Trikinen

Trikinmistanken

I forbindelse med den rutinemæssige kødkontrol blev der den 13. november 2001 fundet én larve på et slagteri i Struer. Som foreskrevet undersøgte man herefter større (20 g) kødprøver fra samtlige de mistænkte dyr fra samleprøven, uden at der blev fundet flere larver. De mistænkte kødkroppe blev tilbageholdt under offentlig kontrol, indtil videre undersøgelser kunne gennemføres. De leverandørbesætninger, hvorfra kødprøven kunne stamme, blev af Fødevaredirektoratet pålagt restriktioner om, at der ikke måtte sendes yderligere svin til slagtning, indtil situationen var afklaret.

Den fundne larve blev sendt til Danmarks Veterinærinstitut (DVI)(daværende Statens Veterinære Serumlaboratorium), hvor man ud fra form og størrelse ikke kunne afvise, at der var tale om en trikin. Larven var imidlertid i en dårlig forfatning, og det var ikke muligt at påvise det for trikinlarver så karakteristiske cellelegeme.

Larven blev efter forskrifterne sendt til Trichinella Reference Center (TRC) i Rom, hvor man ligeledes fandt, at den ud fra de ydre mål og former lignede en trikin - igen, dog, uden at cellelegemet kunne observeres. Larven blev forsøgt identificeret ved DNA analyse (PCR), men det kunne ikke vises, at der var tale om en trikin, antagelig på grund af nedbrudt DNA. Konklusionen fra TRC blev, at der ikke var uigendrivelige videnskabelige beviser for, at det var en trikin - og at man derfor alene kunne opretholde en mistanke om, at det drejede sig om en trikinlarve.

Tillige erindredes i svarskrivelsen fra TRC om, at nematodelarver af andre slægter end Trichinella kunne findes i muskelvæv og være af en atypisk morfologisk fremtoning, der kunne føre til forveksling.

For at afklare mistanken yderligere iværksatte Fødevaredirektoratet derefter en større undersøgelse af de mulige oprindelsesbesætninger - i alt 15 besætninger af forskellig størrelse og driftsform. Undersøgelsen gennemgik besætningernes forhold med henblik på udendørshold, rottebekæmpelse, mulige jagt- (og afpelsnings-) vaner og beliggenhed i relation til for eksempel lossepladser eller pelsdyrfarme. Desuden undersøgtes 100 dyr fra hver af besætningerne enten ved en intensiveret kødkontrol (20 g mellemgulvskød pr. dyr), såfremt tilstrækkeligt med dyr skulle slagtes inden for en måned efter mistanken opstod; eller ved serologisk undersøgelse af op til 80 søer, for besætninger hvorfra færre end 100 dyr skulle slagtes.

Ved gennemgang af besætningerne fandt man ikke umiddelbart forhold, der kunne føre til forøget risiko for trikinsmitte. Resultatet af de udvidede undersøgelser af dyr fra besætningerne førte ikke til yderligere fund af larver af nogen slags. Én so viste forhøjet reaktion ved den serologiske undersøgelse og blev derfor slagtet, hvorefter 100 g kød fra mellemgulv, tyggemuskler og tunge blev fordøjet uden fund af larver.

På denne baggrund erklærede Fødevaredirektoratet og DVI den 21. december 2001 mistanken for endeligt afkræftet. Hele forløbet er blevet gengivet i rapporter til EU-kommissionen og til OIE med henblik på at informere objektivt om baggrunden for Danmarks fortsatte status som værende fri for påviste trikiner siden 1930.

Trikinkontrol

Der er i Danmark i henhold til EU-regler krav om undersøgelse af alle svin, som afsættes til andre lande. Derfor undersøges alle svin, som slagtes på eksportslagterier og godkendes til udførsel fra Danmark. Det drejer sig om ca. 20 millioner svin om året.

Det er fra DANSKE SLAGTERIER oplyst, at der i år 2000 blev slagtet ca. 90.000 økologiske svin og ca. 100.000 frilandssvin i Danmark. Heraf blev ca. 75% af de økologiske svin og ca. 80% af frilandssvinene slagtet på eksportslagterier, som er medlem af DANSKE SLAGTERIER. Såfremt det estimeres, at resten fordeles forholdsmæssigt som andre svin med ca. 2/3 på eksportslagterier, som ikke er medlem af DANSKE SLAGTERIER, og ca. 1/3 på hjemmemarkedsslagterier, blev der i år 2000 slagtet ca. 73.000 økologiske svin og ca. 93.000 frilandssvin på eksportslagterier, hvor de blev undersøgt for trikiner. De resterende ca. 13.000 økologiske svin og 7.000 frilandssvin blev slagtet på hjemmemarkedsslagterier, hvor de ikke blev undersøgt for trikiner.

Herudover slagtes et antal svin som hjemmeslagtning. Danske Håndværksslagtere skønner, at det drejer sig om ca. 10.000 svin. Hvor mange af disse, der er udegående, vides ikke. Der er ikke lovkrav om, at hjemmeslagtede svin skal undersøges for trikiner. Kød fra hjemmeslagtede dyr må i henhold til lovgivningen kun anvendes i landmandens egen husholdning og kan ikke lovligt sælges eller på anden måde overgives til andre.

Det er Fødevaredirektoratets opfattelse, at stikprøven af udegående svin, der slagtes på eksportslagterier og dermed undersøges for trikiner, er tilstrækkelig til at opfange det, såfremt der opstod et problem med trikiner i danske svin.

I forbindelse med mistanken om fund af en trikin i november 2001 blev det besluttet at iværksætte en risikovurdering i forbindelse med mulig forekomst af trikiner i den danske svinepopulation. Her vil naturligvis også indgå vurdering af forekomsten i den vilde fauna og vurdering af, om udegående svin udgør et særligt problem.