Foderforarbejdningens indflydelse på mavelidelser, vægt af mave og maveindhold samt produktionsresultater hos slagtesvin

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge virkningen af forskellige foderforarbejdningsmetoder på produktionsresultater, maveindholdets tørstof og konsistens, samt mavesækkens vægt og patologiske forandringer i det kirtelløse område i maven.

Der indgik 320 grise i forsøget i vægt-intervallet fra 26,0±1,7 til 98,4±4,3 kg. Følgende faktorer blev sammenlignet i et 2x4 faktorielt forsøg: Sønderdelingsmetode (formalet versus revet), findelingsgrad (fint versus groft), pillediameter (3½ versus 5 mm) og forarbejdningstemperatur (85ºC versus 110ºC). Halvdelen af foderet bestod af hvede. Af det revne foder var det kun hveden, der blev revet, medens de øvrige foderkomponenter blev groft formalet. Det var ikke muligt at findele hveden ved rivning til så fine partikler, som ved fin formaling.

Hos det fint formalede foder var 28% af partiklerne over 1 mm i diameter, medens denne andel udgjorde 52% hos det groft formalede og ca. 60% hos det revne foder ved 2 forskellige findelingsgrader.

Grisene havde generelt en god ædelyst (2,74 FEs ± 0,20 pr. dag) og en daglig tilvækst på 993 ± 73 g. Der var ingen væsentlige forskelle i produktionsresultaterne mellem behandlingerne. Dog var foderoptagelsen og tilvæksten signifikant lavere hos grisene, der fik piller fremstillet af fint formalet sammenlignet med piller fremstillet af groft formalet foder.

Piller af grove partikler øgede mavens vægt og maveindholdets fasthed. Mavelidelser var forøget ved brug af piller fremstillet af fint formalet foder i forhold til piller fremstillet af groft formalet eller revet foder, idet mavescoren var henholdsvis 2,7, 0,3 og 0,5 (P<0,001).

Foderets findelingsgrad, før det bliver pelleteret, er således afgørende for udviklingen af mavelidelser.

Summary

The objective of the experiment was to examine the effect of different processing methods of factory-produced feed on performance, dry matter percentage of the stomach content and consistency, as well as the weight of the stomach and gastric lesions in the pars oesophagae.

The experiment comprised 320 pigs in the weight interval from 26.0±1.7 to 98.4±4.3 kg. The following factors were compared in a 2x4 factorial experiment: disintegration method (ground versus roller-milled), disintegration level (fine versus coarse), pellet diameter (3½ versus 5 mm), and processing temperature (85ºC versus 110ºC). Half of the feed consisted of wheat. In the lots of roller-milled feed, only the wheat was roller-milled while the other feedstuffs were coarsely ground. It was not possible to divide the wheat by rolling into as fine particles as can be obtained by grinding.

In the finely ground feed, 28% of the particles were over 1 mm in diameter, while this part constituted 52% of the

coarsely ground and approx. 60% of the roller-milled feed at two different disintegration levels.

Generally, the pigs ate well (2.74 FUp ± 0.20 per day) and had a daily gain of 993 ± 73 g. There were no significant differences in performance between main treatments. Feed intake and gain were, however, significantly lower in pigs receiving pellets made from finely ground compared to pellets made from coarsely ground feed.

Pellets made from coarse particles increased the stomach weight and the firmness of the stomach content. The incidence of gastric lesions increased when the pigs were fed pellets made from finely ground feed compared to pellets made from coarsely ground or roller-milled feed, the stomach score being 2.7, 0.3 and 0.5, respectively (P<0.001).

The disintegration level before pelleting is thus decisive for the development of gastric leasions.

Indledning

Foderets forarbejdning påvirker produktionsresultaterne i svineproduktionen. Hvis foderet ikke har en hensigtsmæssig struktur, kan det resultere i forringet foderudnyttelse. Endvidere kan der udvikles patologiske forandringer i maven. Desværre har det ofte vist sig, at fin foderstruktur, der forbedrer foderudnyttelsen, har en uheldig indflydelse på mavelidelser og omvendt.

I maven forekommer de patologiske forandringer primært i et område omkring spiserørsmundingen, pars oeso-phagae. Dette område består af en hvid kirtelløs slimhinde, tydeligt afgrænset fra den øvrige del af maven (figur 1). Patologiske forandringer i mavens kirtelløse område menes at have følgende forløb (O’Brien,1992): Normal mave ---> forhorning ---> erosion ---> mavesår ---> forblødning/død eller opheling til ar samt evt. en forsnævring af spiserørsmundingen.

 

Ved forsnævring af spiserørsmundingen kan foderets passage til maven hæmmes, og der ses ofte kraftige fortykkelser af muskulaturen i den nederste del af spiserøret (Nielsen, 1998).

Mindre forandringer, som forhorninger, erosion og mindre sår, har formentlig ikke nogen negativ betydning for væksten, hvorimod mere alvorlige tilfælde, som for eksempel store sår og forsnævringer af spiserørsmundingen, i flere undersøgelser har medført en reduceret vækst (Blackshaw & Kelly, 1980; Ayles et al., 1996; Nielsen, 1990; Friendship et al., 1996, Sloth et al., 1998).

Finere foderstruktur eller mindre foderpartikler har i mange forsøg vist sig at fremkalde forandringer i maven (Mahan et al., 1966; Reimann et al., 1968; Baustad & Nafstad, 1969; Maxwell et al., 1970; Flatslandmo & Slagsvold, 1971; Ehrensperger et al., 1976; Simonsson & Björklund, 1978; Kirschgessner et al., 1985; Nielsen, 1986; Potkins et al., 1989; Christensen, 1998). Foder bestående af mindre foderpartikler medfører, at maveindholdet bliver mere flydende (Muggenburg et al., 1964; Reimann et al., 1968; Maxwell et al., 1970; Simonsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1998). Foderets forarbejdning påvirker imidlertid også mavens fysiske udvikling, idet større foderpartikler øger mavens størrelse og vægt (Reimann et al., 1968; Simonsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1998).

Foderets partikelstørrelse er afgørende for, hvor effektivt det udnyttes. Hvis andelen af hele kerner eller store kernedele i foderet stiger, vil foderudnyttelsen forringes (Simonsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1998; Wondra et al., 1995; Sloth et al., 1998). Jo grovere foderpartiklerne i foderet er, desto større er chancerne for, at ufordøjet foder passerer tarmkanalen, hvilket stivelsesindholdet i fæces kan give et fingerpeg om.

Foderudnyttelse og mavesundhed har således modsat rettede krav med hensyn til partikelstørrelse. Nielsen (1998) viste dog, at der ved valsning af foderet både kan opnås en god mavesundhed og en god foderudnyttelse.

Pelletering af foderet øger frekvensen af mavesår (Chamberlain et al., 1967; Gamble et al., 1967). Imidlertid synes forandringerne i maven at være mindre alvorlige jo grovere foderet er, før det pelleteres (Nielsen, 1986; 1998). Pelleteret foder øgede tilvæksten og reducerede foderforbruget (Braude & Rowell, 1966; Ehrensperger et al., 1976; Skoch et al., 1983; Vanschoubroek et al., 1971; Walker, 1989).

Hvede har det seneste årti været en meget anvendt kornart i svineproduktionen. Fin formaling af såvel hvede og byg øgede prævalensen af mavesår, medens valsning af kornet eliminerede patologiske forandringer i maven (Nielsen, 1998). Hvis den valsede hvede blev pelleteret, øgedes mavelidelserne væsentligt i modsætning til pelletering af valset byg.

Sønderdeling af kornet ved rivning kan anvendes som et alternativ til formaling og valsning. Effekten af pelletering af revet foder i forhold til formalet foder på mavelidelser og foderudnyttelse kendes imidlertid ikke.

I Danmark opvarmes pelleteret foder til minimum 81ºC i henhold til salmonellalovgivningen. Mahan et al. (1966) og Nuwer et al. (1967) viste, at ekspandering af majs forringede mavesundheden. I modsætning hertil fandt Chae et al. (1997), at hverken melfoder eller pelleteret foder (133ºC) resulterede i forekomst af mavesår.

Pillestørrelsen har i tidligere forsøg haft minimal eller slet ingen indflydelse på grisenes ædelyst og foderudnyttelse (Schulz, 1969; Luce et al, 1973; Hanrahan, 1984; Leibetseder, 1987). Der produceres normalt piller med en diameter fra 3 til 5 mm.

I foderstofindustrien har en kraftig sønderdeling af kornet og af de øvrige emner i svinefoderet været almindeligt anvendt. Det er således lettere at fremstille holdbare foderpiller med en lav smuldprocent af små end af store foderpartikler (Tellefsen, 1996). Flyvehavreloven har også medvirket til, at industrielt fremstillet foder har bestået af relativt små partikler.

På ovennævnte baggrund er formålet med nærværende projekt at få klarhed over, hvilken effekt sønderdelingsmetode, findelingsgrad, pillestørrelse og pelleteringstemperatur har på slagtesvins foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse, prævalens og sværhedsgrad af patologiske forandringer i maven, mavens vægt, samt på maveindholdets tørstofprocent og konsistens.

Materiale og metoder

Forsøgsdesign og behandlinger

I forsøget undersøgtes virkningen af sønderdelingsmetode (formalet versus revet), findelingsgrad (fint versus groft), pillediameter (3½ versus 5 mm) og varmebehandling (85ºC versus 110ºC) på produktionsresultater, mavelidelser, mavens vægt og maveindholdets egenskaber hos slagtesvin. Undersøgelsen blev gennemført som et 2x4faktorielt forsøg med balancerede ufuldstændige blokke (Tabel 1).

 

Tabel 1. Forsøgsplan. Experimental design.

Sønderdelingsmetode for: Hveden De øvrige komponenter	-----------  Formalet  ----------- Formalet								------------  Revet  -------------- Formalet
Disintegration method for: The wheat The other components	Ground Ground								Roller-milled Ground
Findelingsgrad for: Hveden De øvrige komponenter	------  Fin  ------- Fin				-------  Grov  ------- Grov				--------  Medium  -------- Grov				--------  Grov  -------- Grov
Disintegration level for: The wheat The other components	Fine Fine				Coarse Coarse				Medium Coarse				Coarse Coarse
Pillestørrelse, pellet size, mm	--- 3½ ---		--- 5 ---		-- 3½ ---		--- 5 ---		--- 3½ ---		--- 5 ---		--- 3½ ---		--- 5 ---
Temperatur, temp., °C	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110
Hold nr., group no.	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14	15	16
Antal grise, no. of pigs	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20

 

Dyremateriale

I forsøget indgik 320 krydsningsgrise fra 80 kuld à 4 galte. Gennemsnitsvægten (X ± s) ved forsøgets start var 26,0 ± 1,7 kg, og grisene blev slagtet ved en gennemsnitlig slagtevægt (X ± s) på 98,4 ± 4,3 kg.

Stierne

Der var 1 gris pr. sti. Betongulvet i stierne var 1 m bredt og 1,65 m dybt, medens rensegangen med spaltegulv målte 1 x 0,7 m. Foderautomaten havde en bredde på 25 cm.

Fodersammensætning og fodringsmetode

Foderblandingernes sammensætning var ens på alle behandlinger og fremgår af Tabel 2. Det ses, at 50% af foderet bestod af hvede. Til forsøget blev der fremstillet 2 foderpartier med 5 måneders interval. I appendiks (Tabel A2) er resultaterne af foderanalyserne fra de 16 foderblandinger vist. Der var i gennemsnit 1,08 FEs pr. kg foder.

Der blev fodret ad libitum via tørfoder-automater. Alle grisene havde fri adgang til vand via drikkenipler i rensegangen.

Sønderdelingsmetode / foderstruktur

Foderet blev fremstillet på KFK’s foderfabrik i Ålborg. Kornet blev sønderdelt på 2 forskellige måder, enten ved formaling for opnåelse af henholdsvis fin og grov struktur eller ved rivning på en roller-mill, for opnåelse af foder af mellemfin og grov struktur. Det er ikke muligt at fremstille foder af så fin struktur ved roller-milling, som det kan gøres  ved fin formaling.

Det var kun hveden, der blev revet, medens de resterende foderkomponenter i foderblandingen blev groft formalet (tabel 1).

Efter sammenblandingen af de forskellige foderkomponenter, blev materialet transporteret videre til kaskadeblanderen, hvor foderet opnåede en temperatur på ca. 66ºC, før det blev ført videre til feedprocessorerne (tekniske data i appendiks, Tabel A1).

Halvdelen af hvert af disse 4 partier blev opvarmet til ca. 85ºC i feedprocessorerne og den anden halvdel af foderet til ca. 110ºC. Stigningen i temperaturen fra ca. 85ºC til ca. 110ºC blev opnået ved bl.a. at mindske spalteåbningen i feedprocessorne fra ca. 40 til 18%, hvorved akseltrykket steg fra ca. 50 til 71%. Strømforbruget steg samtidig fra ca. 195 til 294 ampere.

Halvdelen af hvert af de 8 partier blev pelleteret via en 3½ mm matrice med en hullængde på 70 mm og den anden halvdel gennem en 5 mm matrice, der havde en hullængde på 135 mm. Pillepresseren havde et ampereforbrug på 179 ved 3½ mm piller og 203 ampere ved 5 mm piller.

Pillernes hårdhed blev målt hos KFK med en Kahl ”Pille Hårdheds-tester”.

 

Tabel 2. Foderets sammensætning og indhold.  Feed components and composition.

Foderbestanddele (vægtbasis), feed components (weight basis)	Procent, percentage
Hvede, wheat	50,0
Byg, barley	10,7
Sojaskrå, soya bean meal	15,6
Rapskage, dobbelt lav, rapeseed cake, double low	8,0
Roepiller, beet pellets	4,0
Solsikkeskrå, delvis afskallet, sunflower seeds, partly de-husked	4,0
Roemelasse, beet molasses	2,5
Dicalciumfosfat, dicalcium phosphate	1,2
Foderkridt, calcium carbonate	0,85
Animalsk fedt, animal fat	1,0
Vegetabilsk fedt, vegetable fat	1,0
Fodersalt, feed salt	0,45
L-Lysin 30%, L-lysine 30%	0,4
Forblanding 15, premixture 15	0,25
DL-Metheonin, DL-Methionine	0,05
Næringstofsammensætning, Nutrient composition	g/kg
Råprotein (fordøjelig), raw protein (digestible)	180 (146)
Råfedt, raw fat	40
Træstof, cellulose	52
NFE	530
Aske, ashes	61
Vand, water	137
Uopløselige fibre, insoluble fibres	13,5
Opløselige fibre, soluble fibres	4,5
Lysin (fordøjelig), lysine (digestible)	9,2 (7,7)
Methionin (fordøjelig), methionine (digestible)	2,9 (2,4)
Cystin (fordøjelig), cystine (digestible)	3,2 (2,6)
Treonin (fordøjelig), threonine (digestible)	6,2 (5,0)
Tryptophan (fordøjelig), tryptophane (digestible)	2,2 (1,8)
Kobber, Copper	25 mg/kg
Tylosin, tylosine	20 mg/kg
Omsætning energi, metabolizable energy	12934 kJ
Nettoenergi, net energy	8106 kJ
FEs pr. kg, FUp per kg	1,08

 

I forbindelse med målingen lægges en enkelt pille i testapparatet. Pillen lægges på siden mellem en kile og en afrundet spids med flad æg. Herefter øger man trykket på pillen indtil den sprænges, hvorefter hårdheden kan aflæses. Testen gentages 10 gange for et parti foder. For en pille med 3½ mm i diameter vil test-resultatet normalt ligge mellem 4 og 10 kg tryk afhængig af foderets sammensætning og forarbejdning.

Smuldprocenten blev målt hos KFK ved brug af Bühler afrivningstest. Smuld-testeren består af en roterende firkantet kasse med forhindringsplader, og for hver prøve roteres kassen 500 omgange. Der udtages en prøve af pillerne, som sigtes inden testen. 500 g af de sigtede piller bliver behandlet i testeren, hvorefter prøven sigtes igen. Herefter beregnes, hvor mange procent smuld der var i prøven. Normalt vil smuldprocenten ligge mellem ½ og 2½.

Partikelfordeling i foderet

For hvert parti foder blev der før varmebehandlingen udtaget prøver af foderblandingerne for bestemmelse af partikelstørrelse. Partikelfordelingen blev bestemt ved hjælp af Retsch sigter på Forskningscenter Foulum. Sigterne havde følgende hulstørrelser: 4, 2, 1, 0,50, 0,25, 0,125 og 0,063 mm.

For at få oplysning om hvordan foderforarbejdningen efter sønderdelingen af foderet påvirkede partikelfordelingen, blev der foretaget sigteanalyser af det pelleterede foder. Pillerne blev opløst i vand i ca. 1½ time. Herefter blev prøverne sigtet og skyllet på en Retsch sigte med 1 mm huller, hvorved en større del af de små partikler forsvandt sammen med den opløselige del af foderet. Den tilbageblevne rest blev tørret i 24 timer ved 105ºC. Før sigteanalysen blev de let sammenkittede partikler lempeligt knust med fingrene. Der kunne herved fås et mål for, hvor stor en andel af foderpartiklerne over 1 mm i diameter, der var tilbage, efter at de havde passeret feedprocessoren og pillepresseren.

Stivelse i fæces

For at undersøge indhold af stivelse i gødningen som mål for fordøjeligheden, blev der udtaget fæcesprøver fra 2 grise pr. hold enten direkte fra grisen eller af nylagt gødning i stien. Prøverne blev analyseret for indhold af tørstof og stivelse.

Maveundersøgelser

Grisene blev slagtet hos Danish Crown i Bjerringbro. Omkring kl. 9 blev grisene taget ud af stierne og slagtningen blev indledt ca. kl. 10.15umiddelbart efter ankomsten til slagteriet. Efter udtagning af mave/tarmsættet blev maverne mærket med et metalnummer og det tilhørende grisenummer registreret. Herefter fulgte maverne transportsystemet til tarmafdelingen.

Mavesækkens og maveindholdets vægt blev registreret. Der blev udtaget prøver af maveindholdet til analyse af tørstofindhold. Konsistensen af maveindholdet blev bedømt subjektivt på en skala fra 1 (tyndt) til 5 (fast).

De observerede forandringer i det kirtelløse område i maven, pars oesophagae, blev vurderet på basis af en metode beskrevet af Baustad og Nafstad (1969). I nærværende rapport er metoden dog modificeret til en skala fra 1 til 10 points med følgende scorebeskrivelse:

0	Normal (Det kirtelløse område, pars oesophagae (po) måler ca. 6x11 cm ved 100 kg).
1	Mindre forhorninger.
2	Middelsvære forhorninger.
3	Svære forhorninger (Erosion af epithelet: Afhængig af graden af erosioner tillægges point for forhorninger fra ½ til 1½ point).
4	Mindre mavesår eller ar.
5	Middelsvære mavesår eller ar.
6	Svære mavesår eller ar, og/eller ringformet sår omkransende hele spiserørsmundingen.
7	Reduktion af po til ca. 3x6 cm, forårsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsmundingen til ca. 10 mm.
8	Reduktion af po til ca. 2x4 cm, forårsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsmundingen til en diameter på ca. 7 mm, og spiserøret er ofte let fortykket.
9	Reduktion af po til ca. 1x2 cm eller mindre, forårsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsmundingen til en diameter på ca. 4 mm. Spiserøret er fortykket ved po.
10 a.	Død af mavesårsblødning.
10 b.	Livstruende forsnævring af spiserørsmundingen til en diameter på ca. 2 mm, og spiserøret er meget fortykket. Grisen kan drikke væske, men foder kan ikke passere til mavesækken.

 

I det kirtelløse område i maven forekommer der normalt flere forskellige typer og sværhedsgrader af forandringer. Den alvorligste forandring i en mave bestemmer, hvilken score den får.

Nogle eksempler på forandringer er vist i Figur 2. Det bør pointeres, at en gennemsnitlig score på 1 og derover er utilfredsstillende.

Normal: Score = 0	Let forhorning: Score = 1
Kraftig forhorning og små sår: Score = 4	Stort mavesår: Score = 6
Sår omkring spise-rørsmundingen: Score = 8	Normalt spiserør (tv) og fortykket (th)

Figur 2. Eksempler på forskellige grader af patologiske forandringer i det kirtelløse område af maven. Examples of different degrees of gastric lesions in pars oesophagae

 

Statistiske analyser

Forsøgsdata er analyseret ved hjælp af proceduren PROC MIXED i SAS (SAS Institute Inc., 1996) og følgende model blev anvendt.

Yijklmn	=	m + si + fj + pk + tl + sfij + spik + stil + fpjk + ftjl + ptkl + sfpijk + sftijl + sptikl + fptjkl + sfptijkl + MmBn + eijklmn
Yijklmn	=	afhængig variabel
m	=	middelværdi
si	=	systematisk effekt af sønderdelingsmetode, s = formalet, revet
fj	=	systematisk effekt af findelingsgrad, f = fint, groft
pk	=	systematisk effekt af pillestørrelse, p = 3½ mm, 5 mm
tl	=	systematisk effekt af temperatur, t = 85°C, 110°C
sfij	=	effekt af vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad
spik	=	effekt af vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og pillestørrelse
stil	=	effekt af vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og temperatur
fpjk	=	effekt af vekselvirkning mellem findelingsgrad og pillestørrelse
ftjl	=	effekt af vekselvirkning mellem findelingsgrad og temperatur
ptkl	=	effekt af vekselvirkning mellem pillestørrelse og temperatur
sfpijk	=	effekt af vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode, findelingsgrad og pillestørrelse
sftijl	=	effekt af vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode, findelingsgrad og temperatur
sptikl	=	effekt af vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode, pillestørrelse og temperatur
fptjkl	=	effekt af vekselvirkning mellem findelingsgrad, pillestørrelse og temperatur
sfptijkl	=	systematisk effekt af vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode, findelingsgrad, pillestørrelse og temperatur
Mm(Bn)	=	tilfældig effekt af mor (m) inden for blok (n), m=1,..,4,n=1,..,20
eijklmn	=	tilfældig restvariation, {eijklmn} ~ N(0,sigma²)

 

Mindste kvadraters gennemsnit er vist i tabellerne

Resultater og diskussion

Partikelfordeling i foderet før og efter pelletering

I Tabel 3 er resultaterne af sigteanalyserne vist. Det ses, at knap 28% af partiklerne i det fint formalede foder havde en partikelstørrelse over 1 mm, mod 52% i det groft formalede, samt op mod 60% i det revne foder.

 

Tabel 3. Partikelfordeling i foderblandingerne og af hveden før pelletering (%).

Distribution of particles in the feed mixtures and of the wheat before pelleting (%).

Sønderdelingsmetode Disintegration method	-------  Formalet  ------- Ground		----------  ”Revet”  ----------- ”Roller-milled”
Findelingsgrad Disintegration level	Fint Fine	Groft Coarse	Mellemfint Medium	Groft Coarse
Partikelstørrelse, particle size, mm
0,063 - 0,125	7,4	4,5	2,7 (0,7)¹	3,2 (0,2)
0,125 - 0,25	12,3	8,5	6,8 (1,4)	7,5 (0,5)
0,25 - 0,5	20,9	14,0	12,6 (3,6)	12,2 (0,9)
0,5 - 1	31,8	21,2	19,3 (7,6)	17,3 (3,0)
1 - 2	25,6	29,1	40,7 (50,5)	30,0 (32,9)
2 - 4	2,0	22,7	17,9 (36,2)	29,8 (62,5)
Procentdel  > 1 mm, per cent > 1 mm	27,6	51,8	58,6 (86,7)	59,8 (95,4)
”Strukturfaktor”, ”Particle ratio” (> 1 mm : < 1 mm)	0,4	1,1	1,4 (6,5)	1,5 (20,7)
Hele kerner, antal pr. kg Whole grains, no. per kg Hele kerner, g pr. kg Whole grains, g per kg	0   0	825   28	93 (15)   3 (½)	162 (320)   5 (11)

¹ Hveden alene i parentes.Wheat alone in parentheses.

 

Der var ingen hele kerner i det fint formalede foder, medens der var 825 kerner pr. kg i det groft formalede. 

På trods af at andelen af partikler over 1 mm i diameter var højere i det revne foder, var antallet af hele kerner væsentligt lavere end i det groft formalede. Ved mellemfin rivning af hvede, hvor der kun var 15 hele kerner pr. kg, opnås en god sønderdeling eller knusning af kernerne samtidig med, at den grove struktur bevares. Partikelfordelingen af den revne hvede er vist i parentes i tabel 3.

”Strukturfaktoren” som er forholdet mellem mængden af partikler under 1 mm og partikler over 1 mm i diameter bør ligge omkring 1. I tabellen ses, at denne kun er 0,4 i det fint formalede foder.

I foderet var andelen af partikler over 1 mm i diameter reduceret til omkring 70% i forhold til før pelleteringen (Tabel 4). Der sker således en reduktion af de større partikler i foderet ved pelleteringen. Samtidigt faldt indholdet af hele kerner i foderet med 84% i det groft formalede foder og ca. 70% i det revne foder.

 

Tabel 4. Pelleteringens indflydelse på foderets partikelstørrelse.

The Influence of pelleting on feed particle size.

Sønderdelingsmetode Disintegration method	-------  Formalet  ------- Ground		---------  ”Revet”  --------- ”Roller-milled”
Findelingsgrad Disintegration level	Fint Fine	Groft Coarse	Mellemfint Medium	Groft Coarse
Partikelstørrelse, particle size
< 1mm (%)	81,1	60,6	58,9	56,6
1 - 2 mm (%)	16,2	19,3	23,3	20,7
> 2 mm (%)	2,7	20,1	17,8	22,7
Partikler > 1 mm, particles > 1 mm: (I piller / før pelletering) x 100 (In pellets / before pelleting) x 100	68	76	70	73
Hele kerner, antal pr. kg Whole grains, no. per kg	0	135	25	50

 

Produktionsresultater

Grisene havde generelt en god ædelyst, idet foderoptagelsen var på 2,74 FEs daglig, hvilket resulterede i en gennemsnitlig daglig tilvækst på 993 g (Tabel 5). Inden for hver af de 4 hovedbehandliger var der ingen signifikante forskelle i foderoptagelsen. Der var imidlertid en vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad for foderoptagelse, idet denne var 0,11 FEs lavere (P<0,01) hos de grise, der fik fint formalet foder sammenlignet med groft formalet foder (Tabel 6). Tilsvarende forskel blev ikke fundet med revet hvede. Hos grisene, der fik fint formalet foder, var den daglige tilvækst 2% lavere (P<0,05) end ved grov formaling. Den svagt forbedrede foderudnyttelse ved fin formaling var dog ikke signifikant forskellig fra grov formaling (P=0,24). I andre undersøgelser har en øget findeling af foderet forbedret foderudnyttelsen (Wondra et al., 1995; Sloth et al., 1998; Jørgensen et al., 1999).

Pillerne, der var opvarmet til 110ºC, var væsentligt hårdere end dem, der var opvarmet til 85ºC, specielt pillerne der var 5 mm i diameter (Tabel A1, appendiks), men foderoptagelsen var ikke påvirket af pillernes forskellige hårdhed.

Pillernes størrelse påvirkede (P<0,05) den daglige tilvækst i ringe omfang, idet grisene, der fik 3½ mm piller i diameter, voksede 2% hurtigere end grisene, der fik 5 mm piller. Dette er i overensstemmelse med Luce et al. (1973), som fandt en tendens til bedre produktionsresultater ved piller på 5 sammenlignet med 10 mm i diameter. Hanrahan (1984) fandt imidlertid ingen signifikante forskelle i produktionsresultaterne mellem piller på 5 og 10 mm i diameter.

Der var en svag tendens (P=0,15) til et lavere foderforbrug (1%) hos grisene, der fik foderet opvarmet til 110ºC sammenlignet med 85ºC. Opvarmning af foderet indtil 110ºC ser således ikke ud til at have nogen sikker depressiv indvirkning på foderudnyttelsen, hvilket er i overensstemmelse med Chae et al., (1997).

 

Tabel 5. Virkningen af foderforarbejdning på foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent.  Effect of feed processing on feed intake, growth, feed utilisation and meat percentage.

Behandling Treatment	Sønderdelingsmetode Disintegration method		Findelingsgrad Disintegration level		Pillestørrelse Pellet size			Temperatur Temperature		SE
	Formalet Ground	Revet Rol.mil.	Fin¹ Fine¹	Grov Coarse	3½ mm 3½ mm	5 mm 5 mm	85°C		110°C
Indsatte grise, no. of pigs
Udsatte grise, culled pigs:	1	0	0	1	1	0	0		1
Vægt ved start, kg Weight at start, kg	26,0	26,1	26,1	26,0	26,2	25,9	26,0		26,0	1,66
FEs pr. gris daglig² FUp per pig daily²	(2,72)	(2,75)	(2,72)	(2,76)	2,75	2,72	2,74		2,73	0,20
Daglig tilvækst, g² Daily gain, g²	(991)	(995)	(990)	(996)	1002	983*	991		995	73
FEs pr. kg tilvækst³ FUp per kg gain³	(2,75)	(2,77)	2,75	2,78	(2,75)	(2,78)	(2,78)		(2,75)	0,18
Vægt ved slagtning, kgª Weight at slaughtering, kgª	(98,4)	(98,4)	(98,3)	(98,4)	98,3	98,4	(98,1)		(98,7)	4,29
Kødprocent Meat percentage	57,6	57,6	57,7	57,5	57,5	57,7	57,6		57,7	1,77

( ):	Hovedfaktorer, der vekselvirker med andre hovedfaktorer, er anført i parentes. Main effects interacting with other main effects are given in parentheses.
*, **  eller ***  vist indenfor en række og faktor er signifikant forskellige på henholdsvis 5, 1 og 0,1 % niveau.
*, ** or *** as superscript within a row and factor are significantly different at the 5, 1 and 0,1 % level, respectively.
¹	”Fint” roller-milled foder var mellemfint forarbejdet. ”Fine” roller-milled feed was medium-finely processed.
²	Vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad (Tabel 6).   Interaction between disintegration method and disintegration level (Table 6).
³	Vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og temperatur og mellem temperatur og pillestørrelse. Interaction between disintegration method and temperature and between temperature and pellet size.
ª	Vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad (Tabel 6) og mellem sønderdelingsmetode og temperatur. Interaction between disintegration method and disintegration level (Table 6) and between disintegration method and temperature.

 

 

Tabel 6. Virkning af sønderdelingsmetode og findelingsgrad på produktions- og maveresultater.  Effect of disintegration method and disintegration level on performance and stomach measures.

Sønderdelingsmetode Disintegration  method	---  Formalet  --- Ground		--------  ”Revet”  --------- ”Roller-milled”¹		SE
Findelingsgrad Disintegration level	Fint Fine	Groft Coarse	Mellemfint Medium	Groft Coarse
Antal grise, no. of pigs	80	80	80	80
FEs pr. dag, FUp per pig daily	2,67a	2,78b	2,76b	2,74b	0,20
Daglig tilvækst, g, daily gain, g	979a	1004b	1001ab	988ab	73
FEs pr. kg tilvækst, FUp per kg gain	2,74	2,77	2,76	2,78	0,18
Mavevægt, g, stomach weight, g	517a	579bc	567b	587c	56
Tørstof i maveindhold, % Dry matter in stomach content, %	17,0	17,9	17,7	18,9	6,1
Konsistensscore, consistency score	1,26a	1,72b	1,60b	1,77b	0,51
Mavescore, stomach score
Normal, Normal  (0) %	1,3	72,4	67,7	73,3
Forhorning, Parakeratosis  (1-3) %	62,7	26,1	27,9	24,0
Mavesår, Gastric lesion  (4-6) %	30,7	0	2,9	2,7
Sår/ar, Severe lesion  (7-10) %	5,3	1,5	1,5	0
Gns. mavescore, average stomach score	2,7a	0,3b	0,6b	0,4b	1,3

¹: Skala fra 0-10 (0 = normal, 10 = meget alvorlige forandringer). Scale from 0-10 (0 = normal, 10 = very severe changes).

 

Kødprocenten var relativt lav, 57,6%. Dette skyldes, dels at det kun var galte der indgik i forsøget, og dels at foderoptagelsen var relativt høj. Der var ingen signifikante forskelle mellem behandlinger for kødprocentens vedkommende.

Stivelse i fæces

Grov formaling i forhold til fin formaling øgede (P<0,05) indholdet af stivelse i fæces fra 1,2 til 10,4 g pr. 100 g fæces-tørstof (Tabel 7). Rivning reducerede (P<0,05) indholdet af stivelse i fæces i forhold til grov formaling. Årsagen til, at rivning reducerer forekomsten af stivelse i fæces i forhold til grov formaling, skyldes formentligt, at endospermen knuses mest  effektivt ved rivning, hvilket fremmer fordøjelsen af foderet. Dette falder godt sammen med indholdet af hele kerner i foderet. Beregninger viser, at der pr. FEs kun var et tab af stivelse på 0,01 FEs (0,3 %) ved fodring med det fint formalede foder mod 0,07 FEs (2,7%) ved det groft formalede.

Tabel 7. Virkning af sønderdelingsmetode og findelingsgrad på stivelse i fæces. Effect of disintegration method and disintegration level on soluble starch content in faeces.

Sønderdelingsmetode Disintegration method	-------  Formalet  -------- Ground		---------  ”Revet”  -------- ”Roller-milled”
Findelingsgrad Disintegration level	Fint Fine	Groft Course	Mellemfint Medium	Groft Coarse
Stivelse, g pr. 100 g fæcestørstof Starch, g per 100 g faeces dry matter	1,2a	10,4b	4,5a	5,8ab
Tørstof i fæces, % Dry matter in faeces, %	28,5	23,7	24,2	25,4
Tab af stivelse, g pr. FEs Loss of soluble starch, g  per FUp	1,5a	13,3b	5,8a	7,4ab
Tab af stivelse pr. kg tilvækst, FEs Loss of soluble starch per kg gain, FUp	0,01a	0,07b	0,03a	0,04ab

 

Mavens vægt

Der var vekselvirkning (P<0,01) mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad for mavesækkens vægt (Tabel 6). Da det mellemfint revne foder var relativt groft forarbejdet i modsætning til det fint formalede foder med hensyn til findelingsgrad, var vekselvirkningen mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad forventet. Hos grisene, der fik det fint formalede foder, var mavesækkens vægt 62 g mindre (P<0,001) end hos dem, der fik groft formalet foder, hvorimod forskellen mellem mellemfint og groft revet foder kun var 20 g (P<0,05). Nærværende resultater er i overensstemmelse med Reimann et al. (1968), Simonsson & Björklund (1978) og Nielsen (1998), der ligeledes fandt en forøgelse af mavesækkens vægt ved fodring med større foderpartikler. Årsagen til at grove partikler øger mavens vægt er, at maveindholdet bliver bearbejdet kraftigere og i længere tid i maven end ved finere partikler, hvorved mavesækkens muskler bliver større.

Til trods for at grisene havde en høj daglig foderoptagelse ved fodring ad libitum, var mavens vægt relativt lav (Tabel 8). Dette skyldes primært, at ad libitum fodring ikke udspiler maven i samme grad som fodring få gange dagligt, ligesom pelletering af foderet reducerer mavens vægt (Nielsen, 1998). Da grisene gik enkeltvis i stierne, var der heller ikke konkurrence mellem grisene, som kunne medføre større optagelse på kort tid, hvilket formentligt også har medvirket til at mindske udspilingen og dermed vægten af maven.

Pillerne med en diameter på 3½ mm resulterede i en beskeden reduktion (P<0,05) af mavens vægt på 15 g i forhold til 5 mm piller, hvilket stemmer overens med, at grovere partikler øger mavens vægt (Tabel 8). Procestemperaturen havde ingen signifikant indflydelse på mavens vægt.

Maveindhold

Der var ingen signifikant effekt af behandlingerne på mængden af maveindhold, der i gennemsnit for alle behandlinger var 1081 g (Tabel 8).

Maveindholdets tørstofprocent var relativt lav, omkring 18% uanset behandling, hvilket i nogen udstrækning må være begrundet i, at foderet var pelleteret, og at der blev fodret efter ædelyst. Nielsen (1998) fandt, at pelletering af groft forarbejdet foder reducerede maveindholdets tørstofprocent fra 28,9 til 25,4, ligesom fodring efter ædelyst bevirkede et fald i tørstofprocenten fra 26,5 til 23,7.

 

Tabel 8. Indflydelse af foderforarbejdning på mavekarakteristika. The influence of treatments on stomach characteristics.

Behandling Treatment	Sønderdelingsmetode Disintegration method		Findelingsgrad Disintegration level		Pillestørrelse Pellet size		Procestemp. Process temperatur		SE
	Fomalet Ground	Revet Roller-mill.	Fin¹ Fine¹	Grov Coarse	3½ mm 3½ mm	5 mm 5 mm	85°C 85°C	110°C 110°C
Antal undersøgte maver No. of investigated stomachs	145	143	143	145	144	144	144	144
Vægt af mavesæk, g² Stomach weight, g	(548)	(577***)	(542)	(583***)	555*	570	568	558	56,1
Vægt af maveindhold, g Stomach content, g	1071	1092	1062	1101	1056	1106	1087	1076	0,60
Maveindholdets konsistens² A) Consistency of stomach content	(1,49)	(1,68**)	(1,43)	(1,74***)	1,52	1,65*	1,62	1,56	0,51
Maveindholdets tørstofpct. Dry matter of stomach content	17,5	18,3	17,4	18,4	17,4	18,3	18,2	17,5	6,13
Mavescore, Stomach score² B)
Normal, Normal  (0) %	35,4	70,6	32,8	72,9	53,5	52,4	57,6	48,2
Forhorning, Parakeratosis  (1-3) %	45,1	25,9	46,2	25,0	34,7	36,4	31,3	39,9
Mavesår, Gastric lesion  (4-6) %	16,0	2,8	17,5	1,4	9,0	9,8	9,0	9,8
Sår/ar, Severe lesion  (7-10) %	3,5	0,7	3,5	0,7	2,8	1,4	2,1	2,1
Gns. mavescore, average stomach score	(1,53)	(0,51***)	(1,67)	(0,37***)	1,08	0,96	0,92	1,12	1,27

( ):	Hovedfaktorer der vekselvirker med andre hovedfaktorer er anført i parentes. Main effects interacting with other main effects are given in parentheses.
*, **  eller ***  vist indenfor en række og faktor er signifikant forskellige, henholdsvis P<0.05, P<0.01 or P<0.001.
*, ** or *** as superscript within a row and factor are significantly different at P<0.05, P<0.01 or P<0.001, respectively.
¹	”Fint” roller-milled foder var mellemfint forarbejdet. ”Fine” roller-milled feed was medium-finely processed.
²	Vekselvirkning mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad (Tabel 6). Interaction between disintegration method and disintegration level (Table 6).
A)	Score fra 1 (tyndt) til 5 (fast); Score from 1 (thin) to 5 (firm).
B)	Score fra 0 (normal) til 10 (ekstremt svære forandringer); Score from 0 (normal) to 10 (extremely severe changes).

 

Da det mellemfint revne foder bestod af væsentligt grovere partikler end det fint formalede foder, var vekselvirkningen (P< 0,05) mellem sønderdelingsmetode og findelingsgrad m.h.t. konsistens forventet (Tabel 6). Fodring med fint formalet foder resulterede i et mindre fast maveindhold (P<0,001) sammenlignet med fodring med groft formalet eller revet foder (konsistensscore på 1,26 versus 1,70). Effekten af foderets findelingsgrad på maveindholdets fasthed er således tydelig, på trods af at en stor andel af foderet var hvede, samt at foderet efter sønderdelingen blev behandlet ved højt tryk i feedprocessoren og i pillepresseren. Jørgensen et al. (1999) har i overensstemmelse med ovennævnte fundet lavere tørstofprocent i maveindhold ved fint formalet pelleteret foder end med groft formalet pelleteret foder.

I nærværende undersøgelse kom foderforarbejdningens indflydelse på maveindholdets fasthed bedre til udtryk ved den subjektive vurdering af maveindholdets konsistens end ved at analysere dets tørstofprocent.

Fodring med piller med en diameter på 5 mm øgede (P<0,05) konsistensscoren af maveindholdet fra 1,52 til 1,65 point i forhold til 3½ mm piller (Tabel 8). Foderets opvarmningsgrad havde ingen indflydelse på maveindholdets fasthed.

Patologiske forandringer i maven

Generelt var prævalensen af forandringer i det kirtelløse område i maven på et lavt niveau sammenlignet med resultater af Nielsen (1998) (Tabel 8). Formentlig har foderets indhold af forskellige andre foderkomponenter end hveden, herunder roepiller, haft en modvirkende effekt på udvikling af mavesår. Gamble (1967) fandt således, at en stigning i foderets indhold af lucernemel fra 3 til 6% i pelleteret foder reducerede prævalensen af mavesår. Grisene, der fik det fint formalede foder, havde en væsentlig dårligere (P<0,001) mavescore på 2,7 i forhold til grise, der tildeltes det mellemfint revne foder, og som opnåede en mavescore på 0,6 (Tabel 6). Der var ingen forskel på mavescoren ved grov formaling og grov rivning af foderet. Ovennævnte vekselvirkning var forventet, da det mellemfint revne foder som tidligere nævnt var relativt groft forarbejdet i forhold til det fint formalede foder.

Grov forarbejdning af foderet i nærværende forsøg svarede ikke til grov forarbejdning af hveden ved valsning og efterfølgende pelletering i et tidligere forsøg, hvor mavescoren var på 4,3 (Nielsen, 1998). Dette tyder på, at piller baseret på grov formaling eller rivning af hvede sikres mere struktur, end når hveden sønderdeles ved valsning.

Procentdelen af hvede og forarbejdningen af de øvrige foderemner i foderblandingerne i nærværende forsøg og i forsøg af Nielsen (1998) var dog forskellig, således at en direkte sammenligning af resultaterne må undlades.

Mavescoren var hverken påvirket af pillestørrelsen eller opvarmningsgraden i nævneværdig omfang (Tabel 8).

Konklusion

Der forekom kun minimale forskelle i produktionsresultaterne mellem de fire forsøgsfaktorer: sønderdelingsmetode, findelingsgrad, pillestørrelse og forarbejdningstemperatur af pelleteret foder. Grisene åd dog flere piller baseret på groft frem for fint forarbejdet foder.

Fint formalet foder reducerede mavens vægt, hvorimod de fire forsøgsfaktorer ikke resulterede i væsentlige forskelle i mængden af maveindhold og tørstofprocent.

Grov forarbejdning af foderet øgede maveindholdets fasthed på trods af efterfølgende feedprocessing og pelletering.

Grise, der fik det groft formalede eller mellemfint og groft revne foder havde relativt få forandringer i maven, hvorimod piller af fint formalet foder medførte væsentligt flere patologiske forandringer i mavens kirtelløse område, herunder mavesår.

Foderets findelingsgrad og forarbejdning før pelleteringen har således afgørende betydning for omfanget af mavesår hos slagtesvin. En hensigtsmæssig grov foderstruktur i piller kan derfor både opretholde en god foderudnyttelse og sikre få mavelidelser.

Anerkendelser

Korn og Foderstofkompagniet takkes for økonomisk støtte til nærværende projekt.

Forsøgstekniker Hugo Christensen takkes for pasning af grisene, og Jens Peter Nørgård Petersen takkes for hjælp på

slagteriet. EDB-medarbejder Ole H. Olsen og Nabil Brandl takkes for hjælp ved bearbejdning af data.  Korrespondent Karin V. Østergaard takkes for omhyggelig korrektur og opsætning af manuskriptet.

Litteraturliste

Ayles, H.A., Freindship, R.M. & Ball, R.O. 1996. Effect of dietary particle size on gastric ulcers, assessed by endoscopic examination, and relationship between ulcer severity and growth performance of individually fed pigs. Swine Health and Production. 4 (5), 211-216.

Baustad, B. & Nafstad, I. 1969. Gastric ulcers in swine. 4. Effects of dietary particle size and crude fiber contents on ulceration. Path. Vet. 6, 546-556.

Blackshaw, J.K. & Kelly, W.R. 1980. Effects of gastric ulceration on growth rate of intensively reared pigs. Vet. Rec. 106, 52-54.

Braude, R. & Rowell, J.G. 1966. Comparison of meal and pellets for growing pigs fed either in troughs or off the floor. J. agri. Sci. Camb. 67, 53-57.

Chae, B.J., Han, I.K., Kim, J.H., Yang, C.J., Ohh, S.J., Rhee, Y.C. & Chung, Y.K. 1997. Effects of feed processing and feeding methods on growth and carcass traits for growing-finishing pigs. AJAS. 10 (2), 164-169.

Chamberlain, C.C., Merriman, G.M., Lidvall, E.R., & Gamble, C.T. 1967. Effects of feed processing method and diet form on the incidence of esophagogastric ulcers in swine. J. Anim. Sci. 26, 72-75.

Christensen, G. 1998. Mavesår hos svin. Dansk Veterinær Tidsskrift 81, 930-935.

Ehrensperger, F., Jucker, H., Pfirter, H.P., Pohlenz, J. & Schlatter, Ch. 1976. Einfluss der Futterbeschaffenheit auf das auftreten oesophagogastrischer Geschwüre und auf die Mastleistung beim Schwein. Zbl. Vet. Med. A. 23, 265-276.

Flatlandsmo, K. & Slagsvold, P. 1971. Effect of grain particle size and pellets on development of gastric ulcers in swine. J. Anim. Sci. 33 (6), 1263-1265. 

Friendship, R.M., Ball, R.O. & Ayles, H.L. 1996. The relationship between growth performance and gastric ulcer severity. Proc. of the 14^th IPVS Congres, Bologne, Italy, p. 695.

Gamble, C. T., Chamberlain, C.C., Merriman, G.M. & Lidwall, E.R. 1967. Effects of pelleting, pasture and selected diet ingredients on the incidence of esophagogastric ulcers in swine. J. Anim. Sci. 26, 1054-1058.

Hanrahan, T.J. 1984. Effect of pellet size and pellet quality on pig performance. Anim. Feed Sci. Technol. 10, 277-283.

Jørgensen, L. Dahl, J. Jensen, B.B. & Poulsen, H.D. 1999. Effekt af ekspandering, peletering og formalingsgrad på salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Landsudvalget for svin Den rullende afprøvning. Meddelelse 426.

Kirschgessner, M., Roth, F.X., Bollwahn, W. & Heinritzi, K. 1985. Mastleistung, Nährstoffverdaulichkeit und Magenschleimhautveränderungen von Schweinen bei unterschiedlicher Futterstruktur. I. Einfluss eines unterschiedlichen Vermahlungsgrades des Futters.  Zbl. Vet. Med. A.,  32, 641-651.

Leibetseder, J. 1987. Über die Bedeutung der Mahlfeinheit und Pelletgrösse für Futteraufnahme, Verdaulichkeit und Gesundheitsstatus bei Schwein und Geflügel. Obers. Tierernährg. 15, 135-152.

Luce, W.G., Omtvedt, I.T. & Maxwell, C.V. 1973. Effect of pellet size on pig performance. J. Anim. Sci. 37, 204-205 (abstract).

Mahan, D.C., Pickett, R.A., Perry, T.W., Curtin, T.M., Featherston, W.R. & Beeson, W.M. 1966. Influence of various nutritional factors and physical form of feed on esophagogastric ulcers in swine. J. Anim. Sci. 25 (4), 1019-1023.

Maxwell, C.V., Reimann, E.M., Hoekstra, W.G., Kowalczyk, T., Benevenga, N.J. & Grummer, R.H. 1970. Effect of dietary particle size on lesion development and on the contents of various regions of the swine stomach. J. Anim. Sci. 30, 911-922.

Muggenburg, B.A., McNutt, S.H. & Kowalczyk, T. 1964. Pathology of gastric ulcers in swine. Am. J. Vet. Res. 25, 1354-1365.

Nielsen, E.K. 1986. Foderets formalingsgrad, form og fodringsmetode. Hyologisk Tidskrift Svinet nr. 7, 41-45.

Nielsen, E.K. 1990. The influence of feeding on the development and health of slaughter pig stomachs and on appetite. 41^st Ann. Meet. EAAP, Toulouse, France, vol. 2, p. 276.

Nielsen, E.K. 1998. Foderets effekt på mavens volumen, maveindholdets konsistens, mavesår og produktionsresultater hos slagtesvin. Effekt af kornart, foderstruktur, pelletering, fodringsmetode og strøelse. DJF Rapport nr. 4., Husdyrbrug, 52 pp.

Nuwer, A.J., Perry, T.W., Pickett, R.A. & Curtin, T.M. 1967. Expanded or heat-processed fractions of corn and their relative ability to elicit esophagogastric ulcers in swine. J. Anim. Sci. 26, 518-525.

O’Brien, J.J. 1992. Gastric ulcers. In: Leman, A.D., Straw, B.E., Mengeling, W.L. Allaire, S.D. & Taylor (eds.), Diseases of Swine, 7^th ed. Iowa State Univ. Press, 692-708.

Potkins, Z.V., Lawrence, T.L.J. & Thomlinson, J.R. 1989. Oesophagogastric parakeratosis in the growing pig: effects of the physical form of barley-based diets and added fibre. Res. Vet. Sci. 47, 60-67.

Reimann, E.M., Maxwell, C.V., Kowal-czyk, T., Benevenga, N.J., Grummer, R.H. & Hoekstra, W.G. 1968. Effect of fineness of grind of corn on gastric lesions and contents of swine. J. Anim. Sci. 27, 992-999.

SAS Institute Inc., 1996. SAS/STAT* Software: Changes and Enhancements, Release 6.11, Cary, NC, 1094 pp.

Schulz, E. 1969. Einsatz von pelletiertem Futter in der Schweinehaltung. Schweinezuht und Schweinemast. 2, 102-104.

Skoch, E.R., Binder, S.F., Deyoe, C.W., Allee, G.L. & Behnke, K.C. 1983. Effects of pelleting conditions on performance of pigs fed a corn-soybean meal diet. J. Anim. Sci. 57 (4), 922-935.

Simonsson, A. & Björklund, N.-E. 1978. Some effects of the fineness of ground barley on gastric lesions and gastric contents in growing pigs. Swedish J. agric. Res. 8, 97-106.

Skoch, E.R., Binder, S.F., Deyoe, C.W., Allee, G.L. & Behnke, K.C., 1983. Effects of pelleting conditions on performance of pigs fed a corn-soybean meal diet. J. Anim. Sci. 57 (4), 922-935.

Sloth, N.M., Tybirk, P., Dahl, J. & Christensen, G. 1998. Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonellaforebyg-gelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Landsudvalget for Svin, Meddelelse nr. 385.

Tellefsen, L., 1996. Håndbog i Pilleteringsteknik. Sprout-Matador, Esbjerg, 172 pp.

Vanschoubroek, F., Coucke, L. & Van Spaendonck, R. 1971. The quantitative effect of pelleting feed on the performance of piglets and fattening pigs. Nutrition Abstracts & Reviews. 41, no. 1, 1-9.

Walker, N. 1989. A comparison of wheat- or barley-based diets given ad libitum as meal or pellets to finishing pigs. Anim. Feed Sci. and Tech. 22, 263-267.

Wondra, K.J., Hancock, J.D., Behnke, K.C. & Stark, C.R. 1995. Effects of mill type and particle size uniformity on growth performance, nutrient digestibility, and stomach morphology in finishing pigs. J. Anim. Sci. 73, 2564-2573.

 

Appendiks

 

Tabel A1. Kaskadeblanderens og feedprocessorens effekt på pillernes hårdhed og smuldprocent. The influence of the short-term conditioner and the processing of the feed on pellet hardness and crumble percentage.

Sønderdelingsmetode Disintegration method	------------------  Formalet  ------------------- Ground									-----------------  Revet  ----------------- Roller-milled
Findelingsgrad Disintegration level	--------  Fin  --------- Fine				------  Grov  ------- Coarse					--------  Medium  -------- Medium							--------  Grov  -------- Coarse
Pillestørrelse, pellet size, mm	---  3½  ---		---  5  ---		---  3½  ---			---  5  ---		---  3½  ---		---  5  ---			---  3½  ---				---  5  ---
Temperatur, temperature, °C	85	110	85	110	85	110	85		110	85	110		85	110		85		110	85	110
Hold nr., group no.	1	2	3	4	5	6	7		8	9	10		11	12		13		14	15	16
Kaskadeblander, °C Short-term conditioner, °C	67	68	66	69	65	65	64		65	67	65		65	65		65		66	66	65
Feedprocessor, feed processor:  Temperatur ved dyse, °C  Temperature at annular gap °C	84	106	86	110	85	107	85		107	86	107		84	110		85		109	85	104
Ampere, Ampere  Dyseåbning spalte, %  Annular gap opening, %	188 53	295 22	187 37	267 18	201 40	311 16	193 33		279 16	196 42	312 18		184 35	295 16		212 42		337 18	196 37	257 20
Akseltryk, hydraulic pressure %	38	66	51	69	48	69	55		73	45	71		52	75		54		77	55	68
Pillepresse, pelleting press Ampére	187	179	212	173	180	174	209		209	171	171		196	210		188		184	223	193
Hårdhed: pille¹ hardness of pellets¹	5,0	6,0	8,0	11,0	5,0	5,0	8,5		9,0	5,0	6,0		8,0	10,0		6,0		6,5	6,0	10,0
Smuldpct.² per cent crumble²	0,8	0,7	1,3	0,9	1,0	0,9	1,1		1,0	0,9	0,9		1,5	0,9		1,1		0,9	1,1	1,0

¹ Målt vha. Kahl Pellet-Hardness-Tester (kg). Measured using a Kahl Pellet-Hardness-Tester (kg).

² Målt vha. Bühler afrivningstest. Measured using a Bühler test

 

Tabel A2. Analyse af foderblandingerne. Analysis of feed mixtures.

Sønderdelingsmetode Disintegration method	---------------------  Formalet  -------------------- Ground				-------------------  Revet  -------------------- Roller-milled
Findelingsgrad Disintegration level	---------  Fin  --------- Fine		---------  Grov  --------- Coarse		--------  Medium  -------- Medium		---------  Grov  -------- Coarse
Pillestørrelse pellet size mm Temperatur temperature, °C	--- 3½ --- 85   110	--- 5 --- 85   110	--- 3½ --- 85   110	--- 5 --- 85   110	--- 3½ --- 85   110	--- 5 --- 85   110		--- 3½ --- 85  110	--- 5 --- 85  110
Hold nr., group no.	1      2	3      4	5       6	7       8	9      10	11    12		13    14	15    16
Råprotein, crude protein, %	18,6   18,8	18,3   18,5	18,8   18,8	18,6   18,5	18,4   18,4	18,1   18,6		18,9   18,8	18,6   18,6
Fedt, Stoldt, fat, Stoldt, %	4,6   4,4	4,6   4,5	4,7   4,7	4,7   4,6	4,7   4,5	4,7   4,7		4,8   4,5	4,6   4,6
Træstof, crude fibre, %	4,9   5,1	5,0   5,0	5,0   4,9	4,8   4,91	4,9   5,0	5,3   5,1		5,0   5,0	5,0   5,1
N-frie extraktstoffer, %, Carbohydrates, %	52,5   52,8	52,6   52,5	52,4   52,9	52,4   52,6	53,1   53,3	52,4   52,8		52,7   53,2	52,4   52,2
Aske, ash, %	5,6   5,2	5,2   5,5	5,2   5,2	5,2   5,2	5,2   5,3	5,2   5,3		5,2   5,4	5,3   5,4
Vand, water, %	14,0   13,7	14,4   14,2	14,1   13,6	14,4   14,3	13,9   13,6	14,5   14,0		13,6   13,3	13,2   14,2
Kalcium, calcium, %	0,88   0,81	0,85   0,84	0,85   0,82	0,83   0,83	0,86   0,87	0,88   0,81		0,84   0,86	0,87   0,86
Fosfor, phosphorus, %	0,63   0,65	0,67   0,66	0,64   0,60	0,64   0,67	0,64   0,64	0,62   0,63		0,67   0,67	0,64   0,67
Cystin, cystine, %	0,33   0,34	0,35   0,35	0,35   0,35	0,34   0,35	0,34   0,34	0,33   0,33		0,36   0,34	0,36   0,34
Methionin, methionine, %	0,31   0,30	0,31   0,29	0,29   0,30	0,30   0,31	0,29   0,30	0,30   0,28		0,32   0,29	0,31   0,29
Treonin, threonine, %	0,67   0,68	0,69   0,65	0,65   0,67	0,67   0,68	0,67   0,67	0,66   0,64		0,67   0,66	0,67   0,66
Isoleucin, isoleucine, %	0,75   0,76	0,74   0,76	0,75   0,78	0,75   0,76	0,75   0,74	0,76   0,72		0,79   0,79	0,75   0,79
Lysin, lysine, %	1,01   0,97	0,99   0,95	0,95   0,97	0,98   0,98	0,96   1,01	0,94   0,95		1,00   0,94	0,98   0,93
FEs EFOS (FOSS-LET)/kg FUp EFOS (FOSS-LET)/kg	1,07   1,07	1,07   1,06	1,07   1,08	1,08   1,08	1,08   1,07	1,08   1,08		1,09   1,09	1,07    1,07