Udvidet slagtedyrsdiagnostik på udsættersøer (USK-repro) - 2. sammenhænge mellem udsætterårsager, slagtefund i køns- og urinvejsorganer, ernæringstilstand og årstid

Veterinærkontrollen på soslagterierne anmodes undertiden om at foretage udvidet slagtedyrsdiagnostik på køns- og urinvejsorganerne af udsættersøer, såkaldt USK-repro. Undersøgelsen rekvireres af praktiserende dyrlæger eller besætningsejere, der på denne måde søger at få supplerende oplysninger om årsager til fertilitetsproblemer. Rekvirenterne af USK-repro forventer nemlig, at der eksisterer sammenhænge mellem fund, der kan konstateres i køns- og urinvejsorganer ved slagtning, og årsager til aktuelle reproduktionsproblemer. Der foreligger da også flere undersøgelser, hvor sådanne sammenhænge er påvist (Ejnarsson 1982, Akkermans 1984, Madec et al. 1988, Geudeke 1992).

Herhjemme er der kun få erfaringer med USK-repro som diagnostisk redskab, da aktiviteten er lavt prioriteret på slagterierne. Det skyldes primært, at opgaven er ret arbejdskrævende, samtidig med at der ikke er økonomiske resourcer til arbejdet. Der stilles endvidere krav om en vis veterinær specialviden ved undersøgelsen. Imidlertid har DANSKE SLAGTERIER, Landsudvalget for Svin opsamlet et betydeligt datamateriale på området, i forbindelse med systematiske undersøgelser på et stort antal udsættersøer. Baseret på dette materiale er der i det foreliggende arbejde gennemført analyser af indbyrdes sammenhænge mellem patologisk-anatomiske fund på køns- og urinvejsorganerne, og disse forandringers relation til forudgående kliniske observationer, i form af oplyste årsager til udsætning. Ligeledes er årstidens indflydelse på udsætterårsager og slagtefund samt sammenhængen mellem ernæringstilstand og forandringer i ovarier og urinvejsorganer blevet undersøgt.

Der er udført udvidet slagtedyrsdiagnostik på køns- og urinvejsorganer af 1395 slagtede produktionshundyr, hvorpå der forelå reproduktionsrelevante besætningsdata, herunder årsag til udsætning. Materialet bestod af 1285 søer, der havde faret en eller flere gange, samt 79 kønsmodne gylte og 31 ikke kønsmodne sopolte.

De undersøgte dyr hidrørte fra 37 leverandører, der via besætningsdyrlægen var tilbudt udvidet slagtedyrsdiagnostik på et udsnit af besætningens ordinære udsættermateriale, mod at oplyse visse reproduktionsdata på dyrene. Leverancerne foregik i årene 1988-1990. Leverandørerne havde mulighed for at afkrydse 1 eller 2 af følgende udsætterårsager: alder, manglende drægtighed (tom), få fødte grise (lille kuld), bensvaghed, dårlig moder (inkluderer MMA, agressivitet, dårligt kuld), omløbning, brunstmangel, flåd, kastning, ikke specificeret sygdom (inkluderer manglende ædelyst). I 1991 og 1992 blev der yderligere undersøgt 3109 tilfældigt udvalgte kønsorganer og 3866 urinblærer fra søer uden kendt oprindelse, med det særlige formål at registrere ovariel cystedannelse og urinvejsbetændelse.

Den anvendte metodik ved undersøgelse af slagteorganer er tidligere beskrevet (Christensen, 1991). Det i undersøgelsen anvendte mål for ernæringstilstand, er baseret på dyrenes slagtevægt sat i forhold til deres paritet (Christensen 1997); i opgørelser, hvor paritetsgennemsnit beregnes, er pariteten for polte sat til -1 og for gylte til 0; for øvrige dyr er pariteten antal fødte kuld. Ved brug af det fra besætningen oplyste interval af dage fra fravænningsdag til slagtning (spildfoderdage), er kun medtaget tilfælde, hvor intervallet var mindre end 126 dage, svarende til en drægtighedsperiode og yderligere 8 dage. Længere intervaller skyldtes sandsynligvis i de fleste tilfælde, at registreringerne for sidste drægtighed ikke var blevet ført på besætningens følgeseddel til slagteriet. Ved analyse af materialet er statistisk signifikans (p<0,05) af sammenhæng mellem kategoriske variable vurderet ved chi²-test, og graden af sammenhæng er vurderet ved hjælp af den chi²-deriverede phi-koefficient (SAS 1988). Koefficienten kan antage værdier fra 1 til -1. Ved meget stærk positiv sammenhæng mellem variablerne, er koefficienten tæt på 1 og ved tiltagende negativ sammenhæng nærmer koefficienten sig -1. Ved værdien 0 er der ingen sammenhæng mellem de sammenlignede variabler. Forskelle på middelværdier er bedømt ved Bonferroni T-test (SAS 1988).

Fordelingen af de årsager, som leverandørerne angav til slagtning af de undersøgte dyr, er vist i tabel 1. Som det fremgår, udgjorde alder med 19% den hyppigst anførte enkeltårsag til slagtning af produktionssøer. Udsætterårsager, der kunne have direkte sammenhæng med mangelfuld funktion af køns- og urinvejsorganerne (manglende drægtighed, få fødte grise, omløbning, brunstmangel, flåd og kastning), udgjorde tilsammen 55% af alle udsætterårsager. Blandt disse, var manglende drægtighed den hyppigste med 14,1%.

Tabel 1.

Hyppighed af udsætterårsager og sammenhæng mellem udsætterårsag og urinblærebetændelse, cystiske ovarier, cyklicitet og drægtighed hos 1395 slagtedyr

Udsætterårsag	N	Andel (%)	Paritet (middel)	Blærebe- tændelse²	(%)	Ovarie- cyster³	(%)	Cykli- citet	(%)	Drægtig- hed	(%)
Alder	303	19,0	7,4	31,4		10,5		4,4	-	0,3	-
Mgl. drægtighed, tom	224	14,1	2,9	21,5	-	21,4	+	55,4	+	4,9	+
Få fødte grise, lille kuld	221	13,3	4,3	34,6		5,7	-	11,9	-	0,0	-
Bensvaghed	181	11,4	3,5	23,5	-	8,8		19,3	-	4,4
Dårlig moder (MMA)	202	12,7	3,7	24,5		4,0	-	9,4	-	0,0	-
Omløbning	152	9,5	3,2	38,6	+	21,7	+	70,4	+	3,3
Brunstmangel	122	7,7	1,4	18,2	-	18,0	+	29,5		4,9
Flåd	104	6,5	3,8	38,2	+	15,4		47,1	+	9,6	+
Kastning	64	4,0	3,4	46,3	+	4,7		28,1		3,1
Sygdom, appetitmangel	30	1,9	4,0	37,5		6,7		13,3		6,7
Uanset udsætterårsag	-	-	4,2	29,3		11,6		25,7		2,4

¹	± i procentkolonne angiver, at frekvensen af dyr med pågældende slagtefund i udsættergruppen er større/mindre end for øvrige dyr (p<0,05 ved chi²-test)
²	Urinblæreforandring inkluderer let cystitis, svær cystitis og fortykket blærevæg inden for udsættergruppen
³	Cystiske ovarier inkluderer ovarier med cystisk forandring uanset grad inden for udsættergruppen

For 241 dyr var der anført 2 udsætterårsager. Ved statistisk analyse af udsætterårsagerne for disse dyr, viste der sig at være signifikant positiv sammenhæng mellem manglende drægtighed og flåd (phi=0,11) og mellem omløbning og flåd (phi=0,10).

Den gennemsnitlige paritet af undersøgte dyr var 4,2. Små kuld og sygdom var typiske udsætterårsager for noget ældre søer, mens manglende drægtighed og omlØbning var almindelige udsætterårsager for yngre dyr.

Der var overrisiko for fund af cystedannelse i ovarierne ved udsætterårsagerne manglende drægtighed, omløbning og brunstmangel. For henholdsvis 21,4%, 21,7% og 18,0% af disse udsætterårsager kunne de patologisk-anatomiske forandringer i ovarierne således bekræfte, at den kliniske observation bag udsætterårsagen var korrekt. Også hos dyr med flåd, var der overhyppighed af cyster i ovarierne.

Udsætterårsagens omløbning, afspejlede sig naturligt nok i fund af cykliske ovarier hos over 70% af dyrene. Mere overraskende var det måske, at der også blev fundet cykliske ovarier hos 55,4% af søer, der var udsat på grund af manglende drægtighed, idet denne udsætterårsag netop er tildelt dyr, der ikke havde vist ny brunst efter løbning, og som var antaget drægtige.

Symptomet flåd, er en af de få udsætterårsager, der kan sættes i direkte forbindelse med en patologisk forandring hos dyret. I tabel 2 er det vist, i hvor høj grad der blev fundet sammenhæng mellem flådsymptomet og betændelse i urinblæren eller uterus. Hos søer, hvorfra der var observeret flåd før slagtning, var der en tre gange så stor risiko for at finde svær urinblærebetændelse eller betændelse i uterus som hos søer, hvor der ikke var bemærkning om flåd. Derimod havde fund af let blærebetændelse stort set ingen sammenhæng med bemærkning om flåd ved udsættelse. I tabellen er vist den beregnede sensitivitet for observationen flåd som diagnostisk kriterium for blærebetændelse og betændelse i uterus. Værdierne var kun 0,08, 0,19 og 0,19 ved henholdsvis let blærebetændelse, svær blærebetændelse og betændelse i uterus.

Tabel 2.

Sammenhæng mellem symptomet flåd og betændelse i urinblære/uterus

Flåd ved udsætning:	Betændelse i urinblære			Betændelse i uterus
(Kræmet/blodigt flåd/blod i urin)	Nej	Let	Svær	Nej	Ja
Nej	974	236 (18%)	75 (6%)	1193	92 (7%)
Ja	64	21 (20%)	18 (18%) +	82	21 (20%) +
Testværdi*) af flåd:
Sensitivitet		0,08	0,19		0,19
Specificitet	0,94			0,94

+)	Sammenhængen er statistisk signifikant (p<0.05 ved chi²-test)
*)	Flåd som test for urinblærebetændelse eller betændelse i uterus. En tests værdi til diagnosticering af en sygdom kan udtrykkes ved testens sensitivitet og specificitet. Sensitiviteten beregnes som antal testpositive syge dyr divideret med antal syge dyr ialt. Specificiteten beregnes som antal testnegative sygdomsfri dyr divideret med antal sygdomsfri dyr i alt.

Undersøgelse af indbyrdes sammenhæng mellem forekomst af betændelse i urinblæren og i uterus, viste en svag positiv forbindelse. Sammenhængen mellem svær urinblærebetændelse og betændelse i uterus, var dog signifikant men med en meget lav phi-værdi (0,07). For let urinblærebetændelse var sammenhængen med betændelse i uterus ikke signifikant, og phi-værdien var kun 0,05.

Manglende drægtighed er en af de økonomisk vigtigste udsætterårsager på grund af de forholdvis mange spildfoderdage, den er forbundet med, her i undersøgelsen 92 dage mod 25,5 dage som gennemsnit (tabel 3).

Tabel 3.

Udsætterårsag og interval fra laktationsophør til slagtning (spildfoderdage)

Udsætterårsag	N	Spildfoderdage¹
Alder Manglende drægtighed, tom Få fødte grise, lille kuld Bensvaghed	300 92 205 168	6 + 8 16	-   - -
Dårlig moder (MMA, agressiv, dårligt kuld) Omløbning Brunstmangel Flåd Kastning Sygdom, appetitmangel	201 99 88 78 38 30	10 72 39 52 68 21	- + + + +
Alle	1.154	25,5

¹	± efter spildfoderdage angiver, at gruppens middelværdi for spildfoderdage er signifikant højere/lavere end middelværdien af spildfoderdage hos dyr med øvrige udsætterårsager (p<0,05).

Hos søer, der blev udsat på grund af omløbning, kastning, flåd og brunstmangel, blev der ligeledes konstateret et stort antal spildfoderdage, henholdsvis 72, 68, 52 og 39 dage. Udsætterårsagerne alder, for få fødte grise og dårlige moderegenskaber var med henholdsvis 6, 8 og 10 dage kombineret med færrest spildfoderdage.

Der fandtes en klar sammenhæng mellem dyrenes ernæringstilstand ved slagtning, og fund af små/inaktive ovarier (tabel 4). Der var således en 3 gange så stor risiko for fund af små/inaktive ovarier hos dyr i dårligt huld end hos dyr i middel, til godt huld. Små inaktive ovarier forekom overvejende hos 1. lægs søer (24 af ialt 44 tilfælde). Den gennemsnitlige slagtevægt var 123,5 kg hos 1. lægs søer med små/inaktive ovarier, mod 152,0 kg hos 1. lægs søer uden denne diagnose.

Der var endvidere sammenhæng mellem dyrenes ernæringstilstand og urinvejsbetændelse (tabel 4). Der var således en højere frekvens af urinvejsbetændelse hos dyr i middel til, godt huld, end hos dyr i dårligt huld. Særlig markant var sammenhængen mellem svær blærebetændelse og god ernæringstilstand. Der var frekvensen dobbelt så høj som hos dyr i dårligt huld.

Tabel 4.

Sammenhæng mellem huld og ovarie-/urinvejsforandringer

	---------------------------   Huld   ---------------------------
	------ Middel/godt  ------		-----------   Dårligt   -----------
Slagtefund	Antal dyr	Procent med forandring	Antal dyr	Procent med forandring¹
Inaktive, små ovarier Let cystiske ovarier Permanent cystiske ovarier Nyrebetændelse Let urinblærebetændelse Svær urinblærebetændelse	874 874 874 874 806 670	3,8 8,2 3,9 6,0 25,3 10,2	431 431 431 431 414 334	10,9 10,0 0,5 2,3 21,0 5,0	+   - -   -

¹	± i kolonnen med dyr i dårligt huld angiver, at slagtefundet forekommer med signifikant højere/lavere frekvens hos dyr i dårligt huld end hos dyr i middel/godt huld (p<0,05).

I forbindelse med urinblærebetændelse var der en tydelig overrisiko for forekomst af sediment/grus i blæren (tabel 5). Især var risikoen høj ved svær blærebetændelse, hvor der konstateredes sediment/grus i 13 procent af blærerne, mod 1 procent i sunde blærer.

Tabel 5.

Sammenhæng mellem urinblærebetændelse og blæregrus/nyrebetændelse

Urinblærens sundhedstilstand	N	Pct med grus¹	Pct med nyrebetændelse¹
Ingen forandring Rødme i slimhinde Let akut betændelse Let kronisk betændelse Svær betændelse Fortykket blærevæg	745 242 223 34 93 52	1,0 7,0 5,8 5,9 12,9 + 5,8	2,0 3,3 6,7 8,8 26,9 + 1,9

¹	+ angiver en signifikant højere andel af dyr med grus/nyrebetændelse end i gruppen af dyr uden urinblæreforandring (p<0,05)

Det fremgår af samme tabel, at der var indbyrdes sammenhæng mellem urinblærebetændelse og nyrebetændelse. Sammenhængen viste sig dog kun signifikant, hvor blærebetændelsen var svær.

Hos dyr med svær urinblærebetændelse var perioden mellem sidste laktation og slagtning (spildfoderdage) forlænget med 6 dage i forhold til dyr uden eller med let urinblærebetændelse (tabel 6). Forskellen var ikke signifikant.

Tabel 6.

Sammenhæng mellem urinblærebetændelse/ovariecyster og spildfoderdage

Slagtefund	N	Spildfoderdage¹
Urinblærebetændelse ingen betændelse uanset sværhedsgrad betændelse i svær grad	808 342 83	25 25 31
Ovariecyster ingen cyster enkelte mindre cyster og fungerende corpora lutea flere større cyster og fungerende corpora lutea mange store cyster og ingen fungerende corpora lutea	1081 73 28 11	25 41 31 51	+    +

¹	+ efter spildfoderdage angiver, at slagtefundsgruppens middelværdi af spildfoderdage er signifikant højere end middelværdien af spildfoderdage hos dyr uden henholdsvis urinvejsbetændelse eller cystiske ovarier (p<0,05).

Perioden mellem sidste laktation og slagtning var signifikant forlænget ved 2 af 3 kategorier af cystedannelse i ovarierne. Ved forekomst af et mindre antal cyster var antallet af spildfoderdage gennemsnitlig 41, og ved højgradig cystisk ovariedegeneration 51 mod 25 spildfoderdage for dyr uden ovariecyster.

Der konstateredes en ca. dobbelt så høj frekvens af dyr med totalt cystiske, og dermed acykliske ovarier i vinter/forårsmånederne end i sommer/efterårsmånederne (tabel 7). Forskellen var dog ikke statistisk signifikant på det undersøgte antal dyr. Der var ikke tydelig årstidsvariation i de lettere grader af cystedannelse.

Tabel 7.

Hyppighed af ovariecyster i forhold til årstid og længde af diegivningsperiode

		Procent dyr med cystiske ovarier
Årstid/diegivningsperiode	N	Enkelte cyster, fungerende corpora lutea	Mange cyster, nogle fungerende corpora lutea	Mange cyster, ingen fungerende corpora lutea
Undersøgelse 1988-1990 januar og februar marts april maj og juni	332 276 204	8,2 6,9 6,9	4,1 3,3 1,5	1,8 1,8 1,5
1.halvår juli og august september og oktober november og december	296 121 105	7,5 7,1 8,3 3,8	3,2 1,0 4,1 1,9	1,7 1,1 0,0 1,0
2. halvår		6,7	1,9	0,8
Undersøgelse 1991-1992 januar og februar marts april maj og juni	715 481 549	4,2 4,0 5,3	3,5 3,3 2,6	2,9 3,7 2,7
1. halvår juli og august september og oktober november og december	380 443 541	4,5 4,2 3,2 3,5	3,2 1,1 1,8 1,7	3,1 1,5 1,6 2,6
2. halvår		3,6	1,4	2,0
Diegivningspeiode op til 3 uger mere end 3 uger	335 849	6,3 7,5	3,3 3,1	1,7 1,1

Den statistiske analyse af årstidsvariationer gav iøvrigt signifikant udslag for udsætterårsagerne flåd og bensvaghed og for slagtefundet urinblærebetændelse. Flåd forekom med en hyppighed på 9%-15% i månederne juli-oktober mod 3-7% i de øvrige måneder. Urinblærebetændelse registreredes ligeledes hyppigst i juli-oktober med 38%-43% mod 22%-27% i de øvrige måneder. Bensvaghed forekom med en hyppighed på 14-21% i første halvdel af året mod 9-11% i sidste halvdel.

Det var hovedformålet med dette arbejde at undersøge, om visse udsætterårsager og andre historiske data på slagtedyr havde forbindelse med slagtefund i køns- og urinvejsorganerne. De behandlede data er opsamlet i perioden 1988-1992. Selv om materialet således ikke er ganske aktuelt, må analysens resultater dog stadig anses for gyldige, idet der i den mellemliggende periode ikke er sket afgørende ændringer i produktionsforholdene i danske sobesætninger.

Det kunne på forhånd forventes, at der var en vis sammenhæng mellem patologisk-anatomiske forandringer og de udsætteårsager, der har direkte forbindelse med fejlfunktion af køns- og urinvejsorganer: manglende drægtighed, få fødte grise, omløbning, brunstmangel, flåd og kastning. En sådan positiv sammenhæng blev da også bekræftet, undtagen for udsætterårsagen få fødte grise, hvor der tværtimod var statistisk sikker negativ sammenhæng med fund af cyster i ovarierne.

Med hensyn til den fundne fordeling af udsætteråsager, udgjorde den største gruppe, alder, den samme andel som i en undersøgelse af udsætterårsager i besætninger, der deltog i Rullende Afprøvning (Pedersen og Ruby 1994). Der fandtes i det foreliggende arbejde lidt færre udsatte med bensvaghed. De øvrige udsætterårsager kunne ikke sammenlignes mellem de to undersøgelser på grund af varierende opgørelseskriterier.

I forbindelse med udsætterårsagerne omløbning, flåd og kastning blev der fundet en signifikant overrisiko for fund af urinblærebetændelse. Resultatet er i overensstemmelse med Petersen (1983), der fandt sammenhæng mellem urinvejsinfektion og omløbning og MMA (Metritis, Mastitis og Agalakti) og med Bollwahn et al. (1984), der fandt sammenhæng mellem urinvejsinfektion og MMA. Petersen antog, at infektionen havde udspring i urinvejene, mens Bollwahn et al. mente, at uterusinfektionen var den primære. Der er næppe tvivl om, at infektioner i såvel urinvejssystemet, som i kønsvejene har tendens til at brede sig til det andet organsystem, på grund af de to systemers tætte anatomiske naboskab.

Der var en moderat øget risiko for fund af urinblærebetændelse ved udsætterårsagens alder i overensstemmelse med, at tendensen til urinvejsbetændelse stiger med lægnummeret (Christensen 1997). Modsat fandtes der i forbindelse med udsætterårsagerne manglende drægtighed, bensvaghed og brunstmangel en signifikant negativ sammenhæng med urinblærebetændelse. Det skal her tages i betragtning, at de pågældende dyr, var forholdsvis unge ved slagtning, som det fremgår af tabel 1.

Manglende drægtighed var forbundet med flest spildfoderdage (92), og må følgelig også anses for den produktionsøkonomisk “dyreste” udsætterårsag. Ofte opdages den manglende drægtighed først på det tidspunkt, hvor soen skal flyttes fra drægtighedstald til farestald. Undersøgelsen viste imidlertid, at mere end halvdelen af de søer, der udsattes på grund af manglende drægtighed, faktisk var seksuelt cykliske, og dermed formentlig havde vist brunst. Generelt må det antages, at en intensiv brunstkontrol i besætningerne er et godt middel til at holde antallet af spildfoderdage nede.

Der var meget få drægtige dyr med udsætterdiagnoserne: alder, små kuld og dårlige moderegenskaber. Det skyldtes formentlig, at slagtning af disse dyr som regel var besluttet på fravænningsdagen, hvorfor de ikke var forsøgt løbet.

Udsætterårsagerne omløbning, kastning, flåd og brunstmangel var forbundet med forholdsvis mange spildfoderdage, mens søer, der var slagtet på grund af alder eller for få fødte grise kun havde få spildfoderdage henholdsvis 6 og 8. De fleste af disse søer er sikkert gået direkte til slagtning efter fravænning, idet de har været bestemt til slagtning allerede før fravænningstidspunktet.

Det gennemsnitlige antal spildfoderdage i materialet (26) er langt højere end de 7 spildfoderdage, der er rapporteret for perioden mellem fravænning og slagtning af Pedersen og Ruby (1994) i 20 besætninger. Forskellen skal nok primært søges i den mere intensive overvågning af dyrene og den mere nøjagtige registrering, der er sket i sidstnævnte besætninger, der alle deltog i forsøgsaktiviteter under Rullende Afprøvning.

Hos søer, der udsattes på grund af manglende drægtighed, kunne udsætterdiagnosens rigtighed afkræftes hos 4,9%. Disse dyr fandtes drægtige ved slagtningen. Der var faktisk en dobbelt så høj drægtighedsprocent i forbindelse med udsætterårsagen manglende drægtighed, end i gennemsnit for materialet. Højst var drægtighedsprocenten hos dyr, der var udsat for flådsymptomer. Det tyder på, at man ikke i besætningerne forventer, at sådanne dyr er frugtbare. Undersøgelsen viste på den anden side, at det observerede flåd ikke var udskilt fra uterus, der jo var i en normal drægtig tilstand. Flåddet måtte i stedet formodes at hidrøre fra betændelse i urinvejene.

Baseret på analyse af undersøgelsens materiale, synes observation af vaginalflåd i besætningen at være af begrænset værdi som diagnostisk kriterium for blærebetændelse. Det må dog anses for sandsynligt, at der var fundet en betydelig stærkere sammenhæng mellem flådobservation og urinvejs-/uterus-infektion, hvis der i besætningerne var blevet fokuseret specielt på at registrere flåd. I foreliggende materiale blev flåd kun anført, når det blev anset for en af de to væsentligste faktorer i forbindelse med beslutning om slagtning af et avlsdyr.

Differentialdiagnostisk er det vigtigt at notere sig varigheden af flådsymptomer, og tidspunktet for flåd i forhold til brunst. Det er således typisk for flåd, der står i forbindelse med en betændelsestilstand i uterus, at flåddet viser sig i rigelig mængde de sidste 3-4 dage før en brunst, mens flåd, der står i forbindelse med en urinvejsinfektion, er mere sparsomt, men til gengæld af mere permanent karakter.

Den i undersøgelsen påviste tætte sammenhæng mellem dårlig ernæringstilstand og fund af små/inaktive ovarier, er i overensstemmelse med resultatet af en undersøgelse af Schilwa (1992), der beretter om sammenhæng mellem ovarieatrofi og “lette søer”.

Modsat viste undersøgelsen, at søer med højgradig cystedannelse typisk var i langt bedre huld end søer uden cyster, hvilket også er rapporteret i andre undersøgelser (Kaminski 1979, Häberle 1984 og Schilwa 1992). Forholdet kan skyldes, at disse søer ofte har været antaget drægtige og fodret som sådanne.

Grunden til den konstaterede sammenhæng mellem god ernæringstilstand og øget forekomst af urinvejsbetændelse, er ikke umiddelbart indlysende. Det kunne eventuelt hænge sammen med, at tunge dyr er mindst mobile, og dermed har lange liggeperioder, som rapporteret af Madec et al. (1986). Det bevirker, at de får en ringere udskylning af bakterier fra blæren ved blæretømning, som hyppigst finder sted i forbindelse med at dyrene rejser sig.

Den påviste forbindelse mellem sediment/grus i blæren og blærebetændelse, stemmer overens med en tidligere undersØgelse af Christensen et al. (1995), hvori der fandtes tæt sammenhæng mellem histologisk fastslået blærebetændelse og sediment i blæren, eller uklar urin. Ved mistanke om urinvejsinfektion kan en simpel inspektion af en urinprøve derfor være af stor diagnostisk værdi.

Den hormonelle ubalance, der er den direkte årsag til cysteudvikling i ovarierne, gør sig tilsyneladende stærkest gældende i vinter- og forårsmånederne, hvor frekvensen af cystiske ovarier var dobbelt så høj som i den øvrige del af året. Den samme årstidsvariation for cystiske ovarier blev fundet af Karlberg (1979) og Schilwa (1992). Tendensen til ovariel cystedannelse var størst hos dyr, der havde haft en kort diegivningsperiode (på op til 3 uger). Især fandtes dispositionen øget hos søer, der var slagtet ganske få dage efter faring. Ejnarsson et al. (1982) observerede samme fænomen.

Det antages, at det totalcystiske ovarium udvikles over flere seksualcycli, (Wrathall 1980). Derfor kan det dårligt forklares, hvorfor der i undersøgelsen blev fundet færre spildfoderdage hos dyr med flere større cyster i ovarierne, end hos de dyr der kun havde enkelte ovariecyster.

Den parallelle årstidsvariation, der blev fundet mellem hyppigheden af flåd og urinblærebetændelse, understøtter den allerede viste sammenhæng. Ophobningen af urinblærebetændelse sommer og efterår, kan muligvis forklares ved, at dyrenes øgede væskebehov om sommeren ikke dækkes fuldt ud.

Akkermans, J.P.W.M. Analysis of pathological observations in 1445 sows. IPVS, Proceedings, Gent 1984, p. 366.

Bollwahn, W.: I Klinik der Schweinekrankheiten. Ed. Schulze, W. et al., Verlag M. & H. Scharper, Hannover 1980.

Christensen, G. USK-håndbog. DANSKE SLAGTERIER, København 1991.

Christensen, G. Udvidet slagtedyrsdiagnostik på udsættesøer (USK-repro). 1. Normalfund på køns- og urinvejsorganer, mavesæk og plucks. Dansk Veterinærtidsskrift 1997, 80, 811-819.

Christensen, G., Vraa-Andersen, L., Nielsen, E.O., Bille-Hansen, V. Diagnostik af urinblærebetændelse hos slagtesøer. Dansk Veterinærtidsskrift 1995, 78, 7-11.

Ejnarsson, S., Lundeheim, N., Martinsson, K., Persson, N., Persson, I. Post mortem examination of the genital organs of culling sows from one large herd with relation to fertility data. IPVS, Proceedings, Mexico 1982, p. 211.

Geudeke, M.J. De bruikbaarheid van slachthuisinformatie van zeugen voor de veterinair-zoötechnische bedrijfsbegeleiding. Thesis, Rijksuniversiteit te Utrecht, Utrecht 1992.

Häberle, M. Sekstionsbegründungen und Schlachtbefunde bei Zuchtsauen. Thesis, München Universität Tierärztliche Fakultät, München 1984.

Kaminsky, H.J. Pathologisch-anatomische Veränderungen an den inneren Gesclechtsorganen und am Gesäuge geschlachtete Zuchtsauen. Thesis, Tierärtztliche Hochschule, Hannover 1979.

Karlberg, K. Postmortelle undersøkelser av kjønnsoganer fra purker slaktet på grunn av reproduksjonsproblemer. Norsk Veterinærtidsskrift 1979, 91, 731-741.

Madec, F., Cariolet, R., Dantzer, R. Relevance of some behavioural criteria concerning the sow (motor activity and water intake) in intensive pig farming and veterinary practice. Ann. Rech. Vét. 1986, 17, 177-184.

Madec, F., Martinat-Botte, F., Kobisch, M. Elements de situation sanitaires des elevages porcins de la region de Bretagne. 2: Bilan lésionnel de l’appareil urogénital des truies de réforme. J. de Rech. Porc. en France 1988, 20, 113-116.

Pedersen, P.N. og Ruby, V. Årsager til udsætning af søer. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Erfaring fra den rullende Afprøvning, 1994, juni.

Pedersen, P.N. og Ruby, V. Spildfoderdage hos søer. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Erfaring fra den rullende Afprøvning, 1995, marts.Petersen, B. Methods of early recognition of puerperal and fertility disorders in the sow. Livestock Prod. Sci. 1983, 10, 253-264.

SAS Institute inc., SAS/GRAPH Users Guide, Release 6.03 Edition, Cary NC 1988, p. 71.

Schilwa, H. Untersuchungen an den Geschlechtsorganen von Sclachtsauen. Thesis, Tierärtztliche Hochschule, Hannover 1992.

Wrathall, A.E. Ovarian disorders in the sow. Vet. Bull. 1980, 50, 253-272.

Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift nr. 22, 15. november 1997, 80. årgang side 955-960