15. juli 2004

Grøn Viden - Husdyrbrug Nr. 37

Opdrætningsstrategier for økologiske svin - produktion og slagtekvalitet

Grise opdrættet på mark hele livet, eller indtil en måned før slagtning, opnår signifikant højere kødprocent i slagtekrop og midterstykke og lavere kamspæktykkelse. Derfor bliver flere godkendt.


Moderat fodring på mark før overførsel til staldanlæg ved 40 kg efterfulgt af ad libitum fodring medfører fuld vækst­kompensation inden 92 kg. Daglig tilvækst, foderforbrug, kødprocent og spæktykkelse svarer til resultater for ad libi­tum fodrede staldgrise.

Moderat fodring på mark før overførsel til staldanlæg ved 80 kg medfører kun delvis vækst­kompensation inden slagtning. Kødprocent og spæktykkelse er signifikant forbedret i forhold til slagtekvaliteten for ad libi­tum fodrede staldgrise.

Markgrise, overført til stald med ad libitum fodring ved 40 og 80 kg, lægger beslag på staldanlægget i hhv. 64 % og 20 % af den tid, de ville have brugt ved opdrætning på stald i hele perioden.

Grise opdrættet på mark hele livet, eller indtil en måned før slagtning, opnår signifikant højere kødprocent i slagtekrop og midterstykke og lavere kamspæktykkelse. Derfor bliver flere godkendt.

Markgrise fodret moderat fra 18,5 til 97 kg reducerer foder­forbruget med 35 FEsv pr gris.

Moderat foderbegrænsede markgrise opnår den højeste kødprocent i slagtekrop og midterstykke, det tyndeste spæklag og en meget høj god­kendelsesprocent, men pro­duktionsperioden er 21 dage længere.

Perspektiver

Implementering af EU-regu­lativet vedrørende økologisk jordbrug medfører, at den nuværende slagtesvineproduk­tion i staldanlæg fra fravæn­ning kun kan fortsætte, hvis der investeres i flere bygninger. Alternativt kan produktio­nen ændres til en kombineret mark/stald produktion med udgangspunkt i færdigfedning i det eksisterende staldanlæg. Lavt foderforbrug og høj god­kendelsesprocent betyder mere for produktionsøkonomien end høj daglig tilvækst.

Ud fra en produktionsmæs­sig betragtning er der således ingen grund til at overføre grisene til staldanlægget før udvejninger til levering påbe­gyndes.

Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "Opdrætningsstrategier for økologiske svin - produktion og slagtekvalitet" kan hentes her som PDF.

**********

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk

Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50, Husdyrbrugsserien kr. 225 og Havebrugsserien kr. 187,50.

    Michael Laustsen (ansv. red.)
    Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S
    ISSN 1397-9868


Institution: Danmarks JordbrugsForskning

Forfatter: Karin Strudsholm, John E. Hermansen

Udgivet: 15. juli 2004

Fagområde: Ernæring, Management