En svinebesætning delsaneres for mycoplasma-lungesyge. Faringsstop foretages 5 uger efter de første kliniske tegn, mens der stadig er hoste i hele besætningen. Avlsdyrene dobbeltvaccineres mod mycoplasma-lungesyge og behandles med tiamulin 6 mg/kg legemsvægt dagligt i 3 uger. Kontrollen omfatter 30 blodprøver om måneden i 5 måneder, 4 obduktioner og udvidet slagtekontrol på 20 slagtesvin. 2 måneder efter forsøgets afslutning opnår besætningen status som rød SPF med mulighed for at betale investeringen tilbage på 7 uger. Den mindste acceptable sandsynlighed for succes ved en sanering beregnes.
Artiklen er udarbejdet på baggrund af hovedopgaven i forbindelse med uddannelsen til svinefagdyrlæge.
Summary
Eradication of Mycoplasma hyopneumoniae from an acutely infected Danish swineherd without restocking
Mycoplasma hyopneumoniae is eradicated from a 400 sow herd without restocking. Farrowing free period is initiated 5 weeks after the first clinical signs, while all animals are still coughing. Sows are vaccinated and revaccinated against Mycoplasma hyopneumoniae and treated with tiamulin 6 milligram per kilogram live weight daily for 3 consecutive weeks. Control measures include 30 bloodtests per month for 5 consecutive months, 4 autopsies and slaughtercontrol of lungs from 20 finishers. 2 months after the study ends, the herd gets status as officially free of Mycoplasma hyopneumoniae in the danish SPF-system. Being a multiplying herd, the investment can be payed back in 7 weeks. The minimum acceptable propability of succes by this kind of eradication is calculated.
Indledning
Det har siden SPF-systemets start i 1968 været vist, at det er sikkert at sanere svinebesætninger for mycoplasma-lungesyge ved totalsanering. Det er dog en ganske dyr løsning, idet alle avlsdyr skal udskiftes, og driftstabet er stort. Derfor vakte det stor interesse blandt danske dyrlæger, da schweiziske forskere (Zimmermann et al., 1989, og Zimmermann, 1990) kunne dokumentere en saneringsmetode for mycoplasma-lungesyge, hvor avlsdyrene bevares i besætningen. Metoden kræver, at alene ungdyr under 10 måneder fjernes fra besætningen i forbindelse med et faringsstop og en medicinering af de tilbageværende avlsdyr.
Denne saneringsmetode er med godt resultat implementeret i det danske SPF-system. Metoden forudsætter, at besætningen ved saneringens start er kronisk inficeret, og der således kun er få dyr i besætningen, som udskiller mycoplasmer på saneringstidspunktet.
Der er forfatteren bekendt ikke beskrevet forsøg på at delsanere en akut inficeret besætning.
Formål
Hovedformålet er at delsanere en akut inficeret besætning på 400 avlsdyr for mycoplasma-lungesyge. Derefter følges besætningen, indtil der kan opnås status som fri for Mycoplasma hyopneumoniae i det danske SPF-system.
Materiale og metode
Saneringen er et prospektivt feltstudium uden kontrolgruppe. Saneringen erklæres for lykkedes, hvis der i løbet af en 8 måneders observationsperiode ikke påvises mycoplasma-lungesyge. I observationsperioden udtages 5 gange 30 blodprøver af grise over 4 måneder, som er født efter medicineringstidspunktet. De undersøges for antistoffer mod mycoplasma-lungesyge. Derudover obduceres ad hoc et antal grise, og der foretages USK på en uges slagtesvineleverance ved observationsperiodens slutning. Forfatteren foretager månedlige besøg fra saneringsperiodens start til slut med henblik på kliniske tegn på mycoplasma-lungesyge. Hvis der opnås rød SPF-status, regnes også denne del af formålet for opfyldt.
Besætningsbeskrivelse
Besætningen totalsanerer i februar 1998 efter at have haft dansk PRRS, vaccine-PRRS, almindelig lungesyge, Actinobacillus pleuropneumoniae type 6 og nysesyge. Det besluttes at starte som opformering med SPF-X-status og salg af LY-sopolte. Besætningen planlægges til 340 søer plus opdræt.
Besætningen er delt på 2 CHR-numre med en indbyrdes afstand på 49 meter (Figur 1).
Figur 1. Skitse over besætningsområderne og deres indbyrdes placering
På Site-I findes søer og fravænnede grise. Der er kontinuerligt drevne farestalde og drægtighedssstalde, men klimastaldene er totalsektioneret på ugedriftsbasis. Der er et internt dyre-flow, som ikke nødvendiggør, at ældre grise blandes med yngre. På Site-II findes ungsvine- og poltestalde - i alt ca. 1000 stipladser.
Der indføres betinget status for lungelidelse den 2. april 1998, da ejeren meddeler, at der er hoste i besætningen.
Overvejelser før saneringen
Planlægningen af forsøget tager udgangspunkt i den aktuelle situation. Således indløber det første positive blodprøveresultat for
Mycoplasma hyopneumoniae d. 17 april. I perioden 4-17 maj 1998 vil der kun komme 5 søer til faring på grund af et tilfældigt reproduktionssvigt tidligere. Også i ugerne forud er der relativt få faringer. Disse søer samt pattegrise kan overføres til det nærliggende slagtesvine-annex - Site-II.
Der eksisterer i DANSKE SLAGTERIER ikke nogen opgørelse over antallet af mykoplasmasaneringer og derfor heller ikke en succesrate. Det vides kun, at een sanering ikke er lykkedes.
Seniorforsker N.F. Friis (Pers. medd., 1998), SVS, anser smitteudskillelsen for langvarig - 50-100 dage for syge grise, men kortere for i øvrigt raske grise. Senere har Calsamiglia og Pijoan (1998) undersøgt gylte og søer op til 11. læg og fundet, at selv blandt 6-7 lægs søer kan der med PCR-teknik påvises M. hyopneumoniae fra næsesvabre fra 50% af dyrene. Fra gylte fandtes 73% af prøverne positive. 8-11 lægs søer var derimod negative.
Det vides at mycoplasma-lungesyge primært spredes ad 2 ruter: Ved handel og som vindbåren smitte (Jorsal, 1986). Risikoen for at en SPF-besætning inficeres med mycoplasma-lungesyge, er beregnet af Thomsen et al. (1992). Hun opererer med 3 betydende faktorer: Indkøbsmønster, afstand til nærmeste inficerede besætning samt afstand til nærmeste større inficerede besætning.
Økonomiske overvejelser
Med medicin og vaccine samt mistede smågrise fra 5 søer koster saneringen totalt 37.000 kroner.
Ved en prisdifference på 100 kroner per polt (Anonym, 1998a) og et salg på 7 polte/årsso er der et mer dækningsbidrag på 238.000 kroner/år. De resterende 5440 torvegrise (ved 23 grise per årsso) kan sælges til en merpris på 8 kr. pr styk (Anonym, 1998b). I alt 43.520 kroner. Det samlede mer DB udgør således 281.520 kroner per år ved at have SPF-X-status i modsætning til at have MS-X-status.
Risikovurdering
GIS-databasen beregner, at overlevelsessandsynligheden er 96% per år, hvis der ikke indkøbes dyr. Besætningen er beliggende på en mindre ø. På GIS-kortet (figur 2) ses, at besætningen ligger i et område med lav svinetæthed. Den nærmeste svineejendom er beliggende bag en skov 1670 m borte. CHR 98513 er site-I og 14190 er Site-II. Med hensyn til beliggenheden er der ingen grund til at undlade en mycoplasma-delsanering.
Der må imidlertid tages højde for flere risikomomenter i en sanering for M. hyopneumoniae, hvor besætningen er nyinficeret:
|
A: |
Vil søerne fortsat udskille mycoplasmer efter en medicinering? |
|
Ad A: |
For at nedsætte risikoen for, at søer fortsat udskiller mycoplasma efter faringsstoppet, øges den sædvanlige medicineringsperiode fra 2 til 3 uger. |
|
B |
Har alle søer gennemløbet infektionen, så det er sikkert, at alle grise født efter faringsstoppet får tilstrækkeligt med råmælksantistoffer til at undgå infektion fra en eventuel smitteudskillende so i farestalden? |
|
Ad B: |
For at sikre, at alle søer udskiller antistoffer mod M. hyopneumoniae i råmælken, besluttes det at vaccinere alle avlsdyr med 2 ml Stellamune 2 gange med 2 ugers mellemrum. 1. vaccination foretages ugen før søerne første gang behandles med Tiamutin. 2. vaccination falder således på grund af tidsnød midt i medicineringsperioden. |
|
C: |
Vil de grise, som er født før saneringen, og som overflyttes til Site-II umiddelbart før medicineringens start, kunne smitte tilbage til sobesætningen? |
|
Ad C: |
Det er forfatterens erfaring, at mycoplasma-lungesyge sjældent angriber grise under 3 måneder i kronisk inficerede besætninger. Saneringen foregår i sommerhalvåret, hvor reinfektioner med mycoplasma-lungesyge traditionelt er sjældent forekommende. Desuden er der dog 49 m mellem besætningerne. Alle grise sælges senest ved 10 ugers alder. |
|
D: |
Vil de polte, der skal bruges til eget tillæg, med fordel kunne opfostres på Site-I hos søerne eller på Site-II hos salgspoltene? |
|
Ad D: |
Det kan umiddelbart anses for sikrest at overflytte suppleringspoltene til Site-II, for at have større afstand til søerne end der vil kunne opnås på Site-I. Det er imidlertid forfatterens erfaring, at der opstår mange reinfektioner i tilslutning til overførsel fra annexer til hovedbesætninger. Det viser sig praktisk muligt i nogen grad - men ikke fuldstændigt - at afsondre tillægget fra soholdet. Alternativet er at sælge alle renracede polte og købe nye ind senere. Som det også var tilfældet med denne reinfektion, så forudgåes langt de fleste mycoplasma-reinfektioner af et influenzaudbrud. Influenzaudbrud forekommer kun sjældent om sommeren, da influenza-virus er kappebærende og dermed stærkt følsom for udtørring (Lund, 1986). Det besluttes at lade suppleringsavlsdyrene blive på Site-I. |
Figur 2. Besætningernes geografiske placering. På kortet ses alle områdets svinebesætninger og deres størrelse. Cirklen angiver en 3 km radius
Saneringen
Saneringsplanen tager udgangspunkt i SPF’s standardplan for mycoplasma-delsaneringer (Anonym, 1996). Det er således reglen, at der anvendes tiamulin 6 mg/kg legemsvægt dagligt i 14 dage. Ligeledes er der et faringsstop og en ungdyrfri periode på 14 dage. Det giver ikke i det aktuelle tilfælde mening at fokusere specielt på dyr under 10 måneder, fordi alle dyr netop er i sygdommens aktive fase. Derfor er saneringsprogrammets fokus at undgå smitte fra søer til pattegrise og fra fravænnede grise til søerne.
Uge -1: Alle besætningens dyr (orner, søer, gylte og polte og smågrise) vaccineres 1. gang med Stellamune.
Uge 0: Alle avlsdyr forbliver på Site-I. De 2 søer, der farer uge 1 og alle søer med pattegrise, samt alle fravænnede grise overføres til Site-II. De søer, der farer i saneringens uge 0, forbliver på Site-I. De bedste grise overflyttes straks efter fødsel til en ammeso på Site-II. De resterende grise aflives straks efter fødslen. Herefter er besætningen delt i 2 besætningsområder: SPF-område (Site-I - søerne), samt et MS-område (Site-II - ungdyrene).
Alle avlsdyr behandles dagligt med 57 gram Tiamutin vet. Premix 2% per so som topdressing. De søer, der ikke æder, behandles med Tiamutin injectabile. Dosis 10 mg per kg so 1x daglig indtil de æder igen eller indtil medicineringsperioden er slut. Klimastaldene rengøres og desinficeres med Virkon-S.
Uge +1: Alle besætningens dyr på både Site-I og -II vaccineres 2. gang med Stellamune.
Uge +2: De første søer farer på Site-I.
Uge +3: 3 ugers medicinering med Tiamutin slutter.
Uge +9: Alle MS-smågrise på Site-II født før faringsstoppet sælges.
Uge +12: Der overflyttes grise til glutaraldehyd-tåge-desinficeret Site-II fra klimastalden.
Måned +4: Månedlig blodprøvning for M. hyopneumoniae starter.
Måned +8: Forfatteren foretager USK på en uges slagtesvineleverance.
Resultater
I observationsperioden er der månedligt udtaget 20 blodprøver på Site-II og 10 blodprøver af sentinels på Site-I til undersøgelse for mycoplasma-lungesyge. Alle er negative. Derudover er der obduceret 4 grise i vægtkategorien 35-70 kg. Ingen af disse har vist tegn på mycoplasma-lungesyge i form af fokal katarrhalsk brochopneumoni i hjerte- eller spidselapper. Ved periodens afslutning er 20 slagtesvins lunger undersøgt for patoanatomiske tegn på mycoplasma-lungesyge. Alle lunger makroskopisk normale.
Efter yderligere 2 måneders blodprøver har besætningen opnået rød SPF-status.
Diskussion
Prøveomfang
Sørensen et al. (1997) angiver, at 173 af 200 grise hoster gennemsnitligt 13 dage efter inoculation og den gennemsnitlige latensperiode fra hostens opståen til serokonvertering er 9 dage. ELISA-metoden der anvendes, og som er anvendt i dette projekt til undersøgelse for forekomst af antistoffer mod M. Hyopneumoniae, har en negativ prædiktiv værdi på 99-100%, når der tages 20 blodprøver per besætning (Sørensen V et al., 1993). Værdien er ikke angivet for 30 blodprøver, men må antages at være højere.
Det vil sige, at det er usandsynligt, at der med det beskrevne prøveomfang på 30 blodprøver og månedlig klinisk inspektion 5 måneder i træk kan overses en overlevende mycoplasma-infektion i besætningen.
Derudover er der foretaget makroskopisk pato-anatomisk undersøgelse af sammenlagt 24 grise. Specificitet og sensitivitet for denne undersøgelsesform er ukendt, men det patoanatomiske billede med katarhalsk bronchopneumoni i lobus cranialis og lobus medius uden affektion af øvrige lobi er kendetegnende for lidelsen (Jubb & Kennedy, 1970). Specificiteten af et positivt fund må således antages at være relativt høj.
Økonomi
Under forudsætning af at saneringen skal tjenes hjem på 1 år, så er
Den mindste acceptable sandsynlighed for succes =
Saneringsomkostninger
= 13,6%
forventet mer DB x overlevelsessandsynligheden pr. år
Hvis mer DB sættes lig forventet mer DB ved en vellykket sanering,
så er
Tilbagebetalingstiden
= antal
uger per år x
saneringsomkostninger
= 7 uger!
mer
DB per år
Der er ikke taget højde for, at det som avlsdyrsælgende besætning er væsentligt nemmere at afsætte dyr med SPF-X-status end MS-X-status.
Perspektiv
Når denne risikable saneringsstrategi er lykkedes, så bestyrker det yderligere opfattelsen af, at den schweiziske delsaneringsmodel for mycoplasma-lungesyge er endog meget sikker.
Den her anvendte saneringsstrategi vil umiddelbart kun have begrænset praktisk interesse, da det sjældent vil være attraktivt at etablere et faringsstop så kort tid efter, at besætningen er inficeret. Forsøget har vist, at det kan lade sig gøre.
Mycoplasmasaneringer foretages herhjemme især ved etablering af nye SPF-besætninger udfra MS-sopolte. Det er ofte svært at skaffe dyr med en aldersfordeling, så kravet om at det yngste dyr i besætningen skal være 10 måneder, når den første so farer, kan overholdes. Formodentlig skal alderskriteriet på 10 måneder ikke altid vægtes højest. Derimod skal perioden fra infektion til saneringstidspunkt vægtes højere.
Fagdyrlæge vedrørende svin Lars Thure Krarup, Stenstrup Dyreklinik, takkes for godt samarbejde.
Litteratur
Anonym. 1996. Betingelser for intern sanering for Myc. hyop. i MS-besætninger. SPF-selskabet. Vejen.
Anonym. 1998a. SPF-selskabets hundyrprisliste. Uge 12/1998. SPF-selskabet. Vejen
Anonym. 1998b. SPF-noteringer m. v. Uge 12/1998. SPF-selskabet. Vejen.
Calsamiglia M & C Pijoan, 1998: Shedding of Mycoplasma hyopneumoniae in sows of different parities. Proc. 15th IPVS Congress, Birmingham Vol. 2, p. 146.
Jubb KVF & PC Kennedy, 1970: Pathology of Domestic Animals - Vol I. 2nd ed. Academic Press. New York. 593 pp.
Friis NF. 1998. Pers. medd.
Jorsal SE. 1986. SPF-systemet - reinfektionsårsager. DVHS mødereferat.
Lund E. 1986. Virologi for veterinærstuderende. 8 udg. DSR forlag, Landbohøjskolen. København. 365 pp.
Sørensen V, K Barfod, NC Feld & L Vraa-Andersen, 1993: Application of enzyme-linked immunosorbent assay for the surveillance of Mycoplasma hyopneumoniae infection in pigs. Rev. sci. tech. Off. int. epiz., 12 (2); 593-604.
Sørensen V, P Ahrens, K Barfod, AA Feenstra, NC Feld, NF Friis, V Bille-Hansen, NE Jensen & MW Pedersen, 1997: Mycoplasma hyopneumoniae infection in pigs: Duration of the disease and evaluation of four diagnostic assays. Vet. Microbiol., 54; 23-34.
Thomsen BL, SE Jorsal, S Andersen & P Willeberg, 1992: The Cox regression model applied to risk factor analysis in the breeding and multiplying herds in the Danish SPF-system. Prev. Vet. Med., 12; 287-297.
Zimmermann W, W Odermatt & P Tschudi, 1989: Enzootische Pneumonie (EP): Die Teilsanierung EP-reinfizierter Schweinezuchtbetriebe als Alternative zur Totalsanierung. Schweiz. Arch. Tierheilk. 131; 179-191.
Zimmermann W, 1990: Erfahrungen mit der EP-Teilsanierung im Tilgungsprogramm des Schweizerischen Schweinegesundheitsdienstes (SGD). Tierartzl. Umschau 45; 556-562.
Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift nr. 4, 15. februar 2000, 83. årgang side 6-9