Risikoen for smitte med PRRS-virus fra slagterier og samlestalde til de omkringliggende besætninger er forsøgt kvantificeret i dette notat. Med udgangspunkt i flyttedata fra januar 2025 er størrelsen af samlestalde og slagterier estimeret på baggrund af det daglige antal grise, der flyttes ind på CHR-nummeret. Efterfølgende er der korrigeret for, at grisene oftest kun opholder sig 1-2 timer på lokationen, inden de slagtes eller sendes videre, og at kun ca. 30 % af grisene kommer fra besætninger med positiv PRRS-sundhedsstatus. Det betyder, at det typiske samlestald/slagteri svarer til omkring 10 årssøer, mens de største samlestalde/slagterier svarer til mellem 70 og 200 årssøer.
Med udgangspunkt i modellen til beregning af smitterisiko fra Landbrug & Fødevarers GIS-kort er den forøgede risiko ved at have en samlestald/slagteri som nabo beregnet som funktion af afstanden. Der er typisk en forøget risiko på under 2 %, hvilket betyder, at 10 % risiko for introduktion i løbet af 12 måneder øges til 10,2 %. Konklusionen er, at det i praksis ikke øger risikoen for PRRS-smitte at have en samlestald eller slagteri som nabo.
De nødstalde, slagterierne bruger i forbindelse med uforudsete hændelser på slagterierne, er blevet vurderet på baggrund af deres aktivitet i 2024. De fleste nødstalde havde mindre end 50 dage om året, hvor der blev flyttet grise ind i besætningen. Den mest aktive nødstald havde 99 dage med flytninger ind i 2024, men selv den havde perioder, hvor stalden var tom i længere tid, hvilket indikerer, at det vil være vanskeligt for en evt. virusintroduktion at blive etableret i besætningen.
Det samlede antal dyr for den mest aktive nødstald svarede til 50 grise/dag, hvilket er ækvivalent til en sobesætning på 27 årssøer. Risikoen for luftbåren smitte fra en nødstald, må derfor også anses for ubetydelig.
De små besætninger, der falder uden for PRRS-reduktionsprogrammet udgjorde ifølge CHR-registreret 1.882 besætninger ultimo november 2024. Af disse besætninger var næsten 90 % på under 10 dyr.
En analyse af flytninger tyder på, at den største del af de små besætninger ingen aktivitet har i form af tilgang eller afgang af dyr til besætningen. Dette kombineret med den meget lille størrelse gør det vanskeligt for en eventuel virusintroduktion at etablere sig som en kronisk infektion, da der ikke er en tilgang af modtagelige dyr.