Afblanding af tørfoder med mineralsk foderblanding eller formalet tilskudsfoder

I takt med, at fx indholdet af mineraler i foderet reduceres, så det ligger meget tæt på grisenes behov, bliver det stadigt mere vigtigt, at indholdet af næringsstoffer er homogent fordelt i foderet. Derved sikres forsyningen af de nødvendige næringsstoffer til alle grise - og ikke kun til besætningen som gennemsnit. Hvis foderet er uhomogent blandet som følge af manglende blandesikkerhed eller afblanding i transportanlægget, er der risiko for dårlig udnyttelse af næringsstofferne (overforsyning) samt underforsyning og heraf følgende forringet produktivitet.

En tidligere undersøgelse (Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 0011, 2000) har vist, at der er en væsentlig risiko for, at hjemmeblandet tørfoder afblander, når det transporteres i rørstrengsanlæg. De laveste indhold af råprotein og råaske blev fundet i foder udtaget sidst på foderstrengen. I værste tilfælde var indholdet af råprotein 13 pct. lav1ere i foder fra sidste automat sammenlignet med indholdet i foder fra siloen eller første automat. Tilsvarende var indholdet af råaske 34 pct. lavere. Risikoen for afblanding var tilstede uanset rørdiameter (38, 48 eller 60 mm). Risikoen var dog mindst i besætninger, hvor der var fodringsanlæg med rørdiametre på 60 mm. Det var ikke muligt at afgøre, om risikoen for afblanding var konstant, da de involverede besætninger kun blev besøgt én gang. Der blev i denne undersøgelse ikke konstateret afblanding af pelleteret foder, end ikke selv om der i nogle besætninger var store mængder smuld i foderet.

Afblanding af råprotein, calcium og fosfor blev fundet i et tidligere forsøg, hvor 38 mm rørstrengsanlæg med henholdsvis kæde og wire med skiveformede medbringere blev anvendt til udfodring af melfoder (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Beretning nr. 15, 1983). I forsøget blev der fundet et højere indhold af råprotein, calcium og fosfor på den første del af rørstrengen i forhold til foder udtaget midt på og sidst på rørstrengen.

Årsagen til afblanding var sandsynligvis de store forskelle i partikelstørrelse mellem fx mineralerne og de øvrige råvarer som fx formalet korn. Det er tidligere vist, at der er en større mængde råprotein og mineraler (calcium og fosfor) i de fraktioner med de mindste partikelstørrelser og dermed den største volumenvægt (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, meddelelse nr. 263 og 264, 1982).

Det forventes, at flere forskellige tiltag kan anvendes til at mindske omfanget af afblanding, og dermed øge produktiviteten. Der er ikke p.t. gennemført undersøgelser, der dokumenterer den negative effekt af afblanding. Eksempelvis har en afprøvning vist, at reduktion af foderets indhold af calcium på 25 pct. mindskede dækningsbidraget med 34 kr. pr. stiplads (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 442, 1999). Der er i en igangværende afprøvning fundet reduktioner af calciumindholdet, i forbindelse med afblanding, der er 2-3 gange større. Der forventes ligeledes at være en forringet produktivitet hos grise, der får for meget calcium, da det vil mindske optagelsen af mikromineraler. Konsekvenserne af over- eller underforsyning af øvrige mineraler, vitaminer, aminosyrer osv. skal indregnes i den nævnte reduktion af dækningsbidraget.

Analyser af smuld fra pelleteret foder viste samme indhold af næringsstoffer som i det pelleterede foder. Hvis det antages, at formalet tilskudsfoder ligeledes har et homogent indhold af næringsstoffer, vil anvendelse af formalet tilskudsfoder og korn kunne mindske risikoen for afblanding.

Formålet med undersøgelsen var at belyse, om det er muligt at mindske eller fjerne afblanding af hjemmeblandet tørfoder ved anvendelse af formalet, pelleteret tilskudsfoder. Der sammenlignes med hjemmeblandet tørfoder indeholdende mineralsk foderblanding.

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning med en årlig produktion af cirka 7.500 frilandsslagtesvin. Slagtesvinene blev fodret via rørfodringsautomater, der blev fyldt via en 50 mm rørstreng med fiberline og plastikmedbringere. Der var 24 foderautomater koblet på rørstrengen.

Hjemmeblandingsanlægget bestod af en 400 kg´s horisontalblander, to hammermøller (3,5 mm og 4,5 mm sold), siloer, tank til rapsolie samt to påslag til mineralske foderblandinger. Sojaskrå og pelleteret tilskudsfoder blev formalet ved hjælp af hammermølle med 4,5 mm sold.

Følgende typer foderblanding blev undersøgt:

• Formalet korn blandet med sojaskrå, mineralsk foderblanding samt rapsolie.
• Formalet korn blandet med formalet tilskudsfoder samt rapsolie.

Foderprøver blev udtaget fra krybben på rørfodringsautomater. Der blev udtaget foderprøver fra første og sidste foderautomat på rørstrengen. For hver type foderblanding blev der, på tre efter hinanden følgende dage, udtaget tre ikke-neddelte foderprøver henholdsvis først og sidst på rørstrengen. 18 prøver pr. type foderblanding og 36 prøver i alt.

Foderprøverne blev analyseret for; råprotein, calcium, fosfor, zink og kobber. Alle foderanalyser blev gennemført af Steins Laboratorium A/S.

Den forventede sammensætning af de to blandinger fremgår af appendiks 1.

Statistik

Statistiske analyser blev foretaget i SAS under proceduren MIXED. Der blev analyseret på det midterste (medianen) af de tre analyseresultater udtaget på samme dag og for hvert udtagningssted, fordi der var stor afvigelse på nogle få af observationerne.

Resultaterne af foderanalyserne fremgår af tabel 1. Der blev fundet statistisk sikker afblanding af foder med mineralsk foderblanding. Der blev fundet et lavere indhold af henholdsvis calcium (p<0,005), fosfor (p<0,05) og kobber (p<0,05) i foder udtaget ved sidste foderautomat. Der blev ikke fundet statistisk sikker afblanding af zink.

I foder med formalet tilskudsfoder blev der fundet statistisk sikker afblanding af calcium (p<0,05). Der blev ikke fundet statistisk sikker afblanding af de øvrige mineraler eller råprotein.

Forskellen på foderets indhold af calcium (først kontra sidst på rørstrengen) var statistisk sikkert større (p<0,005) i foder med mineralsk foderblanding sammenlignet med forskellen i foder med tilskudsfoder. Der blev ikke fundet tilsvarende statistisk sikker forskel for råprotein eller de øvrige mineraler.

Tabel 1. Analyseresultater af foderprøver

Figur 1 og 2 viser det procentvise indhold af næringsstoffer i foderprøver udtaget i den sidste foderautomat i forhold til indholdet i foder udtaget fra den første. For især calcium-, fosfor- og kobberindholdet var der et væsentligt lavere indhold (9 til 26 pct.) i foder med mineralsk foderblanding (figur 1) fra den sidste automat sammenlignet med foder fra første automat. Det forventes, at denne forskel vil forringe produktiviteten hos grisene.

I foder med formalet tilskudsfoder var der ikke tilsvarende lave indhold af de undersøgte næringsstoffer i foder udtaget fra sidste automat (figur 2). Her var det primært kobber, der afveg, med et indhold sidst på rørstrengen, der var cirka 13 pct. lavere end indholdet i foder udtaget først på rørstrengen. Som tidligere nævnt var denne forskel ikke statistisk sikker, hvilket kan skyldes de forholdsvis få prøver.

De fundne niveauer for afblanding var ikke så drastiske, som det er set i tidligere (Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 0011, 2000) og igangværende afprøvninger. Dette kan skyldes, at der inden prøverne blev udtaget har været fokus på problemstillingen og det var søgt at mindske denne risiko ved at;

• Optagerstationen fyldte rørstrengen så meget som fiberlinen tillod
• Kornet blev formalet forholdsvis fint
• Der blev tilsat 1 pct. rapsolie.

Disse tiltag havde dog ikke fuldstændig hindret afblanding.

Figur 1. Det procentvise indhold af næringsstoffer i foder med mineralsk foderblanding udtaget i den sidste foderautomat i forhold til indholdet i foder udtaget fra den første

Figur 2. Det procentvise indhold af næringsstoffer i foder med formalet tilskudsfoder udtaget i den sidste foderautomat i forhold til indholdet i foder udtaget fra den første

Det konkluderes, at anvendelse af tilskudsfoder i hjemmeblandet tørfoder kan mindske omfanget af afblanding uden dog tilsyneladende helt at fjerne det. Ved konstaterede problemer med afblanding i en besætning kunne det således være en idé at anvende tilskudsfoder i en periode, for at se om det fjerner eller mindsker problemet. Konklusionerne fra nærværende undersøgelse søges bekræftet i flere besætninger.

Afprøvning 700/P353220

Forventede sammensætning af de to blandinger