Erfaringer med totalsanering til kontrol af PMWS

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) blev første gang beskrevet fra Canada i 1991 (Clark, 1997), de første tilfælde i Danmark blev konstateret i 2000 (Hassing et al., 2002). Sygdommen er nu fundet over det meste af Danmark.

Årsagen til PMWS er ikke endeligt afklaret, dog skal Porcint Circovirus type 2 (PCV2) være tilstede, for at sygdommen PMWS kan udvikles (Allan & Ellis, 2000). PCV2 er formentlig tilstede i alle danske svinebesætninger, men hvad der forårsager udbrud i den enkelte besætning er endnu ikke afklaret. Nogle teorier peger på, at drifts-/ besætningsmæssige forhold er afgørende for udbrud af PMWS. Atter andre formoder, at der eksisterer forskellige typer af PCV2, der har varierende evne til at fremkalde sygdom. Endelig er en tredje teori, at der er et andet smitstof involveret i udbrud af PMWS. Ingen af teorierne er endnu blevet bevist.

De hidtil opstillede kontrolforanstaltninger er alle baseret på management og driftsmæssige ændringer. Til trods for at PCV2 er tilstede i alle besætninger, kunne en totalsanering for nogle besætninger overfor PMWS være interessant specielt for besætninger med lav sundhedsstatus som samtidig vil hæve deres generelle sundhedsstatus.

Formål

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om totalsanering i PMWS besætninger kunne være en farbar vej til kontrol af PMWS.

besætninger med PMWS deltog i undersøgelsen, diagnosen var stillet i henhold til definitionen (Bøtner et al., 2002). Besætning 1, 4, 5 og 6 var slagtesvinebesætninger. Besætning 4, 5 og 6 indkøbte grisene direkte ved fravænning ( 7 kg`s grise), mens besætning 1 indkøbte grisene ved 30 kg. For yderligere beskrivelse af besætningernes sundhedsstatus og størrelse se tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af de seks deltagende besætninger, besætningstyper og størrelse samt sundhedsstatus før saneringen

Selve saneringen foregik ved at besætningsområdet blev tømt for dyr, og herefter stod det tomt i 3-4 uger. Besætningsområdet blev rengjort og desinficeret som ved en SPF-sanering (se Blå SPF mappe, SPF SUS 2004).

Alle besætningerne, undtagen besætning 4, hævede den generelle sundhedsstatus efter saneringen fra konventionel eller SPF + mykoplasma lungesyge til SPF status uden mykoplasma lungesyge. Yderligere sanerede alle besætningerne undtagen 1 og 4 også for PRRS (tabel 1).

Besætningerne blev overvåget et år efter saneringen. Overvågningen foregik ved en klinisk vurdering samt en opgørelse af dødeligheden i besætningerne. Den kliniske vurdering måtte ikke vise kliniske tegn på PMWS, det var specielt utrivelighed og forstørrede lymfeknuder, der blev vurderet. Endvidere skulle dødeligheden hos smågrise eller slagtesvin være tilbage på et normalt niveau, derudover måtte der ikke ske en øgning i dødeligheden i løbet af observationsperioden. Hvis der opstod mistanke om PMWS, blev der indsendt grise til laboratorieundersøgelse til at verificere diagnosen.

Saneringen lykkedes i fem ud af seks besætninger (tabel 2). Besætning 4 var den eneste, der oplevede en høj dødelighed efter saneringen, og PMWS blev påvist 3 måneder efter saneringen ved indsendelse af grise til laboratorieundersøgelse. Ingen af de andre besætninger oplevede en høj dødelighed, og der blev derfor ikke indsendt grise til laboratorieundersøgelse fra disse besætninger.

Alle besætninger skiftede leverandør af grise ved saneringen, undtagen besætning 4, som bibeholdte den samme leverandør af fravænningsgrise.

En totalsanering for PMWS rummer forskellige tvivlsspørgsmål, nemlig hvorledes skal saneringen overvåges, hvordan kan nyindkøbte grise garanteres fri for PMWS og hvilke tiltag skal iværksættes for at undgå nye udbrud af PMWS.

Tabel 2. Resultat af sanering, opgjort et år efter saneringen

Hvorledes besætningen skal overvåges efter saneringen? Det er et problem, da PCV2 jo er udbredt til alle danske besætninger, er det ikke muligt at overvåge besætningerne ved serologiske eller virologiske undersøgelser. Den eneste måde besætningerne kan overvåges på, er via kliniske tegn og dødelighed efter fravænning. Da klinikken samtidig er en vigtig parameter rent diagnostisk, er kliniske tegn og dødelighed efter fravænning et godt valg som overvågningsparameter.

Hvorledes kan nyindkøbte grise garanteres fri for PMWS? Ja, det er endnu et godt spørgsmål. Hvis grisene indkøbes fra en besætning, der kun producerer 7 kg`s grise, er det ikke muligt at undersøge besætningen for PMWS. Yderligere kan sygdommen sandsynligvis være tilstede i nogle besætninger, uden der er store kliniske problemer med sygdommen. Hvis fravænningsgrise er til stede i leveringsbesætningen vil klinisk gennemgang og dødelighed efter fravænning give et godt fingerpeg, men ingen garanti for at besætningen er fri for PMWS.

Hvad skal der gøres i besætningen for at undgå nyudbrud? Heller ikke her kan der opstilles specifikke retningslinier. Den bedste anbefaling er at lukke besætningen eller at indkøbe fra fast leverandør (undgå indkøb fra flere besætninger). Endvidere anbefales etablering af SPF smittebeskyttelse, herunder forrum og godkendte udleveringsfaciliteter.

Når besætningen er tom for grise, bør det kraftigt overvejes at optimere staldforholdene, således at hvis PMWS skulle dukke op igen, vil den ikke slå så hårdt an igen.

Denne undersøgelse har vist, at i fem ud af seks besætninger var det muligt at sanere sig ud af PMWS. Til trods herfor kan vi ikke generelt anbefale totalsanering ved PMWS problemer, dels pga. at en ny leverandør ikke kan testes fri for PMWS, dels at der ikke kan opstilles anbefalinger for at imødegå en ny introduktion af sygdom.

Totalsanering kan efter vores opfattelse anbefales til besætninger med enten en meget høj dødelighed igennem længere tid (ingen effekt af managementændringer), eller i besætninger med en generel lav sundhedsstatus. Det kunne f.eks. være en konventionel besætning, som efter en totalsanering vil hæve sin sundhedsstatus til SPF, og derved forbedre det generelle produktionsniveau. Totalsanering kræver en meget grundig overvejelse og drøftelse med forskellige rådgivere, konsulenter og dyrlæger.