Sammendrag

Tre forskellige gulvtyper omkring foderstationerne til elektronisk sofodring (ESF) blev afprøvet i én besætning. Afprøvningen varede ca. 1½ år. Følgende gulvtyper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1: Fast gulv af beton, behandlet med pigrulle
Gruppe 2: Fast gulv belagt med støbeasfalt
Gruppe 3: Spaltegulv

Der var ingen forskel afhængig af gulvtype på frekvensen af søer, der blev udtaget fra drægtighedsstalden.

I stierne med fast gulv og støbeasfalt var det nødvendigt dagligt at skrabe gulvet rent for gødning.

På baggrund af resultaterne kan alle tre gulvtyper anbefales i området omkring foderstationen. Hvis der etableres spaltegulv skal det allerede i planlægningsfasen overvejes hvordan gødningen skal håndteres og hvilke omkostninger der er forbundet med det. Hvis der etableres fast gulv eller støbeasfalt må der påregnes tid til at skrabe gulvet rent for gødning. Uanset gulvtype skal der etableres overbrusning.

Søer, der blev taget ud af drægtighedsstierne, blev i gennemsnit opstaldet i aflastningsstierne i 17 dage. Godt 70 procent af de søer der var i aflastningssti kunne returneres til drægtighedsstierne eller flyttes til farestalden. I denne besætning blev det vurderet, at to procent aflastningsstier med individuel opstaldning er tilstrækkeligt.

Baggrund

Drægtighedsstalde etableret efter 1. januar 1999 skal indrettes med løsdrift og alle stalde skal pr. 1. januar 2013 være med løsdrift.

Elektronisk sofodring (ESF) er, sammen med én ædeboks pr. so, et af de mest udbredte fodringsprincipper. Ved ESF skal flere søer deles om samme foderstation. Dette bevirker, at der dannes kø foran foderstationerne og det kan resultere i konfrontationer mellem søerne. Derfor er det vigtigt, at gulvet har en god skridsikkerhed så søerne ikke belastes unødigt.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om der blev taget flere søer ud fra stier med spaltegulv omkring foderstationerne sammenlignet med fast gulv af beton og støbeasfalt.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i én besætning over en perioden på 1½ år. Drægtighedsstalden var indrettet med elektronisk sofodring (ESF) og store redekasser der var sænket 20 cm i forhold til gødearealet.

Stalden var delt op i fem stier – én til polte, én til gylte (stierne til polte og gylte indgik ikke i afprøvningen) og tre til søer.

Tabel 1 og skitsen i figur 1 viser indretning af drægtighedsstalden og placering af de afprøvede gulvtyper.

Søerne blev efter fravænning indsat i løbeafdeling til løsgående søer. Der var permanent adgang til æde-/KS bokse. Umiddelbart efter løbning blev søerne flyttet til i drægtighedsstalden.

Tabel 1. Produktionsforholdende i drægtighedsstalden

Antal årssøer, stk.	450
Sundhedsstatus	SKD (SPF + Ap 2)
Driftsform	Ugedrift
Antal stipladser i stier med ESF, stk.	350
Antal stipladser (søer) pr. sti, stk.	50, 100, 100
Total areal pr. sti pr. so, m²	2,19
Lejeareal pr. so, m²	1,30
Gødeareal pr. so, m²	0,89
Dimensioner på spaltegulv i gødeareal *)	Spalteåbning: 23 mm Bjælkebredde: 135 mm V-profil
Fast gulv (gruppe 1)	Behandlet med pigrulle (malerrulle af plastik med plastikpigge)
Støbeasfalt (gruppe 2)	Støbeasfalt udlagt på eksisterende betonunderlag. 1 lag alukraft som damptryk udligningslag og derpå max. 25 mm støbeasfalt med sandskuret overflade.
Dimensioner på spaltegulv omkring foderstation (gruppe 3) *)	Spalteåbning: 23 mm Bjælkebredde: 135 V-profil
Halmforbrug pr. stiplads pr. år, kg	80 kg pr. stiplads pr. år (gns. **)
Antal aflastningsstier, stk.	6 (svarer til 2 % af stipladserne til drægtige søer)
Dimensioner på aflastningssti og areal, m	1,6 x 2,3
Areal på aflastningssti, m²	3,7
Gulvtype i aflastningssti	Fast gulv med dybstrøelse
) spaltegulvet var placeret som det fremgår af skitse 1 *) halmforbruget varierede over afprøvningsperioden på grund af problemer med gødningshåndteringen.

Figur 2. Indretning af drægtighedsstalden. For de stier der var med i afprøvning er anført hvilken gulvtype der var i området omkring foderstationen

Følgende gulvtyper indgik i afprøvningen:
Gruppe 1: fast gulv af beton, behandlet med pigrulle
Gruppe 2: fast gulv belagt med støbeasfalt
Gruppe 3: spaltegulv

Figur 2. Eksempel på alle tre gulvtyper. Pigrullet beton (tv), støbeasfalt (nederst th) og spaltegulv (øverst th)

Fodring

Alle drægtige søer blev fodret efter huld. Foderet indeholdt næringsstoffer jf. normen, som beskrevet i Fokus på næringsstoffer [1].

Klima og funktion af gødningssystemet

Opbygning af staldens ventilationsanlæg og gødningssystem (ringkanal) samt funktion af disse er nærmere beskrevet i Erfaring nr. 0309 [2].

Overbrusning

Der var opsat over spaltegulvet i gødearealet og over gulvet omkring foderstationerne. Anlægget var monteret så det let kunne hejses op og ned i forbindelse med udskiftning af dyser. Overbrusningsanlægget havde Hardi fladdyser (4110-12) og kørte i perioden fra klokken 6:00 til 23:00. Om sommeren kørte anlægget ca. 2 minutter hver 40. minut – om vinteren fire gange 20 sekunder hver time.

Registreringer

Søer, der ikke kunne klare sig i løsdriftssystemet på grund af dårlige ben, afvigende huld eller andre årsager, blev flyttet til en aflastningssti indtil de kunne flyttes tilbage til løsdrift, blev flyttet til farestalden eller blev aflivet/slagtet. Årsag til udtagning blev registeret.

Udtagningsårsager:

Aggressiv	For tynd	Død	Klovbylder
Overfaldet	For fed	Solgt	Vulvabid
Dårlige ben	Bange for andre søer	Død efter overfald	Skade af inventar mv.
Omløbning	Kastet grisene	Yversvamp	Staldudnyttelse
			Andet

I en del af afprøvningsperioden blev det i forbindelse med indsættelse af søer i aflastningssti registeret hvornår soen afgik fra stien og om den gik til farestald, tilbage til drægtighedsstalden eller afgik fra besætningen.

Statistik

Den primære forsøgsvariabel var udtagningsårsagerne. Data blev testet ved en X²-test.

Resultater og diskussion

Af tabel 2 fremgår hvor mange søer der blev udtaget af drægtighedsstierne samt årsagen hertil.

Tabel 2. Udtagne søer af drægtighedsstalden afhængig af gulvudformning

Gulvudformning	Fast gulv	Støbeasfalt	Spaltegulv
Antal indsatte søer, stk.	372	499	545
Antal søer udtaget, stk.	27	58	46
Antal søer udtaget, pct.	7,3	11,6	8,5
Udtaget pga., pct.:
Aggressiv, overfaldet eller bange for andre søer	0,3	0,2	0,4
Dårlige ben	3,5	3,0	2,9
Omløbet	2,1	4,6	2,7
Huld	0	0,6	0,4
Kastet grisene	0	0	0,4
Død, død efter overfald	0,3	0,2	0
Yversvamp	0	0,2	0,2
Klovbylder	0,8	0,6	0,2
Vulvabid	0	0	0,6
Staldudnyttelse, solgt, skade af inventar eller andet	0,3	2,2	0,7

Som det fremgår af tabel 2 var den primære udtagningsårsag dårlige ben og omløbning. Der var ingen forskel afhængig af gulvtype på frekvensen af søer, der blev udtaget (p=0,07).

I stierne med faste gulv og støbeasfalt var det dagligt nødvendigt at skrabe gulvet rent for gødning.

Tabel 3. Søernes brug af aflastningsstier (periode på 308 dage)

Antal indsatte søer, stk.	51
Periode i aflastningssti, dage	17
Antal søer der efterfølgende blev flyttet til farestalden eller blev returneret til drægtighedsstalden, stk.	37
Antal søer der døde, blev aflivet eller slagtet, stk.	14
Udtaget pga., pct.:
Aggressiv, overfaldet eller bange for andre søer	9
Dårlige ben	30
Omløbet	0
Huld	2
Yversvamp	0
Klovbylder	8
Vulvabid	0
Staldudnyttelse, solgt, skade af inventar eller andet	2

Figur 3. Eksempel på brug af aflastningssti. To aflastningsstier der er slået sammen

Som det fremgår af tabel 3 opholdt søerne sig i gennemsnit 17 dage i aflastningssti. Proceduren i besætningen var at udtage søer så snart der var det mindste tegn på behov for aflastning. Dette resulterede i at godt 70 procent af søerne kunne returnere til drægtighedsstierne eller blev overført til farestalden. I denne besætning vurderes det, at to procent aflastningsstier, hvor der er mulighed for individuel opstaldning, er tilstrækkeligt.

Konklusion

Referencer

[1]	Fokus på Næringsstoffer, 9. og 10. udgave, Landsudvalget for Svin.
[2]	Den rullende Afprøvning. Erfaring nr. 0309. Ringkanal i drægtighedsstalde

Deltagere: Verner Ruby og Roald Koudal

Afprøvning: p000673

Gulvudformning omkring foderstationer i drægtighedsstalde med elektronisk so-fodring