Udvidet slagtedyrsdiagnostik på udsættersøer (USK-repro) - 1. normalforekomst af spontane forandringer i køns og urinvejsorganer, mavesæk og plucks

Ved reproduktionsproblemer på besætningsplan bliver veterinærkontrollen på so-slagterierne undertiden anmodet om at foretage udvidet diagnostik på køns- og urinvejsorganer af udsatte slagtesøer (USK-repro). I denne forbindelse er der behov for, at slagteridyrlæger og dyrlæger på diagnostiske laboratorier kan sammenholde aktuelle observationer med gennemsnits- eller “normal” fund.

I foreliggende arbejde præsenteres referencenceværdier for diagnostisk relevante observationer på hun-slagtedyr, som blev tilført et større specialiseret midtjysk soslagteri. Referenceværdier omhandler fund i køns- og urinsvejsorganer, brysthuleorganer (pluckset) og mavesæk. Endvidere præsenteres referenceværdier for de undersøgte dyrs ernæringstilstand ved slagtning. I en efterfølgende artikel behandles sammenhænge mellem udsætterårsager hos slagtesøer, slagtefund i køns- og urinvejsorganer, ernæringstilstand og årstid, og i en afsluttende artikel beskrives den praktiske anvendelse af USK-repro.

Datamaterialet i undersøgelsen er opnået ved udvidet slagtedyrsdiagnostik, dels på udsnit af ordinært udsættermateriale fra en række sobesætninger, hvorfra der medfulgte anamnestiske oplysninger på leverede dyr, dels ved diagnostik på udsnit af urinblærer, plucks og mavesække fra tilfældigt udvalgte dyr fra slagteriets normale dyremateriale.

Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme. Fra udlandet foreligger der flere rapporter over patologiske fund hos slagtesøer, eksempelvis undersøgelser i kønsorganer (Kaminski 1979, Häberle 1984, Baier 1984, Schilwa 1992, Geudeke 1992), på urinvejsorganer (Akkermans 1980, Grothues 1990, Geudeke 1992) og i plucks (Hoy et al. 1987, Geudeke 1992).

Undersøgelsen fandt sted i perioden 1988 til 1992. I årene 1988 til 1990 undersøgtes 1395 sæt køns- og urinvejsorganer fra 1285 søer, 79 gylte og 31 sopolte, hvorpå der forelå reproduktionsrelevante besætningsdata. Dyrene var leveret fra leverandører, der via deres besætningsdyrlæge var tilbudt udvidet slagtedyrsdiagnostik på udsnit af besætningernes ordinære udsættermateriale, dvs. på udsætterdyr uden specielle problemer. De fleste af de medvirkende besætninger præsterede reproduktionsresultater, der var bedre end landsgennemsnittet.

I årene 1991 og 1992 blev der på slagteriet foretaget begrænset diagnostik på kønsorganer fra 3109 tilfældigt udvalgte slagtedyr, urinblærer fra 3866, mavesække fra 2966 og plucks fra 2079 slagtedyr. Der var ikke besætningsoplysninger om de fire sidstnævnte materialer.

Ernæringstilstanden hos slagtedyr med anamnese blev bestemt objektivt på basis af slagtekroppens vægt korrigeret for dyrets paritet (tabel 1). I grupperne: polte, gylte, 1. lægs søer, 2. lægs søer, 3. lægs søer og ældre søer blev hvert enkelt dyr tildelt en indeksværdi for huld: dårligt (1), under middel (2), middel (3), godt (4), særdeles godt (5). Huldet blev defineret ud fra slagtevægten, således at der til et afgrænset slagtevægtsinterval svarede et vist huld. Ved fastsættelse af grænser for disse slagtevægtsintervaller rangordnedes dyrene inden for hver gruppe efter stigende slagtevægt. Den sjettedel af dyrene, der havde lavest slagtevægt tildeltes huld-indeks 1, den næstfølgende sjettedel huld-indeks 2, de følgende 2 sjettedele (den mellemste trediedel) huld-indeks 3, den næsttungeste sjettedel huld-indeks 4 og den tungeste sjettedel huld-indeks 5. Alle søer der havde fået 4 læg eller flere, blev samlet i samme gruppe, da middelvægten for søer med højere paritet end 4 ikke steg yderligere med pariteten.

Tabel 1.

Vægtklasseintervaller for defineret ernæringstilstand

	----------------------------  slagtet vægt (V), kg  --------------------------
Huld (indeks)	polt	gylt	1.-læg	2.-lægs	3.-lægs	ældre	gns.
dårlig (1)	0<V<89	0<V<99	0<V<108	0<V<117	0<V<131	0<V<140	121
under middel (2)	89<V>105	99<V>113	108<V>118	117<V>130	131<V>143	140<V>154	128
middel (3)	105<V<120	113<V<130	118<V<137	130<V<151	143<V<163	154<V<174	141
god (4)	120<V<130	130<V<141	137<V<149	151<V<161	163<V<171	174<V<189	152
særdeles god (5)	130<V	141<V	149<V	161<V	171<V	189<V	164
antal i gruppe	29	79	181	143	151	724	1307

   

Ved udvidet diagnostik på plucks blev det enkelte plucks indplaceret i en af tre klasser i henhold til pariteten af de tilhørende slagtedyr. Paritetsfastsættelsen for denne gruppe af dyr foretoges skønsmæssigt af plucksundersøgeren ved visuel vurdering af den til pluckset tilhørende slagtekrop. Klasse 1 plucks var udtaget fra sopolte og gylte, klasse 2 plucks fra første og anden lægs søer og klasse 3 plucks fra ældre søer. Ifølge slagteriets vægtregistreringer, sammenholdt med de fundne paritetsvægtgrænser for materialet af dyr med kendt identitet, udgjorde de tre klassers andele af hundyrene henholdsvis 15%, 20% og 65%. Den øvre slagtevægt for klasse 1 dyr var 125 kg, slagtevægten på klasse 2 dyr var mellem 125 kg og 146 kg og slagtevægten for klasse 3 dyr var mindst 146 kg.

Undersøgelsen af mavesække foregik i slagteriets tarmafdeling, og omfattede et udsnit af alle slagtedyr, inklusiv orner, som udgjorde 7,7% af slagteriets dyremateriale.

Undersøgelsen af kønsorganer omfattede ovarier, ovidukt, uterus med den nærmestliggende halvdel af cervix og tilhørende ligamenter. De pågældende organdele blev udtaget samlet i forbindelse med den normale slagteprocedure. Der foretoges registrering af organernes udseende, størrelse og konsistens, samt af makroskopisk synlige unormaliteter.

Da vurdering af de undersøgte dyrs seksuelle aktivitet op mod slagtetidspunktet ofte er det vigtigste formål med udvidet diagnostik på slagtesøer, knyttedes følgende to særlige registreringer til bedømmelsen af kønsorganerne: seksualstatus og seksualfunktion. Seksualstatus angiver den seksualfase, som et dyr befinder sig i ved slagtning. Seksualfunktionen  fortæller, hvorvidt de observerede fund på kønsorganerne repræsenterer det normalanatomiske billede i et normalfysiologisk seksualforløb.

De ændringer, der sker i ovariernes funktionelle elementer (follikler og corpora lutea) i en normal tre-ugers seksualcyclus, er gengivet i figur 1.

De angivne gennemsnitlige tværsnitsmål på follikler og corpora lutea er de ved undersøgelsen fundne. Ved vurdering af seksualfunktionens normalitet indgik, foruden resultaterne af en detaljeret undersøgelse af kønsorganerne, også besætningsoplysninger på dyrene om de seneste reproduktionsbegivenheder.

Besætningsoplysningerne var dyrenes paritet, tidspunkt for seneste reproduktionshændelser, symptomer på sygdom mv. Pariteten var antallet af producerede kuld (lægnummer). Gylte tildeltes paritetsværdien 0 og sopolte værdien -1 i kalkulationer, hvor “gennemsnitspariteter” blev beregnet. Registrering af seksualstatus og seksualfunktion foregik ved anvendelse af standardbetegnelser, som er vist i tabellerne 2a og 2b.

Unormaliteter ved kønsorganerne rubriceredes i de diagnostiske enheder, som er anført i tabel 3.

Figur 1.	Bestemmelse af seksualstadium i en normal 3-ugers brunstcyklus ved hjælp af størrelse og udseende af ovarielle strukturer

Tabel 2a.

Seksualstatus, betegnelser og makroskopisk fund

Seksualstatus	Makroskopisk fund, cyklusdag efter ovulation
Juvenilitet	Ingen tegn på aktuel eller forudgående aktivitet i ovarier, vægt af uterus under ca. 150 g, konsistensen slap
Præpubertet	Ingen tegn på aktuel eller forudgående aktivitet i ovarier, vægt af uterus over ca. 150 g, konsistensen fast og slap
Proøstrus	Tertiære/Graafske follikler 5-8 mm, uterus og cervix fast og spændt
Østrus	Graafske follikler 8-11 mm eller bristede, uterus og cervix fast
Postøstrus	Nye corpora lutea sammenklappede eller blodfyldte, uterus og cervix fast, cyklusdag 1
Corpus luteum fase, tidlig	Corpora lutea 5-11 mm, stærkt røde kavernøse, konsistens af uterus og cervix overgår fra fast til blød, cyclusdag 2-7
Corpus luteum fase, mellem	Corpora lutea 8-11 mm, lyserøde, massive, ovulationsar (stigmata) afhelede, uterus stor og meget blød, cervix blød, cyklusdag 8-14
Corpus luteum fase, sen	Corpora lutea 8-11 mm, blegrøde, evt. ny vækst af follikler, uterus ret stor og blød, cervix fast, cyklusdag > 15
Drægtighed	Corpora lutea 10-11 mm, lyserøde, massive, uterus stor og meget blød med indhold af embryoner/fostre, cervix blød
Post partum	Corpora lutea < 10 mm, lyserøde/blege/brunlige, uterus stor, rynket og meget fast, cervix fast
Acykli	Tilstand hos ikke lakterende dyr, hvor ovariernes funktionelle elementer (follikler, corpora lutea) er inaktive

Tabel 2b.

Seksualfunktion, betegnelser og makroskopisk fund

Seksualfunktion	Makroskopisk fund
Cyklisk	Størrelse og udseende af funktionelle elementer i ovarierne er i overensstemmelse med seksuel aktivitet
Normal cyklisk	Størrelse og udseende af funktionelle elementer i ovarierne er i overensstemmelse med normal 3-ugers seksuel aktivitet
Unormalt/svagt cyclisk	Størrelse og udseende af funktionelle elementer i ovarierne er ikke i overensstemmelse med normal 3-ugers seksuel aktivitet
Tegn på begyndende cyklisk aktivitet	Ovariets follikler > 5 mm, begyndende tonus i cervix og uterus hos polte eller laktationsacykliske søer
Ingen tegn på begyndende cyklisk aktivitet	Ovariets follikler < 4-5 mm, ingen tonus i cervix og uterus hos polte eller laktationsacykliske søer
Tegn på forudgående cyklisk aktivitet	Regressive corpora luteae til stede hos cykliske dyr
Ingen tegn på forudgående cyklisk aktivitet	Ingen spor efter regressive corpora luteae hos acykliske dyr
Forudgående corpus luteum fase netop afsluttet	Regressive corpora luteae 6-9 mm
Forudgående corpus luteum fase afsluttet for mindre end 1/2 måned siden	Regressive corpora luteae > 2,5 mm
Forudgående corpus luteum fase afsluttet for ½ - 1 måned siden	Regressive corpora luteae 2-2,5 mm
Forudgående corpus luteum fase afsluttet for mere end 1 måned siden	Regressive corpora luteae < 2 mm
Forlænget interval mellem aktuelle seksual status og forrige corpus luteum fase	Regressive corpora luteae mindre end svarende til 3-ugers cyklicitet

Størrelsen af ovarier og uterus er en vigtig parameter ved vurdering af deres funktionelle normalitet. Derfor måltes organernes vægt, der var den variabel med relation til størrelsen, der lettest og hurtigst lod sig objektivt bestemme. Eftersom der i reglen er stor forskel på størrelsen af de to ovarier, og eftersom normalvægten varierer med dyrenes alder, blev den gennemsnitlige vægt af ovarierne opgjort for hver enkelt paritet. På et udsnit af ovarier registreredes antallet af ægløsninger pr. brunst, på grundlag af det observerede antal gule legemer eller Graafske follikler.

Uterusvægten inkluderede vægten af den tilhørende del af cervix med vedhængende ligamenter. Yderligere måltes den dobbelte vægtykkelse af uterus og cervix samt diameteren af follikler og corpora lutea i ovarierne. Målingen foretoges med tuberkulinmål. Ved opgørelser af gennemsnitsværdier blev organer med åbenbare unormaliteter udeladt. Konsistensen af uterus og cervix bedømtes som 1) fast+slap, 2) fast+spændt og 3) blød.

Hos alle dyr med anamnese blev urinblærens vægt registreret, og på et udsnit af dyrene bestemtes vægten af nyrerne. Betændelsesforandringer i urinblæren karakteriseredes i forhold til betændelsens intensitet. Ved hyperæmi var slimhinden normal af udseende bortset fra øget rødme. Ved let akut cystitis var slimhinden rødfarvet, let ødematøs og fortykket, ofte belagt med et moderat lag slim med pusklatter og evt. sæde for småblødninger. Slimhinden afgav ofte en ammoniakalsk lugt. Ved let kronisk cystitis var hele væggen tydeligt fortykket og stiv. Ved svær cystitis var slimhinden stærkt rød, besat med større eller mindre sårdannelser og belagt med et tykt lag slim med blod- og pusklatter. Fra slimhinden udgik der altid ved svær cystitis en kraftig ammoniakalsk eller putrid lugt. Betændelsen var altid af kronisk natur ved svær cystitis. Ved fortykket blærevæg var blæreslimhinden af normalt udseende, men blærevæggen var stiv og kraftigt fortykket.

Tabel 3.

Forandringer i de indre kønsorganer (N=1395)

Forandring	%	Forandring	%
Mgl. indre kønsorganer (aplasi)	0,2	Uterus
Misdannede indre kønsorg. (dysplasi)	0,2	Normalforhold	69,1
		Unormal lille, atrofi	3,6
Ovarier		Endometritis, let	0,5
Normalforhold	70,7	Endometritis, svær	0,8
Størrelse, tilstand		Perimetritis	0,4
Små/inaktive ovarier	6,1	Abscesser i slimhinde	0,6
Cyster*		Cyster i slimhinde	0,7
Enkelte mindre cyster og fung. corp. lut. (11,6 g)	7,2	Blødning i væg	0,4
Enkelte store cyster og fung. corp. lut. (16,3 g)	1,4
Mange store cyster, få fung. corp. lut. (37,6 g)	1,3	Uterusindhold
Mange store cyster, ingen fung. corp. lut. (51,2 g)	1,4	Lidt pus	2,4
Regressive corpora luteae		Rigeligt pus / pyometra	0,7
Blodrest/serum i flere corp. lut. ældre end 8 dg	1,8	Pus & fosterrester	0,2
Follikler/corp. hæmorrh.		Detritusmasse, mørk	2,9
Blødning i små follikler	1,4	Mumificerede fostre	0,4
Kraftig ovulationsblødn. (c. hæmorrh.)	2,6	Macererede fostre	0,5
Forskelligt
Ovariotestis (hermaphrodit)	0,2	Uterusinfektion
Svulstdannelse	1,0	(under diverese diagnoser)	5,6
Bursacyster (mesosalpinxcyste)	10,2
Periovariitis/bursitis	0,2
* Den gennemsnitlige ovarievægt for de fire grupper af cystiske tilstande er anført. Gennemsnitsvægten for et ovarium uden cyster er 8 g

For måleværdier på organer, der ændrede sig i forhold til seksualstatus eller paritet, blev der, for at lette overblikket over ændringerne, i flere tilfælde beregnet “bløde” kurver, der med tilnærmelse angiver sammenhørende x, y-værdier. Kurverne tegnedes ved hjælp af splinefunktionen i SAS Graph med anvendelse af linieværdien: SM50 (SAS 1988).

Den anvendte fremgangsmåde ved udvidet diagnostik på de undersøgte materialer er tidligere beskrevet (Christensen 1991). Mange af de registrerede organforandringer findes illustreret i en publikation af Christensen (1990).

Vægten af ovarier og uterus i forhold til paritet er vist i figur 2 for dyr i 2 seksualfaser: i den laktationsacykliske tilstand de første par dage efter ophør af diegivning og i corpus luteum fasen. I beregningerne indgik ikke vægten af uteri fra søer, der havde faret mindre end 20 dage forud for slagtning, hvor involutionen ikke er afsluttet. Både ovarie- og uterusvægt tiltog indtil 4.-5. paritet. Hos acykliske men kønsmodne polte var ovarievægten ca. 3 g og uterusvægten ca. 200 g, mens ovarievægten hos laktationsacykliske søer, der havde fået 5 eller flere læg, var 6 g og uterusvægten 600 g. Det kan bemærkes, at en stikprøvevis undersøgelse af ovarievægten hos slagtesvin resulterede i samme ovarievægt som hos kønsmodne, endnu ikke cycliske sopolte. Derimod fandtes uterusvægten hos slagtesvin meget lavere end hos fuldt udvoksede præpuberale sopolte, nemlig i gennemsnit 75 g (juvenile uteri). 

Ovarie- og uterusvægten varierede gennem de forskellige seksualfaser i en treugers cyklus, som vist i figur 3. Det inkluderede materiale, var samtlige søer uden patologiske forandringer i kønsorganerne. Der skete en tydelig vægtforøgelse af såvel ovarium som uterus ved overgangen fra laktationsacycli til proøstrus. Uterusvægten øgedes yderligere i østrusfasen, mens ovarievægten aftog på grund af væsketab ved bristning af follikler. I den postøstrale fase formindskedes såvel uterus- som ovarievægt. Uterus tabte vægt på grund af svind i det østrale vævsødem, ovariet på grund af tømning af de Graafske follikler. Vægten tiltog påny i corpus luteum fasen. Vægtforøgelsen af uterus skyldtes først og fremmest en kraftig forøgelse af væske i endometriet. Vægtforøgelsen af ovariet skyldtes først ophobning af en varierende mængde blod i folliklernes kavitet og efterfølgende indvækst af nydannet luteinvæv fra folliklernes kapsel. Vægtykkelsen af uterus og cervix målt med tuberkulinmål var markant størst under østrus, hvorefter den aftog til mindste tykkelse i corpus luteumfasen (figur 4).

Figur 2.	Vægt af ovarium og uterus i relation til dyrets paritet i to seksualfaser. Vægtkurver er vist for dyr i den laktationsacykliske fase (sinatur: firkant) og i corpus luteum fasen (sinatur: trekant). Paritet ÷1 = sopolt, paritet 0 = gylt, paritet over 0 = dyrets antal fødte kuld.

Figur 3.	Vægtændringer for ovarium og uterus under en 3-ugers seksualcyklus

Figur 4.	Ændringer i tykkelsen (dobbelt vægtykkelse) af uterus og cervix under en 3-ugers seksualcyklus

Den normale vægtreduktion af uterus efter faring (involutionen) blev undersøgt på søer, der havde faret mindre end 1 måned forud for slagtningen, og som havde fået mindst 2 kuld, og som endnu ikke var nået frem til corpus luteum fasen efter faring (figur 5). Første observation af uterusvægt efter faring var på andendagen. Som det fremgår, var involutionen af uterus, for såvidt angår vægtreduktionen, afsluttet ca. 3 uger post partum. Langt den største vægtreduktion foregik i den anden uge efter faring. Ovarievægten aftog de første to uger efter faring på grund af regression af corpora lutea fra drægtigheden.

Figur 5.	Vægtreduktion af uterus efter faring

Konsistensen af uterus og cervix var hos acycliske dyr fast+slap. I proøstrus blev cervix fast og meget spændt og uterus fast+spændt grundet væskespænding i vævene. Væskespændingen aftog hurtigt i løbet af østrus, og konsistensen af både cervix og uterus blev meget løsere i postøstrus. I Copus luteum fasen var cervix blød og uterus nærmest fløjlsblød. 

Hyppigheden af registrerede unormaliteter ved ovarier og uteri er anført i tabel 3. Som det fremgår af tabellen registreredes små/inaktive ovarier hos 6,1% af de undersøgte dyr. Tilstanden diagnostiseredes, når vægten af ovarierne var mindre end halvdelen af den normale, og/eller når de var glatte, fibrøse med meget små eller manglede funktionelle strukturer (Graafske follikler, fungerende corpora lutea, regressive corpora lutea).

Forekomst af cystedannelse i ovarierne er opgjort for 4 grader af cysteudvikling, og for at gøre det lettere at differentiere mellem grupperne er de gennemsnitlige ovarievægte for grupperne anført. Cystedannelse diagnostiseredes ved forekomst i ovarierne af en eller flere blærer med en diameter på mindst 12 mm. Som det fremgår af tabellen, var ovarievægten kraftigt forøget ved de mest udtalte tilfælde af cystedannelse. Antallet af løsnede æg pr. brunst tiltog med pariteten, således som det fremgår af tabel 4. Hos ældre søer løsnedes der maksimalt omkring 30 æg, i gennemsnit 20. 

Tabel 4.

Antal ægløsninger i forhold til paritet

	--------------------  Antal løsnede æg  ---------------------
Paritet	Antal dyr undersøgt	Gennemsnit	Variation Min-Max
gylt 1. lægs so 2.   -   - 3.  -    - 4.  -    - 5.   -   - 6.  -    - ældre søer	4 15 9 19 13 10 14 21	15,5 17,6 17,1 18,6 17,6 17,7 19,8 20,0	13-18 11-24 3-25 11-31 15-24 14-23 15-30 12-28

  

Den gennemsnitlige vægt af urinblære og nyre hos dyr uden patologiske forandringer er vist i tabel 5. Vægten for begge organer steg med pariteten. Blæren nåede sin endelige vægt ved 4.-5. paritet, mens nyren allerede syntes at have antaget sin endelige vægt ved 3. paritet.

Tabel 5.

Normalvægt af ikke patologiske urinblærer og nyrer i forhold til paritet

Paritet	N	Urinblærevægt, g	N	Nyrevægt, g
Sopolt Gylt 1. lægs so 2. lægs so 3. lægs so 4. lægs so ældre so	27 59 132 110 112 95 315	69 73 82 99 108 115 123	6 9 10 13 12 8 35	360 380 430 475 550 550 550

  

Forekomsten af forandringer i urinblæren fremgår af tabel 6. Der registreredes unormaliteter på næsten halvdelen af urinblærer fra gruppen af dyr med anamnese, med flest forandringer hos ældre dyr. Til højre i tabellen vises forandringerne i blæren fra 3866 slagtedyr uden anamnese. Her blev hyperæmisk slimhinde ikke registreret som unormalitet. Ved særlig kraftig hyperæmi diagnostceredes tilstanden som let blærebetændelse. Den større hyppighed af blæregrus i dette materiale kan skyldes, at mere grus var bibeholdt, fordi blærerne normalt ikke var tømt for urin forud for undersøgelsen.  

Tabel 6.

Forandringer og stendannelse i urinblæren hos slagtesøer

		Fra 1395 dyr med kendt paritet		Fra 3866 dyr, ukendt paritet
Urinblærefund	Procentisk fordeling	Slagtedyrets paritet	Urinblærens vægt, g *)	Procentisk fordeling
Normalforhold Slimhinde hyperæmisk Let blærebetændelse Let blærebetændelse, kronisk Svær blærebetændelse Fortykket blærevæg, normal slimhinde Blæresten/blæregrus	53,6 17,4 16,0 2,4 6,7 3,8 3,9	3,9 4,4 4,4 5,3 5,0 5,5 -	118 135 157 228 268 215 -	64,2 - 26,8 2,0 4,0 3,0 10,1
*) I vægtberegningerne indgår kun sØer, der har fået mindst 3 læg

  

Der blev konstateret forandring i nyrerne hos ca. 15% af de undersØgte dyr (tabel 7). Hos 3,4% af dyrene var der tale om betændelsesforandringer.

Tabel 7.

Forandringer i nyrer fra slagtesøer (N=1395)

Nyreforandring	%
Normalforhold Let urinlederbetændelse / pus i urin Let nyrebækkenbetændelse Svær nyrebækkenbetændelse Nyreabsces (empyem) Interstitiel nephritis Indurativ nepritis Haemorrhagiske infarkter Nephrose akut/kronisk Cyster små/store Arindtrækninger fra kapsel Dilatation af bækken med nyreatrofi Nyregrus	85,2 0,5 1,5 0,8 0,6 2,2 0,4 0,1 0,3 3,9 3,4 0,2 0,6

Resultatet af undersøgelsen af 2079 plucks er vist i tabel 8. Det fremgår tydeligt, at frekvensen for forandringerne: katarrhalsk pneumoni, arindtrækninger efter katarrhalsk pneumoni, pleuropneumoni, kronisk pleuritis, kronisk pericarditis og ormepletter i lever alle blev reduceret med stigende alder.  

Tabel 8.

Forekomst af plucksforandringer hos slagtedyr i forhold til alder (paritet)

		----------- Procentisk forekomst af plucksforandring  ------------
Alder/paritet	N	Katarrh. pneumoni	Ar efter katarrh. pneumoni	Pleuro- pneumoni	Kronisk pleuritis	Peri- carditis	Ormepletter i lever
Polte/gylte Unge søer Ældre søer	312 416 1351	16,7 6,5 2,2	44,6 20,0 8,5	3,9 1,7 0,7	60,6 38,0 26,8	8,7 6,0 2,3	15,7 7,7 2,7

  

Ved undersøgelse af mavesække fra 2966 slagtedyr (inklusiv 7,7% orner) fandtes en eller flere patologiske forandringer hos 29,5 procent. I mavens hvide del var frekvensen af hyperkeratinisering af epithelet 20,0%, erosion 4,7% og sår 8,0%. Der var tydelig forsnævret spiserørsindmunding hos 0,4% og sårdannelse i fundus hos 7,4%. Det var ikke muligt at relatere disse fund til dyrenes paritet.

Baseret på de undersøgte dyrs seksualstatus ved slagtning, sammenholdt med de samme dyrs besætningsdata, er der i tabel 9 anført forskellige parametre, som vurderes som nyttige som referencemateriale.

Tabel 9.

USK-relevante referenceparametre vedrørende seksuel aktivitet, spildfoderdage og længde af dieperiode hos slagtesøer

Gruppe	N	USK-parameter
Antal dage mellem laktation og slagtning*)		% søer med ovariel aktivitet**)
1 2 3 4 5 6 7 8	175 15 5 6 24 57 96 39	10 33 60 67 88 74 80 92
		% drægtige dyr
mindst 28 dage***) uanset interval	441 1330	6,3 2,5
		% slagtedyr i gruppen
0-5 6-10 11-20 21-40 41-80 over 80	412 207 125 128 153 209	33,4 16,8 10,1 10,4 12,4 16,9
		Gennemsnitlig paritet
uanset interval	1330	4,2
		Gennemsnitlig diegivningsperiode, dage
uanset interval	1216	24,8

*)	Spildfoderdage
**)	Ved seksuel aktivitet viser de ovarielle strukturer proøstrus eller et efterfølgende seksual-cyklisk stadium
***)	Fra dette tidspunkt kan drægtighed erkendes ved USK-repro-undersøgelse

   

Fra et veterinærfagligt synspunkt har diagnostik af reproduktionsproblemer i soholdet altid udgjort et vanskeligt område. Et af problemerne er den begrænsede mulighed for individuelle kliniske, især gynækologiske undersøgelser på søer. Det er derfor ved længerevarende reproduktionsproblemer i en besætning nærliggende at udvide de diagnostiske tiltag fra besætning til slagteri, hvor der over en etårs-periode er mulighed for at foretage makroskopisk diagnostik på køns- og urinvejsorganer, plucks og mavesække på omkring halvdelen af en besætnings avlsdyr.

Hidtil har interessen for at udnytte udvidet slagtedyrsdiagnostik på soslagterierne (USK-repro) været beskeden, og følgelig er de opnåede erfaringer med sådanne undersøgelser tilsvarende få. Oftest har der været tale om undersøgelser, der har skullet afgøre grunden til ufrugtbarhed hos et enkelt indkøbt dyr. Systematiske undersøgelser på udsnit af en besætnings avlsdyr er kun undtagelsesvis udført.

Formålet med foreliggende undersøgelse var at tilvejebringe et referencemateriale for slagtefund på ordinært udsættermateriale fra sobesætninger. Eksistensen af et sådant materiale er en forudsætning for, at diagnostikeren kan vurdere den relle betydning af aktuelle undersøgelsesfund på slagtesøer. Det forhold, at slagtede avlsdyr er et meget heterogent materiale, både i forhold til alderssammensætning og seksualstatus, har kompliceret opgaven. Det har fx gjort det nødvendigt at udarbejde referenceværdier for mange kategorier af dyr. Dyrenes aldersmæssige sammensætning i materialet er den, der kan forventes på et specialiseret soslagteri, hvor der normalt ikke tilføres slagtesvin, herunder udsatte sopolte og gylte fra avlsbesætningen.

Det fandtes vigtigt at finde en metode til at vurdere dyrenes ernæringstilstand, idet ernæringstilstanden påvirker såvel seksualfunktionen som tendensen til urinvejsbetændelse (Christensen, 1997a). Derfor udvikledes den beskrevne metode til bestemmelse af et indeks fra 1 til 5 for dyrenes huld ved slagtning.

Ved diagnostik på køns- og urinvejsorganer er størrelsen en vigtig parameter. Derfor blev der lagt vægt på at udarbejde objektivt målbare størrelser (vægt og vægtykkelse), der var let håndterlige i praksis. For disse, ligesom for øvrige referenceværdier, skal det tages i betragtning, at de anførte gennemsnitsværdier dækker over en betydelig variation. Så længe der arbejdes med undersøgelser på enkeltdyrsniveau, bør aktuelle værdier derfor skønsmæssigt betragtes som normale, når de ligger inden for en +/- 20 procents afvigelse fra referenceværdier. Når der rådes over organmateriale fra et større antal dyr fra en besætning, vil mindre afvigelser fra referenceværdier dog kunne være af diagnostisk betydning.

Patologisk-anatomiske forandringer i kønsorganerne forekom med en forholdsvis lav frekvens. I undersøgelsen fandtes små og/eller inaktive ovarier hos 6,1% af dyrene. I tilsvarende udenlandske undersøgelser figurerer ovarie”atrofi” med en frekvens på mellem 5% og 12% (Kaminski 1979, Häberle 1984, Baier 1984, Schilwa 1992). Små/inaktive ovarier forekom overvejende hos 1.lægs søer (24 af ialt 44 tilfælde).

Blødning i en eller flere umodne tertiære follikler er et meget iøjnefaldende fund i ovarierne. Prævalensen androg dog kun 1,4% af dyrene, og blødningen har formentlig ikke nogen reproduktionsmæssig betydning. Sådanne blødninger forekommer iøvrigt med en betydelig højere prævalens hos juvenile slagtesvin ifølge forfatterens erfaringer.

Der diagnostiseredes cystedannelse i ovarierne hos 11,3% af søerne. Blærerne kunne være tyndvæggede (follikelcyster) eller tykvæggede (luteincyster). Eftersom der fandtes mange overgangsstadier mellem de to cystetyper, endda ofte i samme ovarium, synes det ikke at have stØrre praktisk betydning at adskille cysterne i follikelcyster, der menes udviklet fra ikke bristede Graafske follikler og luteincyster, der tydeligvis er fejludviklede corpora lutea.

I undersøgelsen klassificeredes cystiske ovarier efter antallet af udviklede cyster. Wrathall (1980) anfØrer, at total cystisk ovariedegeneration ofte er resultatet af en fremadskridende proces med udvikling af flere og flere cyster fra seksualcyclus til seksualcyclus. I samme arbejde anføres, at tilstedeværelsen af enkelte mindre cyster ikke har nogen større betydning for cyklicitet eller konception. I foreliggende undersøgelse blev ovariecyster dog i intet tilfælde observeret hos drægtige dyr.

I tre tilfælde (0,2%) konstateredes æggelederen tillukket i forbindelse med kronisk periovaritis og bursitis. Iøvrigt blev der ikke fundet tillukkede æggeledere ved stikprøvevise gennemskylninger af æggeledere på makroskopisk normale kønsorganer. Kaminski (1979) fandt ensidigt tillukket æggeleder hos 8,3% af undersøgte slagtesøer. Schilwa (1992) fandt ensidigt tillukket æggeleder hos 0.6% af undersøgte søer, altid i forbindelse med makroskopisk erkendelig betændelsesforandring.

Tyndvæggede cyster med en diameter på mere end 10 mm og beliggende tæt op mod æggelederen i dens ligament (mesosalpinxcyster, bursacyster) forekom hos 10,2% af dyrene. Sådanne cystedannelser antages ikke at have betydning for dyrenes fertilitet, med mindre de er så store (30-50 mm), at de ved træk i ligamentet rent mekanisk må formodes at forstyrre ægtransporten gennem æggelederen. De pågældende cystedannelser opfattes som udviklet fra rester af urnyreanlægget (Nieberle & Cohrs 1970).

Der blev konstateret ensidig hermaphroditisme hos 3 (0,2%) af de undersøgte søer. En 1. lægs so havde et normalt ovarium i den ene side og en lille testikel i den anden. Den havde født 2 grise og var herefter udsat efter gentagne omløbninger. To flergangs drægtige søer havde tilsyneladende været normalt fertile, selv om gonaden i den ene side bestod af en lille atrofisk testikel sammen med lidt gonadevæv af normal ovariel struktur.

Hos 1 procent af dyrene blev der fundet svulstdannelse i æggestokkene. Svulsterne, hvis karakter ikke blev nærmere undersøgt, har tilsyneladende ikke haft nogen fertilitetsmæssig betydning, eftersom de blev konstateret hos søer, der var udsat på grund af alder.

Ved undersøgelsen af uterus blev der registreret betændelsesforandring hos 5,1% af dyrene. Det er en betydelig lavere frekvens end rapporteret fra andre undersøgelser, hvor infektiøse forandringer i uterus varierende fra indhold af uklar slim til pyometra eller perimetritis forekom hos 10%-18% af slagtede søer (Kaminski 1979, Häberle 1984, Baier 1984, Schilwa 1992, Geudeke 1992). Den lave forekomst i foreliggende undersØgelse kan skyldes, at tilsyneladende normale uteri ikke i alle tilfælde blev åbnet for inspektion af slimhinden på grund af manglende tid.

Ikke mindst under indtryk af den for nylig konstaterede risiko for forekomst af brucellainfektioner i udendørs sohold bør uterusslimhinden altid underkastes en grundig inspektion ved udvidet diagnostik på slagtesøer. Brucella suis infektion fra harer kan således give sig tilkende ved dannelse af velafgrænsede hvid-gule hirse- til ærtstore abscesser i endometriet hos søer, der har aborteret eller løbet om (Bollwahn 1980).

Der registreredes macererede eller mumificerede fostre hos 1,1% af undersøgte dyr, hvilket svarer til niveauet i andre tilsvarende undersøgelser. Hertil kom yderligere fund af lidt mørk, tør detritusmasse hos 2,9% af dyrene. Fundet repræsenterer sandsynligvis status efter tidlig fosterdød.

Vægten af uterus varierede kraftigt, både i forhold til paritet og til seksualstatus. Vægten fordobledes næsten i løbet af den halve snes dage, der typisk går fra soen ophører med diegivning, og indtil den er inde i en corpus luteum fase. Der sker en lignende ret pludselig forøgelse af uterusvægten forud for sopoltens kønsmodenhed. Den gennemsnitlige vægt af uterus hos normale juvenile slagtesvin ligger således på ca. 75 gram, mens den hos kønsmodne, men stadig acykliske sopolte ligger mellem 200 og 300 gram. I modsætning til uterus ændrer ovariet ikke størrelse i perioden op mod sopoltenes kønsmodenhed. Den makroskopiske differentiering mellem juvenile og seksuelt færdigudviklede kønsorganer må derfor foretages på grundlag af størrelsen af uterus. Vægtreduktionen af uterus efter drægtighed var tilendebragt efter 3 uger, hvor uterusslimhinden ligeledes er fuldt reetableret ifølge Palmer et al. (1965).

Urinvejsorganerne hører med til det materiale, der altid skal undersøges ved fertilitetsproblemer, idet det er veldokumenteret, at urinvejsinfektion kan være årsag til reproduktionsforstyrrelse, især omløbning (Both et al. 1980, Petersen 1983, Christensen 1997a) og MMA (Möller et al. 1981, Petersen 1983). Forekomst af betændelsesforandring i urinblæren var høj. De observerede forandringer varierede fra forøget rødme i slimhinden til svære slimhindelæsioner med omfattende og dybtgående nekroser. Tilfælde med rødme i slimhinden uden anden betændelsesforandring bør dog næppe tillægges nogen betydning, idet tilstanden ifølge Christensen et al. (1995a) ikke er forbundet med tydelige mikroskopiske betændelsesforandringer. Selv når sådanne forandringer undtages, var blærebetændelse dog en hyppig lidelse med en prævalens på omkring 30%.

Svær urinblærebetændelse med sårdannelse i slimhinden blev fundet hos 4-6% af dyrene, oftest hos ældre søer. Der forekom dog bemærkelsesværdigt mange svære blærebetændelser hos gylte, ikke mindst i betragtning af, at der ikke blev fundet urinblærebetændelse hos polte. En del af de alvorlige blærebetændelser hos gylte kan være opstået efter fejlbedækning med for store eller for små og utrænede orner. Den markante forskel mellem sopolte og gylte i frekvens af urinblærebetændelse tyder på, at løbning i sig selv er en afgørende risikofaktor for erhvervelse af urinvejsbetændelse. Et lignende forhold gør sig gældende i den humane klinik, hvor hyppigheden af urinvejsbetændelse hos piger viser en brat stigning omkring den alder, hvor de debuterer seksuelt (Nielsen et al. 1988). Det anføres endvidere, at begrebet “honeymoon-cystitis” er velkendt i lægekonsultationer (Hald & Jørgensen 1980).

Blærevægten var i gennemsnit fordoblet ved svær urinblærebetændelse og ved kronisk let urinblærebetændelse. Det gjaldt også blærer med stiv, fortykket væg uden samtidig forekomst af betændelsesforandring i slimhinden. Det må anses for sandsynligt, at blærerne i sidstnævnte kategori tidligere har været udsat for betændelsesangreb.

Der fandtes infektiøst betingede forandringer i nyrerne hos omkring 6% af dyrene. Madec (1984) angiver et lignende niveau af nephritis hos undersøgte slagtesøer. Det kan i denne forbindelse anføres, at mange dyr med pyelonephritis aldrig når slagteriet. Således udgjorde pyelonephritis dødsårsagen hos 13%-15% af et stort antal obducerede søer, der var afgået til destruktion (Christensen et al. 1995b).

Udvidet undersøgelse af slagtesøer med fertilitetsproblemer omfatter traditionelt kun køns- og urinvejsorganerne, selvom det ikke er en ualmindelig erfaring fra praksis, at luftvejsinfektioner også kan give sig udslag i reproduktionsproblemer. Forholdet er bekræftet i undersøgelser af Hoy et al. (1987) og Geudeke (1992).

Den gennemsnitlige frekvens af forandringer i pluckset fandtes betydelig lavere hos søer end hos slagtesvin. Det skyldes primært, at plucksforandringer, der typisk opstår i 3-4 måneders alderen, efterhånden afheler. Endnu en forklaring kunne være, at sobesætningen generelt holdes bedre beskyttet mod de infektioner, der fremkalder plucksforandringer. At den første forklaring er den væsentligste, demonstreredes af den markant lavere forekomst af plucksforandringer hos ældre end hos yngre søer. Der var især stor forskel i pneumonifrekvens mellem unge og ældre dyr. Forskellen var knap så stor for kronisk pleuritis og pericarditis, antagelig på grund af en langsommere afheling af disse forandringer.

Undersøgelsen for mavesækforandringer afslørede en ret høj frekvens af sår i mavesækkens fundusdel i forhold til det niveau, der er almindeligt hos slagtesvin (Christensen 1997b). Det skal muligvis forklares ved det forholdsvis længere interval mellem sidste fodring og slagtning hos søer end hos slagtesvin, eventuelt at slagtesøer udsættes for en generelt mere strabadserende medfart forud for slagtning. Forholdet bør undersøges nærmere, idet årsagen til disse sår hos slagtesvin stort set er ukendt, i modsætning til forandringerne i mavesækkens hvide del, der har klar sammenhæng med manglende struktur i foderet. Den konstaterede prævalens af forandringer i mavesækkens hvide del var omkring den halve af den rapporterede prævalens hos hollandske søer (Geudeke 1992).

Ud over registrering og rapportering af patologiske fund, er det ved USK-repro af største vigtighed at klarlægge de undersøgte dyrs aktuelle seksualstatus og seksualfunktion op til slagtetidspunktet. Disse oplysninger vil ofte være afgørende for undersøgelsens anvendelighed til besætningsdiagnostik. De sætter blandt andet en besætningsrådgiver i stand til at vurdere, i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem besætningspersonalets opfattelse af de undersøgte dyrs seksualfunktion, og den der kan udledes af undersøgelsen på slagteriet. Befinder dyret sig i den seksualfase, som det ifølge besætningsoptegnelserne skulle være i? Findes dyr, der er udsat på grund af brunstmangel, normalt cykliske? Er udsatte “tomme” søer drægtige? osv. Konstateres store divergenser mellem slagteri- og besætningsobservationer, hvad der ikke er usædvanligt, tegnes billedet af en besætning med styringsproblemer, herunder mangelfulde overvågningsprocedurer.

I 2 efterfølgende artikler behandles sammenhænge mellem udsætterårsager og slagtefund samt den praktiske anvendelse af USK-repro.

Akkermans, J.P.W.M., Pomper, W. The significance of a bacteriuria with reference to disturbance in fertility. IPVS, Proceedings, København 1980, p. 44.

Baier, E.I.: Schlachtgründe und pathologisch-anatomische Befunde bei Zuchtsauen im Einzuchtsgebiet des Schlachthofs in Bad-Buchau. Thesis, München Universität Tierärztliche Fakultät, München 1984.

Bollwahn, W.: I Klinik der Schweinekrankheiten. Ed. Schulze, W. et al., Verlag M. & H. Scharper, Hannover 1980.

Both, G., Möller, K. & Busse, F.W. Zur Frage der Beziehungen  zwischen Fruchtbarkeitsstörungen und Harninfektion beim Schwein. 1. Mitteilung: Untersuchung an Harnproben mittels bakteriologischer Teststreifen.

[Investigations of the relationship between infertility in pigs and urinary tract infection. 1. Examination of urine using bacteriological test strips]. Tierärztl. Umsch. 1980, 35, 468-473.

Christensen, G. Udvidet diagnostik på slagtesvin og søer. Billeder af normale og forandrede organer. DANSKE SLAGTERIER, København 1990.

Christensen, G. USK-håndbog. DANSKE SLAGTERIER, København 1991.

Christensen, G. Udvidet slagtedyrsdiagnostik på udsættersøer (USK-repro). 2. (forberedt til publikation i DVT) 1997a.

Christensen, G. Ikke publicerede data. 1997b.

Christensen, G., Vraa-Andersen, L., Nielsen, E.O., Bille-Hansens, V. Diagnostik af urinblærebetændelse hos slagtesøer, Dansk Veterinærtidsskrift 1995a, 78, 7-11.

Christensen, G., Vraa-Andersen, L., Mousing, J. Causes of mortality among sows in Danish pig herds. Veterinary Record 1995b, 137, 395-399.

Ejnarsson, S., Lundeheim, N., Martinsson, K., Persson, N., Persson, I. Post mortem examination of the genital organs of culling sows from one large herd with relation to fertility data. IPVS, Proceedings, Mexico 1982, p. 211.

Geudeke, M.J. De bruikbaarheid van slachthuisinformatie van zeugen voor de veterinair-zoötechnische bedrijfsbegeleiding. Thesis, Rijksuniversiteit te Utrecht, Utrecht 1992.

Grothues, E. Untersuchungen an Schlachtsauen zur Feststellung von Erkrankungen des Harnapparates und deren Einfluss auf Harndichte, pH-Wert, Nitrit- und Proteingehalt des Harnes. Thesis, Tierärztlichen Hochschule, Hannover 1990.

Hald, T., Jørgensen, T. Nefro-urologi. 2. udg., Munksgaard, København 1980.

Hoy, S., Mehlhorn, G., Wahner, M., Mochel, H.-G., Muller, K., Kluthmann, E., Renatus, K. Zur Häufigkeit entzündlicher Lungenveränderungen bei Sauen und deren Einfluss auf der Fruchtbarkeitsleistung. Mh. Vet.-Med. 1987 42, 203-206.

Häberle, M. Sekstionsbegründungen und Schlachtbefunde bei Zuchtsauen. Thesis, München Universität Tierärztliche Fakultät, München 1984.

Kaminsky, H.J. Pathologisch-anatomische Veränderungen an den inneren Gesclechtsorganen und am Gesäuge geschlachtete Zuchtsauen. Thesis, Tierärtztliche Hochschule, Hannover 1979.

Madec, F. Urinary disorders in intensive pig herds. Pig News and Information 1984, 5, 89-93.

Madec, F., Cariolet, R., Dantzer, R. Relevance of some behavioural criteria concerning the sow (motor activity and water intake) in intensive pig farming and veterinary practice. Ann. Rech. Vét. 1986, 17, 177-184.

Möller, K., Busse, F.W., Both, G. Zur Frage der Beziehungen  zwischen Fruchtbarkeitsstörungen und Harninfektion beim Schwein. 2. Mitteilung: Einfluss des Alters und der Aufstallungsart. [Investigations of the relationship between infertility in sows and urinary tract infection. 1. Influences of age and housing]. Tierärztl. Umsch. 1981 36, 624-631.

Nieberle, K., Cohrs, P. Lehrbuch der speciellen pathologischen Anatomie. Verlag Fischer, Stuttgart 1970.

Nielsen, I.K., Olsen, L., Zachariassen, A., Frimodt-Møller, N., Sederberg-Olsen, S.J. Asymptomatisk bakteriuri hos gravide. Ugeskr Læger 1988, 150, 2032-2034.

Palmer, W.M., Teague, H.S., Venzke, W.G. Histological change in the reproductive tract of the sow during lactation and early post weaning. J Anim Sci 1965, 24, 1117-1125.

Petersen, B. Methods of early recognition of puerperal and fertility disorders in the sow. Livestock Prod. Sci. 1983, 10, 253-264.

SAS Institute inc., SAS/GRAPH Users Guide, Release 6.03 Edition, Cary NC 1988, p. 71.

Schilwa, H. Untersuchungen an den Geschlechtsorganen von Sclachtsauen. Tesis, Tierärtztliche Hochschule, Hannover 1992.

Wrathall, A.E. Ovarian disorders in the sow. Vet. Bull. 1980, 50, 253-272.

Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift nr. 19, 1. oktober 1997, 80. årgang side 811-819