Frilandssohold.  resultater fra gårdstudier - 1998

Sammendrag

Antallet af besætninger med frilandssohold er steget betydeligt i det sidste årti. Udviklingen forklares bl.a. ved, at der i frilandssystemet er potentiale for, at søerne i vid udstrækning kan udføre deres naturlige adfærd. Der er imidlertid en række uafklarede spørgsmål ved denne produktionsform som fx et uforholdsmæssigt højt og varierende foderforbrug samt et højt niveau for pattegrisedødelighed, og der er forholdsvis få erfaringer med hensyn til produktions- og sundhedsstyring.

På denne baggrund blev projektet ’Frilandssvineproduktion’ påbegyndt i 1996 med det formål at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige resultater, der kan opnås under forskellige betingelser. Yderligere er det formålet at identificere kritiske forhold af betydning for opretholdelse af god sundhed og produktionsøkonomi samt en acceptabel miljøpåvirkning. I nærværende rapport beskrives de erfaringer, der er indsamlet i det andet produktionsår i projektet. Rapporten bygger således videre på resultater i første produktionsår (Larsen et al., 1999a).

Projektets materiale er registreret ved et tæt samarbejde med fire gårde. Produktionssystemerne på de fire gårde varierer fx m.h.t. foldtype i fareafdelingen (enkelt/fælles) og indretning af løbeafdeling (udendørs-ukontrolleret/indendørs-kontrolleret). Yderligere er der forskel mellem gårdene mht., hvor stor en del af det dyrkede areal soholdet beslaglægger. Produktionsomfanget varierer fra 125 til 313 årssøer, mens arealet varierer fra 30 ha til 67 ha. En af gårdene har slagtesvineproduktion, mens de øvrige tre gårde sælger hovedparten af smågrisene ved ca. 30 kg.

I rapportens afsnit 4 fokuseres på indsatsområderne reproduktion, kuldresultater og foderforbrug. Reproduktion er bl.a. kendetegnet ved forholdsvis lave faringsprocenter (74-86%) med betydelig sæsonvariation. Kuldresultater er bl.a. kendetegnet ved en forholdsvis høj total pattegrisedødelighed (22-29%) ligeledes med sæsonvariation. Foderforbruget i soholdet er relativt højt (1.542-1.721 FEs/årsso), men betydeligt lavere efter korrektion for foder til polte og orner (1.300-1.552 FEs/årsso).

I afsnit 5 og 6 fokuseres på areal- og næringsstofudnyttelse. Græsdækket i foldene var i gennemsnit højere i 1998 sammenlignet med 1997. Dette skyldes bl.a. ændringer i praksis mht. tidspunkt for ibrugtagning. I kornmarkerne, hvor arealet har været benyttet til frilandssohold det foregående år, er der observeret en uensartethed i plantebestanden, hvilket tyder på ujævn fordeling af gødning. Såfremt der kan sikres en jævn fordeling af næringsstoffer, vil det være aktuelt at undlade at gøde med handelsgødning. En stor del af gårdenes areal beslaglægges af soholdet, og da der fraføres relativt mindre mængder kvælstof fra arealer med frilandssohold end på arealer med traditionelle afgrøder, er bedrifternes N overskud højere end på traditionelle svinebrug.

I afsnit 7 fokuseres på økonomien i svineproduktionen, som på de fire gårde var væsentligt dårligere i 1998 sammenlignet med 1997. De kontante kapacitetsomkostninger samt værdien af faste anlæg (og dermed forrentning) var lavere end for indendørs svineproduktion. Foderomkostningerne (kr/årsso) var uændret i forhold til 1997 og på et relativt højt niveau, hvorimod dyrlægeomkostningerne (kr/årsso) var på et lavt niveau sammenlignet med indendørs svineproduktion.

Det vurderes med udgangspunkt i de foreløbige resultater, at der ved frilandssohold er potentiale for at opnå gode produktionsresultater. Den betydelige variation i de opnåede resultater for de betragtede fire gårde betyder, at der er muligheder for ved forbedret produktionsplanlægning og -styring at forbedre resultaterne. Sideløbende med aktiviteter beskrevet i nærværende rapport foregår der en specifik indsats på relevante nøgleområder, fx produktionsstyring og næringsstofudnyttelse.

Summary

During the last decade, number of sows outdoors increased considerably, partly because of the potential of the outdoor system for sows to behave naturally. This way of production raises a number of questions, which remain unanswered. Questions concerning a high and variable feed consumption as well as a high level of piglet mortality. In addition, experience with management of production and health is limited.

In 1996, The Danish Institute of Animal Science (DIAS) initiated the project ‘Outdoor Pig Production’ to determine, which technical, economic, health and environmental results could be obtained in different outdoor systems. Another aim was to identify factors critical for the maintenance of a high level of health and production economy as well as an acceptable impact on the environment. This report presents experience collected during the second year of production, so it builds on the report (Larsen et al., 1999a), which describes the first year of production.

Production systems of the four farms participating in the project vary e.g. as regards type of paddock (single or group farrowing paddocks) and design of serving system (outdoor natural/indoor controlled). Another difference between farms is the amount of arable land used for the outdoor sow herds. Level of production varies from 125 to 313 sows per year, whereas area varies between 30 and 67 ha. One of the farms fattens finishers, whereas the other three farms sell most of their weaners at approximately 30 kilo.

Chapter 4 of this report focuses on important subjects such as reproduction, litter results and feed consumption. It is characteristic for reproduction that the farrowing rate is low (74-86%) and varies considerably between seasons. Litter results are characterised by a high total piglet-mortality (22.1-29.4%) and dependent on season. The level of feed consumption is high for sows (1,542-1,721 SFU per sow per year). However, the level of feed consumption is lower (1,300-1,552 SFU) when regulated for feed used for gilts and boars.

Chapter 5 and 6 focus on the utilisation of land and nutrients, respectively. Average grass-cover was higher in 1998 than in 1997 because of change in time of first insertion and differences between the two years. Unevenness in plants was observed in fields with grain-crops, where sows had grazed the previous year. This indicates an uneven distribution of manure. If nutrients were distributed evenly, it would not be necessary to use chemical fertiliser the year after sows. A significant part of arable land on each farm is used for the sows. However, nutrient surplus for farms with outdoor production is higher than for other pig farms, because a limited amount of nutrients is exported from areas with outdoor sows compared to areas with crop production.

Chapter 7 focuses on the economy in outdoor production. The economic results were considerably lower for 1998 than for 1997. Capacity costs in cash as well as the values of the plants (and thus the return on investment/amount of interests) were lower than for indoor pig production. Two of the farms were actually able to pay interests on assets with the income from main activities. Feed costs were the same as in 1997 and at a high level, whereas veterinary costs were low compared to indoor pig production.

Results indicate that it is possible to obtain satisfactory production results in outdoor pig production. There is significant variation in results obtained on the four farms, so improved management can improve results on some of the farms.

DIAS has activities that concern important areas such as management of production and nutrients parallel to activities described in this report.

1 Baggrund og mål

Frilandssohold i sin nuværende form har udviklet sig relativt hurtigt i Danmark. I 1995 var der således kun ca. 15.000 søer på friland (Smidth og Udesen, 1995), hvorimod der i 1998 var ca. 37.000 søer på friland (Nørgaard, pers. medd., 1999). Udviklingen forklares bl.a. ved, at systemet er billigt at etablere, og svinepasseren udsættes i væsentligt mindre grad for støv og andre skadelige partikler. Derudover er der i frilandssystemet potentiale for, at søerne i vid udstrækning kan udføre deres naturlige adfærd

Der er imidlertid en række uafklarede spørgsmål ved denne produktionsform. Der er tidligere registreret et uforholdsmæssigt højt (Larsen et al., 1999a) og mellem bedrifter varierende foderforbrug (Smidth og Udesen, 1995), og der ses ofte en høj pattegrisedødelighed (Kongsted & Larsen, 1999). Det er forhold, der er af stor betydning for produktionens økonomiske konkurrenceevne og udviklingsmuligheder. Desuden er der stor usikkerhed om de miljømæssige konsekvenser af frilandssohold (Østergaard et al., 1995), og der er forholdsvis få erfaringer med hensyn til produktions- og sundhedsstyring.

På denne baggrund blev projektet ’Frilandssvineproduktion’ påbegyndt i 1996 ved et samarbejde med private bedrifter med det formål at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige resultater, der kan opnås. Yderligere er det formålet at identificere kritiske forhold af betydning for forbedring af de opnåede resultater.

I nærværende rapport beskrives de erfaringer, der er indsamlet i det andet produktionsår i projektet ’Frilandssvineproduktion’, og rapporten bygger således videre på resultater indsamlet i første produktionsår. Her nævnes pattegrisedødelighed, styring af produktion og sundhed, valg af græsblandinger samt forbedret udnyttelse af kvælstof som indsatsområder (Larsen et al., 1999a). Pattegrisedødelighed i frilandssohold er efterfølgende behandlet af Kongsted & Larsen (1999). Styring af produktion er emnet for et igangværende Ph.D.-studie, som forventes afsluttet i år 2000. Med hensyn til de øvrige indsatsområder er der igangværende aktiviteter, som vil indgå i publikationer, når projektet er afsluttet.

I nærværende rapport fokuseres på at beskrive samt diskutere resultater i tilknytning til frilandssoholdet i produktionsåret 1998. Indledningsvis er resultaterne diskuteret på tværs af gårdene med fokus på:

-	Produktionssystem og –grundlag
-	Svineproduktionens forløb
-	Arealudnyttelse
-	Næringsstofomsætning – kvælstof og fosfor
-	Økonomi

 

I slutningen af rapporten findes en detaljeret gårdrapport for hver af de fire deltagende gårde.

2 Dataindsamling og værter

Projektet ’Frilandssvineproduktion’ er i 1998 gennemført på fire gårde, som samtidig er Studielandbrug. Der tages udgangspunkt i de basisregistreringer vedrørende svineproduktion, markdrift og økonomi, som gennemføres af lokale rådgivere i samarbejde med Driftskontoret for Studielandbrug (Christensen, 1999). Herudover foretages af Danmarks JordbrugsForskning (DJF) supplerende registreringer vedrørende arealanvendelse, miljøforhold, gødningshåndtering, flokhåndtering og driftsledelsesinitiativer (Larsen et al., 1999a).

I 1998 gennemførtes besøg to gange om året, hvor værten, den lokale svineproduktionsrådgiver, registreringsteknikeren, og den projektansvarlige fra DJF mødtes på gården. Besøgene bruges til at besigtige frilandssvinesystemet samt diskutere produktionsresultater, driftsledelsesinitiativer og planer for fremtidig produktion. Yderligere blev der i 1998 gennemført en undersøgelse vedrørende pattegrisedødelighed i frilandssohold (Kongsted & Larsen, 1999).

Gårdene i projektet ’Frilandssvineproduktion’ startede op som Studielandbrug i løbet af 1996. Dermed blev 1997 det første hele produktionsår, og resultaterne herfra er præsenteret i Larsen et al. (1999a). Nærværende rapport, som beskriver produktionsforløbet og opnåede resultater i 1998, er således en ’fortsættelse’ af Larsen et al. (1999a), men samtidig er rapporten opbygget, så den kan anvendes selvstændigt. Gårdnumrene er jf. nedenstående oversigt ændret i forhold til den første rapport. Gårdgrundlaget er ændret i forhold til DJF-rapport nr. 8 (Larsen et al., 1999), idet ejeren af FB-nr 04-01 har solgt besætningen.

Følgende værter har medvirket i 1998:

Navn	Adresse	Studielandbrugsnr (1998)	FB-nr  (1997)
Arne Mikkelsen	Hovedgaden 13, 8544 Mørke	9621	03-01
Kåre B. Olesen	Kokkedalsvej 51, 9460 Brovst	9631	01-01
Claus Sandersen	Ejstrup Møllevej 15, 8990 Fårup	9661	02-02
Søren Hedegaard	Løgstørvej 73, 9500 Hobro	9663	02-01

3 Gårdenes produktionsgrundlag

I Tabel 1 er der givet en kort beskrivelse af produktionsgrundlaget på de fire gårde i 1998.

 

Tabel 1. Jordtilliggende og jordtype, samt besætningsstørrelse, race og produktionsomfang på fire gårde med frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Ha, i alt	66,6	55,4	61,7	29,5
Jordbundstype, JBnr	1, 3 og 4	2 og 4	3	3
Sundhedsstatus	Konventionel	MS	SPF	Konventionel
Årssøer incl. gylte, stk	125	249	313	121
Årsorner, stk	9	18	12	2
Race (so)	PIC LY PIC Camborough 12	PIC Camborough 12	LY, YL, LYL	LY, HDLY, LYD
Race (orner/KS)	PIC 409	PIC 401 og YY	YD, DD	HD, DD, PD, HPD, PIC 401, PIC 416, YY
Prod. smågrise, stk.¹	2.673	5.445	6.329	2.418
Prod. slagtesvin, stk.²	2.607	615	0	621

¹	Producerede smågrise er et udtryk for den totale produktion i en periode. De producerede smågrise kan være enten solgt eller overført til slagtesvineproduktionen. De solgte og overførte smågrise korrigeres med besætningsforskydningen, som består af forskellen i beholdning af drægtighedsdage, antal smågrise og kg smågrise på de to statusdatoer, der sætter perioden (Landsudvalget for Svin, 1996).
²	Producerede slagtesvin udtrykker, hvor stor en produktion, der har været i perioden i form af grise med en tilvækst svarende til et leveret slagtesvin. Statusforskydningen i kg er indregnet i udtrykket (Landsudvalget for Svin, 1996).

 

De fire gårdes besætningsstørrelse varierer fra 121 årssøer til 313 årssøer og tilhørende areal fra 29,5 til 66,6 ha. På gård 9621 er samtlige producerede smågrise blevet anvendt til produktion af slagtesvin. På gård 9631 og 9663 er der i en kort periode produceret slagtesvin som følge af, at den faste aftager af smågrisene opsagde aftalen. På gård 9661 er alle producerede smågrise blevet solgt.

4 Svineproduktionen

I nærværende afsnit gives en oversigt over svineproduktionen på tværs af gårdene ved en række oversigtstabeller og -figurer med relevante oplysninger vedrørende produktionssystemet, driftsledelsen samt resultater fra de fire gårde med frilandssvineproduktion.

4.1 De aktuelle produktionssystemer

De produktionssystemer, der er blevet anvendt på de fire gårde med frilandssohold, er kort beskrevet i Tabel 2.

 

Tabel 2. Beskrivelse af produktionssystemet på fire gårde med frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Holddrift, interval	1 uge	2,5 uger (under indkøring)	2uger	2 uger
Fareafdeling	Enkelt farefolde	Fælles/enkelt farefolde	Fælles/enkelt farefolde	Fælles/enkelt farefolde
Farehytte	Rundbue-hytte	A-hytte	Rundbue-hytte	Rundbue-/A-hytte
Løbeafdeling	Udendørs Dynamiske¹ grp.	Udendørs Dynamiske grp.	Indendørs Stabile² grp.	Inden-/ udendørs Dynamiske grp.
Løbeform	Udendørs  naturlig, fri³	Udendørs  naturlig, fri	Indendørs KS/naturlig	Indendørs  naturlig/KS Udendørs naturlig, fri
Drægtighedsafd.	Udendørs Dynamiske grp.	Udendørs Dynamiske grp.	Udendørs Stabile grp.	Udendørs Dynamiske grp.
Smågriseafd.	Strawflow	Strawflow og Dybstrøelse	Dybstrøelse	Dybstrøelse med adgang til udeareal
Slagtesvineafd.	Fuldspaltegulv og delvist spaltegulv	Dybstrøelse	-	Dybstrøelse med udeareal

¹	Dynamiske grupper: I dynamiske grupper sker der en løbende udskiftning af søer
²	Stabile grupper: I stabile grupper er der et fast antal søer, der ikke udskiftes i den pågældende periode
³	Frie løbninger: Ukontrollerede løbninger

 

Der er praktiseret én-uges holddrift på gård 9621 med ca. fem søer i hvert hold. På de andre gårde er én-uges holddrift blevet erstattet af flere ugers drift. På gård 9661 og 9663 med to-ugers holddrift med hhv. 30-32 og syv søer per hold. På gård 9631 er 2,5 ugers holddrift med 40-45 søer per hold under indkøring. Bevæggrundene for skiftet til flere-ugers drift på de pågældende gårde er, at der ved flere-ugers drift kun skal afsættes tid til rutinemæssige arbejdsopgaver såsom løbninger/insemineringer/ fravænning fx hver 2. eller 3. uge i stedet for hver uge. Dermed fås enkelte dage, hvor arbejdsbyrden er meget stor, men til gengæld fås flere dage med mindre rutinemæssigt arbejde. Tilsvarende bevirker flere ugers drift, at muligheden for sektioneret drift i smågrisestalden bliver forbedret pga. større flokke af grise med samme alder.

Der er udelukkende anvendt enkelt farefolde på gård 9621, hvorimod der på de tre andre gårde både er anvendt enkelt- og fælles farefolde. På gård 9631 blev der, udover enkelt farefolde,  anvendt fælles farefolde med to søer per fold i hele 1998 og fra ultimo 1998 desuden fælles farefolde med seks til ti hytter per fold. På gård 9661 er der anvendt enkelt farefolde til gyltene og fælles farefolde til de øvrige søer med ca. seks hytter per fold. Medio 1998 blev der på gård 9663, udover enkelt farefoldene, etableret en enkelt fælles farefold med ca. syv hytter.

Ulempen ved brug af enkelt farefolde er en større arbejdsbyrde mht. hegning, fodring, vanding og etablering af sølehuller, hvilket er årsagen til, at der på de to sidstnævnte gårde er påbegyndt anvendelse af fælles farefolde. Især i store besætninger, der praktiserer flere ugers drift, som fx gård 9631, er anvendelse af enkelt farefolde arbejdskrævende.

Der er imidlertid en række fordele ved brug af enkelt farefolde. For eksempel er der større kontrol med den enkelte sos foderoptagelse. Enkelt farefolde kan, som på gård 9661, med fordel anvendes til gylte, der i fælles farefolde har en tendens til at fare to og to sammen i én hytte (Foster & Higginson, 1986; Spitschak, 1997), hvilket i høj grad øger risikoen for høj pattegrisedødelighed. Ved brug af enkelt farefolde er det desuden muligt at udnytte eventuelle forskelle i hytternes størrelse, således, at små søer får tildelt de små hytter og visa versa. Herved undgås, at små søer farer i hytter, der er for store til, at et godt termisk miljø kan opretholdes og modsat, at store søer farer i små hytter, der begrænser deres bevægelsesfrihed og dermed øger risikoen for ihjellægning af pattegrise. Endelig vil det være nemmere at opnå en jævn gødningsfordeling på markniveau og dermed en bedre næringsstofudnyttelse (jf. afsnit 6) ved brug af enkelt farefolde frem for ved brug af fælles farefolde.

Der er anvendt enten rundbue- eller A-formet farehytte eller en kombination af disse på gårdene. Det tyder ikke på, at der er forskel på de to hyttetyper mht. pattegrisedødelighed (Smidth, 1996; Kongsted & Larsen, 1999), men A-hytten er generelt nemmere at inspicere udefra (Smidth, 1996).

Der er ikke foretaget ændringer mht. løbeafdeling eller drægtighedsafdeling på gårdene i forhold til 1997. Gård 9661 er den eneste, hvor alle søer er blevet insemineret eller løbet indendørs. På de andre gårde er der praktiseret udendørs naturlige og frie løbninger i dynamiske grupper. Dog har gård 9631 ultimo 1998 insemineret nogle af søerne på friland.

På alle gårde er smågriseafdelingen et halmbaseret system. På gård 9663 har smågrisene adgang til udeareal. På gård 9661 er udearealet til smågrisene derimod fravalgt i 1998, primært pga. manglende lukkede stiadskillelser i udearealet med større risiko for smitteoverførsel til følge. 

Gård 9621 er den eneste gård, hvor alle smågrisene er anvendt til produktion af slagtesvin. På gård 9631 blev den nye drægtighedsstald i en kort periode anvendt til produktion af slagtesvin,  fordi den faste aftager af smågrisene opsagde aftalen. Ultimo 1998 blev der på gård 9663 påbegyndt en produktion af slagtesvin af samme årsag.

4.2 Driftsledelsesrutiner

Anvendte halmtyper og håndtering af halm i farehytter på de fire gårde er kort beskrevet i Tabel 3.

Der er bibeholdt den halmlængde, der blev anvendt sidste år, hhv. snittet og langt halm, på gård 9621 og gård 9663. Langt halm er på gård 9631 og 9661 blevet udskiftet med snittet halm som følge af anskaffelse af en strømaskine primært med henblik på at lette arbejdsbyrden ved strøning af hytter.

Der er stor forskel på, hvor stor halmmængde, der er anvendt ved strøning af farehytter i de fire sohold. Der er anvendt mellem 15 og 40 kg per hytte ved strøning af hytte før faring og mellem 5 til 20 kg per uge per hytte efter faring. Det faktiske halmforbrug er ikke registreret, hvorfor de nævnte mængder er skøn. Det er ikke undersøgt, hvilken strømængde/-procedure, der er mest hensigtsmæssig. Det er imidlertid vigtigt, at mængden af halm altid tilpasses, så halmmåtten er fuldstændig tør. Dette er især gældende de første dage efter fødsel, hvor pattegrisene er utroligt modtagelige over for kulde (Curtis, 1970). Mængden af halm, der er nødvendig vil naturligvis afhænge af årstid og lokalitet (jordbundstype, regnmængde). Der er i projektet iværksat foranstaltninger til registrering af det faktiske halmforbrug i frilandssohold.

 

Tabel 3. Anvendt halmtype og håndtering af halm i farehytter på fire gårde med frilandssohold, 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Halmtype	Byg	Byg	Hvede, rug, Triticale	Byg, hvede, havre, triticale
Halmlængde	Snittet	Langt/snittet	Snittet	Langt
Udstrøningsmetode	Strømaskine	Manuelt/ strø-maskine²	Strømaskine	Manuelt
Mængde ved faring, kg/hytte¹	20	15 (sommer) 30-40 (vinter)	40	20
Strøelse efter faring, kg/uge/hytte¹	5 (sommer) 10 (vinter)	5 (sommer) 15-20 (vinter)	5 (sommer) 15-20 (vinter)	5 (sommer) 15-20 (vinter)

¹	Skønnet mængde
²	Der blev først indkøbt strømaskine i slutningen af 1998

 

I Tabel 4 ses, hvordan pattegrisene håndteres på de fire frilandsgårde i 1998.

Tabel 4. Håndtering af pattegrise på fire frilandsgårde i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Halekupering	X¹	X¹	X¹	X¹
Tandslibning
Kastration	X	X	X	X
Jerntildeling				X

¹	Såfremt det skønnes nødvendigt

 

Halekupering er foretaget i det omfang, det er skønnet nødvendigt på alle fire gårde. På ingen af gårdene er tandslibning praktiseret. Kastration er forekommet på alle fire gårde, hvorimod jerntildeling kun er praktiseret på én gård. I indendørs sohold anbefales jerntildeling, hvorfor langt hovedparten af indendørsbesætningerne praktiserer dette. Det diskuteres, hvorvidt det er nødvendigt at tildele jern i udendørs sohold, idet pattegrisene her har adgang til jord enten direkte fra jordbunden eller fra jord, som soen bringer med ind i hytten. I et skotsk og et fransk forsøg foretaget i frilandsbesætninger, blev det fundet, at pattegrise, der fik tildelt jern, ikke havde større tilvækst end pattegrise, der ikke fik tildelt jern (Brown et al., 1996; Delbor, 1999). Der er imidlertid ikke lavet tilsvarende forsøg under danske forhold.

På alle fire gårde er der praktiseret kuldudjævning. I Tabel 5 ses anvendte kuldudjævningsprocedurer i de fire frilandssohold.

 

Tabel 5. Kuldudjævningsprocedurer på fire frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Tidspunkt for flytning	1-2 dage e.f.*	0-1 dag e.f.*	0-3 dage e.f.*	0-3 dage e.f.*
Største/mindste grise	Lige e.f.: største 1 uge e.f.: mindste	Lige e.f.: største 1 uge e.f.: mindste	Tilstræber ensartede kuld	Tilstræber ensartede kuld

* Hovedparten af flytninger (baseret på producentens vurdering)

 

Da pattegrisedødeligheden i høj grad afhænger af kuldstørrelsen (fx Edwards et al., 1994; Kongsted og Larsen, 1999) er det forventeligt, at kuldudjævning er et vigtigt redskab til at reducere dødeligheden, såfremt den udføres korrekt. Da hovedparten af grisene dør på selve faringsdagen eller dagen efter (Edwards et al., 1994; Kongsted & Larsen, 1999) er det vigtigt, at kuldudjævningen foretages så hurtigt som muligt efter, at grisene har fået råmælk. En dansk undersøgelse, foretaget i en indendørs besætning, indikerer ligeledes, at flytning senere end et døgn efter fødsel påvirker tilvæksten negativt både hos de grise, der flyttes samt hos det kuld grisene flyttes til (Thorup, 1998). I frilandssohold er det imidlertid ofte vanskeligt at gennemføre kuldudjævningen inden for det første døgn efter fødsel, idet en del søer ikke forlader hytten de første par dage efter faring, når der er mennesker tilstede. I Figur 1 ses fordelingen af alder på flyttede pattegrise i forbindelse med kuldudjævning. Data stammer fra gård 9631, hvor der i en periode på ca. tre måneder i 1998 blev registreret antallet af flyttede grise samt alderen på de flyttede grise. Det ses, at det i denne besætning er lykkedes at flytte hovedparten af grisene på selve faringsdagen. I besætningen blev der flyttet i alt 116 grise ud af i alt 1.656 levendefødte grise, svarende til syv procent af alle levendefødte grise. I den pågældende periode var den gennemsnitlige kuldstørrelse i besætningen 12,5 levendefødte grise per kuld.

 

Ormebehandlinger og vaccinationer på de fire gårde er vist i Tabel 6.

 

Tabel 6. Ormebehandlinger og vaccinationer på fire frilandsgårde i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Ormebehandling (søer):	X
Ormebehandling (fravænnede grise):	X
Vaccinationer (søer):
PPV	X	X	X	X
Rødsyge	X	X	X	X
Tarmbrand	X	X	X	X
E. Coli	X		X	X

 

Kun på én af gårdene er søerne og de fravænnede grise konsekvent behandlet mod orm. Søerne er behandlet hvert halve år og grisene ved fravænning. Præparatet er blevet tilsat vandet. Effekten af forskellige ormebehandlingsstrategier er endnu ikke undersøgt under danske forhold (Roepstorff, 1999). I en dansk undersøgelse (Feenstra & Andreasen, 1999) blev forekomsten af orme undersøgt i ti frilandsbesætninger. Der blev kun fundet meget få gødningsprøver med orme, og problemer med infektioner som følge af orme blev ikke observeret i forsøgsperioden. Imidlertid var de ti besætninger nyetablerede, og det er uvist, hvorvidt situationen er anderledes i besætninger efter flere års produktion på friland.

På alle fire gårde er søerne blevet vaccineret for PPV, rødsyge og tarmbrand. På én af gårdene er der ikke vaccineret mod E. Coli. Der er i flere undersøgelser fundet, at sidstnævnte infektioner kan forekomme hos pattegrise i frilandssohold og have meget alvorlige konsekvenser for pattegrisedødeligheden (Waddilove & Wilkinsson, 1994; Smith & Udesen, 1995; Kongsted & Larsen, 1999). I mange frilandssohold vaccineres søerne af praktiske årsager i forbindelse med flytning, fx fra drægtigheds- til farefold. Ofte medfører dette, at søerne ikke vaccineres  på det anbefalede tidspunkt. I Tabel 7 ses tidspunkt for vaccinationer i de fire frilandssohold sammenholdt med de anbefalede tidspunkter for de pågældende præparater.

 

Tabel 7. Anvendte vacciner samt tidspunkt for vaccinationer i fire frilandssohold i 1998 i forhold til tidspunkt for hhv. løbning og faring sammenholdt med de anbefalede tidspunkter¹  

---------------------------------  1. løbning (polte)  ----------------------------------

Faring

Løbning

Uger  før/efter  faring :

20

19

18

17

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

1

2

3

4

5

PPV

Polte

V

V

Anbefaling

Søer

Hver 3. læg

X

9621

Polte

3. mdr. før løbning + 3 uger senere

Søer

3. mdr. før løbning + 3 uger senere

X

9631

Polte

V

V

Søer

X

Erysorb-P

Polte

V

V

Anbefaling

Søer

X

9661

Polte

V

V

V

Søer

X

9663

Polte

3. mdr. før løbning + 3 uger senere

Søer

X

Erysorb

Polte

V

V

V

V

V

V

V

V

V

V

V

V

V

Anbefaling

Søer

X

X

X

9621

Polte

V

Søer

X

9631

Polte

V

V

V

V

Søer

X

X

Toxicol

Polte

V

V

V

V

V

V

V

V

V

V

Anbefaling

Søer

X

X

9621

Polte

V

Søer

X

9661

Polte

V

V

Søer

X

9663

Polte

V

Søer

X

Xento

Polte

V

V

V

V

V

V

V

V

V

Anbefaling

Søer

X

X

9631

Polte

V

V

V

V

Søer

X

X

Uger  før/efter  faring :

20

19

18

17

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

1

2

3

4

5

---------------------------------  1. løbning (polte)  ----------------------------------

Faring

Løbning

PPV-vaccine: Vaccine mod PPV	Erysorb_P: Vaccine mod rødsyge og PPV	¹ Kilde:HyologiskTidskrift, 1999
Erysorb: Vaccine mod rødsyge	Toxicol: Vaccine mod tarmbrand og E. Coli
Xento: Vaccine mod tarmbrand

 

Det ses bl.a., at poltene i besætning 9621 er blevet vaccineret for tidligt mod PPV i forhold til anbefalingerne. Dette skyldes, at poltene af praktiske årsager er vaccineret ved hhv. levering og ved flytning fra træningsfold til poltefold, hvilket er ca. to måneder for tidligt i forhold til anbefalingerne. Den for tidlige vaccination kan medføre, at antistoffer erhvervet passivt via modermælken mod PPV hæmmer udviklingen af et aktivt immunsystem mod PPV (Paul & Mengeling, 1986). I besætning 9661 er søerne blevet vaccineret mod tarmbrand og E. coli i forbindelse med flytning til farefold ca. en uge før forventet faring, d.v.s. ca. en uge for sent i forhold til anbefalingerne, hvilket kan medføre, at pattegrisene ikke opnår optimal beskyttelse.

I Tabel 8 ses anvendt fodertype og udfodringsmetode i de fire frilandssohold. I forhold til i 1997 er der på gård 9663 sket et skift fra anvendelse af foderkasser uden låg til anvendelse af foderkasser med låg. Dette er sket ud fra en forventning om, at foderkasser med låg vil reducere foderspild. I samme besætning er der anskaffet foderautomater til brug i drægtighedsfoldene. Foderautomaterne anvendes til udfodring af en ad libitum blanding indeholdende 40 pct. roepiller.

Der er udfodret på jorden i farefoldene på gård 9621 og delvist på 9631. Udfodring på jord øger risikoen for foderspild som følge af fugle og nedtrædning af foderet. I en dansk undersøgelse blev det fundet, at anvendelse af foderautomat i farefoldene reducerede foderspildet med mellem fem og ni procent sammenlignet med udfodring på jorden (Lauritsen, 1998a). 

 

Tabel 8. Fodertype og fodringsmetode for fire gårde med frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Fareafdeling:
Fodertype	Cobs	Cobs	Melfoder	Småpiller
Fodringsprincip	På jorden	Foderkasser m. låg i enkeltfarefolde og på jorden i fællesfarefolde	Foderautomater	Foderkasser m. låg
Løbe-/drægtighedsafdeling:
Fodertype	Cobs	Cobs (ude) melfoder (inde)	Cobs	Småpiller
Fodringsprincip	På jorden (i flushingfold: trug)	På jorden (ude) foderautomat (inde)	På jorden	På jorden / Foderautomater

 

4.3 Sohold - produktionsresultater

Udvalgte resultater fra soholdet er vist i Tabel 9. Procent fravænnede kuld fra 1. lægssøer varierer fra 13 til 27 pct. Procent 1. lægs kuld har bl.a. betydning for antallet af fødte grise pr. kuld, idet kuldstørrelsen som regel stiger med stigende lægnummer (Bille et al., 1974; Nielsen et al., 1974). Fravænningsalderen spænder fra 26 dage til 32 dage. Fravænningsalderen påvirker antallet af fravænnede kuld pr. årsso og dermed producerede grise pr. årsso. Producerede grise per årsso er et effektivitetsudtryk for den producerede mængde i forhold til indsatsen i foderdage omregnet til årssøer. Dette effektivitetstal er forholdsvis ens for de fire gårde og varierer fra 20,0 til 21,9 producerede grise pr. årsso. Til sammenligning havde de 1.257 indendørs svineproducenter, der får foretaget Effektivitetskontrol, gennemsnitlig 22,2 producerede grise pr.årsso i 1998 (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).

 

Tabel 9. Resultater for soholdet på fire gårde med frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Fravænnede 1. lægs kuld, pct.	21	24¹	27¹	13²
Fravænningsalder, dage	29	27	26	32
Producerede grise pr. årsso, stk	21,4	21,9	20,2	20,0

¹	Besætningerne er under udvidelse
²	Besætningen er under afvikling

 

4.3.1 Reproduktion

Reproduktionsresultater fra de fire frilandssohold er vist i Tabel 10. Det ses, at der er en meget stor variation mellem besætningerne. Omløberprocenten varierer fra 8 til 25 pct. Omløberprocenten beskriver, hvor mange omløbninger, der er foretaget i en periode, i procent af det samlede antal løbninger i perioden. Omløberprocenten afhænger således af, hvorvidt driftslederen har valgt at udsætte eller løbe omløbere i perioden og kan derfor ikke direkte sammenlignes imellem besætninger (Pedersen & Thorup, 1995).

 

Tabel 10. Reproduktionsresultater for fire gårde med frilandssohold, 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Omløberprocent	25	14	8	19
Faringsprocent	74	79	86	76
Spildfoderdage per kuld	19	11	13	20

Faringsprocenten, som er et udtryk for, hvor stor en procentdel af en række løbninger, der har ført til en faring, varierer fra 74 til 86 pct. Værdien er beregnet ved for en given periode, året 1998, at optælle antallet af løbninger foretaget 125 dage forud for periodens start- og slutdato, det vil sige hhv. 1. januar 1998 og 31. december 1998. For de løbne søer optælles antallet af faringer i intervallet 106-125 dage efter løbningerne. Faringsprocenten beregnes da som optalte faringer divideret med optalte løbninger. Søer, der sælges som drægtige i perioden, udgår ved beregningen (Landsudvalget for Svin, 1996). Tre af gårdene har meget lave faringsprocenter sammenlignet med indendørs sohold, der gennemsnitligt havde en faringsprocent på 85 pct. i 1998 (Thorsen, 1999). Opdeles faringsprocenten på kvartaler ses, at værdien for tre af gårdene tilsyneladende er meget årstidsafhængige med meget lave faringsprocenter i 4. kvartal (jf. Figur 2) både i 1997 og 1998. Da faringsprocenten afspejler succesen af løbninger foretaget ca. fire måneder tidligere, tyder det på, at det især er løbninger, der er foretaget i sommerperiode, der har manglende succes.

 

Den ringere reproduktion i sommerperioden kan muligvis være forårsaget af temperaturforholdene, idet høje temperaturer påvirker orners sædkvalitet samt deres bedækningsvillighed (Cameron, 1987). Tilsvarende tyder det på, at ekstrem varme kan forårsage, at søer reagerer med en fysiologisk stressrespons, der kan påvirke søernes reproduktion (brunst/drægtighed) negativt (Scholten & Liptrap, 1978; Hancock, 1988). Udover temperaturen kan ændringer i dagslængde måske have betydning. I sensommeren aftager dagslængden i et hurtigt tempo, hvilket muligvis har en negativ effekt på reproduktionen (Wheeler, 1986). Ligeledes er sensommeren ofte en travl tid i marken med mindre tid til driftsledelse i soholdet.

Spildfoderdage er en betegnelse for de dage, hvor soen hverken er drægtig eller diegivende. Gård 9631 har det laveste antal spildfoderdage med 11 dage og gård 9663 det højeste antal med 20 dage. Antallet af spildfoderdage afhænger af faringsprocent, men også af antal dage fra løbning til omløbning eller udsættelse. Gennemsnitligt har de fire frilandssohold 16 spildfoderdage, hvilket er på niveau med gennemsnittet for indendørs sohold på 17 dage (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a). På gårde, hvor der anvendes naturlige løbninger (9621, 9631 og 9663) kan der være tvivl om det eksakte løbetidspunkt, hvorfor antallet af spildfoderdage på disse gårde sommetider er baseret på skøn.

I Tabel 11 ses udsætningsprocenten i de fire frilandssohold. Udsætningsprocenten er her beregnet som antallet af udsatte dyr i forhold til besætningsstørrelse (antal årssøer) og afspejler således, hvor stor udsætning, der er i besætningen.

Udsætningsprocenten er lav for gård 9631 og 9661 som følge af en besætningsudvidelse og meget høj for gård 9663 som følge af en besætningsafvikling. I Tabel 11 ses ligeledes antallet af udsatte søer efter hhv. løbning og fravænning. Udsætterårsager i 1998 kendes ikke i de fire sohold, men i projektet er der medio 1999 iværksat foranstaltninger til registrering af udsætterårsager i frilandssohold. Det må forventes, at udsætninger, der er foretaget tæt på fravænningstidspunktet er udsætninger, der er planlagt af driftslederen, fx som følge af alder eller dårlige moderegenskaber resulterende i dårlige kuldresultater.

 

Tabel 11. Udsætningsprocent, antal og procent udsatte søer efter fravænning og løbning samt gennemsnitlig antal dage fra fravænning og løbning til udsættelse for fire gårde med frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Udsætningsprocent	51	47	40	94
Udsatte søer + gylte, stk.	64	117	126	114
Heraf døde, stk.	5	8	21	13
Heraf solgte, stk.	59	109	105	101
Udsatte søer m. fravænning som sidste hændelse, stk.	49	93	88	66
Udsatte søer m. løbning som sidste hændelse, stk.	15	24	38	48
Udsatte søer m. fravænning som sidste hændelse, pct.¹	77	79	70	58
Udsatte søer m. løbning som sidste hændelse, pct.¹	23	21	30	42
Gns. antal dage fra fravænning til afgang	2,1	7,2	5,2	3,2
Gns. antal dage fra løbning til afgang	69,5	43,9	61,0	70,0

¹	Procent af udsatte søer

 

I Figur 3 ses procent udsatte søer i forhold til lægnummer. Procent søer udsat efter 6. læg, og hvor alder kan forventes at være medvirkende årsag til udsætning, varierer fra 18 pct. på gård 9631 til 63 pct. på gård 9621.

 

Udsætninger senere end en uge efter fravænning og efter løbning sker formentlig i højere grad som følge af hhv. manglende brunst og drægtighed. Procent udsatte søer efter løbning varierer fra 21 pct. på gård 9661 til 42 pct. på gård 9663. Til sammenligning blev 39 pct. af alle udsætninger foretaget efter en løbning i 12 indendørs sohold fulgt i 2½ år (Pedersen & Ruby, 1994).

I Tabel 11 ses ligeledes det gennemsnitlige antal dage fra hhv. fravænning og løbning til udsætning. Antal dage fra fravænning til udsættelse varierer fra 2,1 dage på gård 9621 til 7,2 dage på gård 9631. Antal dage fra løbning til udsættelse varierer fra 43,9 dage på gård 9631 til 70,0 dage på gård 9663. Som det ses i Tabel 11 udsættes søerne på gård 9631 relativt hurtigt efter løbning, hvilket er medvirkende til det lave antal spildfoderdage på denne gård på trods af den forholdsvis lave faringsprocent. På gård 9663 blev i alt 25 forventet drægtige søer, som ikke ved afgang blev registreret som drægtige, solgt, hvilket har været med til at øge antallet af dage fra løbning til udsætning. I Figur 4 ses procent udsatte søer i forhold til udsætningstidspunktet angivet som antal dage efter løbning. Både på gård 9621 og 9663 blev en forholdsvis stor del af de ikke-drægtige søer først ”opdaget” tæt på det forventede faringstidspunkt (>120 dage efter løbning). Dette har ligeledes været medvirkende til at øge antallet af dage fra løbning til udsætning.

 

4.3.2 Kuldresultater

Kuldresultaterne fra de fire frilandssohold ses i Tabel 12. Det er ikke muligt at sammenligne antallet af levendefødte og dødfødte på tværs af gårdene. Dette skyldes, at flere undersøgelser har vist, at det er meget svært at vurdere, om en gris er død før eller umiddelbart efter fødsel bare ved at kigge på grisen (Vaillancourt et al., 1990; Christensen & Svensmark, 1996; Kongsted & Larsen, 1999). Desuden er der stor forskel på producenternes inddelingskriterier for, hvorvidt en gris er død før eller efter fødsel. Af samme årsag kan pct. døde efter fødsel heller ikke sammenlignes imellem gårdene, hvorfor den totale dødelighed i diegivningsperioden er angivet.

 

Tabel 12. Kuldresultater for fire frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Totalfødte, stk. pr. kuld	12,6	12,9	11,7	12,6
Levendefødte, stk. pr. kuld	11,3	12,2	11,3	11,4
Totale dødelighed, pct.	22	22	22	29
Dødfødte, stk. pr. kuld	1,3	0,7	0,4	1,2
Dødelighed efter fødsel, pct.	14	18	19	22
Antal fravænnede, stk. pr. kuld	9,8	10,0	9,1	8,9

 

Antallet af fravænnede grise pr. kuld varierer fra 8,9 grise til 10,0 grise. Sammenlignet med 54 frilandssohold, der i 1997 gennemsnitligt fravænnede 9,4 grise per kuld (Kongsted & Larsen, 1999), ligger gård 9621 og 9631 på et højt niveau. Årsagen til det forholdsvise lave antal fravænnede grise på gård 9661 og 9663 er hhv. få total fødte grise og en meget høj pattegrisedødelighed.

For alle gårde ligger antallet af totalfødte grise imidlertid højere end det niveau, der blev fundet for førnævnte 54 danske frilandssohold, som gennemsnitligt havde 11,5 fødte grise per kuld. Kun én af gårdene (9661) har færre total fødte end gennemsnittet på 12,5 grise per kuld for 1.257 indendørs sohold (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).

Den totale pattegrisedødelighed ligger gennemsnitligt på 24 pct. for de fire gårde. Til sammenligning blev der i førnævnte 54 danske frilandssohold observeret en gennemsnitlig total pattegrisedødelighed på 18,3 pct. i 1997. Dette er på niveau med den gennemsnitlige totale dødelighed i 1.257 indendørs sohold på 18,4 pct. (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).

I Figur 5 ses den totale pattegrisedødelighed fordelt på kvartal for de fire gårde i 1997 og 1998.

Gård 9631 har haft en stabil pattegrisedødelighed både i 1997 og 1998 med en enkelt stigning i 3. kvartal 1997, muligvis forårsaget af infektioner med Clostridium-bakterier. Gård 9661 og 9663 har haft en markant højere dødelighed i 1. kvartal 1998 i forhold til i de andre kvartaler. Dette er til dels forårsaget af problemer med ræveangreb (jf. gårdrapporten for 9661 og 9663). Gård 9621 har et forholdsvist jævnt forløb hen over året med stigninger i dødeligheden i 1. kvartal. Det er ikke overraskende, at pattegrisedødeligheden i nogle besætninger er høj i 1. kvartal. Dette skyldes, at 1. kvartal generelt er kendetegnet ved et meget ringe græsdække (jf. afsnit 5.2), hvilket øger risikoen for våde halmmåtter og dermed øget pattegrisedødelighed (Berger et al., 1997; Kongsted & Larsen, 1999). Tilsvarende er 1. kvartal ofte ensbetydende med lave temperaturer og store nedbørsmængder. I overensstemmelse med dette er der i flere undersøgelser fundet en årstidsvariation m.h.t. pattegrisedødelighed i frilandssohold med højeste dødelighed i vinterperioden (Link, 1993; Mortensen et al., 1994; Berger et al., 1997; Spitschak, 1997). Mulige tiltag til reduktion af pattegrisedødelighed er belyst i Kongsted & Larsen (1999).

 

4.3.3 Foderforbrug

Foderforbruget for de fire frilandssohold er vist i Tabel 13. På gård 9631 har drægtige søer fået tildelt grovfoder i form af byg/ært-helsæd.

 

Tabel 13. Foderforbrug til avlsdyr og smågrise for fire gårde med frilandssohold, 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Foderforbrug til avlsdyr, FEs per årsso	1.542	1.623¹	1.721	1.637
Heraf foderforbrug til søer, FEs per årsso	1.363	1.300	1.494	1.552
Heraf foderforbrug til polte, FEs per årsso	100²	246²	185³	67²
Heraf foderforbrug til orner, FEs per årsso*	78	77	42	18

¹	Heraf grovfoder (helsæd, byg/ært): 33 FEs per årsso
²	Estimeret ud fra antal foderdage til polte og hhv. 3,0 (9631), 2,8 (9631) og 3,0 (9663) FEs/dag per polt
³	Poltefoder registreret separat
*	Estimeret ud fra antal foderdage til orner og 3,0 FEs/dag per orne

 

Det gennemsnitlige foderforbrug til avlsdyr for de fire frilandssohold er 1.631 FEs per årsso, varierende fra 1.542 til 1.721 FEs per årsso. Foderforbruget er således på niveau med gennemsnittet for 61 frilandsbesætninger, der i 1997 havde et gennemsnitligt foderforbrug på 1.600 FEs per årsso med en spredning på 210 FEs per årsso (Lauritsen, 1998b). I en tidligere undersøgelse er foderspild blevet identificeret som en væsentlig årsag til variation mellem foderforbrug i frilandssohold (Smidth & Udesen, 1995). Som det ses i Tabel 13 er forskelle i foderforbrug til orner og polte ligeledes medvirkende årsager til variationen. På gård 9621 og 9631, hvor langt hovedparten af søerne bliver løbet, er foderforbrug til orner således større end på de to andre gårde. Tilsvarende er foderforbruget til polte væsentligt højere på gård 9631 og 9661, der pga. af besætningsudvidelse har rekrutteret mange polte. Andre årsager til forskelle mellem besætninger m.h.t. foderforbrug til avlsdyr kan være forskelle i aldersfordeling, fodringsniveau, fravænningsalder og -vægt. Ligeledes kan forskelle i produktionens forløb påvirke foderforbruget. Besætninger, hvor søerne er ude i hele produktionscyklus, har teoretisk et højere foderforbrug i forhold til besætninger, hvor søerne kun går ude i diegivningsperioden. På gård 9621 og 9631 er søerne ude i hele produktionscyklus. På gård 9661 og 9663 er søerne indendørs i ca. en uge i forbindelse med hhv. løbning og flushing.    

I Figur 6 ses det totale foderforbrug per produceret smågris fordelt på foder til søer, smågrise, orner og polte. I beregningen af foder per produceret gris indgår både sofoder og smågrisefoder.

 

Det totale foderforbrug varierer fra 121 til 141 FEs per produceret gris. En del af denne variation er forårsaget af forskelle i smågrisenes afgangsvægt (jf. Tabel 14). I forhold til gård 9621, der har en afgangsvægt på 30,5 kg, har gård 9631, 9661 og 9663, som følge af en højere afgangsvægt på hhv. 9 kg; 1,6 kg; 1,7 kg, et teoretisk merforbrug på hhv. 15,3 FEs; 3,2 FEs og 4,4 FEs (estimeret ud fra FEs per kg tilvækst i de respektive besætninger). Foderforbrug til søer og orner varierer fra 116 FEs til 130 FEs per produceret gris. Til sammenligning havde 1.257 indendørs besætninger et gennemsnitligt foderforbrug til avlsdyr (eksklusiv polte) per produceret gris på 99 FEs ved en afgangsvægt på 30 kg (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a). Det højere foderforbrug i de fire frilandssohold i forhold til de 1.257 indendørs sohold kan, udover en højere afgangsvægt hos smågrisene, skyldes foderspild i foldene, større foderbehov til udegående søer pga. et større aktivitetsniveau hos søerne samt øget behov til vedligehold pga. temperaturforholdene og lidt færre producerede grise per årsso. Desuden er der relativt mange årsorner i forhold til årssøer på gård 9621 og 9631, hvor der næsten udelukkende er anvendt naturlige løbninger. Til sammenligning foretages ca. 49 pct. af samtlige løbninger i danske sobesætninger med KS (Landsudvalget for Svin, 1999), hvorfor hovedparten af indendørs besætningerne formentlig har behov for relativt færre orner end besætning 9621 og 9631.

Den store variation mellem frilandsbesætninger m.h.t. foderforbruget indikerer, at foderforbruget kan reduceres i mange frilandsbesætninger. Dette bekræftes af erfaringer fra frilandssohold i Storbritannien, hvor foderforbruget i frilandssohold tilsyneladende ligger på et væsentligt lavere niveau end i Danmark (PIC, 1997). Mulige tiltag til reduktion af foderforbruget i frilandsbesætninger er tilpasning af fodringen til søernes energi og proteinbehov fx ved anvendelse af to foderblandinger, en blanding til diegivende og en anden blanding til drægtige søer, samt anvendelse af foder-automater/foderkasser m. låg for at reducere foderspildet.

4.4 Smågrise - produktionsresultater

Produktionsresultater for smågrise for de fire gårde fremgår af Tabel 14. Vægt ved indgang, der svarer til fravænningsvægten, skal betragtes med forbehold, da det ikke er alle grise, der vejes ved fravænning. Da fravænningsvægten anvendes både til beregning af tilvækst og foderforbrug per kg tilvækst gælder det samme for disse værdier.

Tabel 14. Produktionsresultater for smågrise på fire gårde med frilandssohold i 1998

Gård	9621	9631	9661	9663
Vægt v. indgang, kg	8	8	7	10
Vægt v. afgang, kg	30,5	39,3	32,1	32,2
Daglig tilvækst, g/dag	369	520	471	433
Dødelighed, pct.	3,2	2,1	4,9	1,6
Foderforbrug, FEs/kg tilv.	2,2	1,7	2,0	2,6

 

Der er en meget stor variation i daglig tilvækst mellem gårdene. Gård 9621 har den laveste med 369 g per dag og 9631 den højeste med 520 g per dag. Gennemsnittet for de indendørs besætninger, der får foretaget E-kontrol er 427 g per dag.

Som følge af en høj fravænningsvægt er det forventeligt med en lavere smågrisedødelighed. Der er imidlertid to gårde, der med 3,2 pct. og 4,9 pct. har en meget høj dødelighed i forhold til 1.257 indendørs besætninger, der gennemsnitligt havde en dødelighed efter fravænning på 2,9 pct. (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).

5 Arealudnyttelse

I nærværende afsnit gives en oversigt over arealudnyttelsen på tværs af gårdene ved oversigtstabeller og -figurer med relevante oplysninger vedrørende produktionsomfang i marken samt græsdække i foldene.

5.1 Produktionsomfang i marken

Arealfordeling mellem afgrøder og nettoudbytter på fire gårde med frilandssohold for vækståret 1998 fremgår af Tabel 15. Nettoudbyttet er opgjort ved salg eller opfodring.

 

Tabel 15. Arealfordeling mellem afgrøder (%) og nettoudbytter (hkg pr. ha) på fire gårde med frilandssohold i 1998

Gård	9621		9631		9661		9663
Afgrøde	% af areal	Nettoudb.	% af areal	Nettoudb.	% af areal	Nettoudb.	% af areal	Nettoudb.
Græs (til grise)	11	-	26	-	27	-	18	-
Brak	5	-	4	-	4	-	4	-
Vårbyg (efter søer)	12	64	13	43	29	43	18	30
Vårbyg			12	45	9	47
Vinterbyg	14	61
Vinterhvede	35	76	11	48			41	50
Vinterrug			12	66	30	61
Vinterraps	8	35
Havre							12	45
Markært	14	48	18	54			7	25
Helsæd, byg/ært (efter søer)			4	3.617¹

 

¹ FEs

Det areal, der anvendes til grise, varierer fra 11 pct. på gård 9621 til 27 pct. af det samlede areal på gård 9661.

Der er ikke angivet udbytte i græsmarkerne, idet den mængde græs søerne optager ikke er medregnet i det samlede foderforbrug.

I marker med vårbyg efter søer har der generelt været en meget tæt plantebestand målt som antal aks per m². Der blev dog i de samme marker observeret en vis uensartethed i antal aks per m², hvilket tyder på en ujævn fordeling af gødning. Der er således indikationer på, at udbringning af handelsgødning på marker efter søer kan undlades, såfremt en jævn fordeling af søernes gødningsafsætning kan sikres.

5.2 Græsdække i foldarealer

Der er mange fordele ved et godt og veletableret græsdække. Generelt medvirker et godt græsdække til at reducere tab af næringsstoffer (Edwards & Watson, 1997), som derfor kan udnyttes af den efterfølgende afgrøde. Græs kan desuden udgøre et foderemne. Således har en dansk undersøgelse fundet, at det er muligt at få drægtige søer til at optage 1 FEs i græs per so per dag i vækstsæsonen (Sehested et al., 1999). I farefolden har et godt græsdække yderligere en reducerende effekt på pattegrisedødelighed (jf. afsnit 4.3.2).

I Figur 7 og 8 er procent græsdække i hhv. farefolde og løbe-/drægtighedsfolde per kvartal i 1997 og 1998 vist for de fire gårde.

 

Der ses en tydelig årstidsvariation med ringe græsdække i 1. og 4. kvartal. Foldskifte er i 1998 foretaget i 2. kvartal, hvilket er medvirkende årsag til den meget kraftige stigning i procent græsdække fra 1. til 2. kvartal i 1998. I løbet af 2. kvartal begynder vækstsæsonen, der fortsætter til og med 3. kvartal. Det er derfor ikke overraskende, at græsdækket i denne periode ligger på et relativt højt niveau på alle gårdene, med helt op til 97 pct. græsdække i farefoldene på gård 9661 i 2. kvartal 1998. Generelt er procent græsdække højere i farefoldene i forhold til i drægtigheds-/løbefoldene. Dette skyldes, at drægtige søer æder mere græs/roder mere, bl.a. som følge af, at de ofte fodres restriktivt i modsætning til diegivende søer, der ofte fodres tilnærmelsesvis ad libitum. Specifikke forhold, som har påvirket græsdækket på de enkelte gårde diskuteres i gårdrapporterne. Generelt ligger procent græsdække på et højere niveau i 1998 sammenlignet med 1997. Årsagerne til det forbedrede græsdække er bl.a. lavere belægning i foldene, mere nedbør i vækstsæsonen og/eller kortere brugsperiode. Sidstnævnte skyldes bl.a., at reglerne for flytning af søer på friland blev ændret i 1997, således at græsmarken skal udlægges om foråret og først må ibrugtages til søer det efterfølgende forår (Landbrugets Byggeblad, 1997). Dette bevirkede, at nogle af foldene i 1997 blev anvendt til søer i mere end et år, idet der ikke var taget højde for regelsættets ændringer i sædskiftet. I 1998 derimod har langt de fleste marker udelukkende været i brug ét år. Desuden bevirker flytninger af søer på nye foldarealer i foråret, et år efter udlægning, at græsset har bedre muligheder for at etablere sig, før søerne flyttes på græs.

I hovedparten af foldene er der blevet anvendt græsblanding 53, også kaldet griseblandingen, der består af ca. 54 pct. rajgræs, 23 pct. rødsvingel og ca. 23 pct. engrapgræs. Der er endnu sparsom viden mht., hvilke græsblandinger, der er mest velegnede til frilandssohold. Danmarks JordbrugsForskning afprøver i samarbejde med DLF-Trifolium forskellige græsblandinger i fem frilandssohold. Græsblandingerne er udsået foråret 1999.

6 Næringsstofomsætning - kvælstof og fosfor

Næringsstofomsætningen på gårdene kan beskrives på flere niveauer. Omsætningen på gårdniveau er det overordnede niveau, der er et resultat af omsætningen på niveauerne besætning, lager og mark. Næringsstofbalancen på gårdniveau defineres som forskellen mellem den importerede mængde næringsstof og den mængde næringsstof, der eksporteres fra gården. Er næringsstofbalancen positiv, er der således tale om et overskud. Næringsstofimporten til gården består af foder, udsæd, handelsgødning, indkøbt husdyrgødning, indkøb af dyr, nedfald fra luften samt kvælstof fikseret af bælgplanter. Næringsstofeksporten på gårde med svineproduktion består af eksport af kød, salgsafgrøder og eventuelt husdyrgødning.

Beregningerne af næringsstofomsætningerne er delvist baseret på standardværdier og delvist på gårdspecifikke forhold (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999b). I Tabel 16 og 18 er næringsstofomsætningerne opstillet som et næringsstofregnskab, hvor import er anført med positivt fortegn og eksport med negativt fortegn. Omsætningen er opgjort henholdsvis per ha og per dyreenhed (DE).

Beregningsmetoderne, der svarer til de metoder, der anvendes i Studielandbrugsdatabasen, kan ses i Appendiks 1.

Forskellen mellem importeret og eksporteret kvælstof plus ammoniakfordampning i stald og lager udgør gårdens kvælstofbalance. Værdien udtrykker enten tab ved ammoniakfordampning i marken, udvaskning og denitrifikation eller ophobning i jorden. Balancen indikerer således en potentiel miljøbelastning.

Gårdbalancen er et resultat af dels en række af driftslederens dispositioner gennem året (fx vedr. afgrødevalg- og dyrkning, gødningstildeling samt fodring og pasning af dyrene) og dels en række forhold knyttet til bedriften (fx husdyrtæthed, staldtype og geografisk placering).

 

Tabel 16. Omsætning af kvælstof på fire gårde med frilandssohold (kg N/ha og kg N/DE), 1998

Gård	9621		9631		9661		9663
Ha	66,7		55,4		61,7		29,5
DE		134,8		126,3		119,4		65,3
Stald:                   kg N per: Foder Tilvækst, dyr Husdyrgødning ab dyr Lager: Strøelse Stald- og lagertab Køb, salg og forskydning Mark: Husdyrgødning ab lager* Handelsgdn og udsæd Kvælstoffiksering Nedfald og vanding Afgrødeproduktion Markbalance Gård: Stald og lagertab Gårdbalance	Ha     228     4 -35 -32     165 67 32 21 -134 151     35 186	DE 167 -55 113     2 -17 -16     78         71     17 88	Ha     314     25 -51 -31     257 49 49 16 -83 288     51 339	DE 188 -50 138     11 -22 -14     113         126     22 149	Ha     251     17 -40 10     237 70 0 21 -66 262     40 302	DE 181 -51 130     9 -21 5     123         135     21 156	Ha     311     18 -63 14     280 77 10 26 -71 322     63 385	DE 196 -55 141     8 -28 6     127         146     28 174

* Inklusive husdyrgødning afsat af søerne på marken

 

Gårdbalancen for kvælstof varierer fra 186 kg N per ha på gård 9621 til 385 kg N per ha på gård 9663 (jf Tabel 16). De indendørs svinebrug, der er studielandbrug, havde i 1998 en gennemsnitlig positiv N-balance på 136 kg N varierende fra 76 til 184 kg N per ha jord (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999b). Årsagen til den forholdsvise lave gårdbalance på gård 9621 er et resultat af et forholdsvist lavt input af foder-N kombineret med et højt output af N fra afgrødeproduktion. Der fraføres relativt mindre N fra marker med frilandssvineproduktion end fra marker med fx kornproduktion (Dalgaard, 1998). Derfor skyldes det relativt høje output af N fra afgrødeproduktionen på gård 9621, foruden høje markudbytter, bl.a. at en forholdsmæssig lille andel af tilhørende areal bruges til frilandssoholdet (jf Tabel 15). 

I Figur 9 ses kg N i husdyrgødning ab dyr per DE for de fire frilandssohold i hhv. 1997 og 1998. Niveauet har ikke ændret sig væsentligt for gård 9621, 9631 og 9661. På gård 9663 var der et markant lavere foderforbrug i 1998 i forhold til 1997, hvilket er årsagen til, at kg N per DE i husdyrgødning ab dyr er faldet.

I Figur 10 ses gårdbalancen for N på de fire frilandssohold i hhv. 1997 og 1998. På gård 9621 og 9663 er overskuddet i 1998 reduceret i forhold til i 1997. Dette skyldes for 9663 bl.a. et markant lavere foderforbrug og for 9621 bl.a. en øget afgrødeproduktion.

 

Der kan opnås en nuancering af næringsstofomsætningen ved isoleret at betragte besætningsbalancen. Besætningsbalancen kan yderligere opdeles på sohold og smågriseproduktion samt slagtesvineproduktion. I Tabel 17 ses kvælstofinput, -output, balance og effektivitet for sohold og smågriseproduktionen på de fire frilandssohold.

Kvælstofbalancen for soholdet inklusiv smågrise varierer fra 131 kg N per DE i besætning 9661 til 146 kg N per DE i besætning 9663. Den relativt høje balance i besætning 9663 skyldes et større input af foder-N. Effektiviteten udtrykker, hvor stor en del af det tilførte kvælstof, som udnyttes til vækst. Denne værdi ligger på 26 til 28 pct.

Der er observeret forholdsvist høje N-balancer på gårde med frilandssohold sammenlignet med traditionelle svinebedrifter med tilsvarende belægning (Dalgaard, 1998; Nielsen, 1999). Der er derfor behov for at optimere udnyttelsen af næringsstoffer i frilandssohold. Modelberegninger viser, at ændringer i produktionseffektivitet i form af øget antal fravænnede grise per so (output) har begrænset indflydelse på næringsstofbalancen i frilandssohold (Larsen et al., 1999b). Oplagte muligheder er derimod reduktion af foderforbrug (jf. afsnit 4.3.3) bl.a. ved at lade græs udgøre en del af søernes foder (jf. afsnit 5.2), bevarelse af græsdække (jf. afsnit 5.2), reduktion af belægningsgrad samt etablering af tre- eller fire-markssædskifte i stedet for to-markssædskifte (Larsen et al., 1999b). En optimal udnyttelse af næringsstoffer forudsætter en jævn fordeling af næringsstoffer. I en dansk undersøgelse er der fundet meget høje punktbelastninger m.h.t. nitratkoncentration i udvaskningsvandet omkring foderpladsen (Eriksen et al., 1999). Det viser, at en jævnlig flytning af foderpladser rundt i hele foldarealet er nødvendigt for at sikre en jævn fordeling af næringsstoffer i foldene.

 

Tabel 17. kvælstofinput, -output, -balance og -effektivitet for sohold inkl. smågrise i fire frilandsbesætninger, 1998

Gård		9621	9631	9661	9663
DE		46,7	113,4	119,4	44,6
Kvælstof:
N-input: Foder, kg N/DE	Sohold Smågrise	104 86	108 86	106 74	112 89
N-output: Tilvækst, kg N/DE		-53	-50	-50	-55
N-balance: I alt, kg N/DE		137	144	130	146
N-effektivitet: Pct.		28	26	28	27

 

Gårdbalancen for fosfor varierer fra 20 kg P per ha jord på gård 9621 til 76 kg P per ha på gård 9663. De indendørs svinebrug, der er studielandbrug, havde i 1998 en gennemsnitlig positiv P-balance på 13 kg P per ha varierende fra 0 kg til 26 kg P per ha (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999b). Det er således kun gård 9621, der har en lavere gårdbalance end gennemsnittet. Som det var tilfældet for kvælstof skyldes den lave gårdbalance for fosfor på gård 9621 bl.a., at en forholdsmæssig lille andel af tilhørende areal bruges til frilandssoholdet.

 

Tabel 18. Omsætning af fosfor på de fire gårde med frilandssohold (kg P/ha og kg P/DE), 1998

Gård	9621		9631		9661		9663
Ha	66,1		55,4		61,7		29,5
DE		134,8		126,3		119,4		65,3
Stald:                    kg P per: Foder Tilvækst, dyr Husdyrgødning ab dyr Lager: Strøelse Køb, salg og forskydning Mark: Husdyrgødning ab lager* Handelsgdn og udsæd Afgrødeproduktion Gård: Gårdbalance (=markb.)	Ha     48     -0,5 -10     38 3 -21     20	DE 35 -11 24     -0,2 -5     19         10	Ha     42     3 -12     34 4 -12     26	DE 29 -10 19     1 -5     15 2 -5     11	Ha     69     2 -1     71 0,3 -12     60	DE 46 -10 36     1 -0,3     37 0,2 -6     31	Ha     79     2 6     87 1 -11     76	DE 47 -11 36     1 3     39 0,3 -5     35

* Inklusive husdyrgødning afsat af søerne på marken

 

I Figur 11 ses kg P per DE i husdyrgødning ab dyr for de fire frilandssohold i hhv. 1997 og 1998. Denne værdi er faldet markant for gård 9631 og 9663. Gård 9663 havde et markant lavere foderforbrug i 1997 i forhold til 1998, hvilket er årsagen til reduktionen i kg P per DE i husdyrgødning ab dyr. Det markant lavere fosforindhold i gødningen på gård 9631 i 1998 i forhold til 1997 skyldes et markant lavere input af fosfor via foder. Dette fald er ikke opnået som følge af et lavere foderforbrug, men derimod som følge af et lavere indhold af fosfor i det anvendte foder. Således er indholdet af fordøjeligt fosfor i sofoderet faldet fra 6,1 g per FEs i 1997 til 4,2 g per FEs i 1998 og i smågrisefoderet fra 5,9 g per FEs i 1997 til 4,6 g per FEs i 1998.

 

I Figur 12 ses fosforbalancen for de fire frilandssohold i hhv. 1997 og 1998. På alle gårde undtagen på gård 9661 er fosforbalancen i 1998 reduceret i forhold til i 1997. Den markant lavere fosforbalance i 1998 i forhold til 1997 for h.h.v. gård 9631 og 9663 skyldes bl.a. et markant lavere input af P via foder. På gård 9661 blev der i 1998 i modsætning til i 1997 ikke frasolgt gødning, hvilket har medvirket til stigningen i fosforbalancen.

 

I Tabel 19 ses fosforinput, -output, balance og effektivitet for sohold og smågriseproduktionen på de fire frilandssohold.

Tabel 19. Fosforinput, -output, -balance og -effektivitet for sohold inkl. smågrise i fire frilandsbesætninger, 1998

Gård		9621	9631	9661	9663
DE		46,7	113,4	119,4	44,6
Fosfor:
P-input: Foder, kg P/DE	Sohold Smågrise	29 18	15 16	27 19	30 21
P-output: Tilvækst, kg P/DE		-11	-10	-10	-11
P-balance: I alt, kg P/DE		36	21	36	39
P-effektivitet: Pct.		23	33	22	22

 

Fosforbalancen for soholdet inklusiv smågrise varierer fra 21 kg P per DE i besætning 9631 til 39 kg P per DE i besætning 9663. Den relativt lave balance i besætning 9631 skyldes et lavere input af foder-P. Dette skyldes ikke et lavt foderforbrug, men derimod at det foder, der er anvendt til sohold og smågrise på gård 9631 har et væsentligt lavere indhold af fosfor i forhold til det foder, som er anvendt på de andre gårde. Effektiviteten udtrykker for, hvor stor en del af det tilførte fosfor, som udnyttes til vækst. Denne værdi varierer fra 22 pct. i besætning 9661 og 9663 til 33 pct. i besætning 9631.

7 Gårdenes produktionsøkonomi

Økonomien i svineproduktionen på de fire bedrifter var ligesom for dansk svineproduktion generelt væsentligt dårligere i 1998 sammenlignet med tidligere år. Beløbene i Tabel20 er opgjort i kr per årsso bortset fra ’gns. pris per smågris’, ’gns. pris per slagtesvin’, og ’dækningsbidrag per produceret slagtesvin’. For gårde med slagtesvineproduktion er indtægter og omkostninger fra slagtesvineproduktionen fordelt på årssøerne. Traktorer og andre maskiner, som primært anvendes i frilandsproduktionen fx til fodring eller strøning, indgår i ’inventar-sohold’.

Den dårligere økonomi i 1998 skyldes især lavere priser på solgte produkter, dvs. hhv. smågrise og/eller slagtesvin, hvilket resulterede i et væsentligt lavere dækningsbidrag (DB). Gård 9621 er den eneste af gårdene med frilandssohold, som har lavere kontante kapacitetsomkostninger (KKO) i 1998 sammenlignet med 1997. At ikke flere af gårdene har tilpasset KKO til den faldende indtjening skyldes sandsynligvis, at KKO i frilandssoholdet er på et meget lavt niveau sammenlignet med fx indendørs svinebesætninger tilknyttet Studielandbrug (otte svinebedrifter). Det vil sige, at selvom indtjeningen falder, kan KKO ikke begrænses i betydeligt omfang. For de indendørs besætninger er KKO derimod en anelse lavere i 1998 sammenlignet med 1997.

 

Tabel 20. Økonomiske resultater for fire gårde med frilandssohold samt gns. for otte Studielandbrug med indendørs svineproduktion, 1997 og 1998

Gård	9621		9631		9661		9663		Gns-friland		Gns-indendørs
År	1997	1998	1997	1998	1997	1998	1997	1998	1997	1998	1997	1998
Gns. pris/smågris, kr	389	-	451	306	391	307	415	325	412	313	469	313
Gns. pris/slagtesvin, kr	809	579	-	456	812	-	885¹	496¹	835	510	766	609
Dækningsbidrag
Sohold, kr/årsso	4.315	1.978	5.593	1.977	3.337	2.285	3.030	836	4.069	1.769	5.649	2.124
Slagtesvin, kr/prod.sl.svin	181	68	-	-9	466	-	2	-5
I alt, kr/årsso	8.139	3.334	5.593	1.956	4.062	2.285	3.031	811	5.206	2.097	7.288	2.815
KKO
Energi, kr/årsso	140	155	33	46	111	96	104		97	114	300	286
Lønomk., kr/årsso	0	0	911	883	774	934	0	49	421	467	945	943
Bygninger, vedl., kr/årsso	61	101	45	4	6	72	15	54	32	58	91	52
Inventar, vedl., kr/årsso	389	184	148	196	208	184	344	819	272	346	306	190
KKO i alt, kr/årsso	590	440	1.137	1.129	1.099	1.286	463	1.082	822	984	1.642	1.471
Afskrivninger, kr/årsso	918	854	555	803	598	515	557	718	657	723	1.127	1.244
Res. af primær drift, kr/årsso	6.771	2.040	3.901	23	2.365	484	2.011	-989	3.762	390	4.834	104
Fast anlæg (aktiver)
Bygninger, kr/årsso	7.333	7.155	4.619	6.441	5.258	6.655	3.173	4.315	5.096	5.642	12.291	14.900
Inventar, kr/årsso	3.180	2.867	1.903	3.190	2.445	2.080	2.275	2.868	2.451	2.751	3.516	4.111
I alt kr/årsso	10.513	10.022	6.522	9.631	7.703	6.735	5.448	7.183	7.547	8.393	15.807	19.011
Beregnet forrentning²	631	601	391	578	462	404	327	431	453	504	948	1141
Beregnet ejeraflønning	6.140	1.439	3.510	-555	1.903	80	1.684	-1.420	3.309	114	3.886	-1.037

¹	Inklusiv frilandstillæg
²	6 pct. rente

 

Da aktiverne (faste anlæg) havde en betydeligt lavere værdi for gårdene med frilandssohold end for de indendørs besætninger, var det muligt at forrente aktiverne (ved 6 pct. rente) med resultat fra primær drift på to af de fire gårde med frilandssohold. Værdi af faste anlæg (kr per årsso) er relativt højt for gård 9631 sammenlignet med de andre gårde, hvilket øger krav til forrentning, som således ikke kunne honoreres af primær drift i 1998. Gård 9663 adskiller sig fra de øvrige frilandssohold, idet svineproduktionen ikke er hovederhverv.

For frilandssoholdet er KKO og beregnet omkostning til forrentning af faste anlæg således relativt lave sammenlignet med Studielandbrug med indendørs svineproduktion. Dette påvirker totaløkonomien i frilandssohold positivt. Gennemsnitlig beregnet rest til ejeraflønning var lavere for frilandssoholdene end for studielandbrug med indendørs svineproduktion i 1997. I 1998 var gns. beregnet rest til ejeraflønning derimod højere for frilandssoholdene. I 1998 var DB (kr per årsso) lavere i frilandssohold sammenlignet med indendørs brugene, hvilket fortrinsvis skyldes højere stykomkostninger på frilandsgårdene. I nedenstående fokuseres på udvalgte stykomkostinger.

Foderomkostninger (kr per årsso) for gård 9621, 9631 og 9663 er uændret i 1998 sammenlignet med 1997 (Figur 13). For gård 9661 steg foderomkostningerne (kr per årsso), hvilket skyldes, at der i 1997 blev produceret 7 kg’s grise, hvorimod størsteparten af smågrisene først blev solgt ved 30 kg i 1998.

Omkostninger i soholdet (søer og smågrise) til dyrlæge, medicin o. lign. er generelt meget lave (Figur 14). Til sammenligning var omkostning til dyrlæge og medicin i gennemsnit 291 kr per årsso i 1997 og 267 kr per årsso i 1998 for indendørs svinebedrifter med produktionsregnskab (Landboforeningernes Landskontor for Driftsøkonomi cf. Landsudvalget for Svin, 1999). De meget lave omkostninger på gård 9661 i 1997 skyldes salg af pattegrise ved 7 kg. Gård 9663 fik i 1998 konstateret dysenteri, hvilket resulterede i betydelige stigning i omkostning til dyrlæge og medicin (markeret i figuren som ’Ekstra ordinære omkostninger’).

 

Avlsomkostninger er illustreret i Figur 15, hvor nettoomkostninger til orner er beregnet som forskellen mellem indkøbte og solgte/slagtede orner korrigeret for besætningsforskydning. Yderligere indeholder avlsomkostninger omkostninger til inseminering og beregnet omkostning til fodring af orner. Nettoomkostningen til orner er beregnet på grundlag af de faktiske tal fra hver enkelt besætning. Statusforskydning orner er beregnet som den faktiske forskydning i antal orner per bedrift multipliceret med et typetal (2.485 kr per orne). Der er anvendt samme værdi for 1997 og 1998 for at undgå, at prisforskelle i vurdering af besætningsværdi påvirker stykomkostninger til reproduktion. Foderomkostninger til orner er beregnet på grundlag af det faktiske antal orne-foderdage i den enkelte besætning multipliceret med et foderforbrug på 3 FEs per orne per dag. Pris per foderenhed er fastsat til 1,51 kr/FEs i 1997 og 1,42 kr/FEs i 1998 jf. opgørelser fra Landboforeningernes Landskontor for Driftsøkonomi (cf. Landsudvalget for Svin, 1999).

Avlsomkostninger (Figur 15) påvirkes af det anvendte løbesystem, der, som beskrevet andetsteds i nærværende rapport, varierer mellem gårdene. Gård 9621 bruger dynamisk løbning på friland. Dette stiller krav om et relativt stort ornehold (Tabel 21). Gård 9631 skiftede i perioden fra ultimo 1997 til primo 1998 fra dynamisk løbning til inseminering. Samtidig har besætningen været under udvidelse, og der har således været købt ekstra orner til at løbe polte. Gård 9661 har i større udstrækning anvendt KS i 1998 sammenlignet med 1997. Gård 9663 havde i 1997 betydelige omkostninger til ornekøb, hvilket primært skyldes et skift fra inseminering til dynamisk løbning, hvorfor der var behov for opstart af flere orner sammenlignet med tidligere. Det høje omkostningniveau på gård 9663 i 1998 skyldes en betydelig reduktion i antal orner og også i antal søer. Besætningsforskydningen får derfor større økonomisk betydning.

 

Tabel 21. Antal orner per besætning og i forhold til antal søer for fire frilandssohold, 1997 og 1998

Gård	9621			9631			9661			9663
År	1997	1998	1997		1998	1997		1998	1997		1998
Antal årsorner	9,9	8,9	16,0		17,6	18,5		11,9	8,5		2,0
Antal orner/årsso	0,08	0,07	0,07		0,07	0,07		0,04	0,05		0,02

 

Sammenfattende er ovenstående resultater opnået på fire forskellige gårde med frilandssohold, og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, da gårdene kan have/har forskellige mål med produktionen, forskellige baggrunde og forskellige måder at gennemføre produktionen på. Resultaterne kan bruges til at vurdere, hvad der er opnået i de enkelte frilandssystemer, og hvordan udviklingen har været indenfor de enkelte gårde.

Forord

Forskergruppen Bedriftsudvikling og Produktion ved Afd. for Jordbrugssystemer har i sin indsats et bedrifts- og helhedsorienteret sigte med henblik på at analysere potentialet ved forskellige jordbrugsproduktionssystemer i relation til produktion, miljøpåvirkning og produktionsøkonomi. Endvidere søges udviklingsmulighederne for forskellige bedrifter identificeret ved at afdække og kvantificere de vigtigste sammenhænge mellem bedriftens elementer (afgrødeproduktion, husdyrhold og driftsledelse).

I 1996 blev der i denne sammenhæng påbegyndt projektet ’Frilandssvineproduktion’, hvor der fokuseres på udviklingsmulighederne for frilandssohold i Danmark med særlig vægt på analyse af de faktorer, der er af betydning for at opnå stabile produktionsresultater og en acceptabel miljøpåvirkning. Forskningen gennemføres i lighed med en betydelig del af forskergruppens arbejde ved studier på private gårde, her hos fire værter med frilandssohold.

Projektet gennemføres i samarbejde med ’Studielandbrug’, hvor en række nøgledata fra de involverede bedrifter også er tilgængelig for andre forskere og rådgivere. Nærværende rapport indeholder resultater fra det andet års registreringer og analyser.

Alle forsøgsværter, de involverede lokale rådgivere og Driftskontoret for Studielandbrug takkes for et godt samarbejde omkring projektets gennemførelse. Endvidere rettes en tak til forsøgsteknikerne Henning Bjerre, Gunnar Grønning og Helge Yde samt til edb-medarbejder Jytte Christensen og assistent Lene Kirkegaard for medvirken ved databehandling og udarbejdelse af rapporten.

Forskningscenter Foulum		Harald E. Mikkelsen
December 1999		Forskningschef

 

8 Referencer

Berger, F.; J. Dagorn; M. Le Denmat; J.P. Quillien; Vaudelet, J.C. & Signoret, J.P. (1997): Perinatal losses in outdoor pig breeding. A survey of factors influencing piglet mortality. Ann. Zootech., 46: 321-329.

Bille, N.; N.C. Nielsen; J.L. Larsen & J. Svendsen (1974): Preweaning mortality in pigs. 2. The perinatal period. Nord. Vet.-Med., 26: 294-313.

Brown, J.M.E.; S.A. Edwards; W.J. Smith; E. Thompson & J. Duncan (1996): Welfare and production implications of teeth clipping and iron injection of piglets in outdoor systems in Scotland. Prev. Vet. Med., 27: 95-105.

Cameron, R.D.A. (1987): Effects of heat stress on boar fertility with particular reference to the role of the boar in seasonal infertility. In: Barnett et al.(Eds): Manipulating pig production. A.P.S.A., Werribee, Victoria, Australia. Pp. 60-66.

Christensen J. & B. Svensmark (1996): Preweaning mortality: Occurance, age-distribution, predisposing factors, and evaluation of producer-records in 34 swine herds. In: Epidemiological methods applied to multi-farm producer-recorded health data. The Danish Pig Health and Production Surveillance system (HEPS). Ph.D. Thesis. Division of Ethology and Health, Department of Animal Science and Animal Health, Royal Veterinary and Agricultural University, Frederiksberg, Denmark. Pp. 89-112.

Christensen, J. (1999): Beretning 1999. I: Studielandbrug, Årsrapport 1999. Landbrugets Rådgivningscenter. Pp. 7-10

Curtis, S.E. (1970): Environmental - Thermoregulatory interactions and neonatal piglet survival. J. Anim. Sci., 31: 576-587.

Dalgaard, T. (1998): Årets bedrift. Analyse af bedrifter med højt og lavt N-overskud. I: Studielandbrug - Årsrapport 1998. Landbrugets Rådgivningscenter. Pp. 9-14.

Delbor, C. (1999): Interet de la section des dents et de l’injection de fer pour des porcelets nes en plein air. In: Mémoire d’option ”Elevage et Santé”. Ecole Nationale Veterinaire de Nantes. 61 pp.

Edwards, S.A.; W.J. Smith; C. Fordyce & F. MacMenemy (1994): An analysis of the causes of piglet mortality in a breeding herd kept outdoors. The Vet. Rec.,  1: 324-327.

Edwards, S.A. & C. Watson (1997): An approach to investigation the environmental impact of an outdoor pig production system. Livestock Farming Systems 2: 335-340.

Eriksen, J.; S.G. Sommer; S.O. Petersen; I.S. Kristensen & V.A. Larsen (1999): Statusrapport 1999. Næringsstoffer i økologisk svineproduktion med fokus på optimal udnyttelse af næringsstofafsætning fra udendørs sohold. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. 8 pp.

Feenstra, A.A. & M. Andreasen (1999): Health studies in Danish outdoor sow herds. Survey of enteric pathogens and serological screening (in prep).

Foster, J. & S. Higginson (1986): Out for profit. Pig farming, 34 (9): 44-59.

Hancock, R.D. (1988):Clinical observations on seasonal infertility in sows in Cornwall. Vet. Rec., 123: 413-416.

Hennessy, D.P. & P.E.Williamson (1984): Stress and summer infertility in pigs. Aust. Vet. J., 61: 212-215.

Hughes, P.E.; G.P. Pearce & P.H. Hemsworth (1996): Reproduction. In: Taverner, M.R. & A.C. Dunkin (Eds): World Animal Science, C 10. Amsterdam. Pp. 113-140.

Hyologisk Tidsskrift (1999): Nogle vaccinationer/serumbehandlinger i svineholdet 1999/2000. I Hyologisk Tidsskrift, 10: 24.

Kongsted, A.G. & V.A. Larsen (1999): Pattegrisedødelighed i frilandssohold. Rapport 11, DJF. 56 pp.

Kristensen, I.S. (1999): Seniorforsker, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum. Pers. Medd. 

Landbrugets Byggeblade (1997): Love og vedtægter vedrørende miljø. Vejledning vedrørende indretning og drift af udendørs sohold. Gr. nr. 95.03-02. 4 pp.

Landbrugets Rådgivningscenter (1999a): Produktionsøkonomi. Svinehold. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby. 36 pp.

Landbrugets Rådgivningscenter (1999b): Studielandbrug, Gårdrapporter 1998. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby.

Landsudvalget for Svin (1996): Fagligt grundlag for effektivitetskontrollen. Bedriftsløsning. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby. 67 pp.

Landsudvalget for Svin (1999): Årsberetning 1999. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 56 pp.

Larhmann, von K.K. (1990): Ein ”Solarium” für Sauen. Tierzuchter, 42 (4): 156-157.

Larsen, V.A.; P. Nissen & T. Kristensen (1999a): Frilandssohold - Resultater fra gårdstudier - 1997. DJF-rapport nr. 8 (Husdyrbrug). Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum. 85 pp.

Larsen, V.A.;  A.G. Kongsted & I.S. Kristensen (1999b): Næringsstofomsætning og udnyttelse ved frilandssohold. I: Studielandbrug - Årsrapport 1999. Landbrugets Rådgivningscenter. Pp. 44-51.

Lauritsen, H.B. (1998a): Fodring af søer på friland - foderspild. Medd. 386, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning, DS. 6 pp.

Lauritsen, H.B. (1998b): Foderforbrug. Bilag til kursus ’Frilandsproduktion af svin’. 3 pp.

Link, M. (1993): Untersuchungen zur Auswirkung der Stall- und Hüttenhaltung von tragenden und säugenden Sauen auf ausgewählte klinische und physiologische Merkmale. Inaugural-Dissertation, Tierärtztliche Hochschule Hannover. 119 pp.

McGlone, J.J. (1996): Outdoor production and sow productivity. PIGS-Misset, 12 (3): 20-22.

Mortensen, B.; V. Ruby; B.K. Pedersen; J. Smidth & V.Aa. Larsen (1994): Outdoor pig production in Denmark. Pig News and Inform., 15 (4): 117N-120N.

Nielsen, N.C.; K. Christensen, N. Bille & J.L. Larsen (1974): Preweaning mortality in pigs. 1. Herd investigations. Nord. Vet.-Med., 26: 137-150.

Nielsen, A.H. (1999): Næringsstoffer, produktion og penge. Næringsstofbalancer i 1998. I: Studielandbrug - Årsrapport 1999. Landbrugets Rådgivningscenter. Pp. 11-18.

Nørgaard, E. (1999): Konsulent, Landskontoret for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter. Pers. medd.

Paul, P.S. & W.L. Mengeling (1986): Vaccinationn of Swine with an inactivated porcine parvovirus vaccine in the presence of passive immunity. JAVMA, 188: 410-413.

Pedersen, P.N. & V. Ruby (1994): Årsager til udsætning af søer. Erfaring 9411, Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DS. 6 pp.

Pedersen, P.N. & F. Thorup (1995): Analyse af besætningens reproduktionsresultater i bedriftsløsningens rapportgenerator. Notat 9524, Landsudvalget for Svin, DS. 17 pp.

PIC (1997): PIC UK Pig Management Yearbook 1996-1997.

Roepstorff, A. (1999): Nematodebelastning hos udegående danske svin. Bilag til Den Danske Dyrlægeforenings Årsmøde, Sept. 1999. 3 pp.

Scholten, J.A. & R.M. Liptrap (1978): A role of the adrenal cortex in the onset of cystic ovarian follicles in the sow. Can. J. Comp. Med., 42: 525-533.

Sehested, J.; K.K. Breinhild; K. Søegaard & V. Danielsen (1999): Græsningssystemer og søers græsoptagelse på friland - foreløbige resultater fra Rugballegård. I: Jakobsen, K. & V. Danielsen (Eds.): Temamåde vedr. Grovfoder og fiberrige fodermidler til svin. Intern Rapport nr. 117, DJF. Pp. 14-20.

Smidth, J. (1996): Farehytter til udendørs sohold. Medd. 336, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning. DS. 8 pp.

Smidth, J. & F. Udesen (1995): Udendørs sohold. Rapp. nr. 6, Landsudvalget for Svin, DS. 30pp.

Spitschak, K. (1997): Fruchtbarkeits- und Aufzuchtleistungen von Sauen mit Ferkeln in der Freilandhaltung. Arch. Tierz., 40 (2): 123-134.

Thorsen, E. (1999): Rapport over E-kontrollens resultater. Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningskontor, Notat nr. 9914, 4pp.

Thorup, F. (1998): Kuldudjævningens betydning for fravænningsvægten. Erfaring nr. 9804. Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 7 pp.

Vaillancourt, J.-P; T.E. Stein; W.E. Marsh, A.D. Leman & G.D. Dial (1990): Validation of producer-recorded causes of preweaning mortality in swine. Prev. Vet. Med., 10: 119-130.

Waddilove, A.E.J. & J.D. Wilkinson (1994): Outdoor pigs - Practical health problems. Pig Journal, 33: 62-78.

Wheeler, G.E. (1986): Reproductive problems i outdoor pigs. The Pig Vet. Soc. Proc., 18: 41-61.

Østergaard, H.S.; R. Hørfarter & L. Knudsen (1995): Kvælstofbalance og -tab ved udendørs sohold. Miljøprojekt nr. 315, Miljø- og Energiministeriet Miljøstyrelsen. 82 pp.

Gårdrapport, studielandbrug nr. 9621

 

Arne Mikkelsen

Hovedgaden 13, Lime

8544 Mørke

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise og slagtesvin
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1994
Jord:	66,6 ha JB 1, JB 3 samt JB 4 Soholdet indgår i et 2-marks sædskifte
Sædskifte:	2-marks sædskifte med sohold, veksler mellem korn til modenhed og rent græs til søer. De resterende marker: Vinter-/vårbyg, hvede, ært og raps
Folde/bygninger:	Løbeafdeling: Udendørs med dynamiske grupper Højdrægtighedsafdeling: Udendørs med dynamiske grupper Fareafdeling: Udendørs med enkelt farefolde Smågriseafdeling: Indendørs straw-flow system Slagtesvineafdeling: Indendørs med hhv. delvis spaltegulv og fuldspaltegulv
Besætning:	Konventionel sobesætning med 125 årssøer Anvendte soracer: PIC LY, PIC Camborough 12 Anvendte orneracer: PIC 409 Der praktiseres 1 uges holddrift
Arbejdskraft:	Ejer

Årsresultat for 1998 og 1997

	Gården			Pr. årsso			Pr. ha
	1998	1997	1998		1997	1998		1997
Produktion: - Smågrise, stk. - Slagtesvin, stk. - Andre svin, kg - Afgrøder, FEs - Teoretisk selvforsyning*, % Næringsstofbalance: - Kvælstofoverskud, kg N - Fosforoverskud, kg P Økonomi: - Dækningsbidrag, kr. - Driftsoverskud, kr.	2.673 2.607 13.750 388.926 45     11.831 1.357     796.666 419.940	2.680 2.707 15.100 310.119 36     15.290 1.716     1.405.136 967.332	21,4 20,9 110 3.111       95 11     6.373 3.360		20,9 21,1 118 2.423       119 13     10.978 7.560	5.840       177 20     11.944 6.296		4.656       230 26     21.089 14.529

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug

 

Produktionens forløb

Søerne går udendørs i hele produktionscyklus, hvorimod smågrisene og slagtesvinene er indendørs. Systemet er baseret på én uges holddrift med ca. fem søer i hvert hold.

Farefoldene (1 til32, jf. foldskitse) er placeret tættest på ejendommen med det formål at lette overvågningen af søer, der farer. Efter fravænning flyttes smågrisene til indendørs smågriseafdeling med strawflow, og søerne fordeles i de to flushingfolde (43 og 45) efter størrelse. Søerne opholder sig i flushingfolden, hvor de har tæt kontakt til ornerne i løbefoldene, i ca. 3 dage. Herefter flyttes søerne ind i løbefoldene (33 og 35) fordelt efter størrelse, med de mindste i den ene fold og de største i den anden fold. I løbefoldene er der tre orner i hver fold. Cirka fire uger før forventet faring flyttes søerne til højdrægtighedsfolden, hvor foderstyrken sættes op efter behov. De højdrægtige søer flyttes i enkelt farefolde 6-10 dage før faring.        

Alle sopolte indkøbes til besætningen. Der indsættes ca. 15 sopolte, der er ca. 150 dage gamle, hvert kvartal. Ved levering ringes og vaccineres poltene (jf. afsnit 3). Poltene anbringes ca. to uger i træningsfold, før de indsættes i fold nr. 36, der udelukkende anvendes til polte. Når producenten vurderer, at de har den rette størrelse, flyttes poltene til fold nr. 37, hvor de løbes efterhånden, som de udviser brunst.

 

Det ses, at det vægtede gennemsnit for huld generelt har været lavere i 1998 i forhold til i 1997. Der er observeret en del søer med huld under middel. Det tyder derfor på, at foderoptagelsen ikke har været tilstrækkelig i 1998.

I forhold til sidste år er producerede smågrise pr. årsso steget med 0,5 gris fra 20,9 til 21,4 stk. Der er sket en lille stigning i antallet af fravænnede grise pr. kuld som følge af en lille stigning i antallet af levendefødte pr. kuld. Alle grise, der ved første inspektion af hytterne er døde, bliver registreret som dødfødte. En del af de grise er formentlig først døde efter fødsel, hvorfor antallet af levendefødte formentlig reelt er højere end 11,3 stk. pr. kuld. Det totale antal fødte grise ligger på 12,6 stk per kuld.

 

Den totale pattegrisedødelighed per kvartal hhv. 1997 og 1998 er vist i Figur 2. Der ses et fuldstændigt identisk mønster for 1997 og 1998 med en stigning i dødelighed i 1. kvartal, dvs. i vintermånederne. Det tyder således på, at der bør fokuseres mere på pattegrisenes termiske miljø i vinterperioden, fx ved at strø hyppigere og eventuelt med større mængder halm. Der er ca. anvendt 20 kg halm per hytte før faring suppleret med 10 kg halm per hytte per uge efterfølgende i diegivningsperioden.

Reproduktionsresultaterne er ikke væsentlige forskellige fra 1997. Faringsprocenten per kvartal hhv. 1997 og 1998 er vist i Figur 3. Faringsprocenten ligger stadigvæk lavt på 74 pct. Som det ses i Figur 3, er faringsprocenten især lav i fjerde kvartal, hvor den både i 1997 og 1998 har ligget under 65 pct.

 

Da faringsprocenten afspejler succesen af løbninger ca. fire måneder tidligere, er det løbningerne i sommerperioden, der har været uden succes. I afsnit 4.3.1 diskuteres mulige årsager til årstidsvariationen.

Antallet af spildfoderdage pr. kuld er med 19 dage stadigvæk på et højt niveau. Dette er en naturlig følge af en lav faringsprocent. I Tabel 1 ses fordelingen af antal og procent søer, der er udsat forskellige tidspunkter efter løbning. Det ses, at seks søer svarende til 40 pct. af alle udsatte søer først er blevet udsat senere end 90 dage efter løbning. Dette er implicit medvirkende til at hæve antallet af spildfoderdage.

 

Tabel 1. Antal og procent søer udsat <31, 31-60, 61-90, 91-120 eller >120 dage efter løbning

Antal dage fra løbning til udsætning:	<31	31-60	61-90	91-120	>120
Udsatte søer, antal	5	4	0	3	3
Udsatte søer, procent af udsatte	33	27	0	20	20

 

Grupperne er dynamiske, hvorfor der indtil flytning i højdrægtighedsfold efter ca. 12 uger, er konstant ornekontakt. Det tyder således på, at ornerne i foldene ikke er tilstrækkelige funktionsdygtige/aktive og/eller, at der er for stor indbyrdes konkurrence mellem ornerne. En anden mulighed er, at søerne ikke kommer i brunst. Flere undersøgelser indikerer, at stress kan forårsage, at søer ikke udviser klare brunsttegn eller simpelthen ikke kommer i brunst (Esbenshade & Day, 1980; Hemsworth et al., 1986). Idet der bliver indsat nye søer i gruppen hver uge, skal der hele tiden dannes ny rangorden, hvilket vil give en del uro. Især for de lavest rangerende søer, kan sammensætningen muligvis udgøre en stressfaktor (Morméde, 1990).

I smågrisestalden er den daglige tilvækst faldet fra 404 gram i 1997 til 369 gram per dag i 1998, formentlig pga. lungesyge. Procent døde smågrise er derimod ikke ændret væsentligt i forhold til i 1997. 

Medio 1998 ophørte brugen af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin. Dette har tilsyneladende ikke ændret den daglige tilvækst væsentligt, der med 822 g tilvækst per dag stadigvæk ligger på et højt niveau. Foderforbruget er heller ikke ændret væsentligt i forhold til 1997. Antallet af døde slagtesvin samt bemærkninger for brysthindear er imidlertid steget. Muligvis kan dette være en følge af PRRS, der blev konstateret i besætningen i slutningen af året.

Økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998 og 1997

Økonomi - besætning	---------------  1998  ---------------		--------------  1997  ----------------
	I alt	Per årsso	I alt	Per årsso
Indtægter, kr
Dyr	1.694.557	13.556	2.426.552	18.957
Omkostninger, kr
Dyr	83.071	665	161.724	1.263
Foder	1.073.912	8.591	1.138.870	8.897
Dyrlæge	26.494	212	24.743	193
Andet	21.120	169	24.314	190
Besætningsforskydning	73.149	585	35.094	274
Dækningsbidrag, kr	416.811	3.334	104.1807	8.139

 

Bemærkninger til de økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998

Indtægter fra svineproduktionen var væsentligt lavere i 1998 sammenlignet med 1997. Omkostninger til indkøb af dyr er næsten halveret for derved at tilpasse omkostningsniveauet til faldende indtægter. Da produktionsomfanget har været næsten uændret, har det ikke været muligt at sænke foderomkostninger. Dyrlægeomkostningerne er i forvejen på et lavt niveau og kan således vanskeligt sænkes yderligere.

Græsdække i 1998

De nye arealer, som søerne blev flyttet på i slutningen af marts, blev etableret ved udsåning af græsblanding 53 også kaldet griseblanding (jf. afsnit 5.2). Græsblandingen stammer dels fra udlæg sået i efteråret 1996 i hhv. 4,4 ha. i vinterbyg og dels fra 3,3 ha 1. års brakmark. Der blev afpudset i efteråret 1997.

I nedenstående figurer ses procent græsdække i hhv. farefolde (Figur 4) og løbefolde (Figur 5) i 1997 og 1998.

 

Procent græsdække lå på et meget lavt niveau i begyndelsen af 1998 indtil foldskiftet i slutningen af marts. Dette skyldes bl.a., at søerne havde gået på de samme arealer siden efteråret 1996. Efter foldskiftet i 1998 har græsdækket holdt sig stabilt i hele sommerperioden på omkring 80 pct. i farefoldene og omkring 70-80 pct. i drægtighedsfoldene. De 20-30% ubevokset ligger ved hytter og fastliggende foderpladser. Ved udgangen af året faldt græsdækket til omkring 70 pct. i farefoldene og helt ned til 30 pct. i de øvrige folde. Store nedbørsmængder i 4. kvartal 1998 er formentlig årsag til dette fald.

 

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1998

Mark	Areal ha	--------  Gødskning  ---------		Maskinst. kr./ha		Udbytte hkg/ha	Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn. Kg N/ha	Handelsgødn Kg N/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Vinterbyg Vinterhvede Vinterraps Markært Brak m græs Grovfoder: Græs	8,1 9,6 23,6 5,6 9,1 3,1     7,6	- 140 156 147 - -     -	39 69 90 142 - -     55	824 1011 934 707 529 -     359		64 61 76 36 48	7.883 7.924 8.059 9.904 7.217		6.080 5.591 5.563 6.775 5.192 2.541
I alt salgsafg: 59,1ha		Bidrag:        320.183 kr			Grovfoder: 7,6 ha

 

Bemærkninger til afgrødeproduktionen i 1998

Sædskiftet var i 1998 delt op, så i alt 76 pct. af arealet blev dyrket med korn til modenhed og 8 pct. med raps. I det resterende areal var der græs, således at 11 pct. af totalarealet var med græs til søer og 5 pct. af arealet med brak.

Vinterbyg og vinterhvede gav gennemsnitligt kerneudbytte på 61 hkg. Der er sprøjtet 3-6 gange typisk med ca. kvart dosering. Vinterhvedemark 5 blev sprøjtet med Round-up 2000, og selve afgrødens behandlingsindeks (BI) var 3,5. Der kunne ikke konstateres sygdomme eller skadedyr ultimo juni.

Der var ingen positiv effekt af tidlig såning eller efter vinterrapsforfrugt. Mark 8 efter vinterraps blev dog først høstet den 10. september og høstbesvær/vådt korn kan være medvirkende faktorer til øget høsttab.

Vinterraps gav gennemsnitsudbytte på 36 hkg/ha.

Vårbyg med kløvergræsudlæg efter grisefolde gav et højt udbytte på 64 hkg. Et passende aks antal på 545 aks/m² tyder på passende gødskning trods kun 39 handelsgødning N/ha. 1/3 af arealet havde over 650 aks/m² og ¼ af arealet havde 450 aks/m², hvilket viser den uensartede gødnings/foderafsætning efter frilandsgrisene. Der er altså stor forfrugtsvirkning efter griseafgræsning. Udlægget var veletableret med knap 30% bælgplanter og 10 cm’s højde inden vinteren.

Ært gav ligeledes et højt udbytte på 48 hkg/ha.

 

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1998

					Å		Jordprøver				Gødskning
					e		Udt. 1/10-95						Kg/ton			Udb		N					P		K
Mark		Afgrøde	Forfrugt		k	Ha	JB	Rt	Pt	Kt		Art		pr ha			Mdr		% udn	-  kg/ha  -
Modenhed:
1	Vinterbyg		Vårbyg			1,6	4	6,3	6,3	23		N 25 4S			175		3			43
		Hanna										Svinegylle			25		4		64	91				37		71
2	Vinterbyg		Hvede			8,0	4	6,2	4,4	11		N 25 4S			302		3			74
		Hanna										Svinegylle			25		4		64	91				37		71
5	Vinterhvede		Vinterhvede			10,3	4	6,2	3,7	16		N 25 4S			428		4			105
		Harrier										Svinegylle			25		4		64	91				37		71
8	Vinterhvede		Vinterraps			9,9	4	6,4	3,6	9		N 25 4S			276		3			68
		Ritmo										Svinegylle			30		4		64	108				44		85
9	Vinterhvede		Vinterhvede			3,4	3	6,2	3,2	7		N 25 4S			425		4			105
		Ritmo										Svinegylle			30		4		64	108				44		85
12	Vinterraps		Vinterbyg		2	5,6	4	-	4,0	15		Svinegylle			25		9							37		71
		Capitol										N 25 4S			228		3			56
												N 25 4S			350		4			86
4	Vårbyg + udl		Gr. m. grise			8,1	3	5,8	4,6	12		25- 2- 9 3S					5			39				3		14
		Henni+Laura+rivendel
6	Markært		Vinterbyg			9,1	4	5,8	3,9	8		0-5-171Mg9SCuB			220		3							10		36
		Aladin
Græsmarksafgrøder:
3	Græs m. grise		Brak m. græs		1	7,6	4	6,1	5,3	19,8		25- 2- 9 3S			222		4			55				4		19
10	Brak m græs		Vår- og vinterbyg			3,1	1	6,5	3,1	8,1		0

Åek. År efter kløver

 

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1998

						Jorddækning, %			Planter/ arealenh.				Sygdomme, %														Nettoudbytte pr. ha
		Sprøjt-				Kultur		Ukr.		Ukr. 3 Dom				angrebne				blad-																						Eft.
Afg/	Så-	ninger				Bælg. Øvr.		+						planter				dæk-									Kerne							Halm							afgr.
Mark	dato	Ant.		Mdr.				Udl.	Kult.					d.   23/6				ning			BI¹
									Aks	Stk.			Mel-				Sep-			Svam-
Modenhed:									/m²	/m²			dug				toria			pe								hkg							hkg
Vinterbyg
1	1-10	4		10-11+5		-	99	0		3			0							0			1,6					64							nedmuldet
2	6-9	5		10-11+5		-	99	0		2			0							0			1,9					60							48
Vinterhvede
5	20-9	6		10+4-6			98	1	646	18			0							0			4,5					81							49
8	10-9	4		10+5-6			99	0	594	18			0							0			2,9					73							nedmuldet
9	12-9	3		10+5-6			97	0	592	21			0							0			1,8					72							nedmuldet
Vinterraps
12	16-8	3		9+11+5																			2,2					35,5
Vårbyg m. udlæg
4	10-4	3		5-6			97	0+0	545	7			0				2)			0			2,1					64							20									5
Ært									Ært/m²
6	25-3					97	0	0	42	3			0							0			2,7					48							nedmuldet
Græsmarksafgrøder:
3	Græs m. grise					3	71	9
10	Brak m. græs

¹ Behandlingsindex

² 10% angrebne planter med lus d. 1/7

 

Gårdrapport, Studielandbrug nr. 9631

Kåre Bonde Olesen

Fristrupgård

Kokkedalsvej 51

9640 Brovst

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise, der sælges som UK-grise. En kort periode i 1998 produktion af slagtesvin
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1995
Jord:	55,4 ha JB 2 samt JB 4 Soholdet indgår i et 2-marks sædskifte
Sædskifte:	2-marks sædskifte med sohold veksler mellem korn til modenhed, hvedehelsæd eller byg/ært helsæd og rent græs til søerne. De resterende marker: korn til modenhed og markært
Folde/bygninger:	Løbeafdeling: Udendørs med dynamiske grupper Drægtighedsafdeling: Udendørs med dynamiske grupper Fareafdeling: Udendørs med enkelt farefolde og ultimo 1998 desuden fælles farefolde Smågriseafdeling: Indendørs system med hhv. strawflow og dybstrøelse Slagtesvineafdeling (midlertidig): Indendørs med dybstrøelse
Besætning:	MS-sobesætning med 249 årssøer Søer er af racen PIC Camborough 12, orner er PIC 401 eller YY Der praktiseres 2,5 ugers holddrift (under indkøring)
Arbejdskraft:	Ejer, 1 fodermester og 1 løs medhjælper.

Årsresultat for 1998 og 1997

	Gården			Pr. årsso			Pr. ha
	1998	1997	1998		1997	1998			1997
Produktion: - Smågrise, stk. - Slagtesvin, stk. - Andre svin, kg - Afgrøder, FEs - Teoretisk selvforsyning, % Næringsstofbalance: - Kvælstofoverskud, kg N - Fosforoverskud, kg P Økonomi: - Dækningsbidrag, kr. - Driftsoverskud, kr.	5.445 615 37.740 194.562 23     18.751 1.442     703.550 -41.754	4.945   26.180 146.832 24     13.850 2.353     1.365.912 706.859	21,9 2,5 152 781       75 8     2.825 -168		22,7   120 674       64 11     6.266 3.242	3.512         338 26     12.699 -754		3.345         315 54     31.114 16.102

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug

 

Produktionens forløb

Alle søer går udendørs i hele produktionscyklus. Smågrisene bliver efter fravænning flyttet i indendørs smågriseafdeling med dybstrøelse/strawflow. I en kort periode i 1998 er der opfedet slagtesvin i en ny drægtighedsstald. To-en-halv uges holddrift med ca. 40-45 søer i hvert hold er under indkøring.

Farefoldene (04-01 til 04-41, jf. foldskitse) er placeret tættest på ejendommen med det formål at lette overvågningen af søer, der farer. Ved fravænning flyttes søerne i flushingfold (8-11), hvor de opholder sig i ca. fire dage. Herefter flyttes de til løbefoldene. Som udgangspunkt flyttes der ikke flere søer i en løbefold, end der er orner i folden. Cirka en måned før forventet faring flyttes søerne i højdrægtighedsfold (15-02 eller 16-02). De højdrægtige søer indsættes i farefolden ca. 6-10 dage før faring.

Der indkøbes sopolte, der vejer ca. 30 kg ved indkøb. Der købes ca. 25 stk. hver 6. uge. Derudover overføres der ca. ti stk. hver 6. uge fra egne smågrise. Poltene flyttes til træningsfold (5-04) ved fire til fem måneders alderen og bliver i den forbindelse ringet samt vaccineret (jf. afsnit 4.2). Når poltene er syv til otte måneder, flyttes de til poltefoldene (5-02 og 5-03), hvor de introduceres til en orne.

 

 

I modsætning til de andre tre besætninger er der ikke en årstidsvariation i procent pattegrisedødelighed Det tyder således på, at det vha. korrekt strøprocedure er muligt at holde hytterne tørre hele året på trods af perioder med meget nedbør og ringe græsdække. I og med, at besætningen er beliggende på mere lerfattigt jord, er der imidlertid mindre risiko for dannelse af mudder, der med søerne kan bringes ind i hytterne og dermed forringe det termiske miljø for pattegrisene.

Faringsprocenten er faldet med fire procentpoint i forhold til sidste år til 79 pct. og ligger således på et relativt lavt niveau. I Figur 3 ses faringsprocenten fordelt på de fire kvartaler i hhv. 1997 og 1998. Lige som sidste år er faringsprocenten årstidsafhængig med laveste værdi i 1. og 4. kvartal. Mulige årsager til årstidsvariationen er nævnt i afsnit 4.3.

Antallet af spildfoderdage ligger stadigvæk på et meget lavt niveau med 11 dage pr. kuld på trods af den forholdsvise lave faringsprocent. Dette er et tegn på, at ornerne får befrugtet omløbere relativt hurtigt samt, at ikke-drægtige søer og søer med manglende brunst udsættes hurtigt. Unge søer flyttes til en anden gruppe af orner efter to omløbninger. I Tabel 1 ses fordelingen af antal og procent søer, der er udsat forskellige tidspunkter efter løbning. Det ses, at hovedparten af omløberne bliver udsat tidligere end 60 dage efter løbning. Det tilstræbes at udsætte unge søer efter 3. omløbning og ældre søer efter 2. omløbning.

 

Tabel 1. Antal og procent søer udsat <31, 31-60, 61-90, 91-120 eller >120 dage efter løbning

Antal dage fra løbning til udsætning:	<31	31-60	61-90	91-120	>120
Udsatte søer, antal	12	6	3	1	2
Udsatte søer, procent af udsatte	50	25	13	4	8

 

Sammenlignet med 1997 er den daglige tilvækst i smågrisestalden stort set uændret, på trods af et ophør med brug af vækstfremmer primo 1998. Dødeligheden blandt smågrisene er derimod steget fra 1,7 til 2,1 pct., men ligger dog stadigvæk på et lavt niveau. Muligvis skyldes dette en kunstig ammeso, der med succes anvendes til de mindste af smågrisene de første par dage efter fravænning. Forbruget af smågrisefoder er derimod steget fra 52 til 67 FEs pr. produceret smågris. Dette skyldes, at de grise, der er overført til egen slagtesvineproduktion har haft en meget høj afgangsvægt (57,7 kg).

I modsætning til i 1997 har der i 1998 i en kort periode været en produktion af slagtesvin, hvorfor der er sket en overførsel af grise fra smågriseafdelingen. Produktionen blev iværksat som følge af, at den faste aftager af smågrisene ophørte samarbejdet.

 

Økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998 og 1997

Økonomi - besætning	--------  1998  --------		---------  1997  ---------
	I alt	Per årsso	I alt	Per årsso
Indtægter, kr
Dyr	1.812.052	7.277	2.342.559	10.746
Besætningsforskydning	197.537	793	87.700	402
Omkostninger, kr
Dyr	260.210	1.045	195.632	897
Foder	1.162.444	4.668	934.359	4.286
Dyrlæge	34.810	140	25.878	119
Andet	65.121	262	55.174	253
Dækningsbidrag, kr	487.004	1.956	1.219.216	5.593

 

Bemærkninger til de økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998

Den betydeligt lavere indtægt fra svineproduktionen i 1998 sammenlignet med 1997 har ikke umiddelbart ført til lavere omkostninger (kr per årsso), tværtimod er alle omkostningsposter i nedenstående tabel steget fra 1997 til 1998. De øgede omkostninger skyldes besætningsudvidelse, og dermed indkøb af polte, hvilket også øger foderomkostninger opgjort i kr per årsso.

Græsdække i 1998

De nye arealer, som grisene blev flyttet på i slutningen af hhv. februar (jf. Figur 4) og marts (jf. Figur 5), blev etableret ved udsåning af blanding nr. 53. Græsblandingen blev sået som udlæg i hhv. byg/ært-helsæd i foråret 1997 (mark 4 og 15) og i vinterhvede i foråret 1997 (mark 16). Enkelte græsmarker (fold 8-11 og 8-12) er anvendt til grise siden efteråret 1996. Mark 5 har været i brug til grise siden 1995, men belægningsgraden har generelt været lav i disse folde, men alligevel var der kun græs på ca. 25% af arealet.

I nedenstående figurer ses procent græsdække i hhv. farefolde (Figur 4) og løbefolde (Figur 5) i 1997 og 1998.

 

 

Procent græsdække lå på et meget lavt niveau i begyndelsen af 1998 indtil foldskiftet i foråret. Dette skyldes bl.a., at søerne havde gået på de samme arealer siden efteråret 1996. Efter foldskiftet i 1998 har græsdækket ligget stabilt i hele sommerperioden på omkring 70 til 80 pct. I sommerperioden var der betydelig stængeldannelse i farefoldene. Ved udgangen af året faldt græsdækket til omkring 60 pct. i farefoldene og ned til 50 pct. i de øvrige folde. 

 

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Mark	Areal ha	Gødskning			Maskinst. kr./ha	Udbytte per ha		Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn kgN/ha	Handelsgødn kgN/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Vinterhvede Vinterrug Markært Brak m græs Grovfoder: Helsæd, vårbyg/ært Rent græs, afg.	13,4 6,2 6,5 9,9 2,4 2,3 14,7	41 71 97 - - - -	51 178 108 - - - -	198 1.998 2.521 679 - 2.166 -		Hkg 44 48 66 54 FEs 3.6171)		6.456 6.982 6.982 7.741	3.078 2.843 2.368 4.643 2.751
I alt salgsafgrøder: 38,4		Bidrag: 126.832 kr					Grovfoder:      17,0 ha

¹ FEs

 

Bemærkninger til afgrødeproduktionen i 1998

Sædskiftet var delt op, så der på 47 pct. af arealet var korn til modenhed, på 18 pct. af arealet markært og på 26 pct. græs til søer. Det resterende areal blev brugt til helsæd og brak.

3. års vinterhvede gav et moderat udbytte på 48 hkg. Tre gange sprøjtning med ca. 1,3 liter Tilt Mega Turbo var ikke tilstrækkelig til at kontrollere meldug angrebet, hvor de to øverste blade plus aks var knap 10 pct. dækket med meldug ultimo juni, syv dage efter sidste sprøjtning.

2. års rug gav et højt udbytte på 66 hkg/ha.

Vårbyg gav middelt udbytte på 48 hkg. Byggen efter grise var tæt med omkring 800 aks/m². Mark 12 blev sprøjtet med glyphosat.

Ært gav et højt udbytte på 54 hkg/ha. Begge marker var helt renholdte og der blev bekæmpet kvik, hvilket forklarer det høje behandlingsindex.

 

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1998

										Å		Jordprøver					Gødskning
										e		Udt. 1/10-98						Kg/ton		Udb.	N		P	K
Mark		Afgrøde	Forfrugt							k	Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art		pr ha		Mdr.	% udn	-  kg/ha  -
Modenhed
10	Vinterhvede				Vinterhvede						5,0	4	6,6	3,1	6,8	Dybstrøelse			15	9	17	8	20	32
		Ritmo														N 25 5S			330	3		81
																N 25 5S			400	4		98
16	Vinterhvede		Helsæd								1,2	4	7,0	5,3	8,2	Dybstrøelse			15	9	17	15	48	58
		Ritmo														N 25 5S			500	3		123
																Svineajle			50	4	64	52	13	51
																N 25 5S			200	4		49
9	Rug					Vinterrug					3,5	2	5,6	5,1	3,6	Dybstrøelse			15	3	10	9	79	82
		Dominator+Esprit														N 25 5S			170	3		42
																N 25 5S			250	4		62
11	Rug				Vinterrug						1,2	2	7,3	3,5	5,4	Dybstrøelse			15	9	17	15	48	58
		Dominator+Esprit														Svineajle			50	4	64	52	13	51
																N 25 5S			450	4		111
17	Rug		Vinterug								1,8	4	6,7	4,7	7,8	Dybstrøelse			15	9	17	8	16	32
		Dominator+Esprit														N 25 5S			175	3		43
																N 25 5S			300	4		74
1	Vårbyg		Vårbyg								1,2	4	6,5	4,5	7,3	N 25 5S			380	3		94
		Bartok														Dybstrøelse			20	3	20	21	42	94
12	Vårbyg		Vårbyg								3,4	4	7,5	2,9	7,2	Dybstrøelse			15	4	20	17	34	75
		Bartok														N 25 5S			400	4		98
21	Vårbyg		-*								1,6	4	7	2,3	6,8	14-3-18			583	5		79	18	103
		Bartok														1mg9S Cu B
2	Vårbyg m udl				Grise					1	1,6	4	6,1	5,2	10,8	Dybstrøelse			5	4	20	5	11	24
		Bartok+blanding 53														N 25 5S			150	4		37
3	Vårbyg m. udl			Grise						1	2,2	4	6,1	6,2	21,4	Dybstrøelse			5	4	20	5	11	24
		Bartok+blanding 53														N 25 5S
6	Vårbyg m udl			Grise						1	1,7	2	6,6	6,2	10,4	Dybstrøelse			5	4	20	5	11	25
		Bartok+blanding 53														N 25 5S			100	4		25
7	Vårbyg m udl					grise				1	1,7	2	6,0	9,2	9	Dybstrøelse			5	4	20	5	11	25
		Bartok+blanding 53														N 25 5S			100	4		25
19	Markært		-*								4,4	4	6,5	4,1	7	0- 4-21			455	3			18	95
		Profi														1mg 7S Cu
20	Markært		-*								5,5	4	6,4	5,7	9,5	0- 4-21			455	3			18	95
		Profi														1mg 7S Cu
Helsæd:
15	Byg/ært+u.			Grise							2,3	4	6,9	4,3	6				0
		Bartok+Baccara+Bl. 53
Græsmarksafgrøder:
Fl.	Græs til grise										14,7	4+2
Fl	Udlæg										7,2	4+2
10	Brak, varig græs										0,6	4							0
18	Brak, varig græs										1,8	4							0

Fl.: Flere marker  Å.e.k.: År efter kløvergræs

 

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1998

						Jorddækning, %			Planter/ arealenh.			Sygdomme, %														Nettoudbytte pr. ha
		Sprøjt-				Kultur		Ukr.		Ukr.		angrebne						blad-
Afg/	Så-	ninger				Bælg. Øvr.		+		3		planter						dæk-							Kerne									Halm
Mark	Dato	Ant.		Mdr.				Udl.	Kult.	dom								ning		BI1)
									Aks	Stk.		Mel-						Svam-
Modenhed:									/m²	/m²		dug						pe				hkg							hkg
Vinterhvede
10	10-9	6		10+5-8		-	99	0	459	78		80						8,3		2,5		48								30
16	10-9	5		10+5-6		-	99	0	549	13		95						5,8		2,3
Rug
9	25,9	5		10+4-5			99	0	510	5		0						0		2,0
11	25-9	5		10+4-5			99	0	565	14		0						0		1,8		66								35
17	25-9	5		10+4-5			99	0	454	0		0						0		1,9
Vårbyg
1	19-3	1		5			99	0	734	0		0						7,3		1,0		45								25
12	23-4	2		5+8			86	14	544	64		0						2,5		42		25
21	25-4	2		5+6			86	3	614	22		2						2,9		51		28
Vårbyg+udl.
2	28-3	1		5			99	0+0	865	3		0						1,0		1,0		45								20
3	28-3	1		5			98	0+1	829	6		1						1,0		1,0		42								20
6	8-4	2		5+6			98	1+1	902	15		0						0		2,2		42								20
7	2-4	2		5+6			95	1+3	763	14		0						0		2,2		42								20
Ært
19	20-3	3		4-5+8		99	-	0	-	0								0		3,0		54								nedmuldet
20	20-3	4		4-5+8		99	-	0	-	0								0		3,3
Helsæd
Byg+ært
15	15-4	1		5		43	55	2		28								0		0,8		40
Græsmarksafgrøder:
Grisefolde						0	60	6
Udlæg						0	83	5
Varig græs						0	40	60	(kvik & mælkebøtte)

² Behandlingsindeks

 

Gårdrapport, Studielandbrug nr. 9661

Claus Sandersen

Nordvang

Ejstrup Møllevej 15, Asferg

8990 Fårup

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1994
Jord:	61,7 ha JB 3 Soholdet indgår i et 2-marks sædskifte
Sædskifte:	2-marks sædskifte med sohold veksler mellem korn til modenhed og rent græs til søer De resterende marker: Vårbyg og vinterrug
Folde/bygninger:	Løbeafdeling: Indendørs med KS Drægtighedsafdeling: Udendørs med stabile grupper Fareafdeling: Udendørs med enkelt farefolde til gylte og fælles farefolde til de resterende søer Smågriseafdeling: Indendørs med dybstrøelse
Besætning:	SPF-besætning med 313 årssøer Søer er af racen LY, YL, LYL, DYL og orne YD, DD (KS) Der praktiseres 2 ugers holddrift
Arbejdskraft:	Ejer samt 1 medhjælp

 

Årsresultat for 1998 og 1997

	Gården		Pr. årsso				Pr. ha
	1998	1997	1998		1997	1998			1997
Produktion: - Smågrise, stk. - Slagtesvin, stk. - Andre svin, kg - Afgrøder, FEs - Teoretisk selvforsyning, % Næringsstofbalance: - Kvælstofoverskud, kg N - Fosforoverskud, kg P Økonomi: - Dækningsbidrag, kr. - Driftsoverskud, kr.	6.329   33.060 223.499 26     18.660 3.673     944.010 73.906	5.147 445 79. 216.042 28     15.878 2.550     1.402.142 608.257	20,2   106 714       60 12     3.016 236	18 1,6 277 755       56 9     4903 2127		3.622       302 60     15.300 1.198		3.777       278 45     24.513 10.634

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug

 

Produktionens forløb

Søerne går ude i diegivningsperioden samt i drægtighedsperioden, hvorimod løbninger/insemineringer foregår i indendørs løbeafdeling. Smågrisene flyttes i et indendørs system ved fravænning i stier med dybstrøelse og med ca. 80 grise per sti. Der praktiseres to ugers-holddrift med 30-32 søer i hvert hold.

Farefoldene (3-01 til 3-32, jf. foldskitse) er placeret tættest på ejendommen med det formål at lette overvågningen af søer, der farer. Der er både enkelt og fælles farefolde. Fælles farefoldene anvendes til søer, hvorimod enkelt farefoldene anvendes til gylte. Ved fravænning flyttes søerne i indendørs løbeafdeling, hvor de flushes ca. fire til fem dage. I løbet af de efterfølgende fem dage løbes eller insemineres søerne, hvorefter de lukkes ud i en drægtighedsfold, hvor der går en fangorne de første 9 uger. Cirka 3 til 12 dage før faring flyttes søerne i farefoldene. 

Indkøbte sopolte er 20-22 uger gamle ved levering. Poltene indsættes i indendørs poltestier. Når poltene er ca. 31 uger, introduceres de til en orne. Poltene vaccineres ca. fire uger før løbning, hvilket gentages tre uger senere. Efter løbning ringes poltene og flyttes udendørs.

 

Generelt er produktionsresultaterne i soholdet forbedret markant i forhold til sidste år.

Producerede smågrise pr. årsso er steget fra 18 stk. til 20,2 stk. Antallet af fravænnede grise pr. kuld er steget til 9,1 stk. pr. kuld som følge af en stigning i antallet af levendefødte på 1,3 stk. til 11,3 stk. pr. kuld. På trods af, at andelen af 1. lægs kuld er steget med 8,4 procentpoint i forhold til 1997, er antallet af totalfødte steget fra 10,3 i 1997 til 11,7 i 1998. Reelt har antallet af fødte grise formentlig været lidt højere. Dette skyldes, at der flere gange er fundet døde grise i hytterne flere dage efter fødsel, som ikke på noget tidspunkt er blevet registreret som fødte grise.

I Figur 2 ses den totale pattegrisedødelighed fordelt på de fire kvartaler i hhv. 1997 og 1998. Dødeligheden blandt pattegrisene er steget i forhold til sidste år. Dette skyldes bl.a. store problemer med ræveangreb i 1. kvartal 1998, hvor den totale pattegrisedødelighed var oppe på 36 pct. Desuden kan den højere kuldstørrelse være medvirkende årsag til en øget pattegrisedødelighed (jf. afsnit 4.2).

Faringsprocenten er ligeledes steget markant i forhold til 1997 til 86 pct i 1998. I Figur 3 ses faringsprocenten fordelt på de fire kvartaler i hhv. 1997 og 1998.  Faringsprocenten har været meget stabil i 1. til 3. kvartal på et højt niveau, men er faldet en smule i 4. kvartal (jf. Figur 2). Dette afspejler en stigning i antallet af omløbere i sommerperioden. Se afsnit 4.3.1 for mulige årsager.

 

 

Spildfoderdage er faldet til 13 dage pr. kuld. Dette er bl.a. en naturlig følge af en stigning i faringsprocenten. I Tabel 1 ses fordelingen af antal og procent søer, der er udsat forskellige tidspunkter efter løbning.

 

Tabel 1. Antal og procent søer udsat <31, 31-60, 61-90, 91-120 eller >120 dage efter løbning

Antal dage fra løbning til udsætning:	<31	31-60	61-90	91-120	>120
Udsatte søer, antal	5	15	12	4	2
Udsatte søer, procent af udsatte	13	39	32	11	5

 

Siden efteråret 1997 rektal-undersøges søer i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt soen er drægtig eller ej. Dette foretages syv uger efter løbning. Vurderes soen til ikke at være drægtig udsættes den enten straks eller lukkes ind til en orne. Løber soen om igen, udsættes den. Denne procedure har sandsynligvis været medvirkende til at reducere antallet af spildfoderdage.

I smågrisestalden er den daglige tilvækst blevet forbedret med 114 gram pr. dag. Imidlertid er dødeligheden steget markant til et højt niveau på 4,9 pct. En stor del af dødsfaldene er blandt store grise, hvilket leder mistanken hen på infektioner med E. coli. Tiltag, der er iværksat for at reducere dødeligheden blandt smågrisene, er iblanding af maksimal tilladte mængder af zink i smågrisefoderet de første 14 dage efter fravænning samt af myresyre til pH=4,5. Ingen af tiltagene har imidlertid hjulpet på dødeligheden.

 

Økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998 og 1997

Økonomi - besætning	1998		1997
	I alt	Per årsso	I alt	Per årsso
Indtægter, kr
Dyr	1.924.264	6.148	2.743.402	9.592
Besætningsforskydning	157.105	502	17.378	61
Omkostninger, kr
Dyr	90.293	288	473.481	1.656
Foder	1.127.241	3.601	1.047.009	3.661
Dyrlæge	40.102	128	15.705	55
Andet	108.480	347	62.793	220
Dækningsbidrag, kr	715.254	2.285	1.161.793	4.062

 

Bemærkninger til de økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998

I 1997 var både indtægter og omkostninger vedrørende dyreholdet højere end i 1998. Det skyldtes bl.a., at besætningen i 1997 indkøbte polte og videresolgte polte. Dyrlægeomkostninger opgjort i kr per årsso er steget fra 1997 til 1998 pga. ændring af produktionen fra salg af 7 kg’s grise til salg af smågrise ved ca. 30 kg.

Græsdække i 1998

Mark 3, som søerne blev flyttet på i slutningen af marts (jf. Figur 4 og 5), blev etableret ved udsåning af engsvingel. Græsblandingen blev sået som udlæg i vårbyg i foråret 1997. Mark 4 og 14 blev ligeledes taget i brug foråret 1998. Der var ikke blevet sået udlæg på mark 4 og 14, hvorfor græsdækket i høj grad bestod af enårigt rapgræs.

I nedenstående figurer ses procent græsdække i hhv. farefolde (Figur 4) og løbefolde (Figur 5) i 1997 og 1998. Procent græsdække lå på et meget lavt niveau i 1998 indtil foldskiftet i foråret. Dette skyldes bl.a., at én mark næsten var uden græsdække som følge af dårlig etablering af udlæg. Efter foldskiftet i 1998 har græsdækket holdt sig stabilt i hele sommerperioden på et meget højt niveau omkring de 100 pct. i farefoldene. I drægtighedsfoldene er procent græsdække steget jævnt fra omkring 50 pct. i foråret til omkring 80 pct. i sensommeren og efteråret. Dette er primært som følge af en øget andel af enårigt rapgræs (ukrudt). Da enårigt rapgræs ikke er slidstærk, faldt græsdækket i drægtighedsfoldene markant i slutningen af året til 20 pct. I farefoldene faldt græsdækket til omkring 50 pct. ultimo 1998.

 

 

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Mark	Areal Ha	Gødskning			Maskinst. kr./ha		Udbytte Hkg/ha	Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn. Kg N/ha		Handelsgødn Kg N/ha
Salgsafgrøder: Vinterrug Vårbyg Brak m græs   Grovfoder: Rent græs, afg.	18,8 23,9 2,3 16,7	177 - - -		124 78 - -	2.279 1.467 - -		61 44	7.419 6.442	2.825 3.994 2.751
I alt salgsafgrøder: 45 ha			Bidrag:         146.935			Grovfoder:    16,7 ha

 

Bemærkninger til afgrødeproduktionen i 1998

Sædskiftet var delt op så der på 75 pct. af det samlede areal blev dyrket korn til modenhed. Derudover var der græs til søer på 21 pct. af arealet. Fire pct. af arealet var brak med græs.

Rug og vårbyg gav middeludbytte. Der var tæt plantebestand med mange aks/m². Byg efter grise blev gødet med 80 kg N/ha.

 

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1998

										Å		Jordprøver				Gødskning
										e		Udt. 5/11-97					Kg/ton		Udb.	N			P	K
Mark		Afgrøde			Forfrugt					k	Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art	pr ha		mdr.	% udn	-  kg/ha  -
Modenhed
6	Rug				Vinterhvede					2	6,9	3	6,2	4,4	15	Dybstrøelse		25	4	20	51		116	268
		Esprit + Hacada														Svinegylle		15	4	64	40		14	29
																N 27 4S		278	5		74
9	Rug				Vinterrug						5,6	3	6,1	4,4	8	Dybstrøelse		15	9	17	15		36	84
		Esprit + Hacada														N 25 5S		620	4		76
11	Rug				Vinterhvede						2,7	3	6,0	5,5	10	Dybstrøelse		15	9	17	15		36	84
		Esprit + Hacada														N 25 5S		620	4		76
12	Rug				Vinterrug					2	3,6	3	6,1	4,6	9	Dybstrøelse		15	9	17	15		36	84
		Esprit + Hacada														N 25 5S		620	4		76
1	Vårbyg m udl				grise					1	4,2	3	6,0	5,2	26	Ammoniak 82		95	4		78
		Bartok + blanding 53
2	Vårbyg m udl			Vårbyg						2	5,8	3	6,2	4,2	17	Ammoniak 82		95	4		78
		Bartok + engsvingel
5	Vårbyg				grise					1	5,6	3	6,0	3,3	14	Ammoniak 82		95	4		78
		Bartok
7	Vårbyg m udl				grise					1	5,4	3	6,1	4,7	27	Ammoniak 82		94	4		77
		Bartok + blanding 53
8	Vårbyg m udl				Grise					1	2,9	3	6,2	5,2	17	Ammoniak 82		95	4		78
		Bartok + engsvingel
Græsmarksafgrøder:
Fl.	Græs til grise										16,7	3
Fl.	Udlæg										18,2	3
Fl.	Brakgræs										2,3	3

Fl.: Flere marker

Åek: År efter kløvergræs

 

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1998

								Jorddækning, %				Planter/ arealenh.			Sygdomme, %												Nettoudbytte pr. ha
			Sprøjt-					Kultur		Ukr.			Ukr.		angrebne					blad-
Afg/	Så-		ninger					Bælg. Øvr.		+			3		planter					dæk-								Kerne				Halm
Mark	dato		Ant.		mdr.					Udl.		Kult.	Dom		d.   17/7					ning	BI¹
												Aks	Stk.		Mel-				Sep-	Svam-
Modenhed:												/m2	/m2		dug				toria	pe						hkg							hkg
Rug
6	1-10		7		10-11+3-5				99	0		728	10		0					0	2,8												-
9	29-9		4		10+11+3+5				99	0		774	16		0					0	1,6			61									30
11	29-9		5		10+11+3+5				99	0		715	8		0					0	2,2
12	29-9		4		10+11+3+5				99	0		656	38		0					0	1,6
Vårbyg
1	5-4		3						99	0		855	15		0					0	1,0			40									30
2	5-4		3						99	0		877	13		0					0	1,0			47									30
5	5-4		3						99	0		857	51		0					0	1,0			41									30
7	5-4		3						99	0		894	20		0					0,8	1,2			47									30
8	5-4		3																		1,0			41									15
Græsmarksafgrøder:
Grisefolde									32	29
Udlæg									94	0

¹ Behandlingsindeks

 

Gårdrapport, Studielandbrug nr. 9663

Søren Hedegård

Odamsgård

Løgstørvej 73, Hørby

9500 Hobro

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1988
Jord:	29,5 ha. JB 3 Soholdet indgår i et 2-marks sædskifte
Sædskifte:	2-marks sædskifte med sohold veksler mellem korn til modenhed og rent græs til søer På de resterende marker: Vårbyg, vinterrug, vinterhvede, havre og markært
Folde/bygninger:	Løbeafdeling: Indendørs og udendørs med dynamiske grupper Drægtighedsafdeling: Udendørs med dynamiske grupper Fareafdeling: Udendørs med enkelt farefolde og en enkelt fælles farefold. Smågriseafdeling: Indendørs med dybstrøelse og adgang til udeareal Slagtesvineafdeling (midlertidig): Indendørs med dybstrøelse og adgang til udeareal
Besætning:	Konventionel sobesætning med121 årssøer Søer er af racen LY, HDLY eller LYD,  orner/KS er af racen HD, DD, PD, HPD, PIC 401, PIC 416 eller YY Der praktiseres 2 ugers holddrift
Arbejdskraft:	En medhjælper og ejer (delvis)

Årsresultat for 1998 og 1997

	Gården		Pr. årsso				Pr. ha
	1998	1997	1998		1997	1998			1997
Produktion: - Smågrise, stk. - Slagtesvin, stk. - Andre svin, kg - Afgrøder, FEs - Teoretisk selvforsyning, % Næringsstofbalance: - Kvælstofoverskud, kg N - Fosforoverskud, kg P Økonomi: - Dækningsbidrag, kr. - Driftsoverskud, kr.	2.418 621 27.190 99.720 21     11.365 2.252     207.768 -220.597	3.371 126 31.670 122.633 24     13.327 3.159     1.048.342 572.882	20,0 5,1 225 824       94 19     1.717 1.813	19,5 0,7 183 709       77 18     6.060 3.311		3.380       385 76     7.043 -7.478		4.157       452 107     35.537 19.420

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug

 

Produktionens forløb

Smågrisene flyttes ved fravænning i et indendørs system i stier med dybstrøelse og adgang til udeareal. Der praktiseres to ugers-holddrift med ca. syv søer i hvert hold.

Produktionens forløb har ændret sig igennem 1998. I en kort periode (to mdr) midt på året var alle søer ude i hele produktionscyklus. Dette skyldes, at besætningen gennemgik et saneringsprogram mod dysenteri. Ved fravænning blev søerne flyttet i flushingfold ca. fem dage, hvorefter de blev fordelt i løbefoldene. Resten af året var forløbet ændret således, at alle søer ved fravænning kom ind i en indendørs flushing-sti i fem dage. To af søerne blev løbet indendørs, hvorimod de resterende søer blev flyttet i udendørs løbe-/drægtighedsfold og løbet dér. Tre uger før forventet faring bliver søerne flyttet i højdrægtighedsfold og ca. to til ti dage før faring til farefoldene.

Saneringsprogrammet mod dysenteri bestod i, at søer og smågrise blev vasket med klorholdigt vand ved flytning til nye foldarealer. Desuden blev der gennemført medicinering af søer og smågrise 14 dage før og 14 dage efter flytning.

Besætningsstørrelsen er blevet reduceret markant i løbet af 1998, hvorfor der kun er blevet overført meget få polte. De polte, der er blevet anvendt, er udvalgt blandt egne smågrise.

 

Antallet af producerede smågrise pr. årsso er steget med 0,5 stk. til 20,0 stk. pr årsso. Niveauet for fravænnede grise pr. kuld er faldet fra 9,4 stk. til 8,9 stk. på trods af en betydelig stigning i antallet af det totale antal fødte grise. Dette skyldes, at pattegrisedødeligheden er steget markant til 29 pct. I Figur 2 ses pattegrisedødeligheden for 1997 og 1998 fordelt på kvartal.

 

I begyndelsen af året har der været store problemer med ræveangreb. I et forsøg på at reducere ræveproblemet blev der i efteråret sat yderligere fire rækker tråd i omfangshegnet således, at der er i alt ti tråde med 10-12 cm mellemrum. Hegnet er således i alt 1,20 m. høj. Muligvis er det nye hegn en medvirkende årsag til, at dødeligheden faldt markant i 4. kvartal 1998. Et yderligere tiltag imod ræve er anskaffelse af en Pyrenæisk hyrdehund, der skal patruljere på kørevejene.. I marts 1998 var der en periode med meget nedbør, hvor hytterne blev fugtige/våde. Dette har formentlig været medvirkende årsag til den høje pattegrisedødelighed i første kvartal.

Faringsprocenten er på et relativt lavt niveau på trods af, at den er steget med 8 procentpoint i forhold til sidste år. I Figur 3 ses faringsprocent fordelt på de fire kvartaler i hhv. 1997 og 1998. Der er en tendens til faldende faringsprocent både i 1. og 4. kvartal. Mulige årsager hertil diskuteres i afsnit 4.3.1.

 

I Tabel 1 ses fordelingen af antal og procent søer, der er udsat forskellige tidspunkter efter løbning. Antallet af spildfoderdage er faldet til 20 dage pr. kuld. Antallet af spildfoderdage er dog stadigvæk relativt høj, hvilket bl.a. skyldes, at enkelte ikke-drægtige søer først er ”opdaget” omkring forventet faringstidspunkt. Desuden er de søer, der er blevet solgt drægtige, ikke blevet registreret som sådan, hvorfor de påvirker antallet af spildfoderdage negativt.

 

Tabel 1. Antal og procent søer udsat <31, 31-60, 61-90, 91-120 eller >120 dage efter løbning

Antal dage fra løbning til udsætning:	<31	31-60	61-90	91-120	>120
Udsatte søer, antal	18	11	4	4	11
Udsatte søer, procent af udsatte	38	23	8	8	23

 

I smågrisestalden er tilvæksten steget, og dødeligheden er faldet markant til 1,6 pct., hvilket er et meget lavt niveau. Det er besætningsejerens fornemmelse, at søerne æder mere foder siden anskaffelse af nye foderkasser med deraf følgende højere fravænningsvægt. Fravænningsvægten er steget fra 9,0 kg i 1997 til 9,7 kg i 1998. En øget fravænningsvægt påvirker selvfølgelig både tilvæksten og dødeligheden i smågrisestalden positivt. Forbruget af smågrisefoder er steget fra 46 FEs til 58 FEs per produceret smågris i 1998 bl.a. som følge af højere afgangsvægt.

I en kort periode blev der produceret slagtesvin. Slagtesvinene gik i indendørs stier med adgang til udeareal.

 

Økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998 og 1997

Økonomi - besætning	1998		1997
	I alt	Per årsso	I alt	Per årsso
Indtægter, kr
Dyr	775.204	6.407	1.676.603	9.691
Besætningsforskydning	87.260	721
Omkostninger, kr
Dyr	14.151	117	104.919	606
Foder	656.869	5.429	762.201	4.406
Dyrlæge	35.412	293	37.404	216
Andet	57.918	479	47.217	273
			148.792	860
Dækningsbidrag, kr	98.114	811	576.069	3.330

 

Bemærkninger til de økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1998

Indtægter fra svineproduktionen er væsentligt lavere i 1998 sammenlignet med 1997, hvilket bl.a. skyldes, at besætningen blev ramt af dysenteri i 1998. Dette betød også  øgede omkostninger til dyrlæge.

Græsdække i 1998

De nye arealer, som søerne blev flyttet på i slutningen af april 1998, blev etableret ved udsåning af blanding 53.Græsblandingen blev sået som udlæg i vårbyg i foråret 1997.

I nedenstående figurer ses procent græsdække i hhv. farefolde (Figur 4) og løbefolde (Figur 5) i 1997 og 1998. Procent græsdække lå på et meget lavt niveau i 1998 indtil foldskiftet i slutningen af april. Efter foldskiftet i 1998 er græsdækket i farefoldene faldet jævnt fra ca. 90 pct. til 40 pct. ved udgangen af 1998. I drægtighedsfolde har procent græsdække ligget på et stabilt højt niveau omkring 90 pct. i hele sommerperioden, hvorefter det faldt markant til ca. 50 pct. i efteråret. Faldet i græsdækket i slutningen af 1998 er forårsaget af store mængder nedbør kombineret med en del oprodning i foldene på trods af, at søerne er ringede.

 

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1998

Mark	Areal Ha	Gødskning			Maskinst. Kr./ha	Udbytte Hkg/ha		Udbytte Kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn. Kg N/ha		Handelsgødn. Kg N/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Vinterhvede Havre Markært Brak m græs Grovfoder: Rent græs, afg.	5,2 12,1 3,5 2 1,3     5,4	- 79 307 157 -     28		88 114 95 - -     -	849 973 1794 533 -     -	30 50 45 25		5.223 7.276 6.311 5.597	3.186 4.419 2.972 2.133 2.751
I alt salgsafgrøder:  24,1 ha			Bidrag: 88.281				Grovfoder: 5,4 ha

* Samlede omkostninger for grovfoder.

 

Bemærkninger til afgrødeproduktionen i 1998

Sædskiftet var delt op, så der på 71 pct. af arealet blev dyrket korn til modenhed. Derudover var der markært på 7 pct. af arealet og græs til søer på 18 pct. af arealet. Fire pct. af arealet var brak med græs. 

Kerneafgrøderne gav moderate udbytter, især byg efter grise kun 30 hkg. Byggen var meget tæt med omkring 900 aks/m², hvilket viser, at det sandsynligvis ikke havde været nødvendigt at gøde med handelsgødnings N.

 

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1998

									Å		Jordprøver				Gødskning
									e		Udt. 1/10 94					Kg/ton		Udb.	N			P	K
Mark		Afgrøde	Forfrugt						k	Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art	pr ha		mdr.	% udn	-  kg/ha  -
Modenhed
1	Vinterhvede		Havre							4,9	3				Dybstrøelse		15	9	17	13		32	68
		Hussar													DANG. 27N S		386	4		104
															Am.sulf.salp.*		44	5		12			1
3	Vinterhvede		Vinterhvede							5,5	3				Dybstrøelse		15	9	17	13		32	68
		Hussar													Am.sulf.salp.*		404	4		109			8
7	Vinterhvede			Havre						1,7	3				Dybstrøelse		15	9	17	13		32	68
		Hussar													DANG. 27N S		475	4		128
2-1	Havre		Vinterhvede							3,5	3				Dybstrøelse		40	3	20	61		128	273
		Floriant													DANG. 27N S		350	5		95
2-2	Markært		Vinterhvede							2,0	3				Dybstrøelse		20	4	20	31		66	140
		Tenor
4	Vårbyg m udl		Grise							4,0	3				Am.sulf.salp.*		325	5		88			7
		Bartok+bl 33?+Borvi+…**													Svineajle		20	5	64	10		3	10
5	Vårbyg m udl			Grise						1,2	3				Am.sulf.salp.*		325	5		88			7
		Bartok+borvi+…**													Svineajle		20	5	64	10		3	10
Græsmarksafgrøder:
6	Græs til grise									5,4	3				Svineajle		15	2	64	18		4	18
Fl.	Brak m græs									1,3	3						0

Fl. Flere marker    Å.e.k. År efter kløvergræs    * Amm. sulf. salp.27 2K 7S    ** + cabaret+ceres+darimo+rivendel

 

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1998

								Jorddækning, %				Planter/ arealenh.			Sygdomme, %										Nettoudbytte pr. ha
				Sprøjt-				Kultur		Ukr.			Ukr.		angrebne					blad-
Afg/		Så-		ninger				Bælg. Øvr.		+			3		planter					dæk-				Kerne					Halm
Mark		dato		Ant.		mdr.				Udl.		Kult.	dom		d. 25/6					ning	BI¹
												Aks	Stk.		Mel-				Sep-	Svam-
Modenhed:												/m²	/m²		Dug				toria	pe				hkg				hkg
Vinterhvede
1		20/9		6		10-11+4-7			99	0		646	10		5					0,1	2,7							30
3		20/9		3		10, 4&6			99	0		622	58		0					0	1,4		50					39
7		20-9		3		10, 4&6			99	0		661	35		0					0	1,5							23
Havre
2-1				2		5&6			99	0		542	59		12					0,1	2,2		45					25
Ært												Ært/m2									4,4		25					-
2-2				3		5, 6&8		99	-	0		66	90		0					0
Byg
4				1		6			98	1		973	46		0					0	0,7		30					20
5				1		6			97	2		811	62		0					0	0,7
Græsmarksafgrøder:
6	Græs til grise							0	83	0
	Brak								-	-

¹ Behandlingsindeks

APPENDIKS 1

Beregningsmetoder anvendt i afsnit 6: Næringsstofomsætning - Kvælstof og fosfor

Dyreenheder (DE) er angivet ud fra typeforbrug af foder til søer (1.300 FEs per årsso), smågrise (1,97 FEs per kg tilvækst) og slagtesvin (2,94 FEs per kg tilvækst) divideret med 6.000 FEs og repræsenterer således ikke umiddelbart omsatte FEs.

Husdyrgødningen ab dyr beregnes som tilførsel af næringsstoffer med foderet minus fraførsel med tilvækst. Tilførslen af næringsstoffer med foderet er beregnet ud fra forbrugte mængder multipliceret med indholdet jf. det enkelte foderemnes indholdsgaranti. Til beregning af næringsstofindholdet i tilvækst er der anvendt en standardtilvækst på 60 kg per årsso multipliceret med hhv. 27 g N per kg tilvækst og 5,5 g P per kg tilvækst for søerne. For smågrise og slagtesvin er tilvæksten beregnet og derefter multipliceret med hhv. 26 g N per kg tilvækst og 5,5 g P per kg tilvækst. Da tilvæksten kan opfattes som en eksport, er tilvæksten angivet med negativt fortegn i Tabel 16 og Tabel 18.

Strøelsens næringsstofindhold er beregnet ud fra det skønnede forbrug multipliceret med standardindhold i byghalm.

Stald- og lagertab er beregnet som gennemsnit for sohold og evt. slagtesvineproduktion i forhold til antal stipladser i de enkelte produktionsgrene. For frilandssoholdet er "taldtabet" vurderet til 15 pct. For slagtesvineproduktionen er tabet beregnet ud fra standardtal fra Poulsen og Kristensen (1997) for staldsystemer svarende til det registrerede system på den enkelte gård.

Oplysninger vedr. køb og salg af husdyrgødning, forskydningen i gødningslagrene samt  næringsstofindholdet i handelsgødning og udsæd er beregnet ud fra mængderegistreringer og standardindhold.

Kvælstoffikseringen fra markært er beregnet i forhold til ærtekerneudbytte. Fikseringen fra byg-ærtehelsæd er beregnet i forhold til nettoudbyttet i FEs og udsædsmængden i ærter (Kristensen, pers. medd. 1999). Nedfald af kvælstof med regnvand og partikler varierer i forhold til gårdens geografiske placering. Der er anvendt tre niveauer på hhv. 16, 21 og 26 kg N per ha.

Eksport af næringsstoffer med afgrøder er beregnet i forhold til nettoudbytter multipliceret med standardindhold for den enkelte afgrøde. Såfremt grovfoder eller andre afgrøder er analyseret, er næringsstofindholdet bestemt ved analyserne anvendt.

APPENDIKS 2

Basisregistreringer er gennemført, som beskrevet i Studielandbrug - Basisregistreringer (Landbrugets Rådgivningscenter 1997). Projektspecifikke registreringer er gennemført, som beskrevet i nærværende afsnit.

Registreringsvejledning til besætningsejere

Foldnumre: Alle folde er nummereret med et firecifret nummer (fx 03-02). Systemet i nummereringen af foldene er, at det første ciffer svarer til nummeret på den mark, hvor folden er placeret. Markens nummer er fastlagt udfra markkort og markplan. De to sidste cifre er fortløbende nummerering af foldene indenfor den enkelte mark. Årsagen til, at det er vigtigt at vide i hvilken mark de enkelte folde er placeret, er, at det gør det muligt fx at vurdere forfrugtsvirkning på den næste afgrøde og, dermed analysere belægningsgrad og gødningstildelings indflydelse eller betydningen af græsdække og mange andre forhold.

I nedbørsjournalen (skema 1501) registreres den daglige nedbørsmængde, det vil sige, hvor mange mm regn der er faldet i det sidste døgn. Der er ikke behov for at registrere, hvis det ikke har regnet. Ved snevejr kan det være vanskeligt at registrere nedbørsmængden, så i de tilfælde vil vi desuden søge oplysninger fra Vejrstationer forskellige steder i Jylland. Nedbørsjournalen indsamles af DJF’s tekniker efter hver måned. Nedenunder skemaet er der mulighed for at tilføje supplerende kommentarer, hvis fx der har været en dag med stærk storm, så nogle hytter er blæst omkuld (skriv fx dato for hændelse, foldnr, hændelse og supplerende bemærkninger). Supplerende kommentarer kan også være start (eller stop) af brug af bund i hytterne eller andre ændringer, der foretages. Skriv venligst dato for hændelse/ændring, hændelse og supplerende kommentarer.

I dyreoversigten (skema 1511) registreres foldnummer, dyrenummer samt dato ved indsættelse af dyr i de enkelte folde. Dyreoversigten indsendes hver uge til Danmarks JordbrugsForskning i udleverede frankerede kuverter.

Foldnumrene fremgår af oversigtstegningen over foldsystemet. I tilfælde af slagtning registreres følgende:

      - Foldnummer = 99-99

      - Dyrnummer

      - Dato (dag, måned og år) for slagtning

Registreringsvejledning til DJF -teknikere

Nedbørsjournalen (skema 1501): Værten registrerer løbende i skema 1501, som indsamles af DJF-teknikeren efter hver måned.

Dyreoversigten (skema 1511): Værten registrerer løbende i skema 1511. Skema 1511 indsendes af værterne til DJF ugentligt.

Foldbeskrivelse (skema 1521): DJF-tekniker udfylder skema 1521 ved hvert besøg. Foldnumrene fremgår af oversigtstegningen over foldsystemet. Der udfyldes èn linie i skema 1521 for hver fold - uafhængigt af antal hytter og dyr i folden. Hvis der er flere hytter i en fold, er karakteren for halmmåttens tilstand et gennemsnit af tilstanden af de enkelte halmmåtter. Hvis der er flere dyr i en fold angives (i procent) andelen af søer med hver af de fire huldkarakterer i den pågældende fold. Hvis der sker ændringer i folde med hensyn til antal, placering, størrelse eller andet, skal tegningen selvfølgelig hurtigst muligt korrigeres.

Vindhastighed: Følgende koder anvendes: 0 = Vindstille; 10 = Blade bevæger sig; 30 = Små kviste bevæger sig; 40 = Mindre grene bevæger sig, papir løftes; 50 = Små træer bevæger sig; 70 = Store træer bevæger sig; 90 = Storm.

Nedbør: Følgende koder anvendes: 10 = Sne; 20 = Regn; 30 = Støvregn; 40 = Tåge; 90 =  Ingen nedbør.

Frost: Graden af frost i jorden registreres. Følgende koder anvendes: 1 = Ingen frost; 2 = Let frost (dvs., at der er en frostskorpe, men grisene kan træde igennem skorpen); 3 = Dybfrossen (dvs., at den frosne jord kan bære grisene).

Foldenes udseende: Foldens udseende skal bedømmes uanset om den er i brug eller ej. Der kan inden for samme fold være områder med forskellig “overflade”. I skemaet angives andelen (i procent) med hver af følgende overflader”: 1 = Våd, optrådt (mudret/pløret) ; 2 = våd, trykket, hård; 3 = Tør, hårdt, intet græsdække; 4 = Oprodet (som hvis der var blevet harvet) (men ellers tørt); 5 = Græsdække; 6 = Snedække.

Græshøjde (mm): Højden måles med tommestok og angives som gennemsnit af 2-5 målinger per fold. Højden skal angives, hvor bladmassen begynder at være tæt.

Dyr i fold: Følgende koder anvendes:  0= Ingen dyr i folden (inkl. hytte), dvs. folden bliver ikke brugt; 1 = Dyr i folden (inkl. hytte).

Gødningsafsætning: Følgende koder anvendes: 1 = Udelukkende omkring hytterne; 2 = Koncentreret omkring hytte, fodertildeling og vanding (dvs. aktivitetsområde); 3 = Langs indhegning; 4 = Jævnt fordelt over hele foldens areal.

Halmmåttens tilstand: Halmmåttens tilstand angives som et gns for hytterne i den pågældende fold. Følgende koder anvendes: 0 = Ingen halm i hytten; 1 = Våd; 2 = Klam; 3 = Tør, begrænset mængde; 4 = Tør, løs overflade (“dejlig tør halm”); 9 = Oprodet.

Dyr i hytte: Følgende koder anvendes: 0 = Ingen søer i hytten; 1 = Soen vil ikke ud af hytten.

Søernes huld: I skemaet angives andelen (i procent) af søer med hver af de fire huldkarakterer i den pågældende fold. Følgende koder anvendes (se også figuren): 1 = For mager (hofteben og rygrad træder markant frem); 2 = Mager (hofteben og rygrad kan ses); 3 = Middel (hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk);  4 = For fed (hofteben og rygrad er helt skjult ).

NEDBØRSJOURNAL							SKEMANUMMER:							1		5		0	1
FB-nr.:			-			Måned:				År:

Udskrevet d. Fejl! Ukendt argument for parameter.

Dato	mm	Dato	mm	Dato	mm	Dato	mm
1		9		17		25
2		10		18		26
3		11		19		27
4		12		20		28
5		13		21		29
6		14		22		30
7		15		23		31
8		16		24

Kommentarer:  ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________