PCR-test af testikler og haler (processing fluid, PF) indsamlet ved kastration og halekupering af pattegrise er hyppigt anvendt som en simpel metode til at overvåge PRRS-virus i farestalden. Fordelene ved at anvende PF til overvågning for PRRS-virus er især, at der ikke skal tages blodprøver, og at man kan teste materiale fra mange dyr på en gang og øge sandsynligheden for at finde de PRRS-positive dyr.
I besætninger, hvor der kun er ganske få positive dyr, er der dog en risiko for, at man ved sammenblanding af materiale fra mange dyr kan fortynde væsken fra eventuelle positive dyr så meget, at testen giver negativt resultat, selvom der indgår grise med PRRS-virus i prøven. Amerikanske forskere har vist, at en enkelt positiv hangris medfører positivt testresultat i en prøve med materiale fra 40 kuld (500 pattegrise), men at halen fra en positiv sogris ikke kunne genfindes i PF fra flere kuld. I Danmark anvendes en anden metode ved udvinding af PF end i USA, og desuden vil PF fra danske grise indeholde rester af bedøvelsesvæske efter kastration. Derfor er der behov for at få undersøgt følsomheden af PCR-test for PRRS-virus på PF under danske forhold, så der kan laves en korrekt vejledning i forhold til, hvor mange kuld der kan samles i hver pose ved indsamling af materiale til PF. Der undersøges både haler og testikler for at teste følsomheden under danske forhold for både sogrise og hangrise.
Følsomheden blev undersøgt ved optøning af testikler eller haler fra enkelte PRRS-positive grise sammen med testikler og haler fra i alt 20 PRRS-negative kuld, fordi samling af materiale fra 20 kuld til én PCR-test er det, der anbefales i Danmark. Haler og testikler fra PRRS-negative pattegrise blev indsamlet gennem en periode af personalet i en besætning med kendt PRRS-negativ status, og haler og testikler fra PRRS-positive pattegrise blev udvalgt ud fra et panel af enkeltfrosne haler og testikelpar fra PRRS-positive besætninger.
Forekomsten af PRRS-virus i de grise, som haler og testikler var indsamlet fra, blev undersøgt med en PCR-test på en blodprøve fra de samme grise. Der blev udvalgt 40 prøver i alt:
- Fem haler fra stærkt positive sogrise og
- 35 sæt testikler fra moderat positive hangrise.
Haler og testikler fra PRRS-positive grise blev taget direkte fra fryseren og placeret i en pose med frosne testikler og haler fra 20 kuld grise fra den negative besætning, så der var materiale fra én positiv gris (hale eller testikler) i samme pose som haler og testikler fra 20 PRRS-negative kuld. Herefter blev materialet optøet sammen for at efterligne det, der vil ske, hvis der er en enkelt PRRS-positiv gris i en pose med materiale fra 20 kuld.
Ud af de 35 portioner PF med et sæt positive testikler i var der 10 portioner (29%), der var positive forPRRS-virus ved PCR-test, men de øvrige portioner gav et falsk negativt testsvar. Der kunne ikke ses nogen sammenhæng mellem, om den samlede PF-prøve var positiv i forhold til, hvor meget virus der var fundet i den positive gris. Selv med de stærkt positive haler lykkedes det kun at få et positivt testresultat i én ud af de fem PCR-tests på PF fra 20 kuld, hvilket understøtter konklusionen fra de amerikanske undersøgelser. I praksis betyder resultaterne, at det ikke kan anbefales at samle materiale fra mere end 20 kuld til fremstilling af PF, men også, at det bør overvejes at samle færre kuld i hver pose, når forekomsten af PRRS-virus blandt grisene forventes at være lav. Desuden understreger dette studie vigtigheden af, at en periode med indsamling af PF i forbindelse med en sanering altid skal efterfølges af en periode, hvor der tages prøver fra fravænningsgrise. PRRS-positive sogrise, som kun bidrager med haler, kan ikke forventes at medføre et positivt testsvar for PF.