Denne undersøgelse er baseret på oplysninger om PRRS-sundhedsstatus fra SPF-Sunds database med data for ordination af antibiotika og antal dyredage på CHR-nummer fra VetStat. Undersøgelsen omfattede kun CHR-numre, som enten havde positiv PRRS-sundhedsstatus eller negativ PRRS-sundhedsstatus i hele 2024. Kun konventionelle besætninger (CHR-numre), der var registreret som aktive i CHR-registeret i hele 2024 og CHR-numre med antal stipladser over hhv. 100 søer, 500 smågrise eller 300 slagtegrise, blev inkluderet. De inkluderede besætninger udgjorde 75 % af de CHR-numre, som havde PRRS-sundhedsstatus i 2024. Antibiotikaforbruget (ADD/100 dyredage) på CHR-numre med positiv og negativ PRRS-sundhedsstatus blev sammenlignet adskilt for hver af de tre aldersgrupper søer/pattegrise, smågrise og slagtegrise.
Analyserne viste en stærkt signifikant effekt af PRRS-sundhedsstatus på både medianen (midterste værdi) og gennemsnit af antibiotikaforbruget på besætningsniveau. I alle tre aldersgrupper var antibiotikaforbruget signifikant højere på CHR-numre med positiv PRRS-sundhedsstatus sammenlignet med CHR-numre med negativ PRRS-sundhedsstatus: For sobesætninger var medianen 8,8 % højere (2,40 ADD/100 dyredage mod 2,20 ADD/100 dyredage), for smågrisebesætninger var medianen 8,4 % højere (9,88 ADD/100 dyredage mod 9,12 ADD/100 dyredage) og for slagtegrise var medianen 7,7 % højere (1,44 ADD/100 dyredage mod 1,33 ADD/100 dyredage) på CHR-numre med positiv PRRS-sundhedsstatus sammenlignet med CHR-numre med negativ PRRS-sundhedsstatus.
Resultaterne bekræfter, at PRRS også i den kroniske fase kan udgøre en udfordring for sundheden og resultere i et generelt højere antibiotikaforbrug. Dette styrker forventningen om, at en national reduktion i PRRS kan medvirke til at reducere forbruget af antibiotika til danske grise.