Mistanke om svinepest - hvad gør man?

Klinik

Symptomerne på klassisk svinepest er desværre ikke særligt karakteristiske, faktisk er den engelske betegnelse, Classical swine fever mere dækkende, idet høj feber hos en stor del af dyrene er det mest tydelige symptom. De klassiske symptomer på svinepest, som beskrevet i litteraturen, er feber, blødninger i huden, diarré, apati og manglende koordination af bagkroppen. Disse symptomer ses i praksis sjældent eller optræder meget sent i infektionsforløbet. Den vanskelige kliniske diagnose er nok en væsentlig årsag til, at svinepest udbrud først opdages sent i forløbet.

Herhjemme baseres mistanken på obduktionsfund af indre blødninger i kuld af smågrise, blødninger i huden, eller fordi der er for stor dødelighed i besætningen. I nogle tilfælde har der været forsøgt behandling med antibiotika uden effekt. Ofte har besætningsejeren observeret fald i ædelyst samt utrivelighed, og ved nærmere eftersyn kan der ses stikkende gang hos nogle af grisene. De her nævnte symptomer er indsamlet fra danske tilfælde af svinepestmistanke, og de har alle kunnet afkræftes, det var ikke svinepest. Alligevel er disse symptomer typiske og fornuftige at reagere på, hvis der ikke umiddelbart kan findes en anden årsag til de observerede sygdomstegn.

Vi har på Lindholm fulgt nogle eksperimentelt inficerede grise i 6 uger og har også her kun haft den forhøjede temperatur som et gennemgående symptom hos alle de inficerede grise. Hos enkelte grise sås de klassiske rødfarvninger af huden (se figur 1), men dette tegn kan ikke bruges som en afgørende indikator. De kliniske symptomer er opsummerede i figur 2.

De kliniske symptomer på svinepest er desværre ikke særligt karakteristiske. Tidligt i forløbet er det især den forhøjede temperatur, der observeres. Ofte er grisene få dage før blevet behandlet med antibiotika for diarré. Symptomerne er alvorligst hos yngre dyr. De "klassiske" symptomer med rødfarvning og blødningre optræder først sent i sygsomsforløbet, og ikke hos alle dyr.

• Høj feber, 41-42 grader.
• Sløvhed og ringe ædelyst.
• Øget dødelighed.
• Diarré.
• Ingen reaktion på antibiotika.
• Evt. ses stikkende gang eller dårlig koordination af bagparten.
• I sene stadier kan der ses blødninger i huden eller nyrerne.

Dødeligheden af en svinepestinfektion er afhængig af virusstammen samt i høj grad grisenes alder. Yngre dyr er langt mere påvirkede af sygdommen end voksne dyr.

Mistanke om svinepest

Svinepest er en anmeldepligtig sygdom. Det vil sige, at ejeren straks skal tilkalde dyrlæge ved mistanke om forekomst af svinepest. Kan dyrlægen ikke afkræfte denne mistanke, skal dyrlægen straks tilkalde den regionale veterinærchef. Disse to gennemgår i fællesskab besætningens dyr (se figur 3) for kliniske symptomer. Derudover tages der en grundig snak med besætningsejeren om sygdomsforløbet samt eventuelle muligheder for smitte til besætningen gennem indførsel af dyr, udlandskontakt mm. Veterinærchefen har skemaer med relevante spørgsmål. Det er vigtigt at pointere, at alle anmeldelser om mistanke om eksotiske sygdomme indsendes gennem den regionale veterinærchef. Beslutningen om, hvorvidt det drejer sig om en svinepest mistanke, tages af veterinærchefen i samråd med den praktiserende dyrlæge.

Hvis den kliniske undersøgelse af besætningen ikke udelukker svinepest som en diagnose, vil veterinærchefen udtage materiale fra et eller flere syge dyr. Det er oftest en fordel at indsende materiale fra en aflivet, syg gris, idet der er risiko for, at virus er nedbrudt i materiale fra selvdøde grise. Hvis det drejer sig om kuld af smågrise, aflives en eller flere af disse, og derudover tages der en ustabiliseret og en EDTA stabiliseret blodprøve af soen. Yderligere oplysninger vedrørende udtagning og indsendelse af materiale til svinepestmistanke kan fås på internettet på www.vetinst.dk, under diagnostik, blanketter. Her ligger samtidig en blanket til indsendelsen.

Veterinærchefen sørger for kontakt til laboratoriet på Lindholm og arrangerer transport af materialet til Kalvehave (ofte sker dette lettest, ved at veterinærchefen selv kører materialet dertil). Veterinærchefen vil i denne sag være indsendende dyrlæge, der også modtager svar på analysen. Endelig sørger veterinærchefen for kontakt til Fødevaredirektoratet i København, der står for den administrative forpligtelse i forhold til EU, øvrige myndigheder og pressen. Den formelle koordinering er skitseret i figur 2.

Besætningen under mistanke

Samtidig med indsendelse af materiale sættes besætningen under offentligt tilsyn af veterinærchefen. Der udleveres samtidig en skriftlig vejledning til besætningsejeren, hvor kravene er nedskrevet. Disse blanketter udleveres af veterinærchefen. Det er for besætningsejeren en chokerende oplysning, at der er mistanke om svinepest, og det er derfor vigtigt, at der inden besætningen forlades, udleveres skriftligt materiale om forholdsreglerne. Disse er vist i fig. 4. Besætningen er under offentligt tilsyn, indtil mistanken er afkræftet, hvilket vil sige mindst 3 døgn. Selvom dødsfaldene eller de kliniske symptomer i besætningen klinger af, vil en igangsat undersøgelse med offentligt tilsyn ikke kunne aflyses, før den laboratoriemæssige undersøgelse er færdig. Ved den endelige afvisning af svinepestmistanke udleverer fødevaredirektoratet/veterinærchefen en skriftlig ophævelse af det offentlige tilsyn.

Ved mistanke om svinepest sættes besætningen under offentlig tilsyn, og der indføres forbud mod flytning af dyr og materialer.

• Alle bedriftens svin skal holdes isolerede fra andre svin.
• Det forbydes at føre svin eller andre dyr til og fra bedriften. Dette forbud omfatter også kadavere af svin og andre dyr.
• Intet må fjernes fra bedriften. Dette omfatter foruden ovennævnte også mælk, kød, foder, redskaber, maskiner, gødning, gylle, alje m.m.
• Personer og køretøjer må ikke få adgang til eller forlade bedriften uden tilladelse.
• Skift af fodtøj og yderste lag bekældning når svinestalden forlades.
• Der skal opstilles kar med desinfektionsmiddel ved adgang til svinestalde og indkørsel til bedriften.

Så længe besætningen er under offentligt tilsyn, er det ikke tilladt at flytte dyr og materiale til eller fra besætningen. Besætningsejeren og andre, der har været i besætningen, har ligeledes begrænsninger på deres færden. Reglerne skal diskuteres grundigt med besætningsejeren for at sikre, at han har forstået hele omfanget af restriktionerne.

Den praktiserende dyrlæges samt veterinærchefens forholdsregler

En mistanke om svinepest håndteres som et svinepest tilfælde, indtil laboratoriesvaret foreligger. Der er derfor 48 timers karantæne fra besøget i den mistænkte besætning. Inden for denne periode må dyrlægen ikke komme i andre svinebesætninger, heller ikke en eventuel egen besætning. Hvis der foretages et opfølgende besøg i den mistænkte besætning, gælder karantænen fra afslutningen af seneste besøg. Der skal opstilles fodbade ved indgangen til staldområdet. Hvilke desinfektionsmidler der skal anvendes til de forskellige opgaver, aftales med fødevaredirektoratet. Veterinærchefen sørger under tilsynsperioden for, at der er daglig kontakt til besætningen for at vurdere udviklingen i det kliniske billede.

Personer, der har været svinepestinficerede, udgør en alvorlig smitterisoko. Det er derfor vigtigt at undgå kontakt med svin i 48 timer efter besøg i en besætning med mistanke om svinepest. Det er dyrlægens ansvar at foretage fuldstændig rengøring og desinfektion af materiale og remedider, der har været inde i stalden

• Desinfektion af støvler og vask af alt tøj.
• Vask af bil: Har bilen været inde på gårdspladsen, desinficeres dækkene inden kørsel til vaskehal.
• Desinfiktion af evt. automatsprøjte eller andet anvendt apparatur.
• Medicin, der er taget med ind i stalden, bør blive stående til mistanken er afvist.
• Dyrlægen må i de næste 48 timer ikke komme i forbindelse med svin.

Hvad sker der på laboratoriet

Mistanker om svinepest bliver altid undersøgt på det særligt sikrede laboratorium på øen Lindholm i Stege Bugt. Undersøgelsen igangsættes, så snart materialet er fremme, også uden for normal arbejdstid. Der undersøges kun for svinepest ved indsendelsen. Hvis der ikke kan påvises svinepest i besætningen, kan der efterfølgende indsendes materiale til andre undersøgelser. Det er ikke tilladt at sende materiale ud fra de sikrede laboratorier på Lindholm, hvorfor materialet ikke efterfølgende kan sendes til bakteriologisk undersøgelse.

Undersøgelsen for svinepest består af dyrkning af materialet på flere forskellige cellekulturer. Der farves et sæt plader efter ca. 2 døgn og et sæt plader efter 3 døgn. Efter den første farvning bliver der givet et foreløbigt svar, men den endelige afkræftelse af mistanken kan først ske efter 72 timer. Hvis der er medsendt blodprøver, bliver de undersøgt for antistof imod svinepest. Dog er svinepestvirus i stand til at undertrykke grisens immunsystem, hvorfor der først meget sent i infektionsforløbet vil kunne påvises antistoffer.

Afslutning på mistanken

Heldigvis er alle svinepestmistanker i nyere tid blevet afsluttet med negativt resultat. Hvis der påvises svinepest i en dansk besætning, vil fødevaredirektoratets beredskabsplaner, der er baseret på krav opstillet fra EU, træde i kraft. Dette indebærer nedslagning og destruktion af den smittede besætning, og opstilling af beskyttelses- og overvågningszoner i henholdsvis 3 og 10 km afstand fra den smitteramte besætning. Derudover vil der blive iværksat grundige undersøgelser af alle kontaktbesætninger til den smittede besætning. Vi vil ikke her gå ind på en nøjagtig forklaring af beredskabsplanerne.