Søerne i alle 4 behandlinger havde en god foderoptagelse. Kontrolholdets samlede optagelse på 193 FEs i 28 dage er ved sammenligning med resultater fra andre studier både i Danmark og i udlandet på et relativt højt niveau. Ved at ændre tiden med automatfodring fra kun de sidste 2 uger af diegivningsperioden, som anvendt ved kontrolholdet, til de sidste 3 uger eller hele diegivningsperioden på 4 uger blev foderoptagelsen forøget til henholdsvis 204 og 220 FEs.
Foderoptagelsen for førstelægs- og ældre søer hver for sig viste betydelige forskelle. Den daglige foderoptagelse som gennemsnit for hele laktationsperioden og for alle behandlinger var 6,9 FEs for førstelægssøer og 8,1 FEs for de ældre søer. Forskellen på de 2 kategorier var imidlertid størst i hold A4, hvor der blev fodret ad libitum i hele diegivningsperioden (7,0 vs. 8,6 FE daglig). Dette skyldes uden tvivl, at de ældre søer har udnyttet en større kapacitet for foderoptagelse end de yngre.
Et af formålene med ad libitum fodring fra automat allerede fra faring var at studere, om søerne ved høj daglig fodertildeling i den første uge ville “gå i stå” med nedsat foderoptagelse på et senere tidspunkt. Som det fremgår af tabel 3 var dette ikke tilfældet. Uanset tidspunktet for start af automatfodring var søerne på de 3 første hold i stand til at præstere en høj foderoptagelse i både 3. og 4. uge af laktationen. Det eneste hold, der viste en vigende foderoptagelse i de sidste 2 uger, var A5, som havde præsteret en høj foderoptagelse allerede i ugen inden faring.
Fodring efter ædelyst allerede fra 108. drægtighedsdag førte ikke til forbedringer på nogen områder. Sammenlignet med søerne, der startede med fodring efter ædelyst ved faring, blev foderforbruget forøget med ca. 22 FEs. Der var en højere frekvens af MMA, større vægttab hos søerne i dieperioden, forøget pattegrisedødelighed og tendenser til reduceret mælkeydelse og pattegrisetilvækst.
Ved de 3 øvrige hold blev der kun fundet små og ikke signifikante forskelle i produktionsegenskaberne. Det kan derfor konkluderes, at en fodringsstrategi, som anvendt for hold A3, hvor der fodres restriktivt efter skala i den første uge efterfulgt af ad libitum, er et godt udgangspunkt. Hvis det ønskes at spare lidt på foderforbruget, specielt ved ældre søer med stor kapacitet for foderoptagelse, kan introduktion af ad libitum fodring udsættes. Ønsker man derimod at øge den samlede foderoptagelse, evt. ved førstelægssøer, kan ad libitum introduceres allerede ved faring eller umiddelbart herefter. En daglig foderoptagelse, der som gennemsnit over ca. 4 ugers diegivningsperiode ligger i intervallet 7-8 FEs, ser ud til at være hensigtsmæssig. Indenfor dette interval og herover tyder resultaterne på, at der kun er ubetydelige effekter på de vigtigste produktionsegenskaber.
Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "Fodringsstrategier for diegivende søer" kan hentes her som PDF.
* * * * *
Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.
Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk
Prisen for 2003: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr. 137.
Michael Laustsen (ansv. red.)
ISSN 1397-9868