Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning - normtal 2000

Sammendrag

Forskningsrapporten omhandler resultatet af en gennemgribende revurdering af normtallene for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer. Denne revurdering er gennemført i regi af Danmarks JordbrugsForskning på anmodning fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rapporten er en opdatering af normtallene fra 1997 (Beretning nr. 736). Den nye rapport indeholder standard normtal for de forskellige husdyrarter fordelt på aktuelle stald- og gødningstyper angivet for henholdsvis ab dyr, ab stald og ab lager. Ligeledes er der udarbejdet formler til beregning af normtal ved afvigende foderforbrug, fodersammensætning mv. til brug ved beregning af individuelle værdier for N, P og K ab dyr. Baggrunden herfor er, at normtallene er gennemsnitstal, og at der i de enkelte besætninger vil kunne registreres betydelige afvigelser i forhold til de anvendte grunddata. Normtallene skal derfor bruges med dette in mente. 

Svin.  Det opdaterede datagrundlag har givet anledning til nogle ændringer i ab dyr tallene, idet N udskillelsen er reduceret for slagtesvin og smågrise. Derimod er der sket en stigning i N udskillelsen fra søer forårsaget af et højere foderforbrug, hvilket også har medført en tilsvarende stigning i P-udskillelsen. Fosforudskillelsen er faldet hos smågrise, medens der hos slagtesvin ses en stigning, som dog ikke skyldes en ændring i fodringspraksis men snarere et metodeskift. Udskillelsen af K er generelt blevet reduceret.   

Kvæg.  For malkekøer er der sket en del mindre ændringer i næringsstofudskillelsen. For både tung race og Jersey er der sket en lille reduktion i udskillelsen af N, hvorimod ændring i fodringspraksis har givet anledning til en væsentlig nedsættelse af P udskillelsen. For K er der derimod sket en stigning. For de øvrige kategorier er der kun sket få ændringer, hvor den væsentligste er, at P-udskillelsen hos opdræt er steget. 

Fjerkræ.  Oplysninger vedr. indholdet af næringsstofferne N og K i fjerkræfoder er som noget nyt generelt hentet fra Plantedirektoratets foderstofanalyser. Slagtealderen for slagtekyllinger er ændret således, at spredningen i slagtealder dækkes bedre. Dette har medført en generel ændring af normtallene for slagtekyllinger udover de ændringer, der er betinget af ændringer i foderets indhold og den almindelige produktivitetsfremgang. Der er nu beskrevet normtal for skrabekyllinger og økologiske kyllinger. Af væsentlige ændringer kan også nævnes, at der for kalkuner angives særskilte normtal for hanner og hunner.

Pelsdyr.  Hos mink er datagrundlaget til beregning af næringsstoftildelingen blevet væsentligt forbedret. N-udskillelsen pr. tæve forbliver dog uændret, mens der ses et mindre fald, når N-udskillelsen udtrykkes pr. produceret skind. På grund af et stigende indhold af P og K i de anvendte fodermidler er udskillelsen af P og K med gødningen steget i forhold til de tidligere normtal. Tilsvarende ændringer ses hos ræve.

Heste.  Der er siden revisionen i 1996/97 ikke fremkommet væsentlige ændringer i datagrundlaget. Normtallene for heste er derfor uændrede.

Får og geder.  Der er nu udarbejdet normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer hos geder. For får er der sket et fald i gødningens indhold af N, P og K.

Stald.  Tab og omsætning af næringsstoffer i stalde er beskrevet i et selvstændigt kapitel, hvor også de enkelte stald- og gødningssystemer defineres og beskrives indgående. På baggrund af nye forskningsresultater er datagrundlaget forbedret, hvilket har medført en lang række ændringer i værdierne for kvælstoftab under opstaldning. Da det ud fra den anvendte litteratur er vanskeligt at beregne koncentrationen af henholdsvis ammoniumkvælstof og totalkvælstof i husdyrgødningen, er kvælstoftabet beregnet på grundlag af totalkvælstof. Endvidere er datagrundlaget for strøelsesforbrug, vandspild og tørstofomsætning revideret på nogle punkter.

 

Lager.  Omsætning og tab af næringsstoffer i forbindelse med lagringen af husdyrgødning er ligeledes udførligt beskrevet i et selvstændigt kapitel. Kapitlet indeholder desuden angivelse af størrelsen af tab af kvælstof ved ammoniakfordampning og ved denitrifikation samt tab af tørstof ved afgivelse af kulstof. Endvidere er der redegjort for udsivning af næringsstoffer i forbindelse med lagring af fast staldgødning og dybstrøelse, tilførsel via nedbør mv. Der er sket nogle ændringer i forhold til de tidligere normtal, bl.a. er ammoniaktabet under lagring af dybstrøelse og fast staldgødning fra svin forøget grundet ny viden på området. Endelig er tørstoftabet vurderet lavere fra gylle og højere fra fast staldgødning og dybstrøelse. Mineraliseringen af kvælstof er beskrevet mere indgående, hvilket har givet anledning til ændringer.

Landsplan.  Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer er opgjort på landsplan, idet der er indhentet oplysninger om antallet af husdyr/producerede husdyr for 1999 samt opstaldningsform mv., hvorefter der er opskaleret fra enkeltdyrsniveau til den samlede udskillelse fra dels de forskellige husdyrkategorier, dels fra den samlede husdyrproduktion. Beregningerne viser, at den samlede N-udskillelse ab dyr summerer til knap 267.000 tons ab dyr, hvoraf 32.000 tons afsættes under afgræsning. Ab lager er beregnet til et indhold på knap 197.000 tons N. I forhold til landstallene fra 1997 er der sket et lille fald på 4.000 tons N. Fosformængden udgør sammenlagt 54.000 henholdsvis 49.000 tons for ab dyr og ab lager. Tilsvarende udgør kaliummængden 163.000 henholdsvis 151.000 tons for ab dyr og ab lager. Landstallet er uændret for fosfor og faldet lidt for kalium i forhold til landstallet fra 1997.

1. Tabeller over næringsstofindhold, ab lager

Kapitel 1 indeholder en samlet oversigt over de reviderede normtal for husdyrgødningens indhold af N, P og K samt gødningsmængde og -tørstofindhold (ab lager). Der er beregnet værdier for alle produktionsrelevante husdyrarter og alle stald- og gødningssystemer er angivet pr. produceret enhed eller pr. årsdyr, ligesom indholdet pr. tons gødning er angivet. De enkelte skemaer indledes med de specifikke forudsætninger for de gennemførte beregninger. Desuden er der som fodnoter vist, hvordan der kan korrigeres ved afvigelser i forhold til forudsætningerne. Normtallene vises på følgende sider.

Slagtesvin, 1 stk. produceret, 70 kg tilvækst (30 kg til 100 kg levende vægt = 30 kg til 75 kg slagtevægt)

Forudsætninger: Tilvækst FEs pr. kg tilvækst Råprotein pr. FEs Fosfor pr. FEs

70 kg 2,88 FEs 158,3 g 5,5 g

Ab dyr, udskilt i alt: Mængde N P K

0,44 ton 3,15 kg 0,72 kg 1,26 kg

Mængden ab lager			Ton	Tørstof,		--------  Indhold i alt  --------					--  Indhold pr. ton gødning --
Staldsystem	Gødnings- type	gødning			pct.	Kg N	Kg NH4- N	Kg P	Kg K	Kg N		Kg NH4- N	Kg P	Kg K
Delvis spaltegulv	Gylle	0,48			6,6	2,73	2,04	0,73	1,29	5,66		4,24	1,51	2,69
Fuldspaltegulv	Gylle	0,48			6,1	2,59	1,94	0,72	1,26	5,38		4,03	1,50	2,61
Drænet gulv + spalter (33/67)	Gylle	0,48			6,1	2,65	1,99	0,72	1,26	5,51		4,13	1,50	2,6
Fast gulv	Staldgødn. + ajle	0,09 0,32			23,0 2,0	0,82 1,23	0,29 1,10	0,60 0,13	0,83 0,59	9,04 3,86		3,16 3,47	6,64 0,41	9,21 1,84
Opdelt lejeareal	Dybstrø- else + gylle	0,08 0,30			33,0 4,9	0,93 1,36	0,23 1,02	0,38 0,36	1,07 0,63	11,24 4,53		2,81 3,39	4,62 1,21	12,91 2,10
Dybstrøelse	Dybstrøelse	0,17			33,0	1,86	0,46	0,76	2,14	11,24		2,81	4,62	12,91

Korrektion for afvigende vægtinterval:

Der korrigeres med følgende faktor:

for kvælstof: (slutvægt - startvægt) x (21,4 + 0,181 x (slutvægt + startvægt))/3150

for fosfor: (slutvægt - startvægt) x (6,61 + 0,0287 x (slutvægt + startvægt))/720

Korrektion af kvælstofmængde ved afvigende fodermængde og -sammensætning:

Der korrigeres med følgende faktor:

((kg foder pr. produceret gris x kg N pr. kg foder) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,15

eller ((FEs pr. produceret svin x g råprotein pr. FEs/6250) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,15

Korrektion af fosformængde ved afvigende fodermængde og -sammensætning:

Der korrigeres med følgende faktor:

((kg foder pr. produceret gris x kg P pr. kg foder) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,72

eller ((FEs pr. produceret svin x g fosfor pr. FEs/1000) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,72

1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg Normalt fordeler gødningsproduktionen fra en årsso sig med 2/3 i løbe- og drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Derfor er enheden "en årsso" opdelt på et bidrag fra løbe- og drægtighedsstalden og et bidrag fra farestalden

Forudsætninger: FEs pr. årsso Råprotein pr. FEs Fosfor pr. FEs Fravænningsalder

1340 149,8 g 6,3 g 29 dage

Ab dyr, udskilt i alt: Mængde N P K

3,45 ton 26,6 kg 7,31 kg 8,89 kg

Mængden ab lager		Ton	Tørstof,	--------  Indhold i alt  --------					--  Indhold pr. ton gødning --
Staldsystem	Gødningstype	gødning	pct.	Kg N	Kg NH4- N	Kg P	Kg K	Kg N		Kg NH4- N	Kg P	Kg K
Ind. opstaldn., delvis spaltegulv	Gylle	3,50	4,5	16,43	12,32	5,11	6,22	4,69		3,52	1,46	1,78
Ind. opstaldn., fuldspaltegulv	Gylle	3,50	4,5	15,70	11,77	5,11	6,22	4,48		3,36	1,46	1,78
Ind. opstaldn., fast gulv	Staldgødning + ajle	0,46 1,55	23,0 2,5	3,88 9,15	1,36 8,24	3,42 1,73	3,80 3,17	8,49 5,92		2,97 5,33	7,47 1,12	8,31 2,05
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv	Dybstrøelse Gylle	0,66 1,92	33,0 5,5	4,64 10,76	1,16 8,07	1,85 3,43	5,57 4,17	7,08 5,60		1,77 4,20	2,82 1,78	8,49 2,17
Løsgående, dybstrøelse	Dybstrøelse	1,73	33,0	13,62	3,41	5,53	15,25	7,87		1,97	3,20	8,81
Løsgående, dybstrøelse +  fast gulv	Dybstrøelse Gylle	0,66 1,92	33,0 5,5	4,64 10,52	1,16 7,89	1,85 3,43	5,57 4,17	7,08 5,48		1,77 4,11	2,82 1,78	8,49 2,17

Korrektion af kvælstofmængde ved afvigende fodermængde og -sammensætning:

Der korrigeres relativt med følgende faktor:

((kg foder pr. årsso x kg N pr. kg foder) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/26,6

eller ((FEs pr. årsso x g råprotein pr. FEs/6250)  - 1,50 - (antal  fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/26,6

Korrektion af fosformængde ved afvigende fodermængde og -sammensætning:

Der korrigeres relativt med følgende faktor:

((kg foder pr. årsso x kg P pr. kg foder) - 0,3 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst))/7,31

eller ((FEs pr. årsso x g P pr. FEs/1000) - 0,3 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst))/7,31

Farestalde, 4 måneder

Mængden ab lager			Ton	Tørstof,	--------  Indhold i alt  --------						--  Indhold pr. ton gødning --
Staldsystem	Gødnings- type	gødning		pct.	Kg N	Kg NH4- N		Kg P		Kg K		Kg N		Kg NH4- N		Kg P		Kg K
Kassestier, delvis spalte- gulv	Gylle	1,50		4,5	7,04	5,28		2,19		2,67		4,69		3,52		1,46		1,78
Kassestier, fuldspalte- gulv	Gylle	1,50		4,5	6,26	4,69		2,19		2,67		4,17		3,13		1,46		1,78
Løsdrift, fast gulv	Staldgødning Ajle	0,33 0,52		23,0 2,6	2,52 2,86	0,88 2,57		1,65 0,59		2,52 1,27		7,61 5,47		2,66 4,93		4,99 1,13		7,62 2,44
Løsdrift, delvis spaltegulv	Staldgødning Gylle	0,06 0,77		23,0 5,9	1,30 4,61	0,45 3,46		0,71 1,47		0,75 1,79		22,49 6,01		7,87 4,51		12,21 1,91		12,96 2,33
Friland, drægtig- hedsstald	Dybstrøelse		1,61	33,0	15,93	3,98	6,63		15,40		9,91		2,48		4,12		9,58
Friland, fareperiode			1,23	2,3	9,85		2,68		3,21		7,98				2,17		2,60

1smågris, 7,2 -30 kg

Forudsætninger: Tilvækst FEs pr. kg tilvækst Råprotein pr. FEs Fosfor pr. FEs

22,8 kg 2,06 164,3 g 6,4 g

Ab dyr, udskilt i alt: Mængde N P K

0,092 ton 0,64 kg 0,18 kg 0,28 kg

Mængden ab lager		Ton	Tørstof,	--------  Indhold i alt  --------				--  Indhold pr. ton gødning --
Staldsystem	Gødnings- type	gødning	pct.	Kg N	Kg NH4- N	Kg P	Kg K	Kg N	Kg NH4- N	Kg P	Kg K
Toklimastald, delvis spaltegulv	Gylle	0,131	5,0	0,57	0,43	0,18	0,29	4,34	3,26	1,34	2,22
Fuldspaltegulv	Gylle	0,125	4,6	0,53	0,40	0,18	0,28	4,22	3,16	1,40	2,22
Drænet gulv + spalter (50/50)	Gylle	0,131	4,4	0,54	0,41	0,18	0,28	4,13	3,10	1,34	2,13
Fast gulv	Staldgødning Ajle	0,017 0,073	23,0 1,9	0,15 0,23	0,05 0,21	0,16 0,02	0,18 0,13	8,70 3,18	3,04 2,86	9,03 0,27	10,51 1,75
Dybstrøelse	Dybstrøelse	0,026	33,00	0,32	0,08	0,18	0,44	12,56	3,14	7,13	17,22

Korrektion for afvigende vægtinterval:

Der korrigeres relativt med følgende faktor:

for kvælstof: (slutvægt - startvægt) x (21,4 + 0,181 x (slutvægt + startvægt))/642

for fosfor: (slutvægt - startvægt) x (6,61 + 0,0287 x (slutvægt + startvægt))/175

Korrektion af kvælstofmængde ved afvigende fodermængde og -sammensætning:

Der korrigeres relativt med følgende faktor:

((kg foder pr. produceret gris x kg N pr. kg foder) - ((afgangsvægt - fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,64

eller ((FEs pr. produceret gris x g råprotein pr. FEs/6250 - ((afgangsvægt - fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,64

Korrektion af fosformængde ved afvigende fodermængde og -sammensætning:

Der korrigeres relativt med følgende faktor:

((kg foder pr. produceret gris x kg produceret gris x kg P pr. kg foder) - ((afgangsvægt - fravænningsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,18

eller ((FEs pr. produceret gris x g P pr. FEs/100) - ((afgangsvægt - fravænningsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,18

Baggrund

Beregningen af de nye normtal for husdyrgødning er sket efter de samme grundprincipper, som blev anvendt ved revurderingen i 1996/97. Selve beregningen af normtallene er foretaget i tre tempi: ab dyr, ab stald og ab lager og er sket som et input-output regnskab. Normtallene omfatter næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) samt tørstof og volumen. Værdierne beregnes pr. produceret individ eller pr. årsdyr. Til beregning af de nye normtal er der etableret et nyt beregningssystem baseret på en kombination af Excel og SAS.

Baggrundsdata til beregning af normtal er i videst muligt omfang hentet fra dansk praksis, og der er lagt stor vægt på, at de anvendte data er dokumenterede og kan henføres til foderplaner, foderstofkontroller, effektivitetskontroller, forsøg, statistikker mv. På nogle punkter har det været nødvendigt at anvende skønnede værdier. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i de enkelte kapitler. 

Forskningsrapporten skal ses som en form for vidensyntese, som samler og beskriver den viden, der findes vedr. næringsstofindholdet i husdyrgødning under danske produktionsbetingelser. Normtallene er gennemsnitstal, der dækker over til tider endog store variationer i praksis, idet de faktiske tal afhænger af de aktuelle forhold hos den enkelte husdyrbruger. De faktiske tal kan imidlertid beregnes vha. de præsenterede beregningsformler. Normtallene er i mange tilfælde angivet med 2 decimaler, hvilket kan indikere, at sikkerheden på tallene er større, end det er tilfældet. Angivelsen af decimaler skal ses i lyset af, at normtallene bl.a. bliver anvendt til at opskalere fra enkeltdyrsniveau til besætningsniveau, regionsniveau etc. Brugerne af normtallene bør derfor være opmærksom på dette forhold.

Forskningsrapporten er opbygget på følgende måde. I kapitel 1 præsenteres de nye ab lager normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer mv. for de forskellige husdyrkategorier fordelt på de aktuelle stald- og gødningssystemer, ligesom korrektionsformler til brug ved afvigende forhold er angivet. I kapitlerne 2-9 præsenteres og beskrives baggrundsdata og beregningsformlerne, der anvendes. Først beskrives beregningen af udskillelsen af næringsstoffer fra de enkelte husdyrarter dvs. ab dyr værdierne (kap. 2: svin, kap. 3: kvæg, kap 4: fjerkræ, kap. 5: pelsdyr, kap. 6: heste og kap. 7: får og geder). I kapitel 8 beskrives tabsfaktorerne i stalden for de enkelte dyrearter og staldsystemer, og kapitel 9 omhandler de processer og tab, der er forbundet med lagringen af de forskellige gødningstyper. I kapitel 10 findes en summarisk gennemgang af den samlede fremgangsmåde, ligesom der også i kapitlet er vist eksempler på N-flowet ab dyr, ab stald og ab lager. Husdyrgødningens samlede næringsstofindhold på landsplan beskrives i kapitel 11. Rapporten sluttes af med en ordliste. 

Ansvaret for udarbejdelsen af de nye normtal har været følgende: Hanne Damgaard Poulsen (overordnet styring og sammenskrivning, ab dyr for svin, fjerkræ og heste, landstal), Christian Friis Børsting (ab dyr for kvæg, får/geder, mink), Hans Benny Rom (tab i stalden) og Sven G. Sommer (tab under lagring). I hvert kapitel er der indledningsvist nævnt de personer, som har været hovedbidragsyderne.   

2. Svin, ab dyr

2.1. Arbejdsgruppe

Revideringen af normtallene er gennemført af:

Per Tybirk, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsudvalget for Svin

José A. Fernández, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi

Hanne Damgaard Poulsen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi.

2.2. Sammendrag

De nye normtal for svinegødningens indhold af næringsstoffer er beregnet efter samme metode som ved revisionen i 1996/97, men datagrundlaget er opdateret på grundlag af indhentede oplysninger. De nye normtal ab dyr er:

		N, kg	P, kg	K, kg	mængde, kg
1 årsso 1 smågris, fravænning - 30 kg 1 slagtesvin, 30 - 100 kg	2000 1997 2000 1997 2000 1997	26,6 25,7 0,64 0,68 3,15 3,28	7,31 7,1 0,18 0,19 0,72 0,69	8,89 10,8 0,28 0,31 1,26 1,43	3440 3350 92 88 440 340

2.3. Baggrund

Ved den aktuelle revidering af normtallene er der taget udgangspunkt i normtallene og datagrundlaget, som er publiceret i Beretning nr. 736 (Poulsen og Kristensen, 1997). Ved revideringen er datagrundlaget opdateret. Der henvises til Poulsen & Kristensen, 1997 vedr. beskrivelser og dokumentation for en stor del af datagrundlaget. Efterfølgende er der redegjort for revideringen.

2.4. Datagrundlag

2.4.1.Foder

Det gennemsnitlige N og P-indhold i det foder, der anvendes i vækstsæsonen 1999/2000 er fastlagt. Der er indhentet oplysninger fra foderstofbranchen om det deklarerede indhold af N og P i foder (færdigfoder, tilskudsfoder). Endvidere er der indhentet oplysninger fra Plantedirektoratets kontrolanalyser på færdigfoder (tabel 2.1.).

For proteinets vedkommende er der fundet meget fin overensstemmelse mellem indhold i færdigfoder og hjemmeblandet foder (fremstillet ved anvendelse af tilskudsfoder, ligesom tallene passer med Plantedirektoratets kontrolanalyser (tabel 2.1.). Derfor er disse tal for indhold af råprotein anvendt direkte i de videre beregninger (tabel 2.3).

Indholdet af fosfor i færdigfoder var i Plantedirektoratets kontrolanalyser ca. 0,4 g FEs højere end det deklarerede indhold. Årsagen hertil kendes ikke, men bør undersøges nærmere. De videre beregninger er baseret på de analyserede resultater (tabel 2.3.). For fosfor forventes der et lavere indhold i hjemmeblandet foder end i færdigfoder, da fosforfordøjeligheden regnes lidt højere i hjemmeblandet foder end i færdigblandet foder, fordi fytaseaktiviteten er større i ikke-varmebehandlet korn. For fosfor vil estimatet for slagtesvin og søer være 0,5* kontrolanalyse på færdigfoder + 0,5* beregnet indhold i hjemmeblandet foder ud fra deklaration, jfr. tabel 2.2. over fordelingen af fodertyper til svin. Ved denne beregning er det ikke muligt at tage højde for, at en del af det hjemmeblandede sofoder reelt er drægtighedsfoder med en lavere iblandingsprocent af P, hvilket betyder, at P-indholdet i sofoder kan være en smule overvurderet.

For smågrise kan kontrolanalyserne fra Plantedirektoratet anvendes direkte, da færdigfoder reelt udgør ca. 75% af forbruget (jfr. tabel 2.2).

 

Tabel 2.1.   Foderets indhold af råprotein og fosfor, g/FEs i sæsonen 1999/2000

Kategori		Søer		Smågrise		Slagtesvin
		dekl.	analy.	dekl.	analy.	dekl.	analy.
Råprotein, g/FEs Færdigfoder: Plantedirektorat DLG DAKOFO* Øvrige* Tilskudsfoder: DLG DAKOFO Øvrige Fosfor, g/FEs Færdigfoder: Plantedirektorat DLG Øvrige* Tilskudsfoder: DLG DAKOFO*,* Øvrige*,* Hjemmeblandet		147,8 148 151 144     149,4** 152,2** 145,0**       6,1 6,2 5,9     6,0 6,0** 5,5** 6,0	149,8                       6,5	164,0 162,2 165,6 165,1     165,0 176,0 for få data       6,1 5,5 6,0     6,8 6,2 for få data 6,5	164,3                       6,4	158,2 157,4 161,3 155,6     155,3 159,6 159,0       5,5 5,7 5,6     5,4 5,0 5,0 5,2	158,3                       5,9
-	Nogle DAKOFO medlemmer har sendt data direkte og indgår således sammen med oplysninger fra Den Lokale Andel i Øvrige.
-	Anbefalede iblandingsprocenter er til diegivningsfoder. Det er ukendt, hvor stor en andel, der anvender drægtighedsfoder med lavere iblandingsprocent og dermed lavere indhold af råprotein og fosfor.

I tabel 2.3. er nøgleværdierne for indhold af kvælstof og fosfor i svinefoder samlet. Disse værdier indgår i de videre beregninger. Indholdet af K er skønsmæssigt sat til 7 g/FEs for alle kategorier.

 

Tabel 2.2.   Oversigt over fordeling af fodertyper

Fodertype		Færdigfoder	Basis tilskudsfoder	Basis mineralblanding*
Søer Smågrise Slagtesvin		35-45% 70-80% 40-50%	40-45% 10-15% 35-45%	15-20% 10-15% 15-20%
*	Indkøb af mineralsk foderblanding til blanding med fodermidler som korn, sojaskrå og valle.

 

Tabel 2.3. Foderets indhold af protein, kvælstof og fosfor, g, FEs i 1999/2000 og i forhold til Beretning nr. 736 (1997)

		Søer	Smågrise	Slagtesvin
Råprotein 1999/2000 1997 Kvælstof 1999/2000 1997 Fosfor** 1999/2000 1997		149,8 150,0     24,0 24*     6,3 6,3	164,3 175,0     26,3 28*     6,4 7,0	158,3 162,5     25,3 26*     5,5 5,3
*	Beretning nr. 736 er regnet med afrundede tal, medens der ved den aktuelle revision er regnet med uafrundede tal
**	Ændringerne vedr. fosfor. Ved opgørelsen af fosforindhold er der valgt at basere tallene på analyserede i stedet for på deklarerede værdier. Stigningen i P indhold i slagtesvinefoder skyldes derfor dette metodeskift og ikke en reel ændring i praksis.

 

2.4.2.Produktion

Der er som i 1997 fastlagt gennemsnitstal for foderforbrug for søer, smågrise og slagtesvin ud fra landsgennemsnit for de besætninger, der gennemførte E-kontrol i perioden april 1999 til april 2000. Produktionsnøgletallene for søer og smågrise er vist i tabel 2.4. og for slagtesvin i tabel 2.5.

Det ses af tabel 2.4., at foderforbruget er steget i sobesætningerne. Årsagen hertil tilskrives en kombination af større tilvækst på poltene (anbefalingen er nu mindst 8 måneder ved løbning), et større foderforbrug pga. flere løsgående søer og et stigende foderforbrug til smågrise pga., at vækstfremmerne er taget ud af foderet. Det tager 3 dage mere at nå afgangsvægten nu i forhold til 1997, ligesom dødeligheden er steget. Både døde smågrises foderforbrug og tilvækst er indregnet i forbruget af smågrisefoder/kg tilvækst.

 

Tabel 2.4. Produktionsnøgletal, søer og smågrise

				-----  Normtal  -----
		95/96	99/2000	97	2000
Sobesætninger Producerede grise bag gns. Fravænnede pr. kuld Kuld pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso Producerede grise pr. årsso Alder ved fravænning, dage Vægt ved fravænning, kg Afgangsvægt, kg Foder pr. årsso Heraf sofoder, FEs Heraf smågrisefoder, FEs FEs pr. kg tilvækst, smågrise Døde efter fravænning		7,2 mio.   9,84 2,27 22,3 21,66   28,9 7,27 29,3   2250       2,7	4,8 mio.   10,28 2,25 23,18 22,33   29,3 7,19 29,4   2365       3,6	22 22     7,5 30   2290 1300 990 2,0	23,2 22,3     7,2 30   2390 1340 1050 2,06
*	Foderforbruget til udegående søer er skønnet til at være 0 FEs (Vivi Aarestrup Larsen, personlig meddelelse)

 

 

Tabel 2.5. Produktionsnøgletal, slagtesvin

			-----  Normtal  -----
	95/96	99/00	1997	2000
Prod. svin bag gns.tal Vægt v. indsættelse, kg Gns. slagtevægt, kg Bereg. lev. vægt v. slagtning Tilvækst pr. prod. svin FEs/kg tilvækst Døde og kasserede	4,4 mill. 30,4 75,0 98,25 67,85 2,94 3,17	3,5 mill. 31,0 76,6 100,35 69,35 2,885 3,58	30,0 75,0 98,3 68,3 2,94	30,0 76,3 100,0 70,0 2,88

Det bemærkes, at der er en lille forskel i afgangsvægt for smågrise og indgangsvægt for slagtesvin. Det kan skyldes flere forhold, bl.a. at der sælges nogle smågrise direkte ved fravænning og at en del sobesætninger selv beholder de dårlige grise og har en slagtesvinebesætning uden E-kontrol. Ved beregning af foderforbrug i smågrise - henholdsvis slagtesvineperioden - er der derfor justeret, således at afgangsvægt = indgangsvægt = 30 kg.

Nøgletallene til beregning af normtal er vist i tabel 2.6. Tilvækst pr. årsso er uændret i forhold til 1997, hvor det blev skønnet til 60 kg på grundlag af tal fra E-kontrollen kombineret med resultater fra Statens Husdyrbrugsforsøg (Poulsen & Kristensen, 1997).

 

Tabel 2.6. Nøgletal vedr. produktion (til beregning af normtal)

Antal grise ved fravænning Vægt ved fravænning Pr. årsso produceres til 30 kg Vægt ved overgang fra smågris til slagtesvin er Vægt ved slagtning (76,3 kg slagtet) FEs pr. årsso inkl. sopolte, orner, pattegrise Foderforbrug for smågrise (7,2-30 kg) Foderforbrug for slagtesvin (30-100 kg)

23,2 grise/årsso 7,2 kg 22,3 smågrise 30 kg 100 kg levende 1340 FEs 2,06 FEs/kg tilvækst 2,88 FEs/kg tilvækst

2.4.3.Indhold af N, P og K pr. kg levende vægt

Siden revurderingen i 1997 er det faglige grundlag ikke ændret, hvorfor værdierne vil være uforandrede (tabel 2.7).

 

Tabel 2.7. Svinekroppens indhold af N, P og K (Poulsen & Kristensen, 1997)

Kategori	so	gris (7,2 kg)		smågris (30 kg)		slagtesvin
N pr. kg levende N pr. kg tilvækst	25 g 25 g	24 g	26 g	26 g	28 g	27 g
P pr. kg levende P pr. kg tilvækst	5,0 g 5,0 g	5,0 g	5,5 g	5,4 g	5,5 g	5,5 g
K pr. kg	2,0 g	2,2 g		2,2 g		2,2 g

 

2.4.4.Fordeling på gødning og urin

Til beregning af fordelingen af næringsstofferne på fæces og urin er der anvendt fordøjelighedskoefficienter for N, P og K som vist i tabel 2.8.

Tabel 2.8. Fordøjelighedskoefficienter, % for N, P, K og tørstof (efter Laursen, 1994; Poulsen og Kristensen, 1997)

	Søer	Smågrise	Slagtesvin
N, % P, % K, % Tørstof, %	80 45 50 81	83 45 50 85	80 45 50 83

2.4.5.Gødningsproduktion

Gødningsproduktionen er beregnet vedr anvendelse af tørstofindhold i fæces og urin samt produktionen af urin som vist i tabel 2.9.

 

Tabel 2.9. Tørstofindhold i fæces og urin samt urinproduktion (efter Laursen, 1994; slagtesvin er ændret fra 30 til 25% tørstof i fæces)

	Søer	Smågrise	Slagtesvin
Tørstof %, fæces Tørstof %, urin Urinproduktion, kg/kg fodertørstof	30 2   2,5	25 2   2	25 2   2

2.5. Beregningsprincipper

Ligesom ved revideringen i 1997 vil der blive udarbejdet dels standardnormtal for svineproducenter, der ikke har dokumentation for forbrugt foder og foderets indhold af N og P. Der anvendes fast normtal for søernes bidrag indtil fravænning uanset antal fravænnede grise pr. årsso, mens smågrise og slagtesvins bidrag både angives for fast vægtinterval (fra fravænning-30 kg og fra 30-100 kg) og pr. kg tilvækst.

Derudover vil der blive angivet ligninger til beregning af individuelle normtal for svineproducenter, der har dokumentation for forbrugt foder og foderets indhold af N og P.

2.5.1.Standard normtal (uden kendskab til foderets aktuelle indhold og aktuelt foderforbrug

De grundlæggende ligninger er de samme som anvendt i 1997, men værdierne er justeret i henhold til de nye nøgletal (tabel 2.6).

 

Standardvægtinterval

 

Søernes bidrag:

N ab dyr pr. årsso ved 23,2 grise á 7,2 kg: 1340 FEs x 149,8/6,25 g N/FEs - 60 kg tilvækst x 25 g N/kg - 23,2 x 7,2 kg x 24 g N/kg = 26,61 kg N

P ab dyr pr. årsso ved 23,2 grise á 7,2 kg: 1340 FEs x 6,3 g P/FEs - 60 kg tilvækst x 5,0 g P/kg - 23,2 x 7,2 kg x 5,0 g P/kg = 7,31 kg P

Smågrisenes bidrag:

N ab dyr pr. kg tilvækst, smågrise 7,2-30 kg: 2,06 FEs/kg tilvækst x 164,3/6,25 g N/FEs - 26 g N/kg tilvækst = 28,15 g N/kg tilvækst

P ab dyr pr. kg tilvækst, smågrise 7,2-30 kg: 2,06 FEs/kg tilvækst x 6,4 g P/FEs  - 5,5 g P/kg tilvækst = 7,684 g P/kg tilvækst

Pr. produceret smågris 7,2-30 kg: 0,642 kg N og 0,175 kg P

Slagtesvins bidrag:

N ab dyr pr. kg tilvækst, slagtesvin 30-100 kg: 2,88 FEs/kg tilvækst x 158,3/6,25 g N/FEs - 28 g N/kg tilvækst = 44,94 N/kg tilvækst

P ab dyr pr. kg tilvækst, slagtesvin 30-100 kg: 2,88 FEs/kg tilvækst x 5,5 g P/FEs - 5,5 g P/kg tilvækst = 10,34 g P/kg tilvækst

Pr. produceret slagtesvin, 30-100 kg: 3,15 kg N og 0,724 kg P

Andre vægtintervaller

Ved andre vægtintervaller laves lineær interpolationpolation mellem smågrise og slagtesvin, idet der tages udgangspunkt i N og P-indhold i gødning pr. kg tilvækst.

 

Ligninger vedrørende N-bidrag:

For N er tabet til gødning pr. kg tilvækst 28,15 g for vægtintervallet 7,2-30 kg og 44,94 g N pr. kg tilvækst i vægtintervallet 30-100 kg.

Som generel ligning kan anvendes følgende:

g N i gødning pr kg tilvækst i vægtintervallet startvægt til slutvægt = 21,4 + 0,362 x (gns.vægt) = 21,4 + 0,181 x (startvægt + slutvægt)

N ab dyr kan herefter beregnes som tilvækst x N ab dyr pr kg tilvækst, som følger:

g N ab dyr = (Slutvægt-startvægt) x (21,4 + 0,181 x (startvægt+slutvægt)) Ligningen antages at gælde fra fødsel til ca. 120 kg levende vægt

Eksempler:

N ab dyr (7,2-30 kg) = (22,8 x (21,4 + 0,181 x 37,2) = 22,8 x 28,17 = 642 g

N ab dyr (30-100 kg) = (70,0 x (21,4 + 0,181 x130) = 70,0 x 44,93 = 3145 g 

N ab dyr (20-50 kg) = (30 x (21,4 + 0,181 x 70) = 30 x 34,07 = 1022 g.

Ligninger vedrørende P-bidrag:

For P er tabet til gødning pr. kg tilvækst 7,68 g i vægtintervallet 7,2-30 kg og 10,34 g pr. kg tilvækst i vægtintervallet 30-100 kg.

Som generel ligning kan anvendes følgende:

P i gødning pr. kg tilvækst i vægtintervallet startvægt til slutvægt =

6,61 + 0,0287 x (startvægt +slutvægt)

g P ab dyr =  slutvægt - startvægt) x (6,61 + 0,0287 x (startvægt + slutvægt)) Ligningen antages at gælde fra fødsel til 120 kg levende vægt.

Eksempler:

P ab dyr (7,2-30 kg) = (22,8 x (6,61 + 0,0287 x 37,2) = 22,8 x 7,68 = 175 g

P ab dyr (30-100 kg) = (70 x (6,61 + 0,0287 x 130) = 70 x 10,34 = 724 g.

2.5.2.Individuelle normtal (med kendskab til foderets aktuelle indhold og aktuelt foderforbrug)

Følgende ligninger gør det muligt at lave en direkte beregning af N og P ab dyr, hvor der anvendes det aktuelle foderforbrug og det aktuelt anvendte foders indhold af N og P.

Ligninger vedrørende N-bidrag:

Søernes bidrag pr. årsso inkl. fravænnede grise:

N ab dyr pr. årsso, kg = N i sofoder - N i soens tilvækst (konstant) - N i fravænnede grise = (kg sofoder pr. årsso x kg N pr. kg foder) - 1,50 - (frav.pr. årsso x frav. vægt x 0,024 kg N pr. kg gris) = (FEs sofoder pr. årsso x g råprotein pr. FEs/6250) - 1,50 - (frav. pr. årsso x frav. vægt x 0,024 kg N pr kg gris)

Smågrisenes bidrag:

N ab dyr pr. prod. smågris, kg = N i smågrisefoder - (tilvækst pr. gris x N-aflejret pr. kg tilvækst) = (kg smågrisefoder pr. prod. gris x kg N pr. kg foder) -(afgangsvægt - frav. vægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst) = (FEs smågrisefoder pr. prod. gris x g råprotein pr. FEs/6250) - ((afgangsvægt - frav. vægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst)

 

Slagtesvinenes bidrag:

N ab dyr pr. prod. slagtesvin, kg = N i foder - tilvækst pr. gris x N aflejret pr. kg tilvækst = (Kg foder pr. prod. gris x kg N pr. kg foder) - ((slagtevægt x 1,31- indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst) = (FEs foder pr. prod. gris x g råprotein pr. FEs/6250) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)

 

Ligninger vedrørende P-bidrag:

Søernes bidrag inkl. fravænnede grise:

P ab dyr pr. årsso = P i sofoder - P i soens tilvækst, konstant - P i fravænnede grise = (kg sofoder pr. årsso x kg P pr kg foder) - 0,3 kg P - (frav. pr. årsso x frav.vægt. x 0,005 kg P pr. kg gris) hvor kg sofoder pr. årsso x kg P pr. kg foder = FEs sofoder pr. årsso x g P pr. FEs/1000

 

Smågrisenes bidrag:

P ab dyr pr. prod. smågris: P i smågrisefoder - (tilvækst pr. gris x P-aflejret pr. kg tilvækst) = (kg smågrisefoder pr. prod. gris x kg P pr. kg foder) -((afgangsvægt - frav.vægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst) hvor kg smågrisefoder pr. prod. gris x kg P pr. kg foder = FEs smågrisefoder pr. prod. gris x g P pr. FEs/1000

Slagtesvinenes bidrag:

P ab dyr pr. prod. slagtesvin = P i foder - tilvækst pr. gris x P aflejret pr. kg tilvækst = (kg foder pr. prod. gris x P, kg pr. kg foder) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst) hvor kg foder pr. prod. gris x P kg pr. kg foder = FEs pr. prod. gris x gram P pr. FEs/1000

2.6. Sammenligning af nye normtal og normtal fra 1997

I tabel 2.10. er vist ændringer i normtallene fra 1997 til den aktuelle revision af normtallene.

 

Tabel 2.10. Sammenligning af gødningsnormer ab dyr

	---  N, kg  ---		---  P, kg  ---		---  K, kg  ---
	1997	2000	1997	2000	1997	2000
1 årsso inkl. grise til fravænning 1 smågris, fravænning - 30 kg 1 slagtesvin, 30 - 98,3 kg 1 slagtesvin, 30 - 100 kg 1 årsso inkl. 22,3 grise til 30 kg	25,7 0,675 3,28 - 40,8	26,61 0,642 - 3,15 40,9	7,1 0,191 0,69 - 11,4	7,31 0,175 - 0,724 11,2	10,8 0,31 1,43 - 17,7	8,89 0,279 - 1,26 15,1

2.7. Referencer

Foderstofkontrol. Analyseresultater. 2000. Plantedirektoratet.

Poulsen, H.D. & Kristensen, V.F. 1997. Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Beretning nr. 736, Danmarks JordbrugsForskning, 165 pp.

8. Tab fra stalde

8.1. Arbejdsgruppe

Hans Benny Rom, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik (Ammoniaktab)

Jan Brøgger Rasmussen, Landbrugets Rådgivningscenter (kvægstalde)

Niels Henrik Lundgaard, Landbrugets Rådgivningscenter (svinestalde)

Poul Pedersen, Danske Slagterier (svinestalde)

Niels Henrik Nicolaisen, Landbrugets Rådgivningscenter (fjerkræstalde)

Henrik Bang Jensen, Fjerkrærådet (fjerkræstalde)

Søren Pedersen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik (minkhaller).

8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen & Kristensen, 1997

Staldtypen er afgørende for hvordan gødningen håndteres og har derfor stor betydning for tabets størrelse. I kvæg- og svinestalde håndteres gødningen helt eller delvis som gylle, som fast gødning og ajle eller som dybstrøelse. Håndteres gødningen delvis som gylle, er der ofte tale om en kombination af gylle og dybstrøelse idet staldene er indrettet således, at en del af gulvarealet er spalter med underliggende gyllekanaler og resten udformet som hvileplads med strøelse. Udformning af gulvet og strøelsen på gulvarealet, hvor dyrene afsætter gødning har stor betydning for ammoniakfordampningen.

Ændringer i fordampningsfaktoren er sammenfattet i nedenstående tabeloversigt (tabel 8.1.), hvor tidligere fordampningsfaktorer og ændringer er fremhævet. Tabellen viser staldtyper med ændret fordampningsfaktor og nye staldtyper i forhold til Poulsen & Kristensen, 1997. Detaljeret begrundelse for ændringerne findes i detailbeskrivelsen under de enkelte dyrearter.

8.3. Baggrund

Ammoniak udvikles fra ajle og fæces, udskilt fra dyrene. En del ammoniak fordamper fra gødningsdækkede overflader i stalden. Ammoniakfordampning er grundlæggende bestemt af mængden af ammoniumkvælstof, som udvikles primært i ajlen, men som også findes i mindre omfang i den faste gødning.

Ammoniakfordampning fra stalde beregnes som produktet af ammoniakkoncentration i staldluften beregnet i mg/m³ og luftskiftet i stalden beregnet som mængden af luft, der forlader bygningen beregnet i m³/time.

Kvælstofindholdet i husdyrgødning og tab af kvælstof afhænger af en række betydende faktorer.

     - Fodersammensætning og fordøjelighed af det anvendte foder

     - Koncentration af kvælstof i urinen

     - Produktionsniveauet for de enkelte dyrearter

     - Type, alder og vægt af dyrene

     - Gødnings-pH og temperatur.

 

Tabel 8. Oversigtstabel over ændrede fordampningsfaktorer og faktorer for nye staldsystemer samt anvendte referencer

Staldtype	Kvælstoftab i % af total-N ab dyr Nye	Kvælstoftab i % af total-N ab dyr Tidl.	Referencer
KVÆG
Bindestalde:			5, 7, 8, 9, 12, 10, 15, 22, 28, 30, 36, 38, 39, 47, 52, 53, 54, 13, 19, 35, 49
Bindestald m. riste	3	5
Sengestalde:			5, 7, 8, 9, 12, 10, 15, 22, 28, 14, 30, 36, 38, 39, 47, 52, 53, 54, 13, 32, 35, 37, 50, 17, 40
Gangareal m. spaltegulv (0,4 m kanal, linespil)	6
Gangareal m. spaltegulv (1,2 m ringkanaler)	8
Stalde med dybstrøelsesarealer:			27, 44, 22
Dybstrøelse (hele arealet)	6	8
Dybstrøelse + kort ædeplads	6	8
Dybstrøelse + lang ædeplads	6/10*	8
SVIN
Søer, drægtighedsstald og løbestalde:			5, 7, 8, 9, 12, 10, 15, 22, 28, 30, 36, 38, 39, 47, 52, 53, 54, 20
Indv. Opstaldn. fast gulv (fast staldgødning+ajle)	16	15
Dybstrøelse m spaltegulv	25/12*
Dybstrøelse m. fast gulv	25/16*
Farestalde:			5, 7, 8, 9, 12, 10, 15, 22, 28, 30, 36, 38, 39, 47, 52, 53, 54
Individuel opst. kassestier, fuldspaltegulv	20	15
Smågrise- og slagtesvinestalde:			5, 7, 8, 9, 12, 10, 15, 22, 28, 30, 36, 38, 39, 47, 52, 53, 54,  1, 2, 3, 4, 6, 18, 20, 31, 34, 45, 43, 52, 29
Fuldspaltegulv	16	15
Drænet gulv + spalter	14
Delvist spaltegulv	12	15
FJERKRÆ
Slagtefjerkræ			22, 16, 33
Skrabekyllinger (10 dyr/m²)  56 dage	25
Øko. slgt. kyllinger m. friareal (10 dyr/m²) 81 dage	25
Kalkuner (tunge), ænder, gæs	20
Konsumæg og rugeæg (HPR), gulvdrift + Gødningskumme	25/40*		21, 22, 24, 25, 23, 26, 33
Voliere m. bånd og skrabeareal	25/10*	25
Gulvdrift m. gødningskumme	25/40*	40
Økologisk m. gulvdrift + udeareal	28
Økologisk m. gulvdrift + gødningskumme + udeareal	25/40
Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage	40
Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage	25
PELSDYR OG ANDRE DYREARTER
Pelsdyr
Minkbure m. ophængt gødningsrende (ugentlig tømning)	50	65	**
Minkbure med grusbund	75	75

  * Førstnævnte er tab i dybstrøelsen

** Søren Pedersen (upubliceret)

-	Staldsystem, gødningstype og gødningshåndtering herunder overfladebeskaffenhed for arealer, hvor der afsættes gødning
-	Udmugningshyppighed
-	Areal af gødningsdækkede overflader
-	Klimaforhold herunder luftskiftet hen over gødningsdækkede overflader.

Ud over de ovenfor nævnte faktorers indflydelse på fordampningen er der i praksis stor variation i ammoniakfordampning fra stald til stald også indenfor samme dyreart og staldtype. De væsentligste årsager til dette er:

-	Gødningsmanagement
-	Driftsledelse og arbejdsrutiner i relation til daglige funktioner i stalden
-	Dyrenes adfærd.

8.4. Datagrundlag

Ammoniak udvikles fra ajle og fæces, udskilt fra dyrene. En del ammoniak fordamper fra gødningsdækkede overflader i stalden. Fordampningskildestyrken er grund-læggende bestemt af mængden af ammoniumkvælstof, som udvikles primært i ajlen vel vidende at der findes en mindre del ammoniumkvælstof i fæces, såvel som der findes en mindre del organisk kvælstof i ajlen.

Da det ud fra den anvendte litteratur er vanskeligt at beregne koncentrationen af henholdsvis ammoniumkvælstof og totalkvælstof i husdyrgødningen er fordampning i det følgende beregnet i procent af totaludskillelsen af kvælstof fra dyrene.

De fleste udenlandske data vedrørende fordampning fra stalde er beregnet som fordampning pr dyr eller pr dyreenhed, hvor en dyreenhed er defineret som et dyr på 500 kg levende vægt. I en stor del af litteraturen opgives sjældent fodringstype, fodringsstrategi eller management i øvrigt. Det har resulteret i, at en del af de opgivne fordampningsfaktorer er beregnet ud fra de i litteraturen opgivne fordampningsdata og derefter sat i relation til dansk fodringsstandard og deraf beregnet total kvælstofudskillelse ab dyr. Dette forhold betyder, at angivelse af fordampningsfaktorer for de forskellige dyrearter, -kategorier og staldtyper kan være behæftet med en del usikkerhed. Hvor der foreligger danske resultater er fodersammensætning og fodringsstrategi normalt beskrevet, hvilket medfører, at kvælstofudskillelsen ab dyr kan bestemmes og danne direkte grundlag for at beregne fordampningsfaktoren som funktion af kvælstofudskillelse ab dyr.

Det skal bemærkes, at strøelsesmateriale og mængde kan have indflydelse på fordampningen af ammoniak fra gødningen. Det har ikke været muligt ud fra det foreliggende datagrundlag at tage disse forhold i betragtning. Derfor er de anvendte fordampningsdata relateret til de i Danmark anvendte strøelsesmaterialer og strøelsesmængder.

Som nævnt beregnes fordampning fra stalde som produktet af luftmængden/time der forlader stalden og koncentration af gas målt i vægt pr. m³ luft. I de fleste stalde med mekanisk ventilation kan både luftmængde og gaskoncentration måles direkte, hvilket indebærer, at fordampningen kan bestemmes med relativ stor nøjagtighed. De fleste fordampningsdata fra mekanisk ventilerede stalde er målt med en nøjagtighed på + 15% af målt værdi (Rom 1995).

I stalde med naturlig ventilation kan luftskiftet normalt ikke måles. Det vil sige, at ventilationsluftmængden bestemmes ved hjælp af CO2-, fugt- eller temperaturbalance i stalden (Pedersen et al., 1997). Alternativt beregnes luftskiftet på basis af trykfaldet over luftindtag eller afkast. Disse metoder er dog behæftet med betydelig usikkerhed, dels fordi CO2 udskillelsen pr. dyr bl.a. afhænger af dyrenes aktivitetsniveau, foderstyrke, produktionsniveau m.m., dels fordi temperatur- og fugtbalancen i en vis udstrækning afhænger af dyrenes varmeudskillelse, og fordi bygningens transmissionsvarmetab til omgivelserne kan være vanskeligt af fastlægge. I flere referencer er fordampningen angivet ud fra en beregnet ventilationsluftmængde ved hjælp af CO2-balancen i stalden. Metoden er behæftet med stor usikkerhed specielt i stalde med stort luftskifte (små forskelle mellem inde og udekoncentration af CO2). Så der skal påregnes en usikkerhed på + 25% på fordampningfaktoren i naturligt ventilerede stalde.

I stalde med dybstrøelse tager beregningsmetoden ikke hensyn til udvikling af CO2 i dybstøelsesmåtten. Nyeste data fra Rom & Henriksen (2000) viser, at 20-25% af CO2 fordampningen fra dybstrøelsesstalde kommer fra dybstrøelsesmåtten. I de foreliggende beregningsmodeller for CO2 balancen er der ikke taget højde for CO2 bidraget fra strøelsen.

Strøelsesmateriale og strøelsesmængde angivet i normtallene er primært baseret på erfaringer fra praksis og fra undersøgelser udført af Danske Slagterier eller af Danmarks JordbrugsForskning. Hvad angår vandforbrug og vandspild er data ligeledes baseret på resultater fra Danske Slagterier, Danmarks JordbrugsForskning og fra erfaringer i praksis. I tabel 8.2. er vist en oversigt over påvirkningen af husdyrgødningsmængden og næringsstofindholdet i stalden.

8.5. Definitioner

Ved beregning af staldtab og gødningens næringsstofindhold ab stald er anvendt følgende definitioner på husdyrgødning:

8.5.1. Husdyrgødning

Gylle: er en pumpbar blanding af fæces, urin, vand og strå, der falder gennem spaltegulvet og opsamles i gyllekanaler. Afhængig af staldens udformning og hyppighed af tømningen af kanalerne vil gyllen, der pumpes på lager, have en alder af op til en måned. Sammensætningen af gyllen afhænger af de dyr, der er i stalden og af foderets sammensætning.

Tabel 8.2. Tilførsel, tab og omlejring af husdyrgødning og næringsstoffer i stalde

	Stald
Tilførsel	Strøelse Drikkevandspild Vaskevand Foderspild*
Tab	Fordampning af ammoniak-kvælstof Denitrifikation af kvælstof Tørstoftab ved kompostering Fordampning af vand
Omlejring mellem fast og flydende gødning	Fast gødning til ajle Ajle til fast gødning Ajle til strøelse

* Er indregnet i ab dyr værdierne

I de følgende afsnit er beskrevet forudsætningerne for angivelse af de enkelte fordampningsfaktorer samt beregning af næringsstofomsætning i stalde. I tabel 8.3.  er angivet direkte for hver staldtype, hvilke paramentre, der er anvendt i beregningerne.

Fast staldgødning: består af en blanding af strå fra dyrenes sengeleje, fæces og urin. Fast staldgødning opsamles i en grebning bag dyrene og bliver derfra bragt på lager. Ajle er en blanding af urin, opløst fæces, spildt drikkevand og lidt vaskevand, der udledes gennem afløb fra grebningen til en ajle beholder. I forhold til det totale kvælstofindhold har den faste staldgødning et relativt lavt indhold af ammonium, og ajle et relativt højt ammoniumindhold. Fast staldgødning bliver normalt muget ud dagligt til lager og ajle løber direkte til ajlebeholderen.

Ajle: Ajle er en blanding af urin, opløst fæces, spildt drikkevand og vaskevand, opsamlet i stalde med fast gødeareal og seperat ajleafløb.

Dybstrøelse: er et fast materiale, der består af strøelse, hvori fæces, urin og vand er blevet opsamlet. Det antages at strøelsesmængden normalt er tilstrækkelig til, at der ikke er afløb af urin fra stalden. I dybstrøelsesstalde for kvæg kan der være en gyllekanal ved foderpladsen. I disse stalde produceres både gylle og dybstrøelse, hvilket vil påvirke dybstrøelsens indhold af ammonium, da køer ofte urinerer under foderindtagelse. I svinestalde med strøet liggeareal og delvist spaltegulv vil en stor del af fæces og urin blive opsamlet i gyllen. I dybstrøelse fra svin er der fundet, at der foregår en betydelig denitrifikation, hvilket ikke er tilfældet hos de øvrige dyrearter på dybstrøelse.

  8.5.2. Strøelse og foderspild

Ved anvendelse af strøelse med undtagelse af sand tilføres volumen og næringsstoffer til den udskilte gødningsmængde. I de tekniske tabeller er strøelsestype og mængde angivet, så de kan indregnes i den samlede gødningsmængde, der fjernes fra stalden. Strøelsesmateriale og strøelsesmængde angivet i normtallene er primært baseret på erfaringer fra praksis og fra undersøgelser udført af Danske Slagterier eller af Danmarks JordbrugsForskning.

Indholdet af næringsstoffer i halm er i gennemsnit ansat til (uændret i forhold til Poulsen & Kristensen, 1997):

Kvælstof: 0,0050 kg N pr. kg tørstof Fosfor: 0,00068 kg P pr. kg tørstof Kalium: 0,01475 kg N pr. kg tørstof Tørstofindhold: 85%

Ved beregning af næringsstofmængden ab dyr er foderspildet indregnet. Der er derfor ikke tillagt foderspild til husdyrgødningsmængden ab stald.

8.5.3. Fordampningsfaktor

Denne faktor bliver i det følgende anvendt som tabskoefficienten af kvælstof fra stalden i relation til den udskilte mængde totalkvælstof ab dyr. Fordampningsfaktoren anvendes som udtryk for ammoniakfordampning som en procent af gødningens totalkvælstofindhold. Mængden af strøelse, vandspild, gødningsmængde m.m. er beregnet under forudsætning af at dyrene har 365 stalddage pr. år. Hvis den samlede produktionstid er kortere end 365 dage er strøelsesforbrug, vandspild, gødningsmængde m.m. beregnet pr. produceret dyr. Hvor der er tale om lavere antal stalddage korrigeres strøelsesforbrug, vandspild samt gødningsmængde i stalden inden kvælstoftabet beregnes.

8.5.4. Staldsystemer

De forskellige staldsystemer opdeles grundlæggende i følgende systemer:

Ved gyllebaserede systemer forstås stalde, hvor gødningen primært håndteres som pumpbar flydende husdyrgødning, det vil sige, at tørstofindholdet er mindre end 10-12%, og der anvendes relativt lidt eller ingen strøelse. En del af staldene kan dog være indrettet med strøet hvileareal.

Ved strøelsesbaserede systemer forstås stalde, hvor gødningen håndteres som fast staldgødning og ajle, og hvor de to fraktioner håndteres separat, eller stalde, hvor gødning og ajle håndteres samlet som dybstrøelse.

Kommentarer til fordampningsfaktorerne for de forskellige kvægstaldtyper

Bindestalde: Med henblik på at få større overblik over fordampningsfaktorerne for de forskellige staldudformninger er fordampningsfaktoren angivet individuelt for henholdsvis bindestalde med riste og med fast gulv i grebningen.

8.6. Fordampningsfaktorer for kvægstalde

Staldtype	Beskrivelse
Bindestald	Dyrene er bundet med halsbindsler el. lign. Båsene tjener som hvile- og ædeplads. Gødning og ajle fjernes fra stalden separat eller som gylle. I tilfælde af malkekøer malkes de i båsene eller i en separat malkestald.
Sengestald	Løsdriftssystem, hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring, og hvilearealet er inddelt i sengebåse. Gangarealet tjener som trafik-, gøde- og motionsareal. Gødning og ajle fjernes fra stalden separat eller som gylle. Køerne malkes i malkestald.
Trædeudmugningstald	Løsdriftssystem hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring. På et svagt hældende liggeareal træder dyrene selv gødning ud på et trafik-, gøde- og motionsareal, hvorfra gødningen skrabes ud dagligt.
Dybstrøelse	Løsdriftssystem hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring. Hvilearealet består af en dybstrøelsesmåtte. Gangarealet kan være betonspaltegulv eller fast gulv med mekanisk skraber.

Sengestalde:Der er tilføjet to nye staldvarianter. Den ene er indrettet med 0,4 m dybe gyllekanaler og med mekanisk skraber i kanalen. Der er ikke i litteraturen fundet data vedrørende denne staldtype, men under forudsætning af, at gyllen skrabes ud

2-3 gange dagligt, skønnes fordampningfaktoren til 6%. Dette skøn er baseret på kortere opholdstid for gyllen i staldrummet i forhold til sengestalde med 1,2 m dybe gyllekanaler, og at overfladerne er glatte og plane uden lunker. Der anvendes kun mindre mængde strøelse i sengebåsene.

Den anden nyhed er sengestalde med ringkanaler, hvor 1,2 m dybe gyllekanaler er forbundet med hinanden, så gyllen kan cirkuleres dagligt med henblik på at minimere fysisk lagdeling og dermed vanskeliggøre effektiv tømning af kanalerne. Der findes ingen fordampningsdata for denne type af sengestalde, men under forudsætning af, at gyllen cirkuleres 15-20 min. dagligt forventes det, at fordampningsfaktoren vil være den samme som for stalde uden ringkanaler. Hvis gyllen omrøres over længere tid forventes det at fordampningsfaktoren vil være højere, men da der p.t. ikke findes data for denne type af stalde sættes fordampningsfaktoren til 8%.

Ved anvendelse af sand som liggeunderlag i sengebåsene er sandforbruget 1-10 kg/ko/dag svarende til, at gyllen tilføres op til 3,6 tons sand/ko/år (er ikke indregnet i gødningsvolumen).

 

Stalde med dybstrøelse herunder stalde med dybstrøelse i hvilearealet og fast gulv/spaltegulv i gangarealerne: Nye danske data (Rom & Henriksen, 2000) viser, at fordampningsfaktoren fra dybstrøelse til kvæg er ca. 6% af den udskilte mængde kvælstof. Undersøgelsen er gennemført med byg- eller hvedehalm som strøelse. Der blev i forbindelse med undersøgelserne ikke fundet lattergasfordampning fra staldene. Derfor er emissonsfaktoren for dybstrøelse til kvæg reduceret til 6% i forhold til Poulsen & Kristensen, 1997. Der er i undersøgelserne fundet et tørstoftab på 28%, hvilket er højere end i tidligere undersøgelser (komposteringsaktivitet). For stalde med kombinationer af fast gulv eller spalter i gangarealerne viser erfaringer fra praksis, at fordeling af gødning i henholdsvis dybstrøelse og på gangarealer er i størrelsesorden 60/40 for henholdsvis dybstrøelse og gangarealer, hvilket er en mindre korrektion i forhold til Poulsen & Kristensen, 1997. Fordelingen gælder både for fast gødning og ajle. Med hensyn til fordampning fra gangarealerne gælder de samme forhold som for sengestalde med henholdsvis fast gulv eller spaltegulv i gangarealet.

Strøelsesforbruget til Jerseykvæg vurderes til at være ca. 80% af forbruget til store racer.

Trædeudmugning: Her tilføres frisk halm hver dag, og det tillades, at halmen trædes ud på et gangareal, hvor gødningen skrabes ud dagligt. Det vil sige, at fordampningen fra stalden, dels stammer fra gødningsmåtten dels fra gangarealet. Men på grund af daglig udmugning og at halmforbruget kun er ca. 60% af dybstrøelse, betragtes gødningen, der skrabes ud være at sammenligne med gylle. Det medfører, at gødningen i lagerfasen er at betragte som gylle og i stalden som fast gødning og ajle. Der er ikke tradition for at fjerne selve gødningsmåtten, men da der sker en vis kompostering i stalden, og da gødningen trædes ud på et fast gulv eventuelt udformet med ajleafløb sættes fordampningsfaktoren til 8% svarende til en sengestald.

Strøelsesforbruget i stalde til Jerseykvæg vurderes til at være ca. 80% af forbruget til store racer.

8.7.Fordampningsfaktorer for svinestalde

Indretning af svinestalde er i det væsentligste opdelt efter dyrekategori og er også i det følgende opdelt efter dyrekategori.

 

Kommentarer til fordampningsfaktorerne for de forskellige svinestaldtyper

Drægtighedsstalde: Stalde til drægtige søer og løbestalde er som nævnt slået sammen til et staldsystem. Det forudsættes, at den tidsmæssige fordeling mellem drægtighedsstald og løbestald er i størrelsesordenen 20/80 i henholdsvis løbestald og drægtighedsstald.

I stalde med individuelt opstaldede søer kan der forekomme en del leg med drikkeventiler. Dette kan give anledning til øget vandforbrug og et unormalt lavt tørstofindhold i gyllen.

Fordampningsfaktoren er ændret betydeligt i forhold til Poulsen & Kristensen, 1997. Det skyldes primært, at erfaringer fra praksis viser større fordampning end før antaget. En af årsagerne kan være et større gødeareal i denne staldtype.

Staldtyper	Beskrivelse
Drægtighedsstalde	Dækker både drægtighedsstalde og løbestalde. Søerne flyttes fra farestald til løbestalden, hvor de opholder sig sammen med sopoltene oftest i 7-35 dage inden de overføres til drægtighedsstalden, hvor de opholder sig, indtil de flyttes til farestalden. Da der er tale om en relativ kort opholdsperiode i løbestalden dækker fordampningsfaktoren for drægtighedsstalde både perioden i løbestald og i drægtighedsstald.
Farestalde	Omfatter stalde, hvor søerne opstaldes fra få dage inden faring og indtil fravænning af grisene. Opholdstiden er ofte mellem 4 og 7 uger.
Smågrisestalde	Betegner stalde til grise fra fravænning ved ca. 7 til ca. 30 kg.
Slagtesvinestalde	Betegner stalde til grise fra 30 kg og indtil slagtning. I visse tilfælde kan de være opdelt i to afdelinger til grise på henholdsvis 30 til ca. 60 kg og fra ca. 60 kg indtil slagtning. Men i forbindelse med beregning af fordampnings-faktoren for slagtesvinestalde forudsættes det, at faktoren er ens for de to vægtklasser.

 

For løsgående søer i strøede lejearealer og med fast gulv eller spalter i gangarealerne vil gødningen ofte være ret tør. Fordelingen mellem afsat gødning i strøelsesmåtten og på gangarelet er skønnet til 33/66 i henholdsvis dybstrøelse og på gangareal. Fordelingskriterierne gælder for alle typer af stalde med kombineret fast gødning og gylle. Fordelingen gælder både fast gødning og ajle. Men da grisene af natur roder en del i gødningsmåtten, vil der være et stort iltindhold i måtten, hvilket resulterer i, at gødningsmåtten komposterer, hvilket medfører relativt stort kvælstoftab.

 

Farestalde: Nye data fra Danske Slagterier vedrørende farestalde i praksis viser, at fordampningen af ammoniak fra kassestier med fuldspaltegulv er betydeligt højere end tidligere antaget. Fordampningsfaktoren er sat til 20% for fuldspaltestier og 10% for stier med delvist spaltegulv. Den store forskel skyldes bl.a., at på grund af den relativt høje rumtemperatur er gylletemperaturen også høj, hvilket resulterer i stor fordampning (Rom, 2000).

Smågrisestalde: Som følge af den nye dyreværnslov af juli 2000 indføres en række nye staldtyper blandt andet til smågrise (7-30 kg). Gulvet er opdelt i 50% drænet gulv og 50% spaltegulv. Ved drænet gulv forstås et lejeareal med et åbningsareal på max. 10%, og for spaltegulvet er åbningsarealet i størrelsesordenen 25-30%. Der vil således forekomme et luftskifte under det drænede gulv, men det vurderes, at luftskiftet vil være betydeligt mindre end under spaltegulv. Derfor skønnes fordampningen at være mindre fra det drænede gulv, og fordampningsfaktoren er reduceret til 14% i denne type stalde i forhold til fuldspaltestalde med stort åbningsareal.

Staldtypen dybstrøelse + spaltegulv er ikke medtaget i tabel 8.3. (SVIN) idet denne staldudformning stort set ikke anvendes. Hvis der skulle være behov for at bestemme ammoniakfordampningen fra denne staldtype, kan data fra slagtesvinestalde med dybstrøelse + opdelt leje anvendes.

Slagtesvinestalde: Som for smågrisestalde er der ifølge den nye bekendtgørelse af juli 2000 indført en ny staldtype for slagtesvin i vægtklassen fra 25-30 kg til slagtevægt. Gulvet er opdelt i 1/3 spaltegulv og 2/3 drænet gulv. Drænet gulv har et åbningsareal på ca. 10%, og for spaltegulv er det tilsvarende åbningsareal 25-30%. Der findes ikke data for denne staldtype, men det skønnes, at fordampningen er mindre end for fuldspaltestalde og større end for delvist spaltestalde. Fordampningsfaktoren er derfor sat til 14%.

For stalde med strøet lejeareal og spalter eller fast gulv i gangarealet er fordelingen af gødningen i henholdsvis strøet leje og i gangarealet skønnet på basis af strøelsesforbruget i forhold til dybstrøelsesstalde, hvor al gødning opsuges af strøelsen. Det forventes, at 30-50% af fæces og ajle afsættes i strøelsen og resten afsættes på gangarealet. I staldsystemer med dybstrøelse sker tab af kvælstof både i form af ammoniak og som følge af denitrifikation. Det skønnes, at 15% af N-tabet sker i form af ammoniak og 10% som følge af denitrifikation.

8.11. Tørstoftab fra stalde   8.11.1. Tørstoftab i gylle

Under opbevaring af gødning i stalden omdannes en del organisk stof i gylle til metan og kuldioxid.

Sørensen (1998) har i modelstudier fundet tørstoftab på 12% i løbet af 28 dage og 17% i løbet af 140 dage. Da gylle ofte opbevares 3-4 uger i stalden, inden den sluses ud til et eksternt lager skønnes tørstoftabet for gylle i stalden til 10%.

8.11.2. Tørstoftab i fast staldgødning og dybstrøelse

I dybstrøelsesgødning sker der som følge af komposteringen en betydelig nedbrydning af organisk materiale. Denne omsætning sker under varmeudvikling, som forårsager en betydelig vand- og ammoniakfordampning. Rom & Henriksen (2000) fandt et tørstoftab på 25-30% i dybstrøelse i løbet af en 3 måneders periode. Tørstoftabet er derfor i denne opgørelse skønnet til 28%.

8.11.3. Tab af vand

På grundlag af manglende datagrundlag er vandtab/fordampning ikke indregnet i de foreliggende volumenberegninger. Tørstofprocenten er justeret således, at tørstofindholdet i gødningen er på niveau med registrerede tørstofprocenter i praksis. Samme fremgangsmåde anvendtes ved den seneste normrevidering i 1996/97.

8.12. Omlejring af husdyrgødning og næringsstoffer mellem de enkelte gødningstyper i stalden

Udover tab af kvælstof i form af ammoniak og denitrifikation sker der i stalden en omlejring af næringsstoffer. Ifølge tidligere undersøgelser af forskellige strøelsesmidlers evne til at opsuge vand eller gylle viste resultaterne, at halm kan suge gylle svarende til 4-6 gange sin egen vægt. Endvidere viste resultaterne, at der ikke blev fundet nogen sammenhæng mellem halmens evne til at suge vand eller gylle og halmens findelingsgrad (Schmidt et al., 1985).

Der er regnet med følgende parametre (uændret fra Poulsen & Kristensen, 1997):

Fæces i ajle: 5% af fæces ab dyr Urin opsuget i svinefæces: 0,5 kg pr. kg fæces ab dyr Urin opsuget i strøhalm: 2,5 kg pr. kg strøhalm

8.13. Samlet oversigt over de anvendte data

I tabel 8.3. er alle stalde opdelt efter staldtype og dyrekategori. Der findes i praksis mange varianter, men de nævnte stalde er udvalgt på baggrund af erfaringer fra praksis. Tabellen angiver de anvendte forudsætninger (strøelsesforbrug, vaskevand, tørstoftab, N-tab samt fordeling af gødningen).

 

Tabel 8.3.   Svin

Søer (løbe- og drægtighedsstald)	Gødnings- type	Fordeling mell. Gødn. typer,  %	Strøelses- forbrug kg/stiplads/ år	-------  Vandspild  -------		-----  Staldtab  -----		Staldtab, % N iflg. Poulsen & Kristensen, 1997
				Drikkevand m³/år/dyr	Vaskevand m³/år/dyr	Tørstoftab %	N-tab %
Individuel opstaldning Delvist spaltegulv	Gylle			0	0	10	10	5
Individuel opstaldning. Fuldspaltegulv	Gylle			0		10	14
Individuel opstaldning. Fast gulv	Fast stald- gødning		75	0	0		16	15
	Ajle			0	0		16	15
Løsgående dybstrøelse + Spaltegulv	Dybstrøelse	33	350			30	25*	25
	Gylle	67		0	0	10	12	15
Løsgående. Dybstrøelse	Dybstrø- else		900	0	0	30	25*	25
Løsgående dybstrøelse + fast gulv	Dybstrø- else	33	350			30	25*	25
	Gylle	67		0	0	10	14	15

Alle angivelser af strøelsesforbrug og vandspild er middelværdier. Der forventes store variationer i praksis. Fordampningsfaktoren er angivet som middelværdi.

* Inkluderer 10% tab i form af denitrifikation og 15% tab i form af ammoniakfordampning 

Tabel 8.3. (forts.) Svin

Farestald	Gødnings- type	Fordeling mell. Gødn. typer %	Strøelses- forbrug kg/stiplads/ år	-------  Vandspild  -------		-----  Staldtab  -----		Staldtab, % N iflg. Poulsen & Kristensen, 1997
				Drikkevand liter/kuld	Vaskevand liter/årsso	Tørstoftab %	N-tab %
Kassestier, fuldspaltegulv	Gylle			0	340	10	20	15
Kassestier, delvist spaltegulv	Gylle			0	340	10	10	10
Løsdrift, fast gulv	Fast staldgødning		450				15	15
	Ajle			0	0		15	15
Løsdrift. Delvist spaltegulv	Fast staldgødning	33		0	0		15
	Gylle	67				10	12

Smågrisestald (7-30 kg)	Gødnings- type	Fordeling mell. Gødn. typer %	Strøelses- forbrug kg/prod. gris	-------  Vandspild  -------		-----  Staldtab  -----		Staldtab, % N iflg. Poulsen & Kristensen, 1997
				Drikkevand liter/gris	Vaskevand liter/gris	Tørstoftab %	N-tab %
Fuldspaltegulv	Gylle			15	15	10	16	15
Drænet gulv + spalter (50/50)	Gylle			15	20	10	14
Toklimastalde, delvist spaltegulv	Gylle		1	15	20	10	10	10
Fast gulv	Fast stald- gødning		2,5		0		25	25
	Ajle			15			25	25
Dybstrøelse	Dybstrø- else		13	15		30	25*	25

Alle angivelser af strøelsesforbrug og vandspild er middelværdier. Der forventes store variationer i praksis. Fordampningsfaktoren er angivet som

middelværdi.

* Inkluderer 10% tab i form af denitrifikation og 15% tab i form af ammoniakfordampning

Tabel 8.3. (forts.) Svin

Slagtesvinestald (30 –100 kg)	Gødnings- type	Fordeling mell. gødn. typer %	Strøelses- forbrug kg/dyr/dag	-------  Vandspild  -------		-----  Staldtab  -----		Staldtab, % N iflg. Poulsen & Kristensen, 1997
				Drikkevand liter/gris	Vaskevand liter/gris	Tørstoftab %	N-tab %
Fuldspaltegulv	Gylle			75	30	10	16	15
Drænet gulv + spalter  (33/67)	Gylle		0	75	25	10	14
Delvist spaltegulv	Gylle		3	75	25	10	12	15
Fast gulv	Fast stald- gødning		13				18	18
	Ajle			75	0		18	18
Dybstrøelse, opdelt leje	Dybstrø- else	50	35			30	25*	25
	Gylle	50		75	0	10	12	15
Dybstrøelse	Dybstrø- else		70	75	0	30	25*	25

Alle angivelser af strøelsesforbrug og vandspild er middelværdier. Der forventes store variationer i praksis. Fordampningsfaktoren er angivet som middelværdi.

8.14. Referencer

Aarnink A.J.A.; Keen, A.; Metx, J.H.M.; Speelman, L. & Verstegen, M.W.A. 1995.

Ammonia Emission Patterns during the growing periods of Pigs housed on partially slatted floors. Journal of Agricultural Engineering Research (1995) 62, 105-116.

Aarnink, A.J.A.; Swierstra, D.; van den Berg, A.J. & Speelman, L. 1997.

Effect of Type of slatted Floor and Degree of Fouling of Solid Floor on Ammonia Emission Rates from Fattening Piggeries. J. Agric. Engng. Research 66, 93-102.

Aarnink, A.J.A.; van den Berg, A.J.; Keen, A.; Hoeksma, P. & Verstegen, M.W.A. 1996.

Effect of Slatted Floor Area on Ammonia Emission and on the Excretory and Lying Behaviour of Growing Pigs. J. Agric. Engng. Research 64, 299-310.

Aarnink, A.J.A.; Wagemans, M.J.M. & van den Berg, A.J. 1997.

Housing for growing pigs meeting the needs for animal, stockman and environment. ASAE International Livestock Environment Symposium V, Minneapolis, Bloomington, Minnesota, 29-31 May, pp 71-77.

Andersen, J. M.; Sommer, S. G.; Hutchings, N. J.; Kristensen, V. F. & Poulsen, H. D., 1999.

Emission af ammoniak fra landbruget - status og kilder. Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Andersson, M. 1995a.

The effect of different manuring systems on ammonia emission in pig buildings. Rapport 100. Swedish University of Agricultural Sciences. Dept. of Agri. Biosystems and technology. 41 pp.

Anonym 1986.

Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 25. januar 1986.

Anonym 1988.

Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988.

Anonym 1992.

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning og ensilage m.v. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992.

Anonym 1998.

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 550 af 24. juli 1998.

Anonym, 1995.

Indretning af stalde til kvæg, Danske anbefalinger. Tværfaglig rapport, 2 udgave. Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter.

Anonym, 1997.

Godkendelse af husdyrbrug - 2. udgave. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 1997. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

Braam, C.R. & Swierstra, D. 1999.

Volatilization of Ammonia from Dairy Housing Floors with Different Surface Characteristics. J. Agric. Engng. Research 72, 59-69.

Braam, C.R.; Smits, M.C.J.; Gunnink, H. & Swierstra, D. 1997.

Ammonia Emission from a Double-sloped solid floor in a Cubicle House for Airy cows. Journal of Agricultural Engineering Research (1997) 68, 375-386.

Demmers, T.G.M.; Burgess, L.R.; Phillips, V.R.; Clark, J.A. & Walthes, C.M. 2000.

Assessment of Techniques for Measuring the Ventilation Rate, using an Experimental building Section. J. Agric. Engng. Research 76, 71-81.

Elwinger, K. & Svensson, L. 1996.

Effect of Dietary Protein Content, Litter and Drinker type on Ammonia Emission from Broiler Houses. J. Agric. Engng. Research 64, 197-208

Elzing, A. & Monteny, G.J. 1997.

Ammonia emission from a dairy-cow house: development of a scale model and the effect of urea concentration, temperature and air velocity. (Indsendt til ASAE Transaction.)

Gallmann, E.; Hartung, E. & Jungbluth, T. 2000.

Assessment of two pig housing and ventilation systems regarding indoor air quality and gas emissions - diurnal and seasonal effects. Paper No. 00-FB-002. AgEng Warwich 2000.

Groenestein, C.M. & Montsma, H. 1991.

Field research into the ammonia emission from animal housing systems: tying stall for dairy cattle. IMAG-DLO Wageningen. (upubliceret)

Groenestein, C.M. 1994.

Ammonia emission from pig houses after frequent removal of slurry with scrapers. XII world congress on Agricultural Engineering, Milano 29. August - 1. September. pp.543-550.

Groot Koerkamp, P.W.G. 1998.

Ammonia Emission from Aviary Housing Systems for Lying Hens. Inventory, Characteristics and solutions. Ph.D. Thesis. IMAG-DLO, postboks 43, NL-6700 Wageningen. NL.

Groot Koerkamp, P.W.G.; Metz, J.H.M.; Uenk, G.H.; Phillips, V.R.; Holden, M.R.; Sneath, R.W.; Short, J.L.; White, R.P.; Hartung, J.; Seedorf, J.; Schröder, M.; Linkert, K.H.; Pedersen, S.; Takai, H.; Johnsen, J.O & Wathes, C.M. 1998.

Concentration and Emissions of Ammonia in Livestock Buildings in Northern Europe. Journal of Agricultural Engineering Research (1998) 70,79-95.

Groot Koerkamp, P.W.G.; Raaben, J.H.W.; Speelman, L. & Metz, J.H.M. 1999:

Litter Composition and Ammonia Emission in Aviary Houses for Laying Hens: Part III. Water Flow to the Litter through Fresh Droppings. J. Agric. Engng. Research. 73, 363-371.

Groot Koerkamp, P.W.G.; Speelman, L. & Metz, J.H.M. 1998.

Litter Composition and Ammonia Emission in Aviary Houses for Laying Hens. Part I: Performance of a Litter Drying System. J. Agric. Engng. Research 70, 375-382.

Groot Koerkamp, P.W.G.; Speelman, L. & Metz, J.H.M. 1999.

Litter Composittion and Ammonia Emission in Aviary Houses for Laying Hens: Part II, Modelling the Evaporation of Water. J. Agric. Engng. Research. 73, 353-362.

Gustafsson, G. & von Wachenfelt, E. 2000.

Ammonia Extraction by Ventilation of Loos-housing Systems for Laying Hens. J. Agric. Engng. Research. 75, 17-25.

Henriksen, K.; Olesen, T. & Rom, H.B.

Kulstof og kvælstof - omsætningsprocesser i kvægdybstrøelse. Husdyrgødning og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug. FØJO 2000, pp.23-28.

Iversen, T. M.; Grant, R.; Blicher-Mathiesen, G.; Andersen, H. E.; Skop, E.; Jensen, J. J.; Hasler, B.; Andersen, J.; Hoffmann, C. C.; Kronvang, B.; Mikkelsen, H. E.; Waagepetersen, J.; Kyllingsbæk, A.; Poulsen, H. D. & Kristensen, V. F., 1998.

Vandmiljøplan II - faglig vurdering, Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning, 44 pp.

Jeppsson, K.-H. 1998.

Ammonia Emission from Different Deep-Litter Materials for Growing-Finishing Pigs. Sveriges Lantbruksuniversitet, Institutionen för jordbrukets biosystem och teknologi. Alnarp. Personlig kommunikation.

Karlsson S. og Jeppson K.-H. 1995.

Djupströbädd i stall och mellanlager. JTI-rapport 204. Jordbrugstekniska institutet, Ultuna-Uppsala, Sverige, pp. 120.

Keck, M.; Büscher, W. & Jungbluth, T. 1994.

Influence on the Ammonia Emission by Under- and Overfloor Extraction in a Pig House. Report No.: N.94-C-027. XII world congress on Agricultural Engineering, Milano, August 29-Sept. 1 1994 pp. 543-550.

Kroodsma, W.; Huis in ’t Veld, J.W.H. & Scholtens, R. 1993.

Ammonia emissions and its reduction from cubicle houses by flushing. Livestock Production Science, 35: 293-302.

Kroodsma, W.; Scholtens, R & Huis in’t Veld, J. 1988.

Ammonia emission from poultry housing systems. I rapport 96, Proceedings of CIGR seminar Storing, Handling and Spreading of manure and municipal waste 20-22 Sept. Uppsala, Sweden. Volume 2:7.1-7.13.

Latimier, P. & Dourmad, J.Y. 1993.

Effect of three protein feeding strategies, for growing-finishing pigs, on growth performance and nitrogen output in slurry and in the air. I: Verstegen, M.W.A., den Hartog, L.A., van Kempen, G.J.M., Metz, J.H.M. (eds.): Nitrogen flow in pig production and environmental consequences. EAAP publication nr. 69, Pudoc Scientific Publishers, Wageningen, pp. 242-245.

Monteny, G.J. & Kant, P.P.H. 1997.

Ammonia Emission and Possibilities for Its reduction In Dairy Cow Houses: A review of Dutch Developments. Proceeding i Voermans, J.A.M. & Monteny, G.J: Ammonia and Odour Emission from Animal Production Facilities. Vinkeloord, The Netherlands 6.-10. okt. pp 355-364.

Ni, J. 1999.

Mechanistic Models of Ammonia Release from Liquid Manure: a Review. J. Agric. Engng. Research 72, 1-17.

Ogink, N.W.M. & Kroodsma, W. 1996.

Reduction of the ammonia emission from a cow cubicle house by flushing with water or a formalin solution. Journal of Agricultural Engineering Research 63, 197-204.

Pedersen, S.; Takai, H.; Johnsen, J.O.; Metz, J.H.M.; Groot Koerkamp, P.W.G.; Uenk, G.H.; Phillips, V.R.; Holden, M.R.; Sneath, R.W.; Short, J.L.; White, R.P.; Hartung, J.; Seedorf, J.; Schröder, M.; Linkert, K.H.; Walthes, C.M. 1998.

A Comparison of three Balance Methods for Calculating Ventilation Rates in Livestock Buildings. J. Agric. Engng. Research 70, 25-37.

Petersen, J. (red.) 1996.

Husdyrgødning og dens anvendelse. SP-rapport nr. 11, pp.

Pollet, I.; Christiaens, J. & Langenhove, H. van. 1998:

Determination of the Ammonia Emission from Cubicle Houses for Dairy Cows Based on a Mass Balance. J. agric. Engng Research 71, 239-248

Poulsen, H. D. & Kristensen, V. F. (red.) 1997.

Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Beretning nr. 736, Danmarks JordbrugsForskning, 165 pp.

Rom, H.B. & Dahl, P.J. 1996.

A systems Approach to Describe the Dynamics of the Ammonia Emission from Pig Confinement Buildings. Paper 96E-010 AgEng Madrid, 23.-26. Sept.

Rom, H.B. & Dahl, P.J. 1998.

A model for prediction of ammonia emission from fattening pigs with respect to seasonal and diurnal fluctuations. Paper AE98-E-007, Oslo, 24.-27. august.

Rom, H.B. & Henriksen, K. 2000.

Kvælstoftab fra stalde med dybstrøelse til kvæg. Husdyrgødning og Kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug. FØJO 2000.

Rom, H.B. 1995.

Ammonia Emission from Pig Confinement Buildings. System Analysis and Measuring Methods. Ph.D. Thesis. The Royal Veterinary- and Agricultural University, Copenhagen. Denmark.

Rom. H. B.;  Moller, F.; Dahl, P.J. og Levring, M. 2000.

Diet composition and modified climatic properties - means to reduce ammonia emission in fattening pig units. I ASAE Proceedings  of The Second International Conference on Air Pollution from Agricultural Operations.

Schauberger, G.; Piringer, M. & Petz, E. 1999.

Diurnal and Annual Variation of Odour Emission from Animal Houses: a Model Calculation for Fattening Pigs. J. Agric. Engng. Research 74, 251-259.

Schmidt M.; Jørgensen, M.; Møller-Madsen, Aa.; Jensen, H.; Horvárth, Z.; Keller, P. og Konggaard, S.P. 1985.

Halm som strøelse til malkekøer. Beretning 593. Statens Husdyrbrugsforsøg. pp 90.

Short, J.L.; White, R.P.; Hartung, J.; Seedorf, J.; Schröder, M.; Linkert, K.H.; Pedersen, S.; Takai, H.; Johnsen, J.O & Wathes, C.M. 1998.

Concentration and Emissions of Ammonia in Livestock Buildings in Northern Europe. Journal of Agricultural Engineering Research (1998) 70,79-95.

Swierstra, D.; Smits, M.C.J. & Kroodsma, W. 1995.

Ammonia emission from cubicle houses from cattle with slatted and solid floors. Journal of Agricultural Engineering Science 62, 127-132.

Sørensen, P.; Petersen, S.O.; Lind, A.-M. og Sommer, S.G. 1998a.

Nitrogen and organic matter losses during storage of cattle and pig manure. J. Agric. Sci. Camb. 130, 69-79

van der Peet-Schwering, C.M.C.; Aarnink, A.J.A.; Rom, H.B. & Dourmad, J.Y. 1999.

Ammonia emissions from pig houses in The Netherlands, Denmark and France. Livest. Prod. Sci. (in press).

Voermans J.A.M. & Verdoes, N. 1994.

Reduction of ammonia volatilization by pen design and slurry removal systems in pig houses. Proceeding i Hall, J.E.(Edit): Animal Waste Management. Proceedings of the Seventh Technical Consultaiton on the ESCORENA Network on Animal Waste Mangement Bad Zwischenahn, Tyskland, 17-20 maj. 1994. 79-88 FAO Reur Technical series 34. pp 79-88.

Wu, J.J.; Park, S-h.; Hengemuehle, S.M.; Yokoyama, M.T.; Person, H.L.; Gerrish, J.B. & Masten, S.J. 1999.

The Use of Ozone to reduce the Concentration of Malodorous Metabolites in Swine Manure Slurry. J. Agric. Engng. Research 72, 317-327.

9. Tab fra lagre

  9.1. Arbejdsgruppe

Sven G. Sommer, Afd. for Jordbrugsteknik, Danmarks JordbrugsForskning

Leif Knudsen, Landbrugets Rådgivningstjeneste

Torkild Birkmose, Landbrugets Rådgivningstjeneste

Søren O. Petersen, Afd. Plantevækst og Jord, Danmarks JordbrugsForskning

Peter Sørensen, Afd. Plantevækst og Jord, Danmarks JordbrugsForskning.

9.2. Sammendrag og ændringer i forhold til normer i udgivelsen fra 1997

Under lagring af organisk gødning omsættes organiske forbindelser og kvælstof. Der sker tab ved udsendelse af gasformige kvælstof- og kulstof forbindelser til atmosfæren og ved udvaskning af næringsstoffer fra lagret fast staldgødning. Dette afsnit indeholder tabeller med skøn over størrelsen af tabet af kvælstof ved ammoniakfordampning og denitrifikation, tabet af tørstof ved udsendelse af kulstof samt omsætning af kulstof og kvælstof i lageret. Endvidere er der gjort rede for udsivning af næringsstoffer fra lagret fast staldgødning og dybstrøelse. Der er ikke gjort rede for udsendelsen af svovlbrinte og det deraf følgende tab af svovl. Tallene i tabellerne kan anvendes til beregning af indholdet af plantenæringsstoffer og tørstof i husdyrgødning efter lagring. Tabellerne er endvidere udformet, så det er muligt at beregne ammoniakudsendelsen fra lagre, derfor kan tabellerne også benyttes til opgørelser af ammoniakudsendelsen fra landbruget i Danmark. Det ses af redegørelsen, at målingerne viser en stor variation i kvælstoftabet fra lagret husdyrgødning. Brugeren af normerne skal derfor gøre sig klart, at der på den enkelte bedrift kan være en betydelig afvigelse fra de tabsprocenter, der anvendes til at beregne kvælstofindholdet i husdyrgødning ab lager.

I afsnittet er der sket en omredigering i forhold til den tilsvarende tekst i beretningen "Normtal for husdyrgødning" fra 1997 (Poulsen & Kristensen, 1997). I stedet for én tabel med kvælstoftab fra lagre er der nu to tabeller, én tabel med tabet fra lagre med ajle og gylle og én med tabet af kvælstof fra fast staldgødning og dybstrøelse. Endvidere er angivet kvælstoftabet ved udsendelse af enten ammoniak eller denitrifikationsprodukter og det samlede gasformige tab af kvælstof. Der er tilføjet tabeller med angivelse af omsætningen af organisk N og af tørstoftab ved metan og kuldioxid udsendelse.

Der er ikke sket nævneværdige justering af kvælstoftabet fra lagret gylle. Ammoniakfordampningen fra ajle opbevaret i lagre med tæt overdækning er suppleret med emissionsfaktorer for lagret ajle dækket af halm eller lignende og uden overdækning.

I denne opgørelse er ammoniakfordampningen fra lagre af dybstrøelse og fast staldgødning fra svin skønnet til 25% af indholdet af totalkvælstof, hvilket er 15% højere end vurderet i 1997 udgaven fra normudvalget. Denitrifikationstabet for dybstrøelse og fast staldgødning er også højere end i 1997 udgaven. Ændringer skyldes, at der i perioden 1997-2000 er fremkommet ny viden om tabet fra lagret dybstrøelse. Tabet fra fast staldgødning fra kvæg er ikke ændret i forhold til den tidligere opgørelse. I normerne fra 1997 blev der givet et skøn af kvælstoftabet fra fast staldgødning og dybstrøelse fra fjerkræ, heste, får og pelsdyr. Der foreligger stadig ikke undersøgelser over tabet fra disse gødningstyper, derfor er der ikke ændret i disse skøn.

 

Tørstoftabet fra gylle er blevet vurderet lavere end i 1997 udgaven, det skyldes at tørstoftabet ved lagring i stald og uden for stald var lagt sammen tidligere. I dette notat angives alene tørstoftabet under lagring. Tørstoftabet fra fast staldgødning og dybstrøelse er vurderet højere end i 1997 udgaven, fordi der er fremkommet ny viden om tørstoftabet fra disse gødningstyper. Tørstoftabet fra fjerkræ, heste, får og pelsdyr er et kvalificeret skøn, da der ikke foreligger undersøgelser af tabet fra disse gødningstyper.

Mineralisering af kvælstof er søgt beskrevet mere detaljeret end i normerne fra 1997. Derved har der vist sig stor forskel på ammoniumindholdet i dybstrøelse og fast svinegødning efter kompostering, når undersøgelserne er foretaget i kontrollerede forsøg og ved udtagning af prøver i forbindelse med udbringning i landskontorets markforsøg. Der er et behov for at undersøge, hvorfor disse forskelle fremkommer.

Der er sket små justeringer i mængden af næringsstoffer og tørstof, der siver ud af gødningen i møgsaft fra fast kvæggødning.

9.3. Baggrund

Gødning opsamles og lagres som gylle, dybstrøelse, fast staldgødning og ajle. Gødningstyperne afhænger af staldenes udformning, da gødningens sammensætning påvirkes af opsamling og håndtering af gødningen i stalden. De typiske gødningstyper er kort beskrevet i kapitel 8.

Den faste staldgødning og dybstrøelse lagres på mødding med fast bund. Dybstrøelse, der komposterer, må lagres i markstakke. En del af dybstrøelsen vil ikke blive lagret, fordi dybstrøelsen bliver kørt direkte ud og spredes i marken.

Udsivning af gylle, møddingssaft eller ajle til grundvand eller dræn må ikke finde sted, hverken fra lagre eller fra stalde. Derfor forventes det, at der kun kan ske gasformig tab fra lagre af husdyrgødning. Kvælstof kan gå tabt ved ammoniakfordampning samt ved denitrifikation, og kulstof kan gå tabt ved udsendelse af kuldioxid og metan. Ikke flygtige næringsstoffer, kvælstof og kulstof kan blive udvasket fra lagre af fast staldgødningen og dybstrøelse i form af møddingsaft. Møddingssaften skal opsamles, og bliver opbevaret i gylle- eller ajlebeholder eller anden form for tætte beholdere. Produktion af møddingssaft medfører således, at næringsstoffer flyttes fra den faste gødning til den flydende.

9.4. Direkte udkørsel af fast staldgødning til marken

Som nævnt i indledningen bliver en del dybstrøelse kørt direkte i marken. Denne fraktion af dybstrøelsen vil derfor ikke blive oplagret. Torkild Birkmose fra Landskontoret for Planteavl har anslået, hvor meget dybstrøelse, der køres direkte i marken (Tabel 9.1). Overslaget over direkte udkørsel er sket på baggrund af indsamlede erfaringer fra praksis om antal årlige tømninger, fleksibilitet med hensyn til tømningsstidspunkt og perioder med praktisk mulighed for direkte udbringning.

 

Tabel 9.1. Overslag over hvor meget dybstrøelse, der køres direkte fra stalden og til spredning i marken (Torkild Birkmose, 2000)

	Direkte udbragt fra stalden	Oplagret inden udbringning
Dybstrøelse fra:	-------------------------  Pct.  -------------------------
Kvæg	80	20
Slagtesvin	25	75
Søer	50	50
Slagtekyllinger	15	85
Høns	5	95

Forudsætninger for opgørelsen:

Antagelse m.h.t. udbringningstidspunkt: Det er muligt at udbringe dybstrøelsen på følgende tidspunkter: Om efteråret forud for såning af vintersæd, senere om efteråret på sort jord eller om foråret forud for såning af vårsæd, roer/majs eller overfladeudbragt til vintersæd.

 

Kvæg: En spørgeundersøgelse fra midten af halvfemserne viste, at 75% af staldene med malkekvæg blev tømt mere end 1 gang årligt (Hansen & Keller, 1991). For opdræt var tallet 55%. I kalve- eller ungtyreproduktionen praktiseres ofte holddrift, hvorfor der vil blive tømt flere gange årligt.

Da der i de senere år sandsynligvis er sket ændringer mod større lagerkapacitet i staldene, skønnes det, at mængden, der nu udbringes direkte, er ca. 65%.

 

Slagtesvin: Slagtesvinestalde tømmes normalt ca. 4 gange om året. Tømningstidspunktet ligger fast i den korte tid, hvor stalden er tom. Det antages derfor, at man én gang om året kan time tømningen med direkte udbringning.

 

Søer: Sostalde tømmes højst to gange om året. Tømningstidspunktet er ikke knyttet til et fast tidspunkt, da søerne flyttes ud af stalden, medens tømningen foregår. Det antages, at halvdelen af tømningerne kan times med direkte udbringning.

 

Slagtekyllinger: Stalde med slagtekyllinger tømmes efter hvert hold, hvilket vil sige 6-7 gange om året. Tømningen er knyttet til tidspunktet, hvor kyllingerne leveres. Det antages, at ét hold kan times med direkte udbringning.

 

Høns: Dybstrøelsesstalde med høns tømmes efter hvert hold, hvilket vil sige hver 11.-12. måned fordelt over hele året. I få tilfælde kan tømningen times med direkte udbringning. Det antages derfor, at kun ca. 5 pct. af tømningerne sker med direkte udbringning.

9.5. Ammoniakfordampning

Gødningens potentiale for ammoniakfordampning afhænger af indholdet af ammonium. I fjerkrægødning er ammonium dannet ved omsætning af urinsyre, mens ammonium i gødning fra andre husdyr især stammer fra omsat urinstof. I lagre af gylle og ajle sker der ikke nogen yderligere omdannelse af gødningens ammonium. I lagre af dybstrøelse og fast staldgødning kan mikroorganismer omdanne (immobilisere) ammonium til organisk ikke flygtigt kvælstof, hvis der er et overskud af kulstof (f.eks. i halm). Er kulstofindholdet lavt kan processen gå den anden vej og organisk kvælstof omdannes til ammonium (mineralisering). Udsendelsen af ammoniak vil også afhænge af gødningens temperatur og surhedsgrad. Ved høj temperatur og i en basisk gødning stiger ammoniakindholdet i gødningen, og potentialet for ammoniakfordampning bliver højt. Imidlertid afhænger ammoniakfordampningen både af fordampningspotentialet og af, at der sker en transport af den luftformigt ammoniak væk fra gødningen. Er luften stillestående vil fordampningen være lav selv fra gødning med et højt tabspotentiale.

 

9.5.1. Ammoniakfordampning gylle og ajle

Ammoniak fordamper fra væskeoverfladen af gylle og ajle. Et højt potentiale for ammoniakfordampning vil som nævnt kun resultere i tab, hvis ammoniakken i luften ved gyllens eller ajlens overflade fjernes, hvilket sker, når vinden bringer luften ved overfladen i bevægelse. I Danmark er der normalt tilstrækkeligt med vind til, at ammoniakken fjernes fra gyllens overflade. Man må derfor forvente et stort tab af ammoniak, hvis gyllen eller ajlen ikke er overdækket af et naturligt flydelag, et lag af leca, halm eller lignende, eller er overdækket med et låg. Det er i pilotgyllebeholdere målt, at ammoniakfordampningen fra ubehandlet kvæg- og svinegylle over året varierede fra 1 til 12 g NH3-N pr. m² pr. dag(Sommer et al., 1993), svarende til henholdsvis 6 og 9% af total-N indholdet i kvæg og svinegylle (tabel 9.2). Det er imidlertid et lovkrav, at lagret gylle skal være overdækket eller dækket af flydelag.

 

Tabel 9.2. Faktorer for ammoniakfordampning for gylle og ajle under lagring ab stald. Det er vurderet, at der ikke sker udsendelse ved denitrifikation fra lagre indeholdende flydende gødninger. Tab i pct af total N skal rettes som funktion af ændret forhold mellem NH4og total N i gødningen

Husdyrtype	Gødning	Fordampningsfaktor
		NH3-N i pct. af NH4-N ab stald	NH3-N i pct. af total-N ab stald
Svin	Gylle med flydelag el. lign.	3 + 1	2 +1
	Gylle uden flydelag	15 + 5	9 +5
Kvæg	Gylle med flydelag el. lign	2 + 1	2 +1
	Gylle uden flydelag	9 + 3	6 +3
Afgasset gylle	Gylle med flydelag el. lign	6 + 2	4 +2
	Gylle uden flydelag	28 + 5	21 +5
Ajle	Ajle med låg	2 + 1	2 +1
	Ajle overdækket med halm el. lign	6 + 2	6 +  2
	Ajle uden overdækning	30 + 5	30 +5
Pelsdyr	Gylle med flydelag el. lign.	2 + 1	2 +1
	Gylle uden flydelag	15 + 3	9 +3

Det antages, at gylletanken er 4 m dyb.

Fordampningen fra flydende gødning overdækket med halm og lignende er antaget at være 20% af tabet fra ikke overdækket gødning.

Det forudsættes, at ajles indhold af organiske kvælstofforbindelser er omsat til uorganisk kvælstof (ammonium).

 

Ved afgasning i biogasanlæg bliver gyllen mere basisk, og indholdet af ammonium stiger. Derfor er potentialet for ammoniakfordampning i afgasset gylle højt i forhold til tabspotentialet i ubehandlet gylle. Som følge af nedbrydning af det organiske materiale dannes normalt ikke flydelag på afgasset gylle. Målinger i praksis har derfor vist, at ammoniakfordampningen fra afgasset gylle over året kan variere fra 0,2 til 30 g NH3-N pr.m² pr. dag, svarende til en årlig fordampning på ca. 21% af total-N indholdet i lagret afgasset gylle (Sommer, 1997).

Ajle har et højt pH og et højt ammoniumindhold, ammoniaktabspotentialet er derfor stort, hvilket bl.a. ses af de gamle Askov forsøg, hvor Iversen (1925) fandt tab på 6-49% af ajlens kvælstofindhold ved 8 mdr. opbevaring. Tabets størrelse var afhængig af beholderens tæthed. Karlsson (1996) har målt et tab på 20-30 g NH3-N pr. m² pr. dag fra ajle uden overdækning. Denne svenske undersøgelse (Karlsson 1996) fandt sted fra april til juni og der blev foretaget 3 målinger. De tabsrater, der blev målt i Karlssons undersøgelse, svarer til størrelsen af ammoniaktabet fra afgasset gylle i løbet af forsommeren i undersøgelsen af Sommer (1997), hvilket skyldes, at både ajle og gylle har et højt pH og ammoniumindhold. Det antages derfor, at den procentuelle ammoniakfordampning fra ajle uden overdækning svarer til tabet fra afgasset gylle. I ajle findes hovedparten af kvælstofindholdet på ammoniumform, derfor er tabet i pct. af total kvælstofindholdet af samme størrelse som tabet i pct. af ammoniumindholdet. Det årlige ammoniaktab fra ajle uden overdækning er således anslået til ca. 30% af ammonium- og total-N indholdet.

Et af tiltagene til reduktion af ammoniakfordampning fra gyllebeholdere er at begrænse luftstrømningerne lige over gyllen. Lufthastigheden mindskes med et lag halm eller lecasten, der derved reducerer ammoniakfordampningen til mindre end 20% af fordampningen fra gylle uden nogen form for overdækning (figur 9.1.). Ajlebeholdere skal være lukket med en tæt overdækning, derfor anslås ammoniakfordampningen fra lagret ajle at være 2% af kvælstofindholdet. I undersøgelsen af Karlsson (1996) reducerede et lag halm på 8 cm ammoniaktabet fra lagret ajle til 30-40%, et 10 cm tykt lag lecasten reducerede tabet til mindre end 20% og et tag reducerede tabet til mindre end 10% af tabet fra en fri ajleoverflade. Øges halmlaget til 20 cm antages ammoniaktabet fra lagret ajle at blive reduceret til mindre end 20% af tabet fra ajle uden overdækning, svarende til reduktionen ved at dække gylle med et 20 cm lag halm.

Ammoniakfordampningen fra gylle fra pelsdyr er skønnet at svare til fordampningen fra lagret svinegylle, da gylle fra pelsdyr har en sammensætning svarende til gylle fra svin.

 

9.5.2. Ammoniakfordampning fast staldgødning og dybstrøelse

I stakke af fast staldgødning fra svinestalde og dybstrøelse kan betingelserne for kompostering være opfyldt, dvs. temperaturen i gødningsstakken stiger til over 60°C som følge af iltforbrugende mikrobiel omsætning af organiske forbindelser. Når luften inde i stakken opvarmes udvides den, stiger opad og strømmer ud i den fri luft. Som kompensation for luften, der siver ud af stakken, strømmer luft ind ved bunden af stakken (Fernandez et al., 1994). Derved tilføres ilt, som holder komposteringsprocessen i gang. Omsætningsprocesserne ved kompostering får pH til at stige, hvilket øger ammoniums flygtighed (omdannelse til ammoniak), en proces der fremmes af de høje temperaturer. Ammonium vil derfor blive transporteret opad og ud af stakken i form af ammoniak.

Fast kvæggødning er typisk et klægt materiale, der næsten flyder ud under lagring, og som følge heraf er muligheden for luftcirkulation i lagret kvæggødning ringe. Derfor har man ikke kunnet påvise kompostering, dvs. temperaturstigninger, i hovedparten af de stakke med kvæggødning, der er indgået i svenske og danske undersøgelser (Forshell, 1993; Petersen et al., 1998a).

Ammoniakfordampningen fra lagre af fast kvæggødning er i en enkelt undersøgelse, hvor gødningen blev kørt på lager af en gang, målt til mellem 0,2-0,3 kg NH₃-Npr. tons gødning svarende til 5% af total kvælstofindholdet (Petersen et al., 1998a). Ammoniaktabet fra fast kvæggødning er lavt, fordi gødningen ikke komposterer. Tabet målt af Petersen et al., (1998a) kan også have været lavt, fordi opfyldningen af lageret skete på en gang og ikke ved gradvist at fylde frisk gødning ovenpå gødningsstakken som i praksis. Ammoniakfordampningen fra lagre af fast svinegødning og dybstrøelse er som følge af komposteringsprocessen høj. Fra lagre af fast svinegødning er der målt tab på ca. 2,5 kg NH₃-N pr. tons gødning varende til 25% af kvælstofindholdet i gødningen, og fra dybstrøelse er der målt tilsvarende tab af ammoniak (Petersen et al., 1998a; Karlsson & Jeppson 1995, Sommer 2000). Tabet af ammoniak fra staldgødning med højt halmindhold varierer afhængig af mængden af halm, der er blevet strøet i stalden, fordi halm øger kulstof/kvælstof forholdet i strøelsen. Er forholdet højt vil mikroorganismer i dybstrøelsen omsætte ammonium til organisk kvælstof og ammoniaktabet reduceres (Maeda & Matsuda, 1997; Kirchman & Witter, 1989; Møller et al., 2000). Effekten af C/N forholdet kan f.eks. illustreres ved, at ammoniakfordampningen fra kvægdybstrøelse var 19% af totalkvælstofindholdet ved et C/N forhold på 21 og 30% ved et C/N forhold på 17 (Karlsson, 1996; Karlsson & Jeppson, 1995).

Der foreligger ikke veldokumenterede undersøgelser af ammoniakfordampningen ved lagring af fjerkrægødning. Estimaterne givet i tabel 9.3 er således grove skøn. Det samme gør sig gældende for heste, får og pelsdyr. Da der ikke foreligger nye undersøgelser for disse gødningstyper siden 1997 er der ikke sket ændringer i de anslåede tab fra dybstrøelse og fast staldgødning produceret i stalde med fjerkræ, heste, får og pelsdyr.

 

Tabel 9.3. Emissionsfaktorer for fast staldgødning og dybstrøelse under lagring eller kompostering i mere end 100 dage ab stald

Husdyrtype	Gødning	-------------  Fordampningsfaktor  -------------
		NH3-N i pct. af total-N ab stald	Denitrifikation i pct. af total-N ab stald	Total-N i pct. af total-N ab stald
Kvæg	Fast staldgødning	5 + 5	10	15
	Dybstrøelse	25 + 10	5	30
Svin	Fast staldgødning	25 + 10	15	40
	Dybstrøelse	25 + 10	15	40
Søer	Dybstrøelse	25 + 10	15	40
Høns	Fjerkrægødning	5	10	15
	Dybstrøelse	10	0	10
Slagtekyllinger, ænder og kalkuner	Dybstrøelse	15	10	25
Heste, får og geder	Dybstrøelse	5	10	15
Pelsdyr	Fast staldgødning	15	10	25

Bemærk, at en del dybstrøelse køres direkte i marken (jf. tabel 9.1.)

Reduceres luftbevægelsen gennem gødningen falder tilførslen af ilt til de iltforbrugende og varmeproducerende mikroorganismer, dvs. mikroorganismernes aktivitet begrænses. Et resultat af den mindskede aktivitet er, at lagrenes temperatur ikke bliver høj. Ved at sænke temperaturen reduceres gødningens ammoniaktabspotentiale, og ved at hæmme luftbevægelsen mindskes transporten af ammoniak ud af stakken. I en tysk undersøgelse (Lammers & Boeker, 1997) blev lagret dybstrøelse fra slagtesvin komprimeret fra en vægtfylde på 450 kg pr.m³ til 700 kg pr. m³. Behandlingen reducerede temperaturen i komposten fra 60°C til ca. 25°C, hvilket viser, at komprimeringen havde reduceret luftcirkulationen i stakken og derved mindsket den mikrobielle aktivitet. Den samlede effekt af behandlingen var en reduktion i ammoniakfordampningen fra 27% til 5% af total-N (fig. 9.2). I en dansk undersøgelse (Sommer, 2000) blev dybstrøelse komprimeret med en frontlæsser til en vægtfylde på 490 kg m³. Derved reduceredes kvælstoftabet fra ca. 30 til 15% af total-N. Placeringen af staldgødningen i lagre med vægge mindsker cirkulation af luft gennem stakken og hæmmer derved komposteringsprocessen. Ammoniakfordampningen fra fast svinegødning placeret i et lager med vægge til tre sider og tag blev i en svensk undersøgelse reduceret til ca. 20% af ammoniak fordampningen fra en markstak med fast svinegødning (Karlsson, 1996). Rapporten angiver ikke temperaturen i stakken; men ved et forsøg på Askov Forsøgsstation steg temperaturen ikke i fast staldgødning, der var placeret i et lager omgivet af vægge. I Askov-undersøgelsen steg temperaturen til over 60°C, da gødningen efterfølgende blev placeret i en markstak (Søren Husted, ikke publiceret).

Det er også forsøgt at reducere kvælstoftabet ved at vende komposten og derved fremme omsætning af ammonium til organisk kvælstof. Når gødning vendes øges den mikrobielle aktivitet, og temperaturen stiger. I undersøgelsen af Lammers et al. (1997) blev fast staldgødningen fra fedesvin vendt én gang ugentlig, hvilket medførte, at ammoniaktabet var ca. 70% større end tabet fra ubehandlet lagret dybstrøelse. Snitning af halm før strøning øger halmens omsættelighed. Derved omsættes en større andel af ammonium til organisk kvælstof, hvorved potentialet for ammoniakfordampning reduceredes. I en svensk undersøgelse var ammoniumindholdet i dybstrøelse fra en stald strøet med snittet halm ca. 50% af ammoniumindholdet i dybstrøelse fra en stald strøet med langhalm (Karlsson & Jeppson, 1995). Under lagring var ammoniakfordampningen fra dybstrøelse bestående af snittet strøelse 74% af fordampningen fra dybstrøelse bestående af langhalm.

Overdækning af lagret fast kvæggødning med et lag bestående af ca. 30 cm halm eller ca. 15 cm tørv er vist at kunne reducere ammoniakfordampningen til mindre end 10% af fordampningen fra et lager af fast kvæggødning uden overdækning (Karlsson, 1996). Som nævnt er ammoniakfordampningen fra fast kvæggødning relativ lav, og fordampningen vil derfor ikke mætte halmens evne til af tilbageholde ammoniak. Ved afdækning af dybstrøelse, hvorfra ammoniakfordampningen er væsentlig større end fra fast staldgødning, må det forventes, at halmens bindingskapacitet mættes. Derfor er effekten af at dække dybstrøelse med halm formentlig en del ringere end ved overdækning af fast staldgødning. Tørv har en større absorptionskapacitet for ammoniak end halm og er derfor mere effektiv til at reducere ammoniakfordampningen. Alternativt til disse afdækninger kan en presenning reducere ammoniaktabet til ca. 50% af tabet fra ubehandlet komposterende dybstrøelse.

9.6. Denitrifikation

Denitrifikation er en bakteriel proces som reducerer nitrat til gasformige produkter (N2 og N2O). Processen har tre forudsætninger: Adgang til letnedbrydelige kulstofforbindelser, adgang til nitrat og fravær af ilt. I husdyrgødning findes ikke nitrat, så  denitrifikation kan kun finde sted, hvis der dannes nitrat ved den aerobe proces nitrifikation.

9.6.1. Denitrifikation gylle og ajle

Under lagring af gylle og ajle er nitrifikationen udelukket pga. mangel på ilt; dog kan der være en begrænset nitrificerende aktivitet i overfladelaget, hvor der i grænsefladen sker en diffusiv transport af ilt ned i gyllen eller ajlen (Hüther et al., 1997; Sommer et al., 2000). Det anses derfor som udelukket, at der kan ske målelige tab af kvælstof ved denitrifikation fra lagre af flydende husdyrgødning. I udlandet har man søgt at reducere lugtgener ved beluftning af lagret gylle. Derved fremmes nitrifikationen, og der opstår risiko for store tab af kvælstof fra den beluftede gylle.

9.6.2. Denitrifikation fast staldgødning og dybstrøelse

Ved opsætning af gødningsstakke kan der være mindre mængder af nitrat til stede i gødningen. Der sker derfor en omsætning af nitrat til frit kvælstof eller lattergas umiddelbart efter lagring, fordi kompostering i denne fase giver et stort iltforbrug og skaber iltfrie områder i stakkene (Pedersen et al., 1998a; Sommer, 2000). De nitrificerende mikroorganismer er generelt følsomme for høje temperaturer (Hellman et al., 1997). Derfor dannes der ikke nitrat i komposteringsfasen, og som følge heraf tabes kvælstof ikke ved denitrifikation i denne fase. Efter afkølingen af kompoststakken kan man forvente, at nitrifikation og denitrifikation vil finde sted. Det må antages, at begge processer kan forløbe parallelt i kompoststakkene, hvor der samtidig vil være områder, der er henholdsvis iltrige eller iltfattige (Petersen et al., 1998a). Størrelsen af denitrifikationstabet vil afhænge af, hvor meget ammonium, der er gået tabt ved fordampning, vandindholdet i stakken som følge af nedbør og tætheden af stakken. Der er målt denitrifikationstab fra 0-33% af kvælstofindholdet i lagret dybstrøelse og fast staldgødning fra svin (Petersen et al., 1998a; Sommer, 2000; Takashi et al., 2000). Det er ikke lykkedes at identificere, hvilke faktorer, der har forårsaget den store variation i denitrifikationen, derfor er dette tab sat til 15% ved lagring af fast staldgødning fra svin og dybstrøelse (tabel 9.3).

 

I fast staldgødning fra kvæg er der målt et denitrifikationstab på ca. 10% (Petersen et al., 1998a). I undersøgelser gennemført af Iversen & Dorph-Petersen (1948) var det samlede gasformige kvælstoftab ca. 15% af det totale kvælstofindhold i lagret fast staldgødning, hvor 75% af indholdet stammede fra kvægstalde. Der er således overensstemmelse mellem undersøgelserne fra 1948 og 1998, da ammoniakfordampning og denitrifikation forårsagede et samlet tab på 15% i undersøgelserne af Petersen et al. (1998a).

Denitrifikationstab fra andre husdyr er vurderet på baggrund af det målte denitrifikationstab fra lagre af gødning fra kvæg og svin. Der ligger således ikke undersøgelser til grund for de anslåede tab. 

9.7. Tørstoftab   9.7.1. Tørstoftab i gylle og ajle

Under lagring omdannes organisk stof i gylle og ajle til metan og kuldioxid. Det kan beregnes, at tørstoftabet er ca. 25% ved afgasning af gylle i biogasanlæg, når tørstofindholdet i gyllen før og efter afgasning bestemmes ved inddampning ved 100°C (Sommer & Husted, 1995). Tørring ved 100^°C medfører, at gyllens indhold af flygtige fede syre fordamper. Disse udgør ca. 15% af tørstof indholdet i svinegylle og i rågylle til biogasanlæg og 8% af tørstoffet i kvæggylle (Derikx et al., 1994; Sommer & Husted, 1995). I afgasset gylle er der ikke flygtige fede syrer. Korrigeres for omsætning af fede syrer i biogasanlægget vil gasudsendelsen af kulstof andrage ca. 40% af tørstofindholdet (inklusiv fede syrer) i rågyllen (tabel 9.4.).

I lagre af ajle og gylle vil udsendelsen af kulstof være mindre end udsendelsen ved afgasning i biogasanlæg. Sørensen (1998) har i lille skala i laboratoriet vist, at tørstoftabet ved lagring af kvæggylle var 12% i løbet af de første 28 dage og 17% i løbet af 140 dage efter start på lagring af nydannet gylle ved 15°C. Under lagring af gylle udenfor stalden (i 28-140 dage) må tørstoftabet således antages at være 5%.

 

9.7.2. Tørstoftab fra fast staldgødningog dybstrøelse

Ved kompostering af dybstrøelse i mere end 100 dage omdannes ca. 40-50% af kulstofindholdet til kuldioxid og udsendes til atmosfæren. Da kulstof udgør en stor andel af det organiske stof i dybstrøelse medfører kuldioxid udsendelsen, at tørstof- indholdet i dybstrøelse reduceres med 45% (tabel 9.4.), idet der er målt et tab på 34-56% af tørstofindholdet i løbet af en komposteringsperiode på mere end 100 dage (Karlsson & Jeppson, 1995; Sommer & Dahl, 1999; Sommer, 2000). Fra fast svinegødning udsendes ca. 50% af kulstofindholdet i løbet af en lagringsperiode (Petersen et al., 1998a), hvilket antages at svare til en tørstofreduktion på 45%, og er på niveau med tørstofreduktionen under lagring af dybstrøelse. I fast kvæggødning, der ikke komposterer, er kulstofudsendelsen ca. 13% (Petersen et al., 1998a). Undersøgelser af Iversen & Dorph-Petersen (1948) viste, at ca. 10% af tørstoffet i fast staldgødning (75% kvæg) gik tabt ved lagring. Det antages derfor, at tørstofreduktionen er 10% ved lagring af ikke-komposterende fast staldgødning fra kvægstalde.

Tabel 9.4.Tørstoftab ved kompostering af dybstrøelse og lagring af husdyrgødning i mere end 4 mdr. ab stald

Gødning	Tørstoftab i pct.
Alle dyrearter - gylle	5
Afgasset gylle	40
Alle dyrearter - dybstrøelse	45
Fast svinegødning	45
Fast kvæggødning	10
Fjerkræ, får, pelsdyr - fast staldgødning højt indhold af strå	45
Fjerkræ, får, pelsdyr - fast staldgødning lavt indhold af strå	10

9.8. Omsætning af kvælstof under lagring

 

9.8.1. Omsætning i gylle og ajle

Ammonium i gylle og ajle dannes ved omsætning af urea og andre organiske kvælstofforbindelser. I frisk urin findes 5-35% af kvælstof i andre forbindelser end urea (Petersen et al., 1998b). Det er i undersøgelser af Hansen (1941) vist, at urea i ajle omsættes til ammonium i løbet af 1 til 2 dage ved 20°C, ved temperaturer på 10°C var urea-indholdet nedbrudt i løbet af et tidsrum på mellem 4 og 11 uger. Temperaturen i stalde er omkring 15-20°C, og urea omsættes derfor på få dage til ammonium. Hovedparten af de øvrige organiske kvælstofforbindelser forventes at blive omsat til ammonium i løbet af få uger.

 

I ajle lagret ab stald vil ajlen derfor i hovedsagen indeholde ammonium og lidt letomsætteligt organisk kvælstof, fordi urea og en stor del af de organiske kvælstoforbindelser er omsat i stalden eller i løbet af få uger efter lagring (Hansen, 1941). Kvælstof i ajle er derfor på ammoniumform med en lille andel let omsætteligt organisk kvælstof, der antages at have en plantetilgængelighed svarende til ammonium. NH4-indholdet i ajle antages at være 90%.

I stalde med spaltegulv bliver kvælstofforbindelserne fra urinen omsat i gyllekanalen. Gylle indeholder imidlertid en del organiske kvælstofforbindelser fra fæces, der er langsomt omsættelige. Derfor er ammoniumdannelsen langsom efter 14-21 dages lagring (Zhang & Day, 1996), dvs. efter gyllen er pumpet ud fra gyllekanalen. Sørensen (1998) viste i lille skala i laboratoriet, at fra det tidspunkt gyllen blev lavet ved at blande ajle og fæces til 4 uger senere blev 10% af det organiske kvælstof mineraliseret til ammonium, og i løbet af 20 uger blev 20% organisk kvælstof mineraliseret. Det antages som et groft skøn, at ca. 10% af det organiske kvælstof omsættes til ammonium under lagring (fra 4 til 20 uger) af gyllen udenfor stalden.

Til beregning af NH₄-andelen antages, at 75, 60 og 65% af N-indholdet i gylle fra svin, kvæg og fjerkræ udgøres af NH₄.

9.8.2. Omsætning i fast staldgødning og dybstrøelse

Under lagringen af dybstrøelse sker der en betydelig omsætning af organisk kvælstof til uorganisk kvælstof (mineralisering). Hovedparten af det mineraliserede kvælstof tabes ved ammoniakfordampning og denitrifikation og en lille del udvaskes. Mængden af kvælstof på ammoniumform var derfor 2-3% af total-kvælstofindholdet efter kompostering i pilotskale (Sommer, 2000; Sommer & Dahl, 1999). I dybstrøelse udtaget i markforsøg af landskontoret har amoniumindholdet været ca. 30% af total kvælstofindholdet. Årsagen til forskellen i resultaterne fra disse to undersøgelser er ikke klarlagt. Det antages, at 25% af N-indholdet udgøres af NH₄ i dybstrøelse fra kvæg og svin.

I fast kvæg- og svinegødning er omsætningen af kvælstof mindre end i dybstrøelse, mængden af ammonium kvælstof er derfor ca. 30% af total kvælstofindholdet efter lagring (Petersen, 1996). NH₄-andelen i fast gødning antages at være 35% for svin og 25% for kvæg.

9.8.3. N omsætning - fjerkræ, heste, får og pelsdyr

Der foreligger ikke veldokumenterede undersøgelser af kvælstofmineralisering ved lagring af fjerkrægødning eller ved lagring af gødning fra heste, får og pelsdyr. NH₄-andelen udgør for dybstrøelse fra heste og får 25% og fra fjerkræ 30%. Tilsvarende antages det, at NH₄-andelen i gylle henholdsvis fast staldgødning fra pelsdyr udgør 70 henholdsvis 45% af total N. For fjerkræ antages NH₄-andelen at være 35% for fast gødning og 65% for gylle.

 

9.9. Udsivning af møgsaft

Udsivning af møgsaft vil reducere den faste gødnings indhold af kvælstof. Møgsaften går ikke tabt, idet den opsamles og ledes til enten ajle- eller gyllebeholderen. Udsivningen er afhængig af mængden af nedbør, der afsættes på lageret, dvs. lagringsperiodens længde og nedbørsforhold.

Fra fast staldgødning udgør udsivningen af kvælstof som minimum 3%, idet dette tab er målt fra et møddingshus. Fra en åben mødding er tabet målt til ca. 5% af total kvælstofindholdet (Iversen & Dorph-Petersen, 1948; Pedersen et al., 1998a). Fra lagre af dybstrøelse udgør udsivning med møgsaft 1-3% af det total kvælstofindhold (Sommer, 2000; Petersen et al.; 1998a, Karlsson & Jeppson, 1995). Udsivningen af kvælstof fra dybstrøelse fastsættes derfor til ca. 2% af totalkvælstofindholdet (tabel 9.5).

Mængden af P i møgsaft var under 2,5% af det oprindelige P-indhold i undersøgelserne af Iversen & Dorph-Petersen (1948) og Sommer (2000) med henholdsvis fast staldgødning og kompost. Fosfor-udvaskningen er lav, fordi fosforforbindelser i gødning er tungt opløselig, og derfor tilbageholdes i gødningen. Kaliumforbindelserne i kompost er letopløselige, hvilket resulterede i at 11-15% af dybstrøelsens oprindelige indhold af kalium blev udvasket fra dybstrøelse i undersøgelsen af Sommer (2000) og 10-37% blev udvasket fra fast staldgødning i undersøgelserne af Iversen & Dorph-Petersen (1948). Det antages derfor, at der udvaskes ca. 20% af kaliumindholdet i fast staldgødning under lagring. Mængden af tørstof der blev udvasket fra fast staldgødning var ca. 3% i undersøgelserne af Iversen & Dorph-Petersen (1948).

 

Tabel 9.5.   Udsivning af kvælstof, fosfor og kalium fra fast staldgødning

	N	P	K	TS
	----------  I pct. af indhold ab stald  ----------
Fast gødning - kvæg	5	2,5	20	3
Fast gødning - svin	2	2,5	15	3

9.10. Mængde af regnvand til lagre samt produktion af møgsaft

På flere gårde ledes overfladevand fra befæstede arealer såsom ensilagepladser, vaskepladser o.l. til gylle- og ajlebeholdere. Det er især på kvægbrug, der sker opsamling af overfladevand. Der regnes normalt med en tilledning på 0,7 m³ pr. m² befæstet areal, svarende til en dansk middelnedbør på 700 mm pr. år (Poulsen & Kristensen, 1997). Udover at der evt. tilledes overfladevand til gylle- og ajlebeholdere kan der også tilledes ensilagesaft fra ensilering af roetop, fra ikke fortørret græs o.l.

I åbne gyllebeholdere forøges gyllemængden med nettonedbøren (=årlig nedbør minus årlig fordampning), der falder i beholderen. Den årlige nettonedbør i Danmark er 400 mm svarende til 0,4 m³ pr. m² overflade af gyllebeholderen. For en gyllebeholder med højden 4 m og en opbevaringstid for gyllen på 12 mdr. er tilledningen af regnvand derfor ca. 0,11 m³ vand pr. tons gylle ab stald, da beholderen efter 1 år vil indholde 3,6 m³ gylle og 0,4 m³ regnvand pr. 4 m³ volumenenhed (efter Laursen, 1994, side 22).

Møgsaft består af en blanding af vand, der siver ud fra gødningen, regnvand der er løbet ned af siden på gødningen og vand, der er faldet på den del af møddingspladsen, der ikke er dækket af gødning. Mængden af møgsaft, der ledes fra lageret af fast staldgødning, vil afhænge af mængden af nedbør, fordampningen af vand, arealet af den befæstede møddingsplads og mængden af lagret gødning. Det er således vist, at der opsamles 0,22 m³ møgsaft fra ét tons lagret staldgødning (Iversen & Dorph-Petersen, 1948). Mængden af møgsaft der opsamles fra dybstrøelse afhænger om lagringen sker om sommeren, hvor der ikke er blevet målt udsivning (Osada et al., 2001) eller om vinteren hvor der er målt udsivningen ved pilotskalaforsøg (Sommer, 2001). Det er ikke muligt at vurdere om der fra i praksis sker udsivning af møgsaft fra storskala dybstrøelsesstakke, men det antages p.t., at udsivning ikke finder sted.

9.11 Anvendte værdier til beregning af normtal

I tabel 9.7 er vist en oversigt over de værdier, der er anvendt til beregning af de aktuelle normtal for husdyrgødningens indhold af N, P, K og tørstof samt gødningsmængde ab lager.

Tabel 9.6. Mængde af nedbør, møgsaft eller overfladevand der tilledes gylle eller ajlebeholdere (uændret i forhold til Beretning nr. 736)

		Nedbør	Møgsaft	I alt
		m³ pr tons gylle	m³ pr tons	**
Gyllebeholder*		0,11	0	0,11
Staldgødning ajle		0,11	0,22	÷ 0,22 + 0,22
Dybstrøelse gyllebeholder		0,11 0,11	0,22	÷ 0,22 + 0,22
Dybstrøelse		0	0	0
*	Der er ikke regnet med fast overdækning af gyllebeholdere. Hvis der er overdækning på gyllebeholderen, skal gyllemængden reduceres med 10%, og koncentrationen af næringsstoffer tilsvarende forøges med 10%.
**	Normerne beregner som hovedregel ikke tilledning af vand fra befæstede arealer til gylle og ajle beholdere. Såfremt der sker tilledning af vand fra befæstede arealer bør denne tilledning inkluderes i de samlede beregninger.

 

Tabel 9.7. Oversigt over anvendte værdier til beregning af normtal ab lager (angivet som % eller m³/ton af ab stald værdierne)

			--  Udsivning, % ab stald  --
	N-tab %	Tørstof- tab, %	N	P	K	Tørstof	NH4 %	Regn, m³/tons gødning	Møgsaft, m³/tons gødning	Direkte udbring- ning
Svin   gylle   fast gødning   ajle   dybstrøelse	2 40 2 40	5 45 0 45	- 2 - -	- 2,5 - -	- 15 - -	- 3 - -	75 35 90 25	+ 0,11 + 0,11 0 0	0   - 0,22  + 0,22 0	- - - 50/25*
Kvæg   gylle   fast gødning   ajle   dybstrøelse	2 15 2 30	5 10 0 45	- 5 - -	- 2,5 - -	- 20 - -	- 3 - -	60 25 90 25	+ 0,11 + 0,11 0 0	0   - 0,22  + 0,22 0	- - - 80
Fjerkræ   gylle   fast gødning   dybstr.-høns   dybstr.-slagtefj.	2 15 10 25	5 10 45 45	- - - -	- - - -	- - - -	- - - -	65 35 30 30	+ 0,11 + 0,11 0 0	0 0 0 0	- - 5 15
Mink   gylle   staldgødning   ajlen er sivet bort	2 25	5 10	- -	- -	- -	- -	70 45	+ 0,11 + 0,11	0 0	- -
Heste   dybstrøelse	15	45	-	-	-	-	25	0	0	0
Får   dybstrøelse	15	45	-	-	-	-	25	0	0	0

*søer/slagtesvin 

 

 

9.11. Referencer

Bode, M.J.C. 1991.

Odour and ammonia volatilization from manure storage. I Odour and ammonia volatilization from livestock farming (Redaktører Nielsen V.C., Voorburg J.H. og L’Hermite P.) Elsevier Applied Science London and New York. Pp. 59-66.

Derikx, P.L.J.; Willers, H.C. & van Have, P.J.W. 1994.

Effect of pH on the behaviour of volatile compounds in organic manures during dry-matter determination. Bioresour. Techn. 49, 41-45.

 

Fernandes L.; Zhan W.; Patni N.K. & Jui P.Y. (1994)

Temperature distribution and variation in passively aerated static compost piles. Bioresour. Technol. 48, 257-263.

Forshell, L.P. 1993.

Composting of cattle and pig manure. J. Vet. Med. B. 40, 634-640.

Hansen, F. 1941.

Undersøgelser over mineralisering af kvælstofforbindelser i urin og ekskrementer. Tidsskrift for Planteavl., 45, 401-419.

Hansen, K. & Keller, P., 1991.

Løsdriftsstalde med dybstrøelse til malkekøer. Spørgeundersøgelse. Orientering nr. 75. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 42 pp.

Hellmann, B.; Zelles, L.; Palojärvi, A. & Bai, Q. 1997.

Emission of climate-relevant trace gases and succession of microbial communities during open-windrow composting. Appl.Environ. Microbiol. 63, 1011-1018.

 

Hüther, L.; Schuchardt, F. & T. Willke.1997.

Emissions of ammonia and greenhouse gases during storage and composting of animal manures. P. 327-333. In Voermans J.A.M. and G.J. Monteny (ed.) Ammonia and odour emissions from animal production facilities. NVTL AB Rosmalen, The Netherlands.

Iversen, K. 1925.

Undersøgelser vedrørende ajlens opbevaring. Tidsskr. Planteavl. 31, 149-168.

Iversen, K. & Dorph-Petersen 1948.

Forsøg med staldgødningens opbevaring og anvendelse. Tidsskrift for planteavl, 52, 69-109.

Karlsson, S. 1996.

Åtgärder för att minska ammoniakfordampningerna vid lagring av stallgödsel. JTI-rappport 228. Jordbrukstekniska institutet Uppsala, Sverige. Pp 55.

Karlsson, S. & Jeppson K.-H. 1995.

Djupströbädd i stall och mellanlager. JTI-rappport 204. Jordbrukstekniska institutet Uppsala, Sverige. Pp 120.

 

Kirchmann, H. & Witter, E. 1989.

Ammonia volatilization during aerobic and anaerobic manure decomposition. Plant Soil. 115, 35-41.

Lammers, P.S.; Römer, G. & Boeker, P. 1997.

Amount and limitation of ammonia volatilization from stored solid manure. I Ammonia and odour volatilization from animal production facilities (Red. Voermans J.A.M. og G.J. Monteny). Procceeding papers from Vinkeloord, The Netherlands. EurAgEng, NVTL, Rosmalen, The Netherlands. Pp 43-48.

Maeda, T. & Matsuda, J. 1997.

Ammonia volatilization from composting livestock manure. I Ammonia and odour volatilization from animal production facilities (Red. Voermans J.A.M. og G.J. Monteny). Procceeding papers from Vinkeloord, The Netherlands. EurAgEng, NVTL, Rosmalen, The Netherlands. Pp 145-153.

Møller, H.B.; Sommer, S.G. & Andersen B.H. 2000.

Nitrogen mass balance in deep litter during pig fattening cycle and composting. J. Agric. Sci. Camb. In press.

Petersen, J. 1996.

Husdyrgødning og dens anvendelse. SP rapport nr. 11, Statens Planteavlsforsøg, Forskningscenter Foulum, Tjele.

Petersen, S.O.; Lind A.-M. & Sommer S.G. 1998a.

Nitrogen and organic matter losses during storage of cattle and pig manure. J. Agric. Sci. Camb. 130, 69-79.

Petersen, S.O.; Sommer, S.G.; Aaes, O. & Søegaard, K. 1998b.

Ammonia losses from urine and dung of grazing cattle: Effect of N intake. Atmos. Environ.  32, 295-300.

Poulsen, H.D. & Kristensen, V.F. 1997.

Normtal for husdyrgødning - En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Danmarks JordbrugsForskning, Beretning nr. 736, 165 sider.

Sommer, S.G. 1997.

Ammonia volatilization from farm tanks containing anaerobically digested animal slurry. Atmos. Environ. 31, 863-868.

Sommer, S.G. 2000.

Effect of composting on nutrient loss and nitrogen availability of cattle deep litter. European Journal of Agronomy, 14, 123-133.

Sommer, S.G. & Husted, S. 1995.

The chemical buffer system in raw and digested animal slurry. J. Agric. Sci. Camb. 124, 45-54.

Sommer, S.G; Christensen B.T.; Nielsen N.E. & Schjørring J.K. 1993.

Ammonia volatilization during storage of cattle and pig slurry: effect of surface cover. J. Agric. Sci. 121, 63-71.

Sommer, S.G. & Dahl, P. 1999.

Emission of ammonia, nitrous oxide, methane and carbondioxide during composting of deep litter. J. Agr. Eng.74, 145-153.

Sommer, S.G.; Petersen, S.O. & Søgaard H T. 2000.

Greenhouse Gas Emission from Stored Livestock Slurry, J. Environ. Qual. 3, 744-751.

Sørensen, P. 1998.

Effects of storage time and straw content of cattle slurry on the mineralization of nitrogen and carbon in soil. Biol. Fertil. Soils 27, 85-91.

Takashi, O.; Sommer, S.G.; Dahl, P. & Rom, H.B. 2000.

Turnover of nutrients, gaseous emission and succession of microbial communities during composting of cattle deep litter. Acta Agric. Scand., Sect. B, Soil and Plant Sci. Submitted.

 

Zhang, R.H. & Day, D.L. 1996.

Anaerobic decomposition of swine manure and ammonia generation in a deep pit. Transactions of the ASAE, 39, 1811-1815.

 

 

10. Beregninger af normtal og eksempler

Hanne Damgaard Poulsen, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi.

10.1. Beregningsmåde

Beregning af normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer foretages i tre tempi: ab dyr, ab stald og ab lager. For alle husdyrarter og kategorier sker beregningerne efter samme princip. Beregning af indholdet ab dyr sker som et simpelt input - output regnskab, hvor input er den mængde næringsstoffer dyrene æder, og output er den mængde, der aflejres i produkterne (kød, mælk, æg, skind). Ud fra den fortærede fodermængde og foderets næringsstofindhold beregnes næringsstofinput. Herfra fratrækkes den mængde næringsstoffer der indeholdes i den producerede mængde kød, mælk, æg osv. Derved fås det samlede indhold af næringstofferne N, P og K samt tørstof og volumen i husdyrgødningen ab dyr. Ved hjælp af fordøjelighedskoefficienter for næringsstofferne beregnes endvidere fordelingen af den udskilte mængde på urin og fast gødning ab dyr, hvor det er relevant (ikke fjerkræ).

Beregning af ab stald normtal foretages ved at fratrække det tab, der sker af kvælstof og tørstof i stalden. Da dette tab afhænger af staldsystem og gødningstype, sker der først en inddeling af de enkelte husdyrarter- og kategorier på produktionsrelevante staldsystemer og gødningstyper. Der tilægges bidrag fra strøelse samt vandspild (drikke- og vaskevand). Endelig foretages beregning af omlejringen af næringsstoffer som en følge af, at urin f.eks. opsuges i halm eller i fast gødning. Herefter fås normtal for gødningens indhold af N, P og K samt tørstof og volumen ab stald. Hvor det er relevant er der fortsat en fordeling af næringsstofferne på ajle (urin) og fast gødning.

Ved den videre beregning af ab lager normtal fratrækkes derefter det tab, der sker af kvælstof og tørstof under lagringen. Desuden sker der en omfordeling af puljerne som følge af, at der udsiver næringsstoffer og tørstof fra den faste gødning. Den mængde tillægges ajlefraktionen. Endvidere sker der evt. tilledning af regnvand, ligesom der tages hensyn til, hvor stor en andel af dybstrøelsen - indenfor husdyrart og –kategori – der spredes direkte på marken og ikke lagres. Sluttelig foretages justeringer af tørstofprocenten til relevante værdier fra praksis, idet tab af vand i form af fordampning ikke er inkluderet i beregningerne.   

Summeret er fremgangsmåden som følger:

fodermængde (kg, FEs, FE)

foderets indhold (N, P, K, tørstof)

produktmængde (kg kød, mælk, æg, skind)

indhold i produktet (g N, P, K)

fordøjelighedskoefficienter (N, P, K, tørstof)

=> ab dyr normtal (et sæt tal for hver husdyrart og -kategori)

fordeling på stald- og gødningstype (fast gulv, spaltegulv, gylle, dybstrøelse mv.)

tilførsel af N, P, K og tørstof via halm

drikke- og vaskevandspild

tørstoftab i stalden

kvælstoftab i stalden

omlejring af næringsstoffer

=> ab stald normtal (et sæt tal for hvert staldsystem og gødningstype indenfor husdyrart og -kategori)

tørstoftab under lagring

kvælstoftab under lagring

udsivning af N, P, K og tørstof under lagring og tilførsel af møgsaft

tilførsel af regnvand

direkte udbringning eller lagring af dybstrøelse

justering af tørstofprocent

=>ab lager normtal (et sæt tal for hver staldsystem og gødningstype indenfor husdyrart og -kategori).

 

Til beregning af normtallene er der etableret et beregningssystem, som er udviklet ved at kombinere regneark og SAS (SAS, 2000). Indtastningen af grunddata sker i regneark, og selve beregningerne sker vha. SAS. Da systemet er opbygget med udgangspunkt i ovennævnte grunddata, kan effekten af ændringer i baggrundsdata (f.eks. foderets indhold af protein) på gødningens indhold af kvælstof hurtigt beregnes for alle tre tempi: ab dyr, ab stald og ab lager.

10.2. Eksempler på kvælstofindhold i gødningen ab dyr, ab stald og ab lager

I figurerne 10.1.-10.7. er vist, hvordan kvælstofindholdet i husdyrgødningen ab stald og ab lager afhænger af staldsystem og gødningstype.

For slagtesvin (figur 10.1) gælder, at ab lager kvælstofmængden, afhænger meget af gødningstypen. For gylle er kvælstofindholdet pr. produceret dyr - som følge af tab i stald og under lagring - reduceret til 82% af ab dyr værdien, hvor værdien for fast gødning og dybstrøelse er 65 henholdsvis 60%, til trods for at der er tilført kvælstof med strøelsen.

Figur 10.1.  Kvælstofindhold i gødningen pr. produceret slagtesvin (30-100 kg).

I figur 10.2. er vist kvælstofindholdet i gødningen fra en årsso incl. grise til fravænning opstaldet ved forskellige staldsystemer og gødningstyper. Det fremgår, at for gylle, staldgødning + ajle og dybstrøelse svarer kvælstofmængden ab lager til ca. 92, 69 og 73% af ab dyr værdien. Ved de to sidste systemer er der tillagt et kvælstofbidrag fra strøelse.

Figur 10.2.  Kvælstofindhold i gødningen pr. årsso incl grise til fravænning.

12. Ordliste (i alfabetisk orden)

Ajle	Består af en blanding af urin, opløst fæces, spildt drikkevand og vaskevand, opsamlet i stalde med fast gødeareal og separat ajleafløb.
Ammonium (NH4+)	Kvælstof på reduceret form, der findes som salt eller opløst i en væske.
Bindestald (kvæg)	Dyrene er bundet med halsbindsler el.lign. Båsene tjener som hvile- og ædeplads. Gødning og ajle fjernes fra stalden separat eller som gylle. I tilfælde af malkekøer malkes de i båsene eller i en separat malkestald.
Burdrift (høns)	Trappebure og etagebure er de mest anvendt systemer. Stalde med trappebure er som regel indrettet med gødningskælder, hvor gødningen opbevares i relativ lang tid. Stalde med etagebure har gødningsbånd med eller uden lufttørring af gødningen. Ved anvendelse af gødningsbånd transporteres gødningen ud af stalden 2-3 gange pr uge.
Denitrifikation	Under iltfrie forhold omsættes nitrat til lattergas og frit kvælstof. I stedet for ilt ånder mikroorganismerne med nitrat, dvs. de bruger nitrat som elektronmodtager, eller oxidationsmiddel, i stedet for ilt.
Drægtighedsstald (svin)	Dækker både drægtighedsstalde og løbestalde. Søerne flyttes fra farestald til løbestalden, hvor de opholder sig sammen med ornerne og sopoltene oftest i 10-14 dage inden de overføres til drægtighedsstalden, hvor de opholder sig, indtil de igen flyttes til farestalden.
Dybstrøelse	Består af et fast materiale af strøelse, hvori fæces, urin og vand er blevet opsamlet. Det antages, at strøelsesmængden normalt er tilstrækkelig til, at der ikke er afløb af urin fra stalden. Dybstrøelse fra fjerkræ er væsentlig anderledes, da fjerkræ kun udskiller fast gødning.
Dybstrøelse (kvæg)	Løsdriftssystem hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring. Hvilearealet består af en dybstrøelsesmåtte. Gangarealet kan være betonspaltegulv eller fast gulv med mekanisk skraber. Gødning og ajle opsamles i dybstrøelsesmåtten i 3-6 måneder.
Energikorrigeret mælk	Mælkemængden korrigeret til et standardindhold på 4,00% fedt og 3,40% protein.
Farestalde (svin)	Omfatter stalde, hvor søerne opstaldes fra få dage inden faring og indtil fravænning af grisene. Opholdstiden er ofte mellem 4 og 7 uger.
Fast staldgødning	Består af en blanding af fæces, urin og strøelse. Fast staldgødning opsamles i en grebning eller andet gødeareal med fast gulv og bliver derfra bragt på lager. Kaldes også fast gødning.
Finnraccoon	Mårhund.
Foder- effektivitet	Se foderforbrug.
Fodereffektivitet (kvæg)	Kvægs samlede livsytringer (omregnet til netto energi) i form af mælk, kød, fostre og vedligehold i procent af det optagne foders teoretiske indhold af nettoenergi (foderenheder).
Foderenhed (FE) (kvæg)	Enhed der beskriver foderets netto energiværdi. For kvæg er 1 FE = 7,89 MJ.
Foderenhed (svin)	1 FEs er defineret som værdien af 0,85 kg bygtørstof af standardsammensætning målt i nettoenergi ved vækst. Svarer til 7,72 MJ nettoenergi.
Foderforbrug	Den mængde foder (målt i foderenheder eller kg) der bruges til at producere f.eks. 1 kg tilvækst (smågrise og slagtesvin) eller 1 stk. skind.
Frit kvælstof (N2)	Hovedparten af kvælstof i atmosfæren er på denne form.
Grusbund (pelsdyr)	Gødningen falder ned på et grusunderlag, hvor ajlen dels opsuges af underlaget dels fordamper. Den faste gødning skal i følge lovgivningen skrabes sammen en gang ugentligt. Det øverste lag grus udskiftes en gang pr. år.
Gulvdrift (høns og hønniker)	Stalde med skrabeareal, hvor der anvendes sand, høvlspåner eller halm som strøelsesmateriale. Ved anvendelse af sand som strøelsesmateriale vil komposteringen i gødningen være minimal. Under siddepindene kan der være gødnings-kummer, som tømmes ca. 1 gang årligt. Hønerne kan have adgang til udearealer.
Gulvdrift (slagtefjerkræ)	Gulvdrift baseret på anvendelse af snittet halm eller høvlspåner som strøelsesmateriale. Gødningen renses ud af stalden efter hvert hold dyr.
Gylle	Består af en pumpbar blanding af fæces, urin, vand og strøelse, der falder gennem spaltegulvet og opsamles i gyllekanaler.
Gyllerende (pelsdyr)	Gødningen falder ned i render, der ligger på jorden eller hænger under burene. Ifølge lovgivningen skal gyllen skrabes eller skylles til lagertank en gang ugentlig.
HPR høne (hønnike)	Høne (hønnike) der anvendes i rugeægsproduktionen. HPR står for Hvid Plymouth Rock.
Hønnike	Unghøne som indgår i ægproduktionen.
Lattergas (N2O)	Gasformig forbindelse af kvælstof og ilt. Lattergas er en drivhusgas med en varmeeffekt, som er 310 gange større end effekten af CO2.
Mineralisering	Omdannelse af organisk kvælstof til ammonium.
Nitrifikation	Under iltrige (aerobe) forhold omsættes ammonium i to trin til nitrat af specialiserede mikroorganismer. Nitrifikationsprocessen foregår mellem 5 og 40° C, med optimum omkring 30° C.
Periodefoder- kontrol	Regelmæssige registreringer af fodertildeling dels ved vejninger, dels ved beregninger ud fra den totale produktion af hjemmeavlet foder samt indkøbt foder. Desuden registreres mælkeproduktion, dyrenes tilvækst samt omsætningen af dyr.
Sengestald (kvæg)	Løsdriftssystem, hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring, og hvilearealet er inddelt i sengebåse. Gangarealet tjener som trafik-gøde- og motionsareal. Gødning og ajle fjernes fra stalden separat eller som gylle. Køerne malkes i malkestald.
Slagtesvine- stalde	Betegner stalde til grise fra 30 kg og indtil slagtning. I visse tilfælde kan de være opdelt i to afdelinger til grise på henholdsvis 30 til ca. 60 kg og fra ca. 60 kg indtil slagtning.
Slagtevægt (svin)	Vægt efter slagtning. Levende vægt ved slagtning fås ved at multiplicere med 1,31
Smågrisestalde	Betegner stalde til grise fra fravænning ved ca. 7 til ca. 30 kg.
Trædeudmugningstalde (kvæg)	Løsdriftssystem hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring. På et svagt hældende liggeareal træder dyrene selv gødning ud på et trafik-, gøde- og motionsareal, hvorfra gødningen skrabes ud dagligt.
Tung race	Alle malkekvægracer og krysninger bortset fra Jersey.
Ydelseskontrol	Månedlig kontrol af køernes mælkeydelse.
Årsopdræt	Antallet af årsopdræt er det gennemsnitlige antal opdræt (kvier) i besætningen i årets løb.

Forord

Normtallene for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer blev senest gennemrevideret i 1996/97 af en af arbejdsgruppe nedsat af Statens Husdyrbrugsforsøg. Gruppens arbejde blev i 1997 offentliggjort i Beretning nr. 736 fra Danmarks JordbrugsForskning (Poulsen, H.D. & Kristensen, V.F.: "Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium").

Normtallene for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer indgår bl.a. i grundlaget for Plantedirektoratets udformning af gødningsbekendtgørelser mv. Derudover er normtallene anvendt i forbindelse med den faglige vurdering af tiltagene, der indgår i Vandmiljøplan II. Ligeledes indgår normtallene ved Miljø- og Energiministeriets definering af dyreenheder. Normtallene for husdyrgødning er således på mange punkter et centralt redskab. Da der til stadighed sker ændringer mht. fodringspraksis, opstaldningsform, gødningshåndtering mv. er det vigtigt, at de til enhver tid gældende normer er så opdaterede som muligt. Derfor blev Danmarks JordbrugsForskning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2000 anmodet om, at gennemføre en ny gennemgribende revurdering af normtallene for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer.

Revurderingen af normtallene er gennemført i regi af Danmarks JordbrugsForskning, som har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Hanne Damgaard Poulsen (formand), Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom og Sven G. Sommer. Desuden har Arne Kyllingsbæk deltaget med henblik på koordinering til andre overordnede DJF-opgaver vedrørende landbrugets næringsstofhusholdning. En lang række personer fra mange institutioner fra forskning og rådgivning har været involveret i arbejdet og har været yderst behjælpelig med dataindsamling, -dokumentation og -behandling. Der har undervejs i forløbet været afholdt to orienterings- og høringsmøder med repræsentanter for en række institutioner (Landskontoret for Kvæg, Landskontoret for Svin, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landskontoret for Planteavl, Fjerkrærådet, Dansk Pelsdyravlerforening, Plantedirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Statistik og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut). Arbejdet med revurderingen er afsluttet med en skriftlig høringsrunde, hvor ovennævnte institutioner har haft mulighed for at indsende kommentarer, forslag mv.

De opdaterede normtal fra nærværende publikation er blevet brugt ved Plantedirektoratets udformning af gødningsbekendtgørelsen mv. for gødningsåret 2001/02. Desuden er normtallene bl.a. inddraget ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II, ved vurderingen af ammoniakemissionen fra dansk landbrug og ved belysning af udviklingen i landbrugets kvælstofbalance siden midten af 80’erne. Det er håbet, at denne DJF-rapport, der beskriver normtallene for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium inkl. beregnings- og korrektionsformler vil indgå i det faglige grundlag for arbejdet med husdyrgødning i bred forstand.

Søren A. Mikkelsen