige 3 typer var der væsentlige afvigelser.

Tilsmudsning

Generelt er det en fordel for hygiejnen, at den indvendige side af den vindbrydende beklædning, ligesom de øvrige indvendige overflader, er glat og nem at rengøre. For perforerede plader og vindnet vil hulstørrelsen dog også have betydning for tilsmudsningen. Små huller bliver mere tilstøvede end store huller, hvilket fortrinsvis foregår på den indvendig side i læsiden. Foto 3 viser nødvendigheden af at fjerne støvet specielt i sommerhalvåret, fordi ventilationsgraden ellers bliver alt for lille.

Gælleplader

Gælleplader er metalplader, i hvilke der findes rækker af små ventilationsspalter. Da ventilationsspalterne er fremkommet ved, at pladen er presset ud umiddelbart over hvert spaltesnit, beskyttes spalterne mod regn og sol. Som det ses af foto 4, kan spalterne knap nok anes fra ydersiden, men indefra giver de god visuel kontakt med omverdenen.

Foto 3. Vindnet med lille maskestørrelse er specielt følsomme over for støv, der afsættes på nettets inderside

Foto 4. Facade beklædt med gælleplade set ude- og indefra. Det åbningsareal, som er til rådighed for ventilation, er ofte væsentlig mindre, end det ser ud til at være indefra. Selv med hele ydervæggen beklædt med gælleplader kan det være nødvendigt med et ekstra åbningsareal for at opnå tilstrækkelig ventilation i stille vejr

I modsætning til de fleste andre vindbrydende beklædninger har gælleplader en kraftig indvirkning på ventilationsluftens retning. Foto 5 viser ved hjælp af røg, hvorledes luften rettes opad og væk fra dyrene. Derved får luften længere vej at løbe hastigheden af sig, inden den når ned i dyrenes opholdszone.

Afslutning

Anvendelse af vindbrydende beklædning er én metode til at reducere træk på grund af vind i åbne, naturligt ventilerede stalde. Den præsenterede fremgangsmåde sikrer, at staldene også kan ventileres tilstrækkeligt i vindstille vejr.

Foto 5. Ventilationsluften rettes opad mod loftet når den kommer ind gennem gælleplader

******

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk

Prisen for 2000: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 150 og havebrugsserien kr. 125.

Anders Correll (ansvarshavende redaktør)
ISSN 0903-0719