Forebyggelse og behandling af ødemsyge i Danmark 1994-1998

Verotoksinproducerende Escherichia coli er årsag til ødemsyge hos grise. Fra litteraturen angives, at verotoksinproducerende E. coli findes blandt typerne O138, O139 og O141. I Danmark er der ved de typiske tilfælde næsten udelukkende isoleret type O139 med evnen til at danne både F18-fimbrier og ødemsygetoksin VT2e (=VT2v) (Jorsal et al.,1996, Jorsal et al.,1999). Hvis bakterierne ikke har begge disse egenskaber samtidigt, opstår der ikke ødemsyge i besætningen. I besætninger, hvor der er isoleret O138 med F18 og VT2e, har bakterierne oftest også haft enterotoksinerne ST og/eller LT. Det fremtrædende kliniske billede i disse besætninger har været diarré og pludselige dødsfald. For en nærmere beskrivelse af sygdommen henvises til artiklen “Ødemsyge i danske svinebesætninger 1994-1998”, (DVT nr. 2, 15. januar 2000, side 6-11).

I mange af de danske besætninger, som har haft alvorlige problemer med ødemsyge, har behandling med antibiotika efter fravænning ikke i længden kunnet holde sygdommen nede. Der er blandt andet ofte udviklet resistens mod de anvendte antibiotika i løbet af kort tid. Mange af de ramte besætninger havde fravænnede grise i storstier med foderautomater, hvor de havde adgang til foder hele døgnet. Denne form for opstaldning gør restriktiv fodring meget vanskelig, og det var derfor naturligt at se på fodersammensætning og lede efter alternativer til antibiotika i foderet eller drikkevandet. I et samarbejde mellem Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER og Statens Veterinære Serumlaboratorium er der i perioden 1994-1998 gennemført en række undersøgelser af forskellige tiltag til forebyggelse af ødemsyge. Disse vil blive omtalt i det efterfølgende.

Tilsætning til foder/drikkevand og foderændringer

På baggrund af positive meldinger fra praksis om god effekt, blev Micro-aid® (Scanfeed, Frederikshavn, Danmark), Cernivet® (Pharmacia & Upjohn, København, Danmark), Digest Acid® (NutriScan, Odder, Danmark) og zinkoxyd udvalgt til nærmere undersøgelser. Micro-aid® er et udtræk af Yucca Sherigeda, som er en kaktus, der vokser bl.a. i Mexico. Vikningsmekanismen er ikke kendt, men produktet anvendes også til at reducere ammoniak i staldluften. Cernivet®, som indeholder 3,5 x 107 Enterococcus faecium/g, er et probiotikum, som ved løbende indgift antages at hæmme opformering af patogene colibakterier. Digest Acid® er et kommercielt syreprodukt bestående af mælkesyre, citronsyre og fosforsyre.

Organiske syrer kan reducere antallet af colibakterier i grisens tyndtarm (Roth et al., 1998), og kan endvidere have en vækstfremmende effekt, som er sammenlignelig med antibiotiske vækstfremmer (Maribo, 1999). Der blev gennemført kontrollerede afprøvninger i 6 sobesætninger med klinisk ødemsyge. I alt indgik 116 hold med ca. 4500 grise. 50 ppm Micro-aid® i drikkevandet blev afprøvet i 5 besætninger, 2,5g Cernivet®/gris/dag i 2 besætninger, 5000 ppm Digest Acid® i foderet i 4 besætninger. (Johansen et al., 1996a).

I én sobesætning blev tilsætningen af hhv. 125 ppm Micro-aid®, 3000 ppm zinkoxyd og 125 ppm Micro-aid® + 3000 ppm zinkoxyd til fravænningsfoderet testet. I alt indgik 48 hold med 1134 grise (Johansen et al., 1995). I samme besætning blev effekten af tilsætning af 5000 ppm Biomos® (Alltect Inc., Randers, Danmark) og 00 ppm Pectin fibre (Copenhagen Pectins, Lille Skensved, Danmark) til fravænningsfoderet også undersøgt. Biomos®, som består af gærceller, har ved laboratorieforsøg kunnet binde E. coli O139. Bindingen af bakterierne sker til mannan-oligosaccarider, der har bindingssteder, som ligner dem bakterierne binder sig til i tarmen. Endvidere angives Biomos® at have en immunstimulerende effekt (Cotter, 1997). Pektin fra citrusfrugter har af Dansk Jordbrugs Forskning, Foulum, været forsøgt med nogen succes i en besætning som forebyggende middel mod fravænningsdiarré. Strukturen i pektin gør, at det er i stand til at binde bakterier, så disse ikke adhærerer til tarmslimhinden. I alt indgik 6 ugehold med 1150 grise i forsøget (Johansen et al, 1996b).

Ved alle de forannævnte afprøvninger blev dødelighed og tilvækst i de 4 første uger efter fravænning anvendt som effektparametre.

Vaccination

Afprøvning af forebyggelse af ødemsyge ved vaccination af grise blev gennemført i 2 sobesætninger, som havde vedvarende problemer med ødemsyge. Den anvendte vaccine var en eksperimentel toksoid vaccine baseret på oprenset ødemsyge toksin (VT2e), som blev inaktiveret med glutaraldehyd. Grisene blev vaccineret i første og tredje leveuge og fravænnet ved 4 uger. Som mål for effekten blev der foretaget registreringer af dødelighed efter fravænning og tilvækst i smågrise - og slagtesvinestald. I alt indgik 59 søer og 485 grise i forsøget (Johansen et al., 1997).

Serumbehandling

Forebyggelse af ødemsyge ved behandling af grise med et specifikt anti-VT2e serum blev afprøvet i tre besætninger, hvor der var påvist E. coli O139, F18, VT2e. Afprøvningen blev gennemført som et randomiseret dobbelt blindforsøg med parallelle behandlings- og kontrolgrupper. Fordelingen af smågrise til forsøgs- og kontrolgrupper skete i farestalden, så alle grupper var ligeligt repræsenteret i alle kuld. I hver behandlingsgruppe var der ca. 150 grise.

Der blev givet 2, 4 eller 6 ml serum ved fravænning. Grisene i kontrolgrupperne fik enten serum af ikke immuniserede heste (normalserum) eller næringssubstrat med samme farve som serum. Alle behandlinger blev givet som en engangsbehandling IM. Dødeligheden efter fravænning som følge af ødemsyge blev brugt som effektparameter (Johansen et al., 1999).

Sanering

Efter en række udbrud med ødemsyge i svinebesætninger i Sydjylland i 1994-95 fulgte mange diskussioner og overvejelser om muligheder for at eliminere ødemsyge ved totalsanering. Der blev gennemført totalsaneringer i 12 sobesætninger og 3 slagtesvinebesætninger, hvorunder besætningerne blev tømt fuldstændigt for dyr. Da der er tale om en gødningsbåren sygdom, blev der lagt særlig vægt på rengøring og desinfektion af besætningerne. I alle besætningerne blev rengøring godkendt af dyrlæger fra Landsudvalget for Svin efter en grundig kontrolprocedure, inden staldene blev desinficeret ved formalinrygning.

Gødningsrester i gyllekummerne blev neutraliseret ved at opblande 50 kg hydratkalk pr m3 restgylle. Udenfor staldene blev gødningsforurenet jord omkring ramper og gylletanke skrabet bort, og efterfølgende blev arealerne overhældt med kalk. Tomperioden uden dyr var i alle besætninger minimum 4 uger. I minimum 14 dage efter desinfektion af staldene skulle disse udtørres. I langt de fleste besætninger var tomperioderne dog meget længere. Da de fleste besætninger blev tømt i løbet af sommeren 1995, har den varme årstid medvirket til en effektiv udtørring.

Avlsdyrene til de sanerede sobesætninger kom fra SPF/MS-opformeringsbesætninger, hvor der ikke var påvist ødemsygebakterier. Efter saneringen blev besætningerne fulgt i 12 måneder, hvor behandlinger og dødelighed blev registreret. Endvidere blev der indsendt et antal grise fra besætningerne til Statens Veterinære Serumlaboratorium til diagnostisk undersøgelse. Efter 12 og 24 måneder blev der gennemført besætningsbesøg, og der blev udtaget 10 rektalsvaberprøver af fravænnede grise til undersøgelser for hæmolytiske E. coli O 139, F18, VT2e (Johansen et al., 1998).

Statistik

I alle afprøvninger excl. saneringsforsøgene er dødeligheden blevet analyseret ved logistisk regression, hvor en evt. overspredning (fx besætningseffekt) blev inkluderet i den statistiske model. Ved afprøvninger af samme produkt i flere besætninger er der set på den samlede virkning af behandlingen i alle besætninger, hvorved et statistisk signifikant resultat bedre kan generaliseres til andre besætninger. Tilvækstdata er analyseret ved variansanalyse. De statistiske analyser er udført i SAS (SAS Institute, 1996) eller Genstat (Genstat 5 Committee,1993). For mere detaljerede oplysninger henvises til de enkelte undersøgelser (Johansen et al., 1995, 1996a, 1996b, 1997, 1998, 1999).

Micro-aid®, Cernivet® og Digest Acid®

Tilsætning af Micro-aid®, Cernivet® eller Digest Acid® havde ikke nogen statistisk sikker effekt på dødelighed eller tilvækst (Tabel 1).

Tabel 1. Effekten af forskellige forebyggende tiltag på total dødelighed og daglig tilvækst efter fravænning i ødemsyge besætninger

	Kontrol	Micro-aid®	Cernivet®	Digest Acid®	P-værdi
Dødelighed, pct.	16,3	14,1	15,8	16,1	0,19
Daglig tilvækst, g	440	420	420	420	0,78

De viste tal er beregnede korrigerede gennemsnitstal, hvor data fra alle besætninger er medtaget i beregningerne. Der indgik følgende antal besætninger i afprøvningerne: Kontrol 6, Micro-aid® 5, Cernivet® 2, Digest Acid® 4.

Micro-aid® og zinkoxyd

Den totale dødelighed på 1,7% efter fravænning hos grise som havde fået 125 ppm Micro-aid®+ 3000 ppm zinkoxyd, var statistisk signifikant forskellig fra dødeligheden i kontrolgruppen på 8,3% (P<0,05). Dødeligheden hos grisene som havde fået 3000 ppm zinkoxyd, var tilnærmelsesvis den samme som i gruppen, der havde fået både zinkoxyd og Micro-aid®. Tilsætningen af Micro-aid® pulver kunne i forsøgsbesætningen ikke reducere dødeligheden yderligere i forhold til grise, der alene fik zink (Tabel 2).

Tabel 2. Effekt af tilsætning af 125 ppm Micro-aid®, 3000 ppm zinkoxyd og 125 ppm Micro-aid®+ 3000 ppm zinkoxyd på dødelighed og daglig tilvækst efter fravænning

	Kontrol	125 ppm Micro-aid®	3000 ppm zinkoxyd	125 ppm Micro-aid® + 3000 ppm zinkoxyd
Dødelighed ødemsyge, %	5,8 a	12,3 a	1,8 a	0 a
Dødelighed total, pct.	8,3 a	19,5 a	2,2 a	1,7 b
Daglig tilvækst, g	331 a	316 a	342 a	346 a
Ab: Forskellige bogstaver inden for samme række betyder at forskellen mellem tallene er statistisk signifikante (P<0,05).

Biomos og Pectin fibre

Ved tilsætningen af 5000 ppm Biomos og 00 ppm Pektin fibre til fravænningsfoderet var det ikke muligt at påvise nogen statistisk sikker effekt på dødelighed og daglig tilvækst de fire første uger efter fravænning. Resultaterne er vist i Tabel 3.

Tabel 3. Effekten af 5000 ppm Biomos og 00 ppm Pektin fibre i fravænningsfoder og på dødelighed og daglig tilvækst i 4 uger efter fravænning

	Kontrol	5000 ppm Biomos	P-værdi	00 ppm	P-værdi
Dødelighed, pct.	17,5	19,3	0,71	15,3	0,65
Daglig tilvækst, g	247	238	0,81	235	0,37

Vaccination

Vaccinationen kunne i begge besætninger næsten eliminere dødeligheden som følge af ødemsyge. Den daglige tilvækst i klimastalden hos de vaccinerede grise var 10% og 25 % højere i henholdsvis besætning A og besætning B. Kun i besætning B holdt den øgede tilvækst sig indtil slagtning. Resultaterne er vist i Tabel 4.

Tabel 4. Effekt på vaccination på dødelighed efter fravænning og daglig tilvækst

	------   Besætning A   ------		------   Besætning B   ------
	Kontrol	Vaccineret	Kontrol	Vaccineret
	----------------------   Mortalitet, pct.  ---------------------
Ødemsyge	6,3 a	0,8 b	10,6 a	0,0 b
Andre årsager*	8,6	7,9	16,8	3,4
	----------------   Daglig tilvækst, g   -----------------------
Klimastald	279 a	301 b	316 a	283 b
Ung- og slagtesvin**	429 a	423 a	735 a	766 a
Hele perioden	380 a	383 a	604 a	643 b

ab:	Forskellige bogstaver inden for samme række og besætning betyder, at forskellen mellem tallene er statistisk signifikant (P<0,05)
*	Død af andre årsager er ikke analyseret
**	Sidste vejning 12 uger efter fravænning i besætning A og 18 uger efter fravænning i besætning B

Serumbehandling

Der var en statistisk signifikant lavere dødelighed som følge af ødemsyge blandt grisene som havde fået serumbehandling sammenlignet med kontrolgrisene, som var behandlet med normalserum eller med næringssubstrat (placebo) (p<0,0001). I én besætning B var der ingen grise som døde af ødemsyge. Denne besætning blev ikke medtaget i de statistiske beregninger. I besætning A og besætning C var dødeligheden som følge af ødemsyge i kontrolgrupperne hhv. 8,1% og 12,0%, mens dødeligheden hos de serumbehandlede grise var hhv. 0% og 0,7%. Det var ikke muligt at påvise nogen effekt af dosis (2, 4 og 6 ml) af VT2e-antiserum, da der kun døde én gris af ødemsyge blandt de serumbehandlede grise. Resultaterne er vist i Tabel 5.

 

Tabel 5. Effekt af forskellige doseringer af VT2e antiserum og normal serum på dødeligheden som følge af ødemsyge og andre årsager

	Besætning A	Besætning C
Døde som følge af ødemsyge	Døde/total	Døde/total
2 ml antiserum gruppe	0/49 a	1/50
4 ml antiserum gruppe	0/49	0/49
5 ml antiserum gruppe	0/48	0/48
Normal serum gruppe	4/50	3/50
Placebo gruppe	4/48	9/50
Total	8/244	13/247
Døde som følge af andre årsager
2 ml antiserum gruppe	2/49	2/50
4 ml antiserum gruppe	4/49	3/49
6 ml antiserum gruppe	5/48	2/48
Normal serum gruppe	4/50	5/50
Placebo gruppe	4/48	3/50
Total	19/244	15/247
a: Antal grise

Efter injektion af serum blev der iagttaget kraftige bivirkninger hos op til 1% af grisene. Grisene savlede, kastede op og blev slingre 10-15 min efter behandlingen. Nogle få grise var ved at gå i chok og blev blålige. En enkelt grise døde inden for en time efter injektionen.

Sanering

I en treårig observationsperiode efter saneringen af 15 svinebesætninger er der i 13 besætninger ikke set tegn på ødemsyge. I de to første år efter saneringen blev besætningerne fulgt intensivt med hensyn til morbiditet og mortalitet.

En af slagtesvinebesætningerne blev smittet igen ved indkøb af grise fra en sobesætning, som fik akut udbrud af ødemsyge. I én af sobesætningerne blev der i de rektalsvaberprøver, som blev udtaget 12 måneder efter saneringen, påvist ødemsygebakterier i én prøve. Der er således konstateret ødemsygebakterier i to ud af 15 sanerede besætninger. Generelt har dødeligheden efter fravænning i de sanerede sobesætninger været meget lav. Dødeligheden har i de fleste besætninger ligget under 2% i hele observationsperioden. I den reinficerede sobesætning har dødeligheden været meget lav, og der har ikke været kliniske tegn på ødemsyge i besætningen. I den reinficerede slagtesvinebesætning har der været en højere dødelighed end normalt på grund af problemer med ødemsyge og mavesår.

Da ødemsyge i 1994 dukkede op i en række besætninger, havde de praktiserende dyrlæger ikke erfaringer med sygdommen. Der blev prøvet mange forskellige tiltag med henblik på forebyggelse, herunder tilsætning af forskellige midler til foderet. Fra flere besætninger blev rapporteret om effekt af forskellige forebyggende tiltag, men ingen af disse rapporter var baseret på kontrollerede forsøg. Mange udenlandske undersøgelser af forebyggende tiltag har enten været laboratorieforsøg eller praktiske afprøvninger uden kontrolgrupper (Bertschinger et al., 1994). Følgelig var der et behov for regelrette kliniske afprøvninger som objektiv basis for rådgivning.

Den rapporterede positive effekt af Micro-aid®, Cernivet®, Digest Acid® fra praksis, der var baseret på før/efter sammenligning, kunne ikke eftervises i de gennemførte afprøvninger med samtidige forsøgs- og kontrolgrupper. En årsag kan være, at de nævnte midler ofte i praksis blev anvendt i kombination med andre sygdomsreducerende tiltag. Endvidere kan forekomsten af ødemsyge variere over tid, ligesom der er en tendens til, at sygdommen forsvinder spontant efter kortere eller længere tid.

Den manglende effekt af Enterococcus faecium (Cernivet®) til forebyggelse af ødemsygedødsfald efter fravænning er i overensstemmelse med undersøgelser af De Cupere (De Cupere et al., 1991). I disse undersøgelser kunne hverken stammer af Enterococcus faecium, Lactobacillus spp. og Bacillus cereus forebygge dødsfald som følge af ødemsyge.

Resultaterne af forebyggelsen af ødemsyge ved vaccination tyder på, at det er muligt at forebygge ødemsyge med VT2e toksoidvaccine. Dette er i overensstemmelse med eksperimentelle undersøgelser (Bosworth et al., 1996, Awad-Masalmeh et al., 1988). I besætning B var dødeligheden som følge af andre årsager lavere i vaccinationsgruppen end i kontrolgruppen. Dette kan muligvis forklares ved, at der kan have været en virkning af vaccinationen på andre colityper, men det kunne eventuelt også skyldes, at den anvendte diagnostik ikke har identificeret alle ødemsyge-tilfælde.

Resultaterne af afprøvningen af anti-VT2e serum produceret på heste viste, at serumbehandling kan forebygge ødemsyge. Disse resultater er i overensstemmelse med udenlandske erfaringer (Alexa et al., 1998). Imidlertid kan bivirkningerne ved serumbehandling være et problem. Da serumbehandlingen kan belaste grisenes kredsløb, bør behandlingen ske på et tidspunkt, hvor grisene ikke stresses af andre forhold. Rent praktisk kan dette gøres ved at behandle grisene med serum, dagen inden de skal fravænnes. Ved en undersøgelse af forebyggende serumbehandling med serum fra slagtesvin blev der ikke observeret bivirkninger (Alexa, personlig meddelelse). Ved at benytte serum fremstillet af blod fra samme dyreart, opnås bedre forligelighed imellem det injicerede serum og dyret. Derved kan bivirkninger tilsyneladende undgås.

Forekomst af E. coli O139, F18, VT2e i den reinficerede sobesætning kan eventuelt skyldes, at ødemsygebakterien trods rengøring og desinfektion har overlevet i gyllekummer under klima-staldene. På grund af begrænsede diagnostiske muligheder er det vanskeligt at garantere, at grise som sættes ind i de sanerede besætninger, virkelig kommer fra ødemsygefri besætninger. Undersøgelse af rektalsvaberprøver er ikke en tilstrækkelig sikker metode til deklaration for ødemsyge, da påvisning af ødemsygebakterier er vanskelig, hvis der ikke er kliniske tegn i besætningen. På den anden side har de sanerede besætninger ikke ændret radikalt på staldindretningen eller management i forbindelse med saneringen. Hvis bakterien var til stede, kunne man forvente, at den ville forårsage kliniske tegn i besætningerne, og det er et opmuntrende resultat, at 13 ud af 15 besætninger tilsyneladende stadig er frie for sygdommen 3 år efter saneringen.

Konklusionen på de danske undersøgelser er, at ødemsyge ikke kan forebygges alene ved at tilsætte forskellige stoffer til foder eller drikkevand. Tilsætningen af 3000 ppm zinkoxyd var effektiv i én besætning, men foderstofloven tillader af hensyn til miljøet kun tilsætning af 250 ppm, hvorfor den høje dosering er udelukket. Vaccination havde en god effekt, men vaccinen kan pt. på grund af tekniske problemer ikke fremskaffes i tilstrækkelige mængder. Serumbehandling er meget effektiv til forebyggelse af ødemsyge, men kan dog være forbundet med bivirkninger hos nogle få grise. Det kan anbefales at anvende serum i problembesætninger med høj dødelighed som følge af ødemsyge. En fordel ved serumbehandling er, at der er mulighed for at seponere behandling i nogle ugehold for at vurdere, hvorvidt problemet er forsvundet fra besætningen. Totalsanering er den absolut dyreste metode og kan nok kun retfærdiggøres, hvis besætningen samtidig kan slippe af med andre sygdomme. Restriktiv fodring er ikke afprøvet i nærværende arbejde, men praktiske erfaringer har vist, at det er et vigtigt middel til forebyggelse af ødemsyge, når det gennemføres regelret.

Alexa P., Hamøík, J., Salajka, E.: Prevention of oedema disease by adminstration of immuneserum to verotoxin VT2e. Proc. 15th IPVS Congress, Birmingham, England.Vol 3, p105, 1998.

Awad-Masalmeh, M., Reitinger, H., Willinger, H.: Efficacy of edema principle toxin as a vaccine against edema disease of weaned piglets. Proc. 10th IPVS Congress, Rio De Janeiro, Brazil, p116, 1988.

Bertschinger, H.U., Gyles, C.L.: Oedema disease of pigs. In: Gyles CL, ed. Escherichia coli in Domestic Animals and Humans. Wallingford: CAB International, p193-219, 1994.

Bosworth, B.T., Samuel, J.E., Moon, H.W., O’Brien, A.D., Gordon, V.M., Whipp, S.C.: Vaccination with genetically modified Shiga-like toxin IIe prevents edema disease in swine.Infect Immun, 64, p55-60, 1996.

Cotter, P.F.: Modulation of the immuna response: Current perceptions and future prospects with an example from poultry. Proceedings of Alltech’s 13th Annual Symposium, p195-203, 1997.

De Cupere, F., Deprez, P., Demeulenaere, D., Muylle, E.: Evaluation of the effect of 3 probiotics on experimental Escherichia coli enterotoxaemia in weaned piglets. J of Vet Med, B39, p277-284, 1992.

Genstat 5 Committee. Genstat 5 Release 3 Reference Manual. Oxford: Clarendon Press, 1993.

Johansen, M., Bækbo, P., Thomsen, L.K.: Pilotundersøgelse af muligheder for forebyggelse af ødemsyge hos fravænnede grise med zink og Microaid®. Ugenyt fra Landsudvalget for Svin, 1995.

Johansen, M., Bækbo, P., Thomsen, L.K.: Control of oedema disease in Danish pig herds. Proc. 14th IPVS Congress, Bologna, Italy. p378, 1996a.

Johansen, M., Thomsen, L.K: Erfaringer vedrørende Pectin og Biomos® i fravænningsfoder til forebyggelse af fravænningsdiarré og ødemsyge. Ugenyt fra Landsudvalget for Svin, 1996b.

Johansen, M., Andersen, L.O., Jorasal, S.E., Thomsen, L.K., Waddell, T., Gyles, C.I.: Prevention of edema disease by vaccination with verotoxin 2e toxoid. Can J Vet Res. 61. p280-285, 1997.

Johansen, M., Bækbo, P., Jorsal, S.E.: Eradication of oedema disease by depopulation. Proc. 15th IPVS Congress, Birmingham , England. Vol 3, p102. 1998.

Johansen, M., Andresen, L.O., Thomsen, L.K., Jorsal, S.E., Busch, E.. Wachmann, H.: Prevention of Edema Disease in Pigs by Passive Immunization. (Accepteret til publication i Canadian Journal of Veterinary Research i oktober 1999).

Jorsal, S.E., Aarestrup, F., Ahrens, P., Johansen, M., Bækbo, P.: Oedema disease in Danish pig herds, transmission by trade of breeding animals. Proc. 14th IPVS Congress, Bologna, Italy. p65, 1996.

Jorsal, S.E., Johansen, M., Ahrens, P., Aarestrup, F., Bækbo, P.: Ødemsyge i danske svinebesætninger 1994-1998, Dansk VetTidsskr 2000, 83, p6-11.

Maribo, H.: Alternativer til antibiotiske vækstfremmere. DS-nyt, nr. 1 Januar, p12-14, 1999.

Roth, F.X., Kirchgessner, M.: Organic acids as feed additives for young pigs: Nutritional and gastrointestinal effects, J. of Animal and Feed Science. 7, p25-33, 1998.

SAS Institute Inc., SAS/STAT® Software: Changes and Enhancements through Release 6.11, Cary, NC: SAS Institute Inc., 1996.

Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift nr. 3, 1. februar 2000, 83. årgang side 6-9