Det gennemførte forsøg har bidraget med værdifulde informationer omkring de fysiologiske mekanismer bag effekten af især ekstra zink til grise i fravænningsperioden.
De egenskaber, der bliver påvirket positivt af et højt zinkindhold i foderet er bl.a. daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, diarréhyppighed, koncentrationer af zink i plasma, aktivitet af alkalisk fosfatase i plasma og koncentrationer af IGF-I i serum. Disse er alle egenskaber, som vides at blive påvirket negativt ved zinkmangel. Resultaterne tyder således på, at grisenes zinkstatus bliver forbedret af den høje zinkdosering. De positive effekter, som zink har på produktionsegenskaberne, kan derfor skyldes, at grisene undgår at udvikle begyndende zinkmangel som følge af den meget lave foderoptagelse efter fravænning. Udover at foderoptagelsen og dermed zinkoptagelsen er meget lav i denne periode, er tilgængeligheden af zink fra det faste foder og ZnO meget lav. Disse faktorer er sandsynligvis begrundelsen for, at doseringer på helt op til 2500 mg zink/kg foder er nødvendige for at opnå den positive effekt.
En konsekvens af de opnåede informationer kunne være, at man i stedet for at angive normer i mg/kg foder burde angive behovet som et dagligt zinkbehov (mg/dag), og på grundlag heraf tilpasse foderets indhold i forhold til den daglige foderoptagelse. Resultaterne tyder desuden på, at grisene har et ekstra stort behov for zink i perioden lige efter fravænning. Der er som følge heraf baggrund for, at der bør fokuseres på specifikke normer for zink til grise i netop denne korte periode efter fravænning.
I modsætning til mange andre undersøgelser angående effekten af høje kobberdoseringer på grise, viste dette forsøg ingen effekt på hverken tilvækst, foderoptagelse eller tilfælde af diarré. Af de fysiologiske målinger, der blev foretaget, påvirkede kobber udelukkende koncentrationen af zink i plasma. Dette skyldes vekselvirkninger mellem zink og kobber. Hvorvidt disse vekselvirkninger i virkeligheden er baggrunden for de positive effekter, der kan opnås med høje kobberdoseringer, er endnu uvist. Da dette forsøg, der inkluderede 48 grise, viste tydelige effekter af zink, men ingen effekter af kobber, tyder det på, at effekten af en høj zinkdosering er mere markant i forhold til mulige effekter af kobber. Dette stemmer overens med tidligere observationer fra forsøg og praksis.
Der vil i en ny forsøgsserie blive fulgt op på de fundne resultater. Bl.a. vil virkemekanismen bag det nedsatte respons overfor modelstofferne (den diarréhæmmende effekt) blive undersøgt nærmere i Ussing-kammer forsøg. Desuden vil alternative zinkkilder blive undersøgt, hvor især muligheden for at opnå de samme positive effekter ved anvendelse af koncentrationer lavere end 2500 mg zink/kg foder undersøges. Hvis dette er muligt kan det være til gavn for såvel svineproduktionen som det omgivende miljø.
Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden - Bag om de fysiologiske mekanismer" kan hentes her som PDF.
* * * * *
Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.
Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk
Prisen for 2003: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr. 137.
Michael Laustsen (ansv. red.)
Britt-Ea Jensen (redaktør)
Layout: Ulla Nielsen
Tryk: Rounborgs grafiske hus
ISSN 1397-9868