Gruppe- og stistørrelsens betydning for løsgående, drægti­ge søer

Sammendrag

Udviklingen i svineproduktionen har medført behov for undersøgelse af de metoder, hvor­under produktionen finder sted. Det skyldes, at forbrugerne ikke blot stiller krav til produk­ternes kvali­tet, men også til de forhold, som dyrene har haft under deres opstald­ning. Krave­ne har været stald­systemer, som giver dyrene en større mulighed for at udføre deres naturli­ge adfærd. Denne ud­vikling har medført, at ca. 75% af ny­etablerede stipladser til drægti­ge søer i Danmark antages at blive ind­rettet til løs­gående søer (Lund­gård, 1997). Der kan være stor variation i løs­drifts­syste­mer­nes funk­tion, fordi de grup­pe­opstaldede søer ofte reagerer ag­gressivt, når de udsættes for belast­ninger i form af uhen­sigtsmæssig stiindret­ning.

Nærværende undersøgelse havde til formål at belyse nogle adfærds- og produktions­mæssige for­hold for løsgående, drægtige søer ved forskellige gruppestørrelser og forskellige arealer pr. so, når søerne fod­res ved gulvfodring én gang i døgnet.

Ved delundersøgelse 1 blev der anvendt to gruppestørrelser, én på 12 søer og én på 24 søer - begge grupper ved et areal på 2,2 m² pr. so. I delundersøgelse 2 anvend­tes en grup­pestørrelse på 12 søer ved arealer på henholdsvis 2,2, 3,0 og 4,5 m² pr. so.

Delundersøgelse 1

Sammenlignet med den store gruppe, ud­viste den lille gruppestørrelse på døgn­basis tendens til højere aktivitet (P = 0,06) samt signifikant færre liggende søer (P = 0,05).

Ved udfodringens begyndelse opstod der kampe blandt søerne, og antallet af kon­frontatio­ner var signi­fikant større i den lille gruppe (P = 0,01). Kampene med­førte variationer i foderop­tagelsen, hvilket resulterede i stor forskel på søernes til­vækst under drægtigheden, som igen havde ind­fly­delse på pattegrisenes fødsels- og fravænningsvægt.

Der var tendens til flere søer med dårlige ben i den store gruppe (P = 0,07), mens der ingen forskel var mellem grupperne mht. de søer, der blev sat ud på grund af afmagring eller om­løb­ning. I den store gruppe var der tendens til flest søer med bidsår, opstået ved kampe under dan­nelse af rangorden (P = 0,08).

Delundersøgelse 2

For en gruppe på 12 søer ved tre forskelli­ge arealer pr. so, var der på døgnbasis ingen forskel i aktivitetsniveauet eller antal liggende søer. Betragtes spaltegulvet sær­skilt, aftog aktiviteten med for­øget areal pr. so (P = 0,01), og der var ligeledes tendens til færre lig­gende søer på spalte­gul­vet med forøget areal pr. so (P = 0,21). Søerne foretrækker således at op­holde sig på det faste gulv, hvilket kun er mu­ligt, når arealet er tilstrækkelig stort. Under fodringen var an­tallet af konfronta­tioner størst ved det lille areal og faldende med stigende areal pr. so (P = 0,04).

Det lavere aggressionsniveau ved brug af et større areal pr. so medførte ingen for­skel i antallet af søer, der måtte sættes ud på grund af afmagring, dårlige ben eller omløbning. Ved det store areal var der tendens til flest søer med bidsår, opstået ved kampe under rang­dannelse, og færrest bidsår ved det mel­lemste areal (P = 0,08).

Generelt viste undersøgelsen, at anvendel­se af gulvfodring til løsgående, drægtige søer med­førte et højt aktivitets- og aggres­sionsniveau under fodringen. Aggressions­niveauet kunne reduceres enten ved for­øgelse af arealet pr. so eller ved en for­øgelse af gruppestør­relsen og dermed også det totale areal.

Undersøgelsen viste imidlertid også, at antallet af søer, som måtte udtages af stien  på grund af afmag­ring eller af andre årsa­ger, forblev uacceptabelt højt, selv om aggres­sions­niveau­et blev redu­ceret. Dette kan skyldes, at restriktiv fodring af drægti­ge søer og anven­delse af gulv­fodring er uhensigtsmæssig på grund af manglende beskyttelse mod andre søer under foderop­ta­gel­sen.

Summary

The development within pig production has led to an increasing demand for research into the presently used pro­duction methods. The critique is based on the in­creasing consumer demands to product quality and to livestock housing condi­tions. It is assumed that due to this change of attitu­de about 75% of the newly estab­lished pen places for pregnant sows in Denmark are found in loose housing sy­stems (Lundgård, 1997). The loose hous­ing sy­stems may vary highly in function due to the fact that sows housed in groups often react ag­gressi­vely when exposed to straining conditions, such as inappro­priate pen design.

The objective of the present survey was to illuminate both the behavioural conditions and the production conditions involved with loose housing of pregnant sows in relation to dif­ferent group sizes and dif­ferent areas per sow when fed directly on the floor once a day.

Experiment 1 included two group sizes of 12 and 24 sows housed in areas of 2.2 m² per sow.

Experiment 2 included group sizes of 12 sows housed in areas of 2.2, 3.0 and 4.5 m² per sow, respectively.

Experiment 1

The group size examinations proved that on a 24-hour basis the activity level in the small groups tended to be higher than in the large groups (P = 0.06), and the num­ber of lying sows tended to be signifi­cant­ly lower in the small groups (P = 0.05).

When the feeding was started, fights often occurred, and in the small groups the number of con­frontations was significantly higher (P = 0.01) than in the large groups. Due to the fights, the feed intake of the sows varied, and conse­quent­ly, there were great variations in the daily gain of the sows during pregnancy. This again affec­ted the birth weight and the weaning weight of the pig­lets.

In the large group there was a higher tendency of leg injuries (P = 0.07), whereas no difference was found between the groups as regards sows which had been removed be­cause of weight loss or for re­mat­ing purposes.

In the large groups more sows tended to be exposed to bites during rang order fights (P = 0.08) than in the small groups.

Experiment 2

In the groups with 12 sows and at three different areas per sow, neither the activity level nor the number of lying sows dif­fered over periods of 24 hours. On the area with slatted floors, however, the activity decreased at increasing area per sow (P = 0.01), and the number of lying sows ten­ded to decrease at increasing area per sow (P = 0.21). Sows apparently pre­fer to stay on solid floors, but that will only be possible in sufficiently large areas. During the feeding the number of con­frontations appeared to be highest in the smal­lest area, decreasing at increasing area per sow (P = 0.04).

The decrease in aggression level at in­creasing area per sow did not involve any difference as regards the number of sows that had to be removed because of weight losses, injured legs or for remating purpo­ses. In the large area the tendency was that more sows had been exposed to bites during rang order fights than in the me­dium-sized area (P = 0.08).

The examination showed that in general, a high activity and aggression level can be seen during feed intake when loose, preg­nant sows are fed directly on the floor.

The aggression level can be reduced either by increasing the area per sow or by in­crea­sing the group size, thereby increasing the total area. It was also found, however, that the number of sows that had to be remo­ved because of weight losses, etc., remai­ned unacceptably high, even if the aggres­sion level had been reduced. This may be due to the fact that restrictive feeding of pregnant sows and feeding directly on the floor are inappropriate feeding methods, be­cause of lacking pro­tection against the other sows during feed intake.

Indledning

Gennem de senere år har udviklingen i svineproduktionen såvel i Danmark som i andre dele af Europa medført behov for undersøgelse af de metoder, hvorunder pro­duktionen finder sted. Det skyldes, at for­brugerne ikke længere blot stiller krav til svineproduk­ternes kvali­tet, men også til de forhold, som dyrene har haft under deres opvækst.

Dette kommer til udtryk dels gennem udtalelser fra forbruger- og dyreværnsor­ganisatio­ner, dels gennem lovmæssige forordninger fra EU om fastsættelse af mindstekrav til be­skyttelse af svin (De Europæiske Fællesskabers Tidende, 1991).

I den danske dyreværnslov fastsættes areal­krav til svin af forskellig størrelse, og opbin­ding af søer må ikke finde sted efter år 2006.

I Sverige er fiksering af drægtige søer ikke tilladt, og fra 1999 vil en tilsvarende lov blive ind­ført i England, hvilket har lagt pres på udviklingen i Danmark og resul­teret i en række undersøgel­ser vedrørende løs­gående, drægtige søer (Landsudvalget for Svin, 1990, 1994, 1996). Denne udvik­ling har medført, at ca. 75% af nye­tablere­de stipladser til drægtige søer i dag an­tages at være ind­rettet til løsgående søer (Lund­gård, 1997). Der kan imidlertid være stor variation i løsdriftssyste­mernes funk­tion, fordi de gruppeopstaldede dyr rea­gerer aggres­sivt, når de udsættes for be­last­nin­ger i form af uhensigtsmæssig stiindretning eller fod­rings­metode.

Den mest enkle fodringsmetode til gruppe­opstaldede, drægtige søer er gulvudfod­ring, men den er samtidig problematisk, fordi der let opstår aggressioner blandt søerne under fodrin­gen med risiko for, at lavere rangerede søer holdes borte fra foderet. Det er muligt, at de negative konsekvenser af denne fodringsmetode kan reduceres ved ændring af gruppestør­rel­se eller areal pr. so.

Formålet med forsøgene var at belyse følgende:

Materialer og meto­der

Forsøgsstald

Undersøgelsen blev gennemført i en iso­leret og mekanisk ventileret stald på Forsk­nings­center Bygholm. Stalden blev delt på langs med en skillevæg, og ved brug af tværgående, flytbare skille­vægge i hver staldhalvdel kunne der indrettes stier af forskellig størrelse, som vist i figur 1.

Gulvet bestod af et 3 m bredt lejeareal med fast gulv og 2 m bredt spaltegulv med en spalte­åb­ning og en bjælkebredde på hen­holds­vis 20 mm og 90 mm.

Figur 1. Planskitse af stier med delvist spaltegulv til løsgående, drægtige søer.Plan of pens with parti­ally slat­ted floors for loose hou­sing of preg­nant sows

Fodring og vanding

De drægtige søer blev fodret med melfo­der én gang i døgnet i hen­hold til vejle­dende norm. Foderet blev tildelt på det faste gulv fra foderbeholdere, ophængt over lejearealet. Efter udfodring blev foderet fordelt manuelt over hele lejearea­let, og der blev efter fo­dring givet en strøelses­mængde på ca. 0,6 kg snittet halm pr. so. Strøelsen blev dels ædt, dels an­vendt som beskæftigel­sesmateriale. Søerne havde fri adgang til vand fra 3 vand­kopper, anbragt over spaltegulvet på den ene gavl.

Forsøgsdyr

Der blev anvendt krydsningssøer af York­shire-Dansk Landrace. Efter løbning stod søerne op­stal­det enkeltvis i 3-4 uger, til de blev erklæret drægtige, hvorefter de blev lukket sam­men i grupper og kom ind i for-søgsstalden. Søerne blev først indført i en gruppe efter 1. faring, og aldersmæs­sigt bestod somaterialet af 2.-lægs søer til og med 8.-lægs søer. Bortset fra 2.-lægs søerne, havde alle de øvrige søer tidligere været løsgående og kendte således syste­met.

Dataindsamling

Søerne blev vejet ved indsætning i og ud­tagning fra stien. Uregelmæssig udtagning på grund af afmagring, benskader eller omløbning blev registreret.

Den øvrige dataindsamling begyndte 10 da­ge efter søernes indsætning i stien, hvor en pilot­under­søgelse havde vist, at aktivitet og antal konfrontationer faldt til et niveau, som forblev næ­sten konstant gennem resten af drægtigheden.

Registreringerne omfattede følgende:

Forsøgsopstilling

Undersøgelsen bestod af to delundersøgel­ser, hvor 1. delundersøgelse vedrørte gruppestør­relsens betydning for søernes aktivitet, konfrontationer, udsætning af søer, bidsår og til­vækst.

Der anvendtes gruppestørrelser på 12 og 24 søer med 6 gentagelser for hvert hold. I hver gruppe blev der anvendt et areal på 2,2 m² pr. so, svarende til et totalareal på 26 og 53 m² for hen­holdsvis de 12 og 24 søer.

Delundersøgelse 2 vedrørte betydningen af forskellige arealer pr. so for søernes akti­vitet, kon­frontationer, udsætning af søer, bidsår og tilvækst. Der blev benyttet arealer på hen­holdsvis 2,2, 3,0 og 4,5 m² pr. so ved samme gruppestør­relse på 12 søer. For hver arealstørrelse blev der gennemført 6 gentagelser.

Statistiske metoder

De statistiske analyser blev gennemført vha. PROC GLM i SAS (SAS, 1989), og resulta­ter­ne blev analyseret efter følgen­de modeller:

Effekt af gruppestørrelse:

Y = m + GS + u + d + b + e

Hvor

Ud over de viste hovedeffekter, indgik alle 2.-ordens vekselvirkninger mellem GS, u, d og b (und­tagen GS x b) i modellen som systematiske effekter. Hovedeffekten b samt veksel­virkninger­ne GS x b og GS x u x d indgik som tilfældige effekter i modellen.

Effekt af areal:

Y = m + A + u + b + e

hvor

Ud over de viste hovedeffekter, indgik vekselvirkningen A x u og b x u i mo­dellen som sy­stematiske effekter. Hovedef­fekten b samt vekselvirkningen A x b indgik som tilfældige effekter i modellen.

Resultaterne er angivet som mindste kva­draters gennemsnit. (LSME­ANS) med til­hørende middelfejl (SEM). I nogle af analyserne anvendtes LN- eller ARCSIN-transformation af responsvariablen. Den SEM, der er angivet i tabellerne, er om­regnet fra SEM for de transfor­merede værdier.

Resultater

Delundersøgelse 1 - Aktivitet

I figur 2 er vist aktivite­ten i hele stien og aktiviteten på spalte­gulvet alene igennem døgnet som gennemsnit af de 4 døgn og 6 hold.

Figur 2. Aktiviteten i hele stien og på spaltegulvet for grupper på 12 eller 24 drægti­ge søer igennem et døgn. Fodring mellem kl. 8 og 9. Daily activity level in the entire pen and on the slatted floor in groups of 12 and 24 preg­nant sows. Fee­ding hours between 8 and 9 a.m.

Fra midnat og frem til ca. kl. 5 var der kun sporadisk aktivitet, som derefter tiltog og var størst ved fo­dringen mellem kl. 8 og 9, hvor alle søerne var aktive. Herefter aftog aktivi­te­ten hurtigt, og fra ca. kl. 12 til ca. kl. 19 var 20-30% af søerne akti­ve, hvorefter aktivite­ten igen blev sporadisk resten af døgnet.

Under fodringen var der en del aktivitet på spaltegulvet, som skyldtes, at dominerende søer jage­de lavere rangerende søer væk fra foderet på det faste gulv. Der var megen bevægelse til og fra spaltegulvet, så det var forskellige søer, som opholdt sig der, men i den tid, de befandt sig på spaltegul­vet, var de afskåret fra at æde.

Fra fodringen begyndte kl. 8.20 og i den følgende halve time, hvor søerne optog foder, be­fandt i gennemsnit 17% af søerne fra gruppen med 12 søer og 15% af søerne fra gruppen med 24 søer sig på spalte­gulvet, hvilket ikke var signifikant for­skelligt (P = 0,40).

I tabel 1 og 2 vises gruppestør­relsens ind­flydelse på døgnaktiviteten for hen­holds­vis hele stien og for spaltegulvet alene.

Tabel 1. Gennemsnitlig procent aktive eller liggende søer i hele stien. Mean percenta­ge of active or lying sows in the the entire pen

I gruppen med 12 søer var der tendens til højere aktivitet end i grup­pen med 24 søer.

Tabel 2. Gennemsnitlig procent aktive eller liggende søer på spaltegulvet.Mean per­centage of active or lying sows on the slatted floor

Betragtpaltegulvet særskilt, var søerne signifikant mest aktive i den lille gruppe.

Konfronta­tioner

I figur 3 ses det gen­nemsnitlige antal kon-frontationer pr. time pr. so i grupperne på 12 og 24 søer.

Konfrontationerne mellem søerne foregik hovedsagelig mellem kl. 8 og 10 i for­bindelse med fod­ringen. I det tidsrum var der 2,2 gange flere konfrontationer pr. so mellem søerne i gruppen med 12 søer i forhold til gruppen med 24 søer (P = 0,01).

På døgnbasis var der i gennemsnit 2,89 konfrontationer pr. so i gruppen med 12 sø­er mod 1,69 konfrontationer pr. so i gruppen med 24 søer (P = 0,01).

Udsatte søer

For de to gruppestørrelser er der i tabel 3 vist gennemsnit og spredning af procent udsatte søer på grund af afmagring, om­løbning og dårlige ben. Alt tyder på, at afmagringen skyld­tes, at de på­gældende søer under fodringen blev angrebet af højere rangerende søer og dermed ikke turde komme frem og æde.

Der var ingen forskel mellem gruppestør­relserne af udsatte søer på grund af af­mag­ring eller omløbning, men tendens til flere udsatte søer på grund af dårlige ben i den store gruppe.

Figur 3. Antal konfrontationer pr. time og so ved grupper på 12 og 24 søer og 2,2 m² gulvare­al pr. so i begge grupper. Fodring mellem kl. 8 og 9. Num­ber of hour­ly con­fronta­tions per sow in groups of 12 and 24 sows at an area of 2.2 m² in both grou­ps. Feeding hours between 8 and 9 a.m.

Tabel 3. Procent udsatte søer ved grup­pestørrelser på 12 og 24 søer. Percentage of sows removed from groups of 12 and 24 sows

Bidsår

I tabel 4 er vist procent søer med bidsår i de tre kategorier ved gruppestørrelser på 12 og 24 søer.

Tabel 4. Bidsår på søerne ved forskellig gruppestørrelse. Bites on sows in dif­ferent group sizes

Det ses, at over halvdelen af søerne i begge grupper havde bidsår som følge af kampene under rangdannelsen. I gruppen med 12 søer var der tendens til flest søer uden bidsår. Der var ingen forskel mel­lem gruppestørrelserne med hensyn til antallet af søer med få eller mange bidsår.

Tilvækst

I tabel 5 er vist søernes gennemsnitlige daglige tilvækst, beregnet på grundlag af holdgen­nemsnit for de to gruppestørrelser. Søer, udtaget på grund af afmagring eller andre årsa­ger, er ikke med­regnet.

Tabel 5. Gennemsnit og spredning på daglig tilvækst ved for­skel­lige grup­pestørrelser. Average and standard devia­tion of daily gain of loose, preg­nant sows for different group sizes

Gruppestørrelserne havde ingen effekt på den gennemsnitlige, daglige tilvækst pr. so for søer, som opholdt sig i stien gennem hele drægtighedsperioden. Inden for de enkelte hold kunne der imid­lertid være stor forskel på søernes tilvækst. I gruppen med 12 søer var den største, gennemsnit­lige daglige tilvækst således 854 g, og den mindste var 219 g. I grup­pen med 24 søer var den største, gen­nemsnitlige daglige tilvækst 1097 g, og den mindste var 85 g.

Nogle af søerne blev fulgt i diegivnings­perioden for at undersøge, hvordan for­skelle i til­væksten under drægtigheden påvirkede pattegrisenes vægt. I figur 4 ses pattegrise­nes gen­nemsnit­lige vægt pr. kuld ved fødsel og ved fravænning som funk­tion af søernes procenti­ske tilvækst i dræg­tigheds­tiden.

Figur 4. Sammenhæng mel­lem pattegri­senes gns. vægt pr. kuld ved fødsel og fravænning og de drægtige søers pro­centiske tilvækst Relation between avera­ge­ wei­ght per batch of pig­lets at birth and weaning and percen­tage of daily gain in preg­nant sows

Søernes procentiske tilvækst under dræg­tigheden havde signifikant indflydelse på såvel fødsels­vægt (P = 0,024) som fra­vænningsvægt (P = 0,0006). For­skelle i søernes tilvækst under dræg­tigheden synes således at kunne være en medvirkende årsag til vægt­mæssigt uen­sar­tede grise ved fra­vænning.

Delundersøgelse 2 - Aktivitet

For en gruppestørrelse på 12 søer viser figur 5 døgnaktiviteten i hele stien og på spalte­gul­vet alene som gennemsnit af 6 hold for arealer på henholdsvis 2,2, 3,0 og 4,5 m² pr. so.

Figur 5. Aktiviteten i hele stien og på spaltegulvet alene igennem døgnet ved for­skelli­ge area­ler pr. so ved en grup­pestørrelse på 12 søer. Fodring mellem kl. 8 og 9.Daily activity level in the entire pen and on the slatted floor, for different areas per sow and for groups of 12 sows. Feeding hours between 8 and 9

Ved fodringen mellem kl. 8 og 9 var alle søerne aktive, men af figuren fremgår det også, at en del søer opholdt sig på spalte­gulvet. De var formodentlig bange for de dominerende søer, og fik der­med ikke optaget deres fulde foderration. Antallet af søer, der opholdt sig på spaltegulvet fra fodringens begyndelse og den følgende halve time, var i gennemsnit 26,0% ved 2,2 m² pr. so, 22,6% ved 3,0 m² pr. so og 14,7% ved 4,5 m² pr. so, hvilket er signifi­kant forskelligt (P = 0,002).

I tabel 6 og 7 er der for henholdsvis hele stien og for spaltegulvet alene vist areal­størrel­sens betyd­ning for den gennemsnit­lige aktivitet over døgnet.

Tabel 6. Gennemsnitlig procent aktive eller liggende søer i hele stien.Mean percentage of active or lying sows in the entire pen

Af tabellen fremgår, at aktiviteten i hele stien var ens ved de forskellige arealstør­rel­ser.

Tabel 7. Gennemsnitlig procent aktive eller liggende søer på spaltegul­vet.Mean per­centa­ge of active or lying sows on the slatted floor

Aktiviteten på spaltegulvet faldt signifikant med stigende areal pr. so, og der var ten­dens til, at antallet af liggende søer på spaltegulvet også faldt med stigende areal. Dette viser, at søerne fore­trækker at op­holde sig på det faste gulv, hvilket kun er muligt, når arealet er tilstræk­kelig stort.

Figur 6. Antal konfrontationer pr. time ved en gruppestørrelse på 12 søer og tre areal­stør­relser pr. so. Fodring mellem kl. 8 og 9. Number of hourly con­fronta­tions in groups of 12 sows and for three different areas per sow. Feeding hours between 8 and 9 a.m.

Konfrontationer

Figur 6 viser antallet af konfrontationer pr. time som gennemsnit for 6 hold søer for hver af areal­størrelserne.

Konfrontationerne mellem søerne foregik hovedsagelig mellem kl. 8 og kl. 10, samtidig med at der blev fodret. I dette tidsrum forekom der 20 konfrontationer pr. time ved 2,2 m² pr. so, 16,9 konfrontationer ved 3,0 m² pr. so og 13,3 kon­frontationer ved 4,5 m² pr. so, hvilket er signifi­kant forskelligt (P = 0,04). I tabel 8 er der på døgnbasis vist arealstørrelsens be­tydning for konfrontationernes antal.

Tabel 8. Effekt af arealstørrelse på antal konfrontationer på døgnbasis.Effect of area on daily number of confrontations

Antallet af konfrontationer pr. so faldt signifikant med stigende arealstørrelse.

Udsatte søer

For de tre arealstørrelser er der i tabel 9 vist gennemsnit og spredning af procent udsatte søer som følge af afmagring, om­løbning og dårlige ben.

Tabel 9. Gennemsnit og spredning på procent udsatte søer ved gruppestørrel­ser på 12 søer og for­skelli­ge arealer pr. so.Average and standard deviation of per­centage of remo­ved sows from groups of 12 sows and for different areas per sow

Der var ingen forskel i antallet af udsatte søer mellem de tre arealstørrelser med hensyn til af­mag­ring, dårlige ben eller omløbere.

Den forskel i adfærd, som søerne udviste med hensyn til aktivitet og aggression ved forskellige arealstørrelser, fik således ingen betyd­ning for antallet af udsatte søer.

Bidsår

I tabel 10 ses resultatet af procent søer med bidsår, inddelt i tre kategorier ved forskellige arealer pr. so.

Mellem 58 og 72% af søerne fik bidsår efter kampene i forbindelse med dannelsen af rangorde­nen. Der var tendens til flest søer uden bidsår ved 3,0 m² pr. so og færrest søer uden bidsår ved 4,5 m² pr. so. Et større areal pr. so medførte således ikke færre bidsår på søerne.

Tabel 10. Bidsår på søerne ved forskelli­ge arealer pr. so. Bites on sows at dif­ferent are­as per sow

Tilvækst

Søernes gennemsnitlige, daglige tilvækst, beregnet på grundlag af holdgennemsnit, er vist i tabel 11 for de tre forskellige arealstørrelser pr. so. Søer, udtaget på grund af afmagring eller andre årsager, er ikke medregnet.

Tabel 11. Gennemsnit og spredning på daglig tilvækst for løsgående, drægtige søer ved tre forskellige arealer pr. so.Average and standard deviation of daily gain of loose, pregnant sows in three different areas per sow

De forskellige arealstørrelser pr. so havde ingen effekt på den gennemsnitlige, dagli­ge tilvækst pr. so for søer, som havde opholdt sig i stien gennem hele drægtig­hedsperioden.

Inden for de enkelte hold var der imid­lertid en stor forskel mellem søer med

største og mindste, daglige tilvækst. For arealerne 2,2, 3,0 og 4,5 m² pr. so var den største gennemsnitlige, daglige til­vækst pr. so henholdsvis 917, 855 og 860 g og den mindste gennemsnitlige, dagli­ge tilvækst pr. so var hen­holdsvis 293, 176 og 244 g.

Diskussion

Delundersøgelse 1

Ved et areal på 2,2 m² pr. so og grup­pestørrelser på 12 og 24 søer var aktivi­tetsmønstret gennem døgnet det samme, men der var i gennemsnit signifikant flere liggende søer i den store gruppe og ten­dens til lavere aktivitet. Barnett et al. (1986) fandt ligeledes flere liggen­de søer i den største gruppe ved gruppestørrelser på 2, 4 og 8 gylte. Betragtes spal­tegulvet separat, var der også her signifi­kant lavere aktivitet i den store gruppe end i den lille gruppe. Under fo­drin­gen var alle søer aktive, men i gruppen med 12 søer befandt i gennemsnit 17% af søerne sig på spalte­gul­vet, mens det i gruppen med 24 søer var 15%, hvilket ikke var signifikant forskelligt.

Søerne opholdt sig sandsynligvis på spalte­gulvet af frygt for angreb fra de mere domi­nerende dyr, hvilket med­førte, at de pågældende søer ikke optog hele deres foderration, og dermed blev mag­re. Som følge heraf var det nødvendigt at fjerne 7% af søerne fra gruppen med 12 søer og anbrin­ge dem i en­keltbokse for individuel fodring. Endvidere blev der udsat 4,2% af søerne som følge af omløb­ning. I gruppen med 24 søer blev der udsat 4% af søerne på grund af afmagring, 2,1% på grund af dårlige ben og 2,8% som følge af om­løbning. Lands­udvalget for Svin (1994) fandt ved under­søgelser i lignende syste­mer, at der blev udsat mellem 11 og 18% af søerne, hvilket ho­vedsagelig skyld­tes omløbning, dårlige ben eller dødsfald.

Af de tilbageblevne søer, var der ingen for­skel mellem de to gruppestørrelser med hensyn til søer­nes gennemsnitlige, daglige tilvækst, men inden for de enkelt hold kunne der være store for­skelle mellem søer med største og mindste tilvækst. Ved at følge disse søer i diegivnings­perio­den fandtes, at den procentvise tilvækst under drægtigheden havde ind­flydelse på patte­grisenes vægt ved fødsel og fra­vænning.

Konfrontationerne mellem søerne foregik hovedsagelig i forbindelse med fodringen, hvor der var mere end dobbelt så mange konfrontationer pr. so blandt søerne i gruppen med 12 søer i forhold til gruppen med 24 søer. Svins pladskrav består ikke blot af den plads, som de fysisk fylder under en given aktivitet. De har tillige et behov for et socialt frirum, hvis stør­relse afhænger dels af det enkelte individs rang, dels af den givne adfærdsudfoldelse (Bax­ter, 1985). Kravet til socialt frirum synes forholdsvis lille for liggeadfærden og stort for aktive adfærdsformer som f.eks. fo­deropta­gelse (Baxter, 1985; Ewbank & Bryant, 1972).

I delundersøgelse 1 var især pladsen under foderoptagelsen utilstrækkelig i den lille grup­pe, som de markant forøgede antal konfrontationer i dette tidsrum giver ud­tryk for. Ind­trykket fra usy­stemati­ske observationer under foderoptagelsen var, at i begge gruppestør­relser var der 3-4 højt­rangerende søer, der krævede et stort socialt frirum. Det samlede fysiske behov for plads og det sociale frirum blev ikke undersøgt, men var minimum af størrelsesordenen 2,4 m² (svarende til, at en 1,75 m lang so friholder et areal, som udgør en cirkel rundt om sig selv). Uanset gruppe­stør­rel­se vil ca. 10 m² af foderarealet derfor være optaget af domi­nerende søer, hvilket i den lille grup­pe kun giver 0,7 m² til hver af de resterende søer, mens der i den store gruppe bliver 1,1 m² til hver af de resterende søer. Disse arealer skal ses i forhold til, at en stående so fylder ca. 0,7 m² (Landbrugets Rådgivningscenter, 1993).

De kampe, der fandt sted mellem søerne under rangdannelsen, resulterede ofte i bidsår. Under­søgelserne viste, at over halvdelen af søerne i begge grupper havde bidsår i større eller mindre grad, og der var tendens til flest bidsår i den store gruppe.

Under dannelse af rangorden vil aggres­sionsniveauet i høj grad afhænge af, hvor mange dyr, der skal afklare deres indbyr­des rangrelationer. Alt andet lige øges aggressionsni­veauet der­for med gruppe­størrelsen, hvilket kan forklare tendensen til flere bidsår i den store gruppe.

Delundersøgelse 2

For en gruppestørrelse på 12 søer og tre forskellige arealstørrelser på henholdsvis 2,2, 3,0 og 4,5 m² pr. so var den gen­nemsnitlige aktivitet  i hele stien ens ved de for­skel­lige belægnings­grader. Dette er i modsætning til Bryant (1974), der ved forsøg med slag­tesvin fandt højere akti­vi­tet og kortere sovetid ved høj be­lægningsgrad.

Den observerede adfærd på spaltegulvet alene viste, at aktiviteten faldt med stigen­de areal pr. so, samtidig med at der var en tendens til, at antallet af liggende søer på spalte­gulvet også faldt med stigende areal pr. so. Det kan tolkes som udtryk for, at søerne foretræk­ker at opholde sig på det faste gulv, hvil­ket kun er muligt, når area­let er tilstrækkeligt stort.

Ved et areal på 2,2 m² pr. so fandt 28% af aktiviteten sted på spaltegulvet under fodrin­gen, hvil­ket skyldtes lavt rangerende søers frygt for de dominerende søer, mens det knap var 15% af aktiviteten ved 4,5 m² pr. so. Det større areal pr. so medførte således, at søerne i mindre grad blev jaget bort under fodringen af de domi­nerende søer, men det var alligevel ikke tilstrække­ligt til, at alle søerne ufor­styrret kunne æde samtidigt.

Når søerne blev jaget bort fra fodringsom­rådet, optog de ikke hele deres foderra­tion. Dette be­vir­kede, at 8-15% af søer­ne blev taget ud af stien på grund af af­mag­ring. Der var ingen for­skel mellem areal­størrelserne pr. so med hensyn til antal magre søer.

Den gennemsnitlige, daglige tilvækst var ens ved de forskellige arealstørrelser for de søer, der opholdte sig i grupperne under hele drægtighedsperioden, men der kunne være stor for­skel mel­lem største og mindste tilvækst inden for de enkelte hold.

De fleste konfrontationer mellem søerne fandt sted under fodringen, hvor antallet af kon­frontatio­ner pr. time faldt fra 20 ved 2,2 m² pr. so til 13 ved 4,5 m² pr. so.

Antal konfrontationer pr. so i døgnet faldt fra 5,4 ved 2,2 m² pr. so til 2,8 ved 4,5 m² pr. so, hvilket er i overensstem­mel­se med tidligere undersøgelser på slagtesvin, f.eks. Ewbank & Bryant (1992); Bryant & Ewbank (1972) og Ran­dolph et al. (1981).

I forbindelse med kampene under rang­dannelsen fik mellem 58 og 72% af søerne bidsår, og der var ingen forskel i antallet af bidsår mellem de forskellige arealstør­relser pr. so. Barnett (1992) påviste lige­ledes ingen forskel i antal bidsår ved forskellige belægnings­grader.

Konklu­sion

Litteratur

Barnett, J.L., Hemsworth, P.H., Winfield, C.G. & Hansen, C., 1986. Effect of social en­viron­ment on welfare status and sexual behaviour of female pigs. 1. Effects of group size. Applied Animal Behaviour Science, 16: 249-257.

Barnett, J.L., Hemsworth, P.H., Cronin, G.M., Newman, T.H., McCallum, T.H. & Chil­ton, D., 1992. Effects of pen size, partial stalls and method of feeding on welfare-related beha­vioural and physio­logi­cal responses of group-housed pigs. Appli­ed Animal Behaviour Science, 34: 207-220.

Baxter, M., 1985. Social space require­ments of pigs. In: Zayan R. (Ed.): Social space for do­m­estic animals. CEC seminar.

Bryant, M.J. & Ewbank, R., 1974. Ef­fects of stocking rate upon the performan­ce, general ac­tivity and ingestive beha­viour of groups of growing pigs. British Vet. Journal, 130: 139-149.

Bryant, M.J. & Ewbank, R., 1992. Some effect of stocking rate and group size upon ago­nistic be­haviour in groups of growing pigs. British Vet. Journal, 128: 64-70.

De Europæiske Fællesskabers Tidende, 1991. Rådets direktiv om fastsættelse af mind­stekrav med hensyn til beskyttelse af svin. 91/630/EØF.

Ewbank R. & Bryant, M.J., 1972. Ag­gressive behaviour amongst groups of do­mesti­cated pigs kept at various stoc­king rates. Applied Animal Behaviour Science, 20: 21-28.

Landbrugets Rådgivningscenter, 1993. Indretning af stalde til svin. Tværfaglig rapport.

Landsudvalget for Svin, 1990. Transpon­dersystemer til drægtige søer. Meddelelse nr. 181, Kø­ben­havn.

Landsudvalget for Svin, 1994. Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse nr. 278, Kø­ben­havn.

Landsudvalget for Svin, 1996. Elektronisk sofodring - foderdøgnets starttidspunkt. Med­delel­se nr. 337, København.

Lundgård, N. 1997. Personlig meddelelse.

Nielsen, N.P., 1996. Løsgående søer. Kongres for svineproducenter. Landsud­valget for Svin, København.

Randolph, J.H., Cromwell, G.L., Stahley, T.S. & Kratzer, D.D., 1981. Effect of group size and space allowance on perfor­mance and behaviour of swine. Journal of Animal Science, Vol. 53, No. 4: 922-927.

SAS Insitute Inc., 1989. SAS/STAT User's Guide. Version 6, Fourth Edition, Vol. 2, Cary, NC: SAS.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Danmarks JordbrugsForskning

¹ Forskningscenter Bygholm, Afd. for Jordbrugsteknik, Postboks 536, DK-8700 Horsens

² Forskningscenter Foulum, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Postboks 50, DK-8830 Tjele