22. maj 2025

Rapport Nr. 2502

Antibiotika og resistensopgørelse for griseproduktionen i Danmark i 2024

Det samlede antibiotikaforbrug til grise var stort set været uændret i 2024 sammenlignet med forbruget i 2023. Antibiotika-følsomheden i hæmolytiske E. coli isolater er generelt faldende, og der ses en stigning i antallet af isolater, som er resistente over for mange typer antibiotika.

Rapporten præsenterer en opgørelse over antibiotikaforbruget til grise i Danmark samt resistensudvikling i relevante bakterier isoleret på Veterinært Laboratorium i Kjellerup i 2024. 

Antibiotikaforbruget til grise opgøres i kg aktivt stof, antal antibiotikadoser og i antibiotikadoser per dyr. Opgørelsen er baseret på data fra Fødevarestyrelsens VetStat-database og fra Danmarks Statistik.

Forbrug i kg aktivt stof: Det totale forbrug til grise er steget med 0,4% i 2024 sammenlignet med 2023, men er reduceret med 0,9% i forhold til 2018. Siden 2018 er forbruget til søer og slagtegrise er faldet med henholdsvis 14,7% og 20,0%, mens forbruget til smågrise er steget med 16,7%. 

Opgørelse i doser (ADDkg): Det totale forbrug har været stort set uændret med en marginal reduktion på 0,2% siden 2023, mens forbruget er reduceret med 12,5% siden 2018. Siden 2018 er antibiotikaforbruget opgjort i ADDkg faldet med 10,4% til søer, 4,1% til smågrise og 27,0% til slagtegrise.

Opgørelse i doser per dyr (DAPD): Forbruget i DAPD viser stabilitet for søer og pattegrise, mens smågrise har oplevet en stigning efter ophør med medicinsk zink. Det totale forbrug opgjort i DAPD er i 2024 faldet med 1,6% og men er stort set uændret siden 2018 (-0,4%).

Resistensudvikling

Antibiotika-følsomheden hos hæmolytiske E. coli (typisk årsag til fravænningsdiarré) er generelt faldende, og der ses fortsat en stigning i antallet af E. coli, som er resistente over for mange typer antibiotika. For Streptococcus suis isolater er følsomheden med enkelte undtagelser på niveau med tidligere år. I Actinobacillus pleuropneumoniae isolaterne er antibiotika-følsomheden fortsat meget høj.


Forfatter: Vibeke Frøkjær Jensen, Charlotte Mark Salomonsen, Nicolai Weber

Udgivet: 22. maj 2025

Dyregruppe: Alle

Fagområde: Sundhed/Veterinært

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.