I et løsdriftssystem til drægtige søer baseret på en æde-/hvileboks pr. so, kan den enkelte so sikres en individuel foderration. Endvidere kan der føres dagligt tilsyn med det enkelte dyr. Derudover yder boksen mulighed for, at soen kan søge tilflugt i tilfælde af uro og slagsmål i stien. Der er i modsætning til andre løsdriftssystemer mulighed for midlertidigt at låse dyrene inde i forbindelse med vaccination og drægtighedskontrol. Boksene må ikke benyttes til aflastning af dyr, så en so der har brug for aflastning, skal fjernes fra drægtighedsstien og sættes ind i en aflastningssti.

Tidligere erfaringer fra en produkttest af bokse har vist, at der har været uacceptabelt store problemer med adgangsforhold for driftsleder og/eller sikkerhed for soen [1] Boksene har undergået en løbende udvikling for at opfylde kravene til funktion og driftsikkerhed, og for at sikre holdbarheden, idet boksene udsættes for en stor fysisk belastning fra søerne.

Formålet med produkttesten var at foretage en funktionsvurdering af æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer.

Produkttesten blev gennemført med fem fabrikater af æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer og omfattede de nyeste versioner af de pågældende bokstyper (sommer/efterår 2003).

Hvert fabrikat var så vidt muligt repræsenteret i to besætninger. Der var ét fabrikat pr. besætning. Besætningerne var blevet indstillet af firmaerne til deltagelse i testen.

Produkttesten blev gennemført i perioden fra november 2003 til maj 2004. Produktionsforhold og indretning fremgår af tabel 1.

Følgende fabrikater af æde-/hvilebokse indgik i produkttesten. Foto og nærmere beskrivelse af æde-/hvileboksene er angivet i appendiks.

• ”Flexboks” fra Birk-Dahl Staldindretning K/S
• ”INN-O-STALL” fra Egebjerg Maskinfabrik A/S
• ”JB 3000” fra Maskinfabrikken Jyden Bur A/S
• ”NEM-boks” fra Langkjær Staldinventar (ACO-Funki)
• ”Selvfangsboks” fra Sdr. Vissing Staldinventar A/S

Der var ikke frontlåge på boksene. Vurderingen blev derfor foretaget under hensyntagen til, at søerne, i forbindelse med flytning af ét eller flere dyr i en sti, kun kunne komme ud via baglågen.

Tabel 1. Produktionsforhold og indretning i besætningerne 

Registreringer

Der blev foretaget systematiske registreringer af boksenes funktion ca. hver 14. dag med hensyn til arbejdsrutiner relateret til indsættelse/udtagning af søer, opboksning af dyr, fodring samt vaccination/drægtighedstest. Denne registrering blev foretaget af en registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning. Registreringsteknikeren noterede desuden forhold vedrørende søernes adgang til boksene, sikkerheden for soen i boks samt holdbarhed og slid. Endvidere noterede besætningsejeren relevante hændelser/iagttagelser i en produktionsdagbog, og disse forhold blev diskuteret ved besøg i besætningen.

Èn gang i slutningen af afprøvningsperioden blev æde-/hvileboksene funktionsbedømt i den ene af de to besætninger ved et besøg af et testpanel. Testpanelet bestod af den forsøgsansvarlige konsulent og den ansvarlige tekniker, samt af en person fra Den rullende Afprøvning, der ikke var bekendt med boksene, men som havde indgående kendskab til drift og arbejdsrutiner i drægtighedsstalde med æde-/hvilebokse til løsgående søer. Testpanelet arbejdede ud fra en testprotokol og fastlagde forventet niveau for boksenes tekniske og udformningsmæssige krav, som man kunne forvente var opfyldt med den teknik og viden, der var til rådighed på gældende tidspunkt.

Bedømmelse blev foretaget ud fra en karaktergivning med fire niveauer:

     "*" = dårlig.   "**" = mindre god.   "***" = god.   "****" = meget god.

Tre stjerner (***) blev givet, når boksen opfyldte det forventede niveau. Karakter blev givet på basis af et enigt testpanel.

Følgende forhold blev registreret og bedømt:

Adgang for soen blev vurderet ud fra om der for soen var frit udsyn til krybben, om soen uhindret kunne få adgang til og ubesværet komme ud af boksen, samt om den kunne ligge i boksen uden at blive klemt af inventaret.

Sikkerhed for soen blev vurderet ud fra om soen var i sikkerhed for andre søer, når hun var i boksen, herunder om andre søer kunne komme ind i boksen til hende, eller genere hende på anden vis - fx ved bid - på bagparten (især vulvabid) eller i hoved- og skulderregionen. Endvidere blev der fokuseret på om boksen gav skader på soen.

Adgang for driftsleder blev vurderet ud fra, om der var acceptabel plads til driftslederen i forbindelse med nødvendige arbejdsrutiner, som fx vaccination og drægtighedstest af en so i boks, og om én person ubesværet kunne lede en so baglæns ud af boksen (der var ikke frontudgang i de testede modeller).

Vurderingen blev foretaget med udgangspunkt i vaccination af én so mens driftsleder står i boksen, hvorefter han/hun går ud af boksen og ind i næste boks. Det er i vurderingen dog også taget med i betragtning, at det af hensyn til tidsbesparelse, er driftslederes ønske at man kan vaccinere og evt. scanne flere søer uden at skifte position. Endvidere er der taget udgangspunkt i, at man ved vaccination går ind i boksen bagfra, da der i mange tilfælde ikke er inspektionsgang foran boksrækken.

Opboksning af alle søer i stien med centrallås blev vurderet ud fra om centrallåsen kunne betjenes med én hånd og om låsehåndtaget var placeret i en arbejdsvenlig højde og afstand fra driftslederen. Det blev også vurderet om én person kunne lukke en enkelt so ud af en boks, når centrallåsen var aktiveret. Endvidere blev det vurderet, om centrallåsen også blev aktiveret for de bokse der, på tidspunktet for aktiveringen af centrallåsen, evt. måtte være åbne (så søerne først efterfølgende valgte at gå ind i boksen).

Det indgik i vurderingen, om der var logik og/eller anvisning på låsehåndtaget mht. om låsen var i åben eller låst position, herunder hvor let det var at se på afstand, om en række af bokse var låst eller ej.

Opboksning af en enkelt so i boks med enkeltbokslås blev vurderet ud fra om låsen kunne betjenes med én hånd, og om låsehåndtaget var placeret i en arbejdsvenlig højde og afstand fra driftslederen. Endvidere indgik i vurderingen om opboksning kunne foretages såvel bagfra - uden for boksen - som fra en eventuel inspektionsgang foran boksrækken, samt om der var anvisning på låsehåndtaget mht. om låsen var i åben eller låst position. Det indgik i vurderingen om der var logik og/eller anvisning på låsehåndtaget mht. om låsen var i åben eller låst position, herunder hvor let det var at se på afstand, om en boks var låst eller ej.

Gældende fra 15. maj 2003 er det ikke tilladt at opbokse søer i aflastning. Funktionen af enkeltbokslåsen er derfor kun relevant i forbindelse med kortvarig opstaldning af søer, der fx skal flyttes til et andet staldafsnit eller i aflastning, eller hvis der skal foretages håndtering af enkelte søer (fx vaccination eller drægtighedstest).

Holdbarhed, justering og slid blev vurderet, ud fra om der var blankslidte områder på boksen, om der var opstået skæve eller bøjede inventardele - og i hvor høj grad dette havde betydning for funktionen af boksen - samt ud fra om boksen eller dele af boksen gik i stykker. Endvidere blev det vurderet i hvilket omfang justering af boksene var nødvendig, og om besætningsejer i givet fald nemt selv kunne justere boksene, eller om det var påkrævet at bruge montør og/eller specialværktøj.

Funktionsindeks

Funktionsvurdering for hver æde-/hvileboks blev sammenvejet i et funktionsindeks. Indekset var opbygget så de fokuspunkter der betød mest for driftslederens centrale arbejdsopgaver, samt søernes sikkerhed og mulighed for at bruge boksen, blev vægtet højest.

Følgende fokuspunkter indgik med faktor 6 i indekset:

• Adgang for soen
• Sikkerhed for soen
• Adgang for driftsleder

Fokuspunkterne i denne gruppe var så vigtige i den samlede bedømmelse, at hvis ét af punkterne kun fik tildelt én eller to stjerner, så fik alle punkter i gruppen én hhv. to stjerner. Hvis der blev tildelt både én og to stjerner i denne gruppe, fik alle punkter i gruppen én stjerne.

Følgende fokuspunkter indgik med faktor 3,5 i indekset:

• Fiksering, centrallås
• Fiksering, enkeltboks

Fokuspunkterne i denne gruppe havde primært betydning for driftslederens betjening af boksene i relation til daglige/jævnlige rutiner. Hvis ét af punkterne kun fik tildelt én eller to stjerner, så fik alle punkter i gruppen én hhv. to stjerner. Hvis der blev tildelt både én og to stjerner i denne gruppe fik alle punkter i gruppen én stjerne.

Følgende fokuspunkt indgik med faktor 0,5 i indekset:

• Holdbarhed, justering og slid

Fokuspunktet i denne gruppe havde stor økonomisk betydning, men var ikke et punkt, der kunne undersøges til fulde ved denne type af test. Dette fokuspunkt skulle som minimum opnå tre stjerner. Hvis boksen fik tildelt én eller to stjerner blev den samlede vurdering af boksen én hhv. to stjerner. Dog gjaldt, at hvis den samlede sum for alle vurderede fokuspunkter var under 22,5 point (inkl. point for holdbarhed) blev produktets samlede karakter én stjerne, uanset om holdbarheden var vurderet til to stjerner.

Samlet vurdering

Inden for hver gruppe af fokuspunkter, blev antal stjerner for hvert fokuspunkt lagt sammen og divideret med antal fokuspunkter. Dette tal (gennemsnittet for gruppen) blev ganget med faktoren for gruppen af fokuspunkter. Ud fra en skala fra 0-40 blev givet karakteren én stjerne, to stjerner, tre stjerner eller fire stjerner, som vist nedenfor. Dette udgjorde så den samlede vurdering af boksen.

Skala:

Vurderingen af boksene er vist i tabel 2. Der er angivet vurdering af såvel de enkelte fokuspunkter, som det samlede funktionsindeks.

I det følgende er alle fokuspunkter gennemgået med hensyn til relevante kommentarer for hvert fabrikat. En kortfattet samlet vurdering af hvert fabrikat er angivet i appendiks.

Adgang for so

Generelt var boksene åbne i konstruktionen. Derved var der – også for unge søer uden kendskab til systemet – godt udsyn til krybben for en so på vej i boks. Dog spærrede Egebjergs forlåge for udsynet, idet soen skulle søge helt til venstre i boksen for at se krybben. Dette betød, at gylte ofte ikke kunne finde vej ind i boksen ved første introdution til stien. Dog var det kun ganske få, der skulle hjælpes ind, men det blev observeret, at nyindsatte gylte søgte til andre bokse, eller skulle bruge flere forsøg til at komme ind i boksen.

På bokse fra Birk-Dahl, Jyden, Langkjær og Sdr. Vissing, var såvel for- som baglågen hhv. vippebøjle let at aktivere for søerne. Forlågen på bokse fra Egebjerg var stram, så soen skulle udøve et relativt hårdt tryk på lågen for at få den til at smække op. Baglågen var tilsvarende stram, og skulle – udover at soen skulle trykke hårdt og vedvarende på den - rammes et temmelig præcist sted på lågen, for at åbne. Det betød, at især unge og små søer kunne have vanskeligt ved at komme ind, og især ud ad boksen. Det blev således ofte observeret, at søerne brugte flere forsøg på at bakke ud, og at nogle søer ikke formåede at åbne boksen.

Ved bokse fra Birk-Dahl, Egebjerg og Sdr. Vissing havde lågerne/vippebøjlen et godt balancepunkt, så der ikke var halvåbne bokse, som søerne utilsigtet kunne lukke for. Lågesystemet fra Jyden havde et uacceptabelt dårligt balancepunkt, som medførte, at mange bokse stod halvåbne. Det betød, at søerne kunne lukke tomme bokse, som de så ikke havde adgang til. Boksene fra Langkjær havde samme problem, men der blev i sidste fase af test-perioden foretaget ændring på boksene, hvorefter balancepunktet ikke udgjorde et problem, hvilket der er taget hensyn til i vurderingen af boksen.

Anbefalingerne, på tidspunktet for gennemførelse af produkttesten, var at boksene har en længde på minimum 190 cm (målt fra bagkant krybbe). Fire af boksfabrikaterne var lange nok, eller kun få cm for korte. Boksen fra Birk-Dahl var alt for kort, idet der kun var 177 cm fra bagkant af krybben til indersiden af selvfangsbøjlen på boksens baglåge. Det betød at bagparten på flertallet af søerne stødte på baglågen, når søerne lå ned i boksen.

Alle boksfabrikaterne havde et indvendigt breddemål på mindst 60 cm, hvilket svarerede til de gældende anbefalinger på tidspunktet for gennemførelse af testen.

Sikkerhed for so

Det er ikke acceptabelt, hvis der er systematisk forekomst af skader på søerne på grund af boksenes udformning. Der blev ikke observeret skader på søerne i bokse fra Jyden og Sdr. Vissing. I bokse fra Birk-Dahl og Egebjerg blev der observeret skader på søerne, som var forårsaget af inventaret, og som blev vurderet til ikke at være hændelige uheld. Tilsvarende gjaldt for bokse fra Langkjær, men der blev foretaget ændring af boksens konstruktion i sidste del af testperioden, hvorefter problemet var løst, og boksen er derfor vurderet på baggrund af ændringen. Årsagen til skaderne er anført nedenfor:

I bokse fra Birk-Dahl havde ca. 1/3 af søerne hudafskrabninger eller sår under haleroden, på grund af selvfangsbøjlen. Årsagen var at boksen var for kort (177 cm) og fordi selvfangsbøjlen var lavet af fladjern med en temmelig skarp kant. Når søerne bakkede ud ad boksen, blev halen ofte ”fanget” af selvfangsbøjlen.

I bokse fra Egebjerg kunne små søer, smalle søer og gylte komme i klemme mellem forlågen og bokssiden. Når soen var på vej i boks, skulle den – med skulderpartiet – skubbe til forlågens venstre kant. Hvis soen var lille eller smal, kunne den derved mase sig så langt frem mod krybben, at den stramme forlåge ikke svingede fremad. Derved blev soen klemt fast bag skulderbladet, når hun bakkede, og kunne ofte ikke komme fri ved egen hjælp. Der blev i flere tilfælde observeret søer med alvorlige trykskader og rød, hævet hud, som følge af dette. Når soen på denne måde sad fast, lukkede baglågen ikke, og soen var derfor ikke beskyttet mod en eventuel anden bagfra kommende so, ligesom soen i naboboksen uhindret kunne bide den fastklemte so gennem inventaret.

I bokse fra Langkjær skete det meget ofte, at søerne lagde sig ned inde i boksen, men med hovedet under forlågen, som derved ikke vippede op. Hvis soen hurtigt rejste sig op, enten fordi en anden so kom ind i den åbne boks eller fordi der blev fodret, kom en del søer i klemme mellem gulv og underkant af forlåge. Dette gav trykskader og rød, hævet hud på mange søer. Forlågen blev som nævnt ændret i sidste del af testperioden, så det ikke længere var et problem, hvorfor boksen på dette punkt blev vurderet under hensyntagen til denne ændring.

Som udgangspunkt blev det konstateret, at det uanset fabrikat var svært at undgå situationer, hvor to søer kom ind i samme boks. Det var vurderingen, at gyltene var den gruppe af dyr der, på grund af deres uerfarenhed med boksene, søgte ind i boksen samtidig med en anden gylt. Når søerne blev ældre og større var problemet tilsyneladende mindre. Det skete især i forbindelse med udfodring og under ventetiden før udfodring af vådfoder.

I bokse fra Birk-Dahl var der kun sporadisk forekomst af to søer i samme boks. Årsagen til at det skete så sjældent var formodentligt at boksen var så kort, at en so på vej i boks, nærmest blev ramt af bageste del af vippebøjlen, inden hun var helt fremme ved krybben. Derved kunne en anden so praktisk talt ikke følge med ind i boksen.

I bokse fra Jyden var forekomsten af to søer i samme boks af et problematisk omfang, idet hændelsen forekom næsten dagligt, især i forbindelse med udfodring.  Årsagen var bl.a. at forlågen var placeret så langt fremme i boksen, at soen skulle helt frem til krybben, før lågesystemet blev aktiveret. Derved kunne en anden so nå med ind i boksen. Endvidere lukkede boksen ofte ikke efter soen – på grund af det dårlige balancepunkt på lågesystemet. Derved kunne en liggende so i boks ikke hindre en anden so i at komme ind. Mellem 25 og 40 pct. af boksene stod konstant i halvåben position. uanset om der var en so i boksen eller ej. Desuden var boksen bredere end de øvrige, hvilket er positivt i relation til pladsforholdene for den liggende so, men altså negativt i relation til problematikken med to søer i samme boks.

I bokse fra Langkjær var der i en stor del af testperioden mange halvåbne bokse, så en udefra kommende so søgte at komme ind i en boks, der var optaget af en anden so. Efter en justering af boksens balancepunkt i produkttestens sidste fase, var problemet løst, og vurdering af boksen er på det punkt derfor foretaget under hensyntagen til dette.

To søer i samme boks forekom også i bokse fra Egebjerg, som regel i forbindelse med udfodring. Hvis der kom to søer i samme boks, var det sværere for dem at komme ud af boksen fra Egebjerg sammenlignet med de øvrige bokse, fordi selvfangsmekanismen skulle påvirkes et temmelig præcist sted for at åbne boksen.

To søer i samme boks forekom i sporadisk omfang i boksen fra Sdr. Vissing. En so skulle gå langt frem før bokslågerne blev aktiveret, men dels var det sjældent at søerne ikke lukkede boksen efter sig, dels vippede baglågen hurtigt ned og ramte ”nr. 2 so”, så den oftest søgte baglæns og ikke kom ind i boksen.

Bokse fra Birk-Dahl, Egebjerg og Sdr. Vissing lukkede fint efter soen, forudsat soen aktiverede forlågen. I boksen fra Egebjerg var der flere søer der lå halvt inde i boksen, end i boksene fra Birk-Dahl og Sdr. Vissing. Soen kan ikke tvinges til at gå helt frem i boksen, men det vurderes, at jo mere åben forlågen er, des mere vil soen tilskyndes til at gå helt frem mod krybben og derved lukke efter sig. I boksene fra Egebjerg kan søernes adfærd, med ikke at gå helt ind i boksen, måske også være forårsaget af, at forlågen var svær at aktivere, så soen i stedet valgte kun at gå frem til lågen i stedet for at aktivere den.

Bokse fra Birk-Dahl, Egebjerg, Langkjær og Sdr. Vissing kunne leveres med selvfang og denne funktion fungerede fint, med hensyn til hindring af at en so kunne komme ind i en optaget boks. Bokse fra Jyden havde ikke selvfang, og bokse fra Langkjær kunne leveres uden selvfang. Disse boksmodeller uden selvfang kunne, i modsætning til i en tidligere gennemført produkttest, godt hindre, at søer udefra kunne åbne lukkede – men ulåste – bokse. Dette viser, at kravet om, at en udefra kommende so ikke må kunne åbne en lukket boks, godt kan opfyldes uden at der nødvendigvis er selvfang. Med selvfang er sikkerheden for en so i boks dog væsentlig større, hvilket blandt andet blev illustreret ved, at bokse fra Jyden havde et dårligt balancepunkt, og at forlågen kunne lukke over hovedet på en liggende so.

Der var ved alle fabrikater observationer af, at søerne kunne bide hinanden igennem inventaret i boksene. Det er ikke acceptabelt, at søerne i deres stræben efter de vigtigste ressourcer, det vil sige enten flugt eller foder, kan blive mødt med bid fra én eller begge søer i nabobokse. I modsætning til en kontrolafdeling eller ældre stald med opboksede drægtige søer, vil søerne i løsdrift konstant møde en ny so i naboboksene, hvilket antageligt øger omfanget af rangbetingede konfrontationer gennem det åbne inventar.

Den aggressive adfærd blev især observeret umiddelbart før fodring og under foderoptagelsen. I besætninger med vådfoder, hvor ventetiden er lang, kunne antallet af aggressioner mod naboso derfor antage et betragteligt omfang. Afstanden mellem de vandrette rør i bokssiden var ca. 17 cm i alle boksfabrikater. Bokse fra Jyden og Egebjerg havde mere lukket inventar end de øvrige fabrikater, men det var ikke tilstrækkeligt til at undgå bid. Den aggressive adfærd blev især observeret umiddelbart før fodring og under foderoptagelsen. I besætninger med vådfoder, hvor ventetiden er lang, kunne antallet af aggressioner mod naboso derfor antage et betragteligt omfang.

I boksen fra Egebjerg var der endnu et problem i relation til aggressiv adfærd, idet forlågen som tidligere nævnt tvang en so på vej i boks til at søge helt op mod boksskillevæggen til venstre. Dette resulterede i at so i naboboks kunne finde på at bide efter denne so.

I bokse fra Birk-Dahl, Langkjær og Sdr. Vissing blev det kun sporadisk observeret, at søerne sprang op på inventaret. I bokse fra Egebjerg og Jyden kunne søerne springe op oven på inventaret, og adfærden blev ofte observeret i forbindelse med udfodring af vådfoder. Søerne kunne oftest selv komme ned igen uden at få skader. I bokse fra Jyden var der i alt kun 37 cm, målt fra krybbens forreste kant til hen over ryggen på soen, hvilket altså ikke var tilstrækkeligt til at hindre opspring. I boksen fra Egebjerg var der ikke inventar over soen, hvilket var positivt i relation til adgangsforhold for driftsleder, men negativt i forhold til, at søerne kunne hoppe op. Det blev vurderet, at brug af tørfoder, som betyder at alle søer får foder i løbet af ganske kort tid, ikke vil motivere søerne til denne adfærd. Der var ikke vådfoder i besætningen med bokse fra Sdr. Vissing, men det blev vurderet, at søerne ikke så let kunne hoppe op.

Hændeligt uheld - hvor søer kommer til skade - kan sandsynligvis ikke helt undgås, og det formodes derfor – uanset boksfabrikat – at kunne ske, at en so kommer alvorligt i klemme, eller kravler ud af boksen med risiko for at komme til skade.

Adgang for driftsleder

Boksene blev testet i relation til de rutiner man ofte vil udføre i boksene, selv om en del af søerne i princippet vil kunne håndteres i løsdrift. Udgangspunktet for vurderingen var at det – uanset udformning af boksene – er vanskeligt at opnå en ergonomisk optimal arbejdsstilling. Det kan således være belastende for især ryg og knæ at udføre arbejdsrutiner, som fx vaccination og drægtighedstest i bokse, uanset fabrikat. Endvidere er arbejdsstillinger forskellige afhængig af driftslederens højde og statur.

Der er mange inventardele, som man kan få klemt fingre, hænder eller arme i, hvis soen foretager en uventet bevægelse, når man håndterer soen i forbindelse med vaccination, drægtighedstest eller flytning. Boksen fra Egebjerg var ubetinget dét boksfabrikat med det bedste arbejdsområde, da der ikke var noget inventar over soen. Bokse fra Birk-Dahl havde et smallere arbejdsområde end de øvrige bokse, men det var relativt åbnet over soens forpart. Bokse fra Jyden, Langkjær og Sdr. Vissing havde alle inventar over den forreste del af soen, i hele boksens bredde, idet forlågen svingede op i vandret stilling, når soen stod i boks.

I alle boksene var der et ”trin” man kunne træde ind over eller op på, for at komme ind til soen. I bokse fra Egebjerg og Langkjær var dette trin så lavt, at man kunne træde direkte ind i boksen uden at røre trinnet. Det kan være en fordel, da det er den hurtigste måde at komme ind i boksen. I de øvrige skulle man træde op på trinnet og derefter ned i boksen, hvilket var lidt mere besværligt.

Vaccination:
Man kunne vælge kun at vaccinere èn so fra samme position, og så stå på trinnet eller træde ind i boksen. Generelt kunne driftsleder – afhængig af hans/hendes højde og armlængde samt hvis søerne stod op - nå to-tre søer ud fra samme position, især hvis man stod på det nederste eller næstnederste rør på bokssiden. Hvis man stod på et rør, kunne man risikere at blive skubbet ned, når en so bevægede sig. Hvis man stod på gulvet kunne man risikere at blive trådt over tæerne.

Kun i bokse fra Egebjerg kunne man på forsvarlig vis nå tre søer fra samme position, uanset om de lå ned eller stod op. Hvis søerne lå ned, var det i de øvrige boksfabrikater vanskeligt at nå mere end én til to søer fra samme position.

I bokse fra Jyden, kunne man højst nå to søer fra samme position, da forbindelsesrøret mellem for- og baglåge var så højt placeret, at man ikke kunne nå at række ind over inventaret for hver 2. boks. Det var ikke forsvarligt at række under dette rør.

I bokse fra Langkjær kunne man, med besvær og hvis soen stod op, nå en so i naboboks, men det betingede, at man rakte armen over forbindelsesstangen mellem lågerne, da det ikke var forsvarligt at række armen under denne stang. Disse stænger var placeret mellem hver boks.

I bokse fra Sdr. Vissing var forbindelsesstangen mellem for- og baglåge vandret, og placeret omtrent i hoftehøjde, hvilket gjorde det muligt at række armen over inventaret.

I alle fabrikaterne med inventar over soen, var det problematisk hvis søerne gik for langt frem, da man så skulle føre sin arm ned under dette inventar (forlågen), hvilket ikke var en behagelig arbejdsstilling, og som medførte risiko for at komme til skade, hvis soen pludselig gik baglæns i boksen.

Bokse fra Birk-Dahl havde, på grund af vippebøjlen, et smallere arbejdsområde end de øvrige bokse, når man stod inde i boksen. Det var dog – hvis søerne stod op i boksene – ofte muligt at nå 2-3 søer ved vaccination, men det betingede, at man førte armen ind under vippebøjlen.

I bokse fra Sdr. Vissing var forlågen mere åben i konstruktionen end Langkjærs og Jydens. Det var derved muligt at række ned gennem rørene i forlågen på Sdr. Vissings boks, hvilket ikke var forsvarligt i bokse fra Langkjær og Jyden.

Drægtighedstest:
Udgangspunktet for pladsforholdene var de samme som ved vaccination. Generelt var det lettest at stå eller sidde på hug bag boksen og scanne soen ved at række armen ind gennem inventaret i baglågen. Hvis soen var lille, stod op eller lå langt fremme skulle man ind i boksen enten med det ene eller begge ben, og samtidig i mange tilfælde have scanneren med ind over baglågen. Egebjergs og Langkjærs baglåge var den laveste med en åbningshøjde på hhv. 87 og 89 cm, hvilket gav den nemmeste arbejdsstilling af de fem boksfabrikater. De øvrige boksfabrikater havde en baglåge, der var ca. 100 cm over gulvet, hvilket betød at det kunne være besværligt at få scanneren ind over inventaret.

Flytning af en so i boks:
Der er rutinemæssigt behov for at flytte en so fra en boks, hvis fx soen løber om, eller har behov for at komme i aflastning. Denne rutine skal ubesværet kunne udføres af én person. I forbindelse med flytning af søer til farestald skal alle søer i stien oftest ud på én gang.

Der var ikke frontlåge i nogen af fabrikaterne. Derfor skulle flytning af en so ske ved at få soen til at bakke ud af boksen. I forbindelse med flytning af søer til farestald var den letteste metode at åbne lågen til stien – på et tidspunkt som ikke var i tilknytning til fodring, da mange søer så ellers kunne være svære at få ud af boksene - hvorefter søerne oftest af sig selv gik ud af stien. Hvis der var søer i boksene, der ikke gik ud af sig selv, kunne man ”dunke søerne” i hovedet med forlågen hhv. vippebøjlen, ved at aktivere baglågen hhv. vippebøjlen. Hvis ikke dette hjalp skulle man enten forsøge at stikke et drivbræt eller lignende ned i boksen eller være to personer om at flytte soen.

Det var, uanset fabrikat, ikke forsvarligt at stå i dén boks man skulle tømme, idet lågesystemet blev aktiveret så hurtigt, at man risikerede at komme i klemme. Lågerne skiftede position så hurtigt i forbindelse med flytning af so ud af eller ind i en boks, at man – med mindre man var meget rutineret i at betjene boksene - ikke burde placere sig lige bag ved boksen, eller lægge hænderne på inventaret.

I forbindelse med flytning af søer, skulle man ofte bruge centrallås og/eller enkeltbokslås. Denne del af boksvurderingen er derfor inkluderet i fokuspunkterne ”centrallås” og ”enkeltbokslås”, og der henvises derfor til disse afsnit.

Centrallås

Ved alle fabrikater var håndtaget placeret i en rimelig ergonomisk højde og var nem at nå fra centralgangen.

Håndtag fra Egebjerg, Langkjær og Sdr. Vissing kunne betjenes med én hånd, mens håndtag fra Birk-Dahl og Jyden skulle betjenes med to hænder. Brug af begge hænder er uhensigtsmæssigt, da man så ikke kan have sokort, sprøjte, drægtighedsscanner eller andet i den anden hånd samtidig. Håndtag fra Birk-Dahl og Langkjær var generelt meget stramme, hvilket gjorde dem svære at betjene.

Ingen af fabrikaterne havde etiket, eller anden markering, der viste om centrallåsen var slået til eller fra. Det krævede derfor kendskab til stalden og boksene, for at se om en række bokse var låst eller ikke.

Den retning man skulle føre hånden, var entydig for alle håndtag i stalden: enten skulle bevægelsen være mod krybben (Birk-Dahl, Jyden, Langkjær og Sdr. Vissing) – eller opad (Egebjerg) for at låse, men systematikken kunne ikke umiddelbart ses på håndtagene, og skulle derfor læres.

Den placering håndtaget havde, når boksene var hhv. ulåste eller centrallåst, var ikke nødvendigvis entydig. Håndtag fra Birk-Dahl og Egebjerg skulle alle pege opad, når de var låst. På håndtag fra de øvrige fabrikater, skulle man vide, at de, hvis der var to rækker bokse der vendte ”krybbe mod krybbe”, pegede mod hinanden når de var låst. Håndtag fra Langkjær var dog monteret på en endnu mere ulogisk måde, idet to håndtag ”ikke pegede lige meget op i luften”, hvorved man kunne tage fejl af om to rækker af bokse ved siden af hinanden reelt var i samme position.

Der var som nævnt ingen markering af om låsen var slået til eller fra. Uanset fabrikat var man derfor nødt til at se ”hvad der skete”, når man aktiverede håndtaget, eller på forhånd kontrollere positionen.

I bokse fra Birk-Dahl, Jyden, Langkjær og Sdr. Vissing var det fra centralgang muligt at se mekanismen til centrallåsen, så man kunne konstatere om låsen var aktiveret. Dette havde betydning, hvis man var i tvivl om håndtagenes position, jf. ovenstående. Konstruktionen var overordnet set relativt enkel, så man – også uden kendskab til boksene – med rimelighed kunne se om låsen var slået til. Det var dog nemmere at se på bokse fra Jyden, Langkjær og Sdr. Vissing end på bokse fra Birk-Dahl. Man ville på ingen af disse fabrikater kunne se ned til de bageste bokse i stien og kontrollere at der ikke var fejlfunktion. Der blev generelt ikke observeret fejl ved låsesystemet i disse boksfabrikater.

I bokse fra Egebjerg var det umuligt at se, om centrallåsen var aktiveret med mindre man kiggede direkte ned i låse-systemet i den første boks i rækken. Og det var for en person uden kendskab til bokssystemet vanskeligt at vide hvad man skulle se efter. Der var ofte nogle låse der ”hang”, så man troede boksen var låst, men alligevel ikke var det. Næste gang man aktiverede centrallåsen var det måske en anden bokslås, der ”hang”. Det gjaldt også dagen efter montøren havde været der og rette alle bokse op. Det betød, at man ikke kunne være sikker på, at en so faktisk blev inde i boksen, når man skulle vaccinere, drægtighedsteste eller på anden vis håndtere centrallåste søer. Derved kunne soen bakke ud og driftsleder risikerede at komme til skade.

I bokse fra Egebjerg, Jyden, Langkjær og Sdr. Vissing kunne centrallåsen låse alle søer inde, uanset om de var i boks når låsen blev aktiveret. Man kunne aktivere centrallåsen, hvorved søer der allerede stod i boks blev låst inde. De resterende søer blev låst inde i takt med at de søgte ind i en boks. I forbindelse med fodring, kunne man vælge at aktivere centrallåsen i god tid inden fodring, for derved i højere grad at være sikker på at søerne gik roligt ind i en boks, og på den måde mindske risikoen for at to søer kom i samme boks og – på grund af centrallåsen – ikke selv kunne komme ud igen.

Birk-Dahls boks ”fangede” kun de søer, der stod i boksen når man aktiverede centrallåsen. Det betød, at man reelt ikke kunne sikre sig, at alle søer i stien blev låst inde.

Hvis en so løb om eller skulle flyttes i aflastningssti var det lettest at gøre, når alle søer i stien var låst inde, da man ellers kunne have vanskeligt ved at dirigere én so ud af stien uden at de andre søer fulgte med. I de fleste bokse var det reelt for vanskeligt at lukke en enkelt so ud af en boks, når centrallåsen var aktiveret:

I bokse fra Langkjær med selvfang og Sdr. Vissing kunne man teknisk set lukke en enkelt so ud af en boks, når centrallås var aktiveret. Boksene var dog konstrueret så gribekrogen, der skulle løftes for at de-aktivere centrallåsen på den enkelte boks, ikke kunne holde sig oppe af sig selv. Man skulle således, mens man stod i nabo-boksen, holde gribekrogen (der låser boksen) med den ene hånd, samtidig med, at man skulle åbne den selvfangs-lukkede baglåge. Hvis ikke soen selv valgte at bakke ud, så skulle man reelt være to mand til at lukke en so ud.

I bokse fra Jyden og i Langkjærs uden selvfang, var problematikken den samme, men da der ikke var selvfang, kunne man ”dunke soen i hovedet” med forlågen eller bruge drivbræt, samtidig med at man holdt gribekrogen. Hvis ikke soen bakkede, var det dog vanskeligt at få soen ud. I bokse fra Jyden var der plads til at man kunne bruge en ”ragepind”, fx i form at en gødningsskraber med meget tyndt blad, til at skubbe til gribekrogen. Derved kunne man stå bagved boksen og samtidig løfte baglågen, så soen blev dunket i hovedet med forlågen. Ragepinden var dog besætningsejers egen ”opfindelse”, og var således ikke en del af konceptet fra Jyden.

I bokse fra Egebjerg sad mekanismen til såvel enkeltboks som centrallås samme sted i boksen, og var placeret i boksens bageste del. Man kunne stå bag boksen og de-aktivere centrallåsen for en enkelt boks, og derved åbne baglågen. Dette fik forlågen til at svinge op og presse soen baglæns. Man skulle holde låsemekanismen åben samtidig med at man åbnede baglågen – på linie med at gribekrogen i de ovenfor nævnte bokse skulle holdes oppe – så hvis ikke soen ville bakke ud, skulle man reelt set være to mand for at få soen ud.

I bokse fra Birk-Dahl var det slet ikke muligt få en enkelt so ud, når centrallås var aktiveret.

Centrallåsene havde således nogle alvorlige mangler. De fleste fabrikaters lås fungerede generelt som det var tiltænkt, dog undtaget Egebjergs, der som nævnt tilsyneladende havde for fintfølende mekanisme, samt Langkjærs, der på grund af mange skæve forlåger, ikke kunne låse alle bokse. Årsagen til at forlågerne var skæve i boksen fra Langkjær, var søernes belastning af lågerne når de kom i klemme under lågen. Efter, at forlågerne blev ændret, og gribekrogen skiftet, fungerede låsesystemet efter hensigten, og vurderingen af boksens centrallås er foretaget under hensyntagen til dette.

Enkeltbokslås

Håndtaget til aktivering af enkeltbokslåsen sad i en god ergonomisk højde ved alle fabrikater.

I bokse fra Egebjerg og Sdr. Vissing kunne låsesystemet betjenes både for- og bagfra. Håndtag på de øvrige fabrikater kunne kun betjenes bagfra. I mange tilfælde er der ikke fodergang foran boksene, hvorfor en betjening forfra ikke kan udnyttes. Det er dog vurderet, at en håndtering af boksenes enkeltbokslås forfra bør kunne leveres, idet fodringsprincippet anbefales med baggrund i muligheden for kontrol med soens foderindtag og muligheden for tildeling af ekstra foder til magre søer.

En kontrol af soens foderindtag vil ikke kunne foretages fra en position bagfra, udenfor boksen.

Låsehåndtaget fra Birk-Dahl, Egebjerg, Jyden og Sdr. Vissing kunne betjenes med én hånd. Dog havde det for bokse fra Birk-Dahl været nødvendigt for besætningsejer at stramme låsen så meget, at man skulle bruge begge hænder. Årsagen var, at nogle låse ellers utilsigtet blev aktiveret. I bokse fra Birk-Dahl var der en låsepal i hver side af boksen og der skulle derfor aktiveres to låse pr. boks. De øvrige fabrikaters bokse bestod kun af én låsepal, og dermed kun én bevægelse pr. boks.

Når man skulle låse Langkjærs enkeltbokslås skulle man bruge én hånd, men på mange bokse faldt vinkeljernet, der skulle holde låsehåndtaget i låst position, ikke ned af sig selv. Derfor skulle man ofte bruge to hænder alligevel. Når man skulle låse op, skulle man altid bruge begge hænder.

I bokse fra Sdr. Vissing var låsehåndtaget meget nemt at betjene, uden risiko for at klemme fingre eller ellers skulle tage hensyn til hvor man placerede hånd eller fingre. I bokse fra Egebjerg sad håndtaget til betjening af låsen forfra, lidt langt fra inspektionsgang og man kunne få fingrene i klemme. Låsehåndtag hos Birkdal, Jyden og især hos Langkjær var stramme og på Langkjærs boks var det med risiko for at klemme håndfladen eller skramme knoerne.

Ingen af fabrikaterne havde etiket eller anden markering, der viste om enkeltbokslåsen var slået til eller fra.

På kort afstand var det på de fleste fabrikater let at se om låsen var slået til eller fra. På Egebjergs skulle man næsten helt hen til boksen for at se det, og fordi låsemekanismen var meget fintfølende skulle man reelt dobbeltchecke låsens position ved at kigge ned i låsesystemet. På alle fabrikater var det svært at se på længere afstand, og Sdr. Vissings var den mest synlige.

På alle fabrikater undtagen Sdr. Vissings var det sket, at låsen utilsigtet havde ændret position, oftest så en låst boks var blevet låst op (Langkjær, Jyden, Egebjerg), men også, at en ulåst boks var blevet låst (Birk-Dahl, Egebjerg). Det var – efter at besætningsejer med Birk-Dahls bokse selv havde justeret låsene - kun hos Egebjerg, at hændelserne var af et omfang, der var problematisk. Det kunne være såvel ulåste bokse der blev låst eller omvendt, og skyldtes, som tidligere nævnt, sandsynligvis at låsesystemet var for fintfølende. Det var derfor nødvendigt at kontrollere låsenes position, da det kunne ske, at en boks var låst, så soen ikke kunne komme ud. Uden kontrol af låsene kunne det vare længe inden driftsleder opdagede fejlen. Fejlen var ikke systematisk knyttet til enkelte bokse, og kunne således tilsyneladende ske for mange bokse. Besætningsejer kunne ikke selv justere låsene.

Holdbarhed, justering og slid

Alle fabrikater undtagen Sdr. Vissing blev testet med vådfoder, som på grund af ventetiden inden udfodring, medfører en større belastning af boksene end tørfoder. I produkttesten var der var dog ikke nogen af problemerne med holdbarhed, justering og slid, der var en direkte følge af fodringsprincippet.

Bokse fra Sdr. Vissing havde som den eneste, ikke problemer med holdbarhed eller slid i løbet af testperioden. Der var heller ikke behov for justering.

Nogle få af boksene fra Birk-Dahl kunne ikke bruges, idet vægtklodserne i vippebøjlen satte sig fast. Det var ikke muligt for besætningsejer selv at reparere. Årsagen var sandsynligvis galvaniseringsdråber inde i røret. Der var generelt en dårlig finish på boksene med ujævne kanter, svejsegrater og galvaniseringsdråber. Der var unøjagtig påsvejsning af en del enkeltbokslåse, så de ikke kunne låses, eller kun med besvær. For at hindre enkeltbokslåsen i utilsigtet at klappe i af sig selv, havde besætningsejer som tidligere nævnt selv strammet låsen.

Bokse fra Egebjerg blev i begge besætninger justeret flere gange inden igangsættelse af testen, og tilsvarende også i løbet af testperioden. Alligevel var låsesystemet ude af funktion på flere bokse dagen efter en justering, hvilket formodes at være en følge af at låsesystemet var meget fintfølende. Derved havde ikke alle boksene været i fuld funktion i en længere sammenhængende periode. Det krævede specialværktøj at justere boksene. Der var nogle få steder med blankslidte områder, hvor malingen var slidt af.

Der var nogle bokse fra Jyden, der fik skæve forlåger. Det havde ikke konsekvens for funktionen, men på trods af at nogle låger blev skiftet, blev disse låger også skæve. Der var nogle enkeltbokslåse, der blev skæve, så det var nødvendigt at udøve et tryk på baglågen for at låse boksen.

Bokse fra Langkjær blev i begge besætninger justeret, udbedret og repareret flere gange i løbet af produkttesten, og ved afslutning af testperioden var boksen derfor ikke blevet observeret i fuld funktion, men havde til stadighed én eller flere ikke-justerede eller udbedrede dele. Derfor have boksen reelt ikke en sammenhængende periode med fuld funktionsdygtighed, så en samlet vurdering af alle boksens faciliteter var ikke mulig. Derfor får boksene kun en stjerne på dette fokuspunkt. Udbedringerne bestod primært af: ændring af vinkel på forlågen, udskiftning af mange forlåger, udskiftning af gribekrog i centrallås og ændring af balancepunkt på lågesystemet. Der var mange enkeltbokslåse, der blev skæve, så det var nødvendigt at udøve et tryk på baglågen for at låse boksen. Nogle bokse kunne slet ikke låses.

Uanset boksfabrikat, kunne det konstateres, at der var mange sliddele på boksene. I hvilket omfang det får konsekvenser for boksenes holdbarhed eller behov for justering, kan ikke vurderes i så kort en testperiode.

Ændringer

Jyden markedsfører ikke længere den testede boksmodel. Der er kommet en ny model på markedet i stedet. Denne nye model er ikke testet.

Langkjær har implementeret de i testen foretagne ændringer på alle bokse, der fremover sælges.

Egebjerg har ændret forlågen, så soen har udsyn til krybben, og så en so på vej i boks skulle kunne aktivere forlågen uden risiko for at komme i klemme. Endvidere er der lukket inventar i en større del af bokssiden. Lågesystemet er ændret, så søerne lettere skulle kunne aktivere lågerne. Endelig er låsesystemet ændret, så selvfangsmekanismen er uafhængig af låsemekanismen, ligesom centrallåsemekanismen er ændret, for at hindre at boksene utilsigtet bliver låst.

Støj

Støj indgik ikke i vurderingen af boksene. Der var imidlertid meget forskel på hvor meget boksene støjede, når søerne aktiverede lågerne. Især umiddelbart før fodring kunne støjniveauet fra boksinventaret være temmelig højt.

Støjniveauet blev ikke målt, men umiddelbart blev det vurderet, at støjniveauet var lavest i boksen fra Jyden, hvor der var monteret støjdæmpere i form af plaststykker, der var sat på de steder på inventaret, hvor metal stødte mod metal, når bokslågerne blev aktiveret af soen. Boksen fra Egebjerg var ligeledes mindre støjende end boksene fra Birk-Dahl, Langkjær og Sdr. Vissing. Langkjærs boks havde det mest generende støjniveau af alle.

Det kunne konkluderes, at der ikke var nogle af boksene der levede op til hvad man i 2004 burde kunne forvente med henvisning til den tilgængelige viden og teknik der er til rådighed.

I forhold til den tidligere gennemførte produkttest [1] er alle boksene forbedret betydeligt – især med hensyn til adgang for driftsleder. I de fleste fabrikater er der dog stadig for dårlig adgang for driftsleder. Låsesystemerne var tilsvarende præget af alvorlige mangler i forhold til driftsleders mulighed for at udnytte låsene til de rutiner, der typisk foretages på søer i boksene: vaccination og flytning af enkelte søer til aflastning eller løbeafdeling. Boksenes udformning var generelt teknisk komplicerede.

Jyden markedsfører ikke længere den testede boksmodel. Der er konstrueret en ny model, som ikke er testet. Langkjær har implementeret de i testperioden foretagne ændringer på alle bokse, der fremover sælges. Egebjerg har efter produkttestens afslutning foretaget en række ændringer på boksen, for at imødekomme de anførte kritikpunkter.

Afprøvning: 762

Produkttest II af æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer

Birk-Dahl Staldindretning K/S - Flexboks

Billeddatabase nr. 4045

Beskrivelse

Boksen er konstrueret med en vippebøjle, der lukker ned bag soen, når hun – på vej ind i boksen – skubber til den forreste del af bøjlen. Når boksen er lukket er den låst, så andre søer ikke kan komme ind, men soen i boks kan frit forlade boksen ved at aktivere en selvfangsbøjle placeret på indersiden af den bageste del af boksens vippebøjle. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Låsning af en enkeltboks foregår bagfra.

Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 61 (boksbredde, øverste del af boksen over soen: 49)
Bokslængde, bagkant krybbe til selvfangsbøjle (cm): 177
Overfladebehandling: galvaniseret

Vurdering

Soen havde nem adgang til boksen, og godt udsyn til krybben. Boksen var for kort, så flertallet af søerne lå op ad vippebøjlens selvfang. Sikkerhed for soen var dårlig, fordi mange søer fik skader på haleroden som følge af den korte boks og dårlig finish på selvfangsbøjlen. Boksen lukkede hurtigt ned bag soen og der var sjældent to søer i samme boks. Der var åbent inventar i hele boksens længde og søerne kunne bide og genere hinanden gennem inventaret.

Adgang for driftsleder var påvirket af, at arbejdsområdet i boksen var smalt. Der var inventar over hoftehøjde som vanskeliggjorde vaccination af flere søer fra samme position, og som udgjorde en risiko for driftsleder, der ikke kunne være sikker på at alle bokse var centrallåst på én gang. Man kunne kun centrallåse for de søer, der var i boksene på det tidspunkt man aktiverede låsesystemet og man kunne slet ikke få en enkelt so ud af en boks (fx til aflastning), når centrallåsen var aktiveret. Centrallås skulle betjenes med to hænder og var stram. Der var to enkeltbokslåse pr. boks, og de kunne principielt låses med én hånd, men mange låse var påsvejset unøjagtigt og justering af låsene var nødvendig for at hindre utilsigtet låsning af boksene. Som følge deraf skulle man bruge begge hænder.

Holdbarheden var ikke optimal, idet nogle af boksene fik en alvorlig fejl ved balancepunktet, så de ikke kunne lukke. Boksenes finish var generelt utilfredsstillende.

Funktionsmæssig vurdering og funktionsindeks

Egebjerg Maskinfabrik A/S – INN-O-STALL

Billeddatabase nr. 4046

Beskrivelse

Boksen er konstrueret med en top-hængslet baglåge, der lukker ned bag soen, når hun – på vej ind i boksen – skubber til den side-hængslede forlåge. Når boksen er lukket, er den låst så andre søer ikke kan komme ind, men soen i boks kan frit forlade boksen ved at trykke på baglågen. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Låsning af en enkeltboks kan foregå både forfra og bagfra.

Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 61
Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge (cm): 190
Overfladebehandling: pulverlakering eller galvaniseret

Vurdering

Adgang for so var påvirket af, at lågesystemet var stramt og derfor vanskeligt at betjene for især mindre søer. Endvidere havde soen ikke frit udsyn til krybben. Sikkerhed for so var mindre god, fordi små og smalle søer på vej i boks kunne komme alvorligt i klemme mellem boksside og forlåge. Den forreste del af boksen var med lukket inventar, men på trods af dette formåede søerne at kunne bide og genere hinanden gennem inventaret. Det forekom, at to søer var i samme boks. Boksen havde en meget god adgang for driftsleder, både med hensyn til at træde ind i boksen og håndtere søerne i forbindelse med vaccination – herunder muligheden for at vaccinere tre søer fra samme position.

Centrallås og enkeltbokslås var integreret i samme låsemekanisme og kunne betjenes med én hånd. Funktionen var mindre god, fordi bokse kunne blive utilsigtet låst eller låst op. Årsagen var, at låsepalerne ikke nødvendigvis faldt på plads efter aktivering af låsehåndtag, og derfor var det reelt nødvendigt for driftsleder at dobbeltchecke alle centrallåste bokse før vaccination/drægtighedstest, ligesom nogle bokse kunne være utilsigtet låst.

Det kunne være svært for én mand at få en so ud af boks (fx til aflastning), når centrallåsen var aktiveret. Justering via montør var tilsyneladende påkrævet med faste intervaller, men det løste ikke problemet med, at låsene var for finmekaniske.

Der var ikke problemer med holdbarhed, men maling blev slidt af nogle bokse.

Ændringer

Egebjerg har ændret forlågen, så soen har udsyn til krybben, og så en so på vej i boks skulle kunne aktivere forlågen uden risiko for at komme i klemme. Endvidere er der lukket inventar i en større del af bokssiden. Lågesystemet er ændret, så søerne lettere skulle kunne aktivere lågerne. Låsesystem er ændret, så selvfangsmekanisme er uafhængig af låsemekanisme. Endvidere er centrallåsemekanismen ændret.

Funktionsmæssig vurdering og funktionsindeks

* = dårlig.   ** = mindre god.   *** = god.   **** = meget god.

Maskinfabrikken Jyden Bur A/S – JB 3000

Beskrivelse

Boksen er konstrueret med en top-hængslet baglåge, der lukker ned bag soen, når hun – på vej ind i boksen – skubber til den top-hængslede forlåge. Der er ikke selvfang på boksen. Når boksen er lukket, er den ikke låst. Soen kan frit forlade boksen ved at trykke på baglågen. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Låsning af en enkeltboks foregår bagfra.

Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 67
Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge (cm): 195
Overfladebehandling: galvaniseret

Vurdering

Der var nem adgang for soen, og der var godt udsyn til krybben. Mange bokse stod åbne selvom søerne lå helt inde i boksen, primært fordi soen kunne lægge sig helt fremme ved krybben uden at baglågen – på grund af dårligt balancepunkt - lukkede. Sikkerhed for soen var mindre god, fordi der ofte kom to søer i samme boks. Den forreste del af boksen var med lukket inventar, men på trods af dette formåede søerne at kunne bide og genere hinanden gennem inventaret. Adgang for driftsleder var mindre god, fordi man ikke kunne række over inventaret til begge sider af en boks, og fordi det ikke var forsvarligt at række armen gennem boksens forlåge i forbindelse med vaccination. Én mand kunne kun med besvær få en so ud af en boks (fx til aflastning), når centrallåsen – som skulle betjenes med to hænder - var aktiveret. Enkeltbokslås kunne betjenes med én hånd, men var stram.

Holdbarheden af boksen var mindre god, fordi en del forlåger blev skæve og fordi nogle enkeltbokslåse blev skæve.

Ændringer

Boksen fra Jyden (JB 3000) markedsføres ikke længere. Der er en ny model på markedet i stedet.

Funktionsmæssig vurdering og funktionsindeks

* = dårlig.   ** = mindre god.   *** = god.   **** = meget god.

Langkjær (ACO-Funki) – NEM-boks

Billeddatabase nr. 4048

Billeddatabase nr. 4049

Beskrivelse

Boksen er konstrueret med en top-hængslet baglåge, der lukker ned bag soen, når hun – på vej ind i boksen – skubber til den top-hængslede forlåge. Boksen kan leveres med selvfang: Når boksen er lukket, er den låst så andre søer ikke kan komme ind, men soen i boks kan frit forlade boksen ved at trykke på baglågens selvfangsbøjle. Boksen kan også leveres uden selvfang. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Låsning af en enkeltboks foregår bagfra.

Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 61
Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge (cm): 185
Overfladebehandling: galvaniseret

Vurdering

Boksen kunne ikke vurderes i sin fulde funktion i løbet af testperioden, fordi der flere gange blev foretaget udbedringer, en fuldt funktionsdygtig boks er derfor ikke testet. Følgende vurdering af fokuspunkterne er foretaget under hensyntagen til de i testperioden foretagne udbedringer af boksen: Der var nem adgang for soen til boksen og der var godt udsyn til krybben.

Sikkerhed for so var påvirket af, at der var åbent inventar i hele boksens længde, hvorved søerne kunne bide og genere hinanden gennem inventaret. Der blev observeret to søer i samme boks.

Adgang for driftsleder var mindre god fordi man ikke kunne række over inventaret, og det var ikke forsvarligt at række armen ned gennem forlågen ved vaccination. Det var dog let at træde ind i boksen. Centrallås kunne betjenes med én hånd, men håndtaget var stramt. Man kunne kun med besvær få et enkelt dyr ud af en boks (fx til aflastning), når centrallåsen var aktiveret. Betjening af enkeltbokslås krævede to hænder når man skulle låse op, og i mange tilfælde også to hænder, når man skulle låse. Man havde stor risiko for at klemme eller skramme hånd og fingre.

Holdbarhed og justering var påvirket af at der flere gange i testperioden blev foretaget udbedringer som følge af dårligt balancepunkt, skæve forlåger mv. Derfor var holdbarhed af boksen dårlig i testperioden. Udbedringerne bestod primært i ændring af forlågens vinkel mod gulvet, udskiftning af dele i centrallås, udskiftning af mange forlåger og ændring af balancepunkt på lågesystemet. En del enkeltbokslåse var ude af funktion, fordi de var skæve.

Ændringer

Boksen leveres fremover med de i testen foretagne udbedringer, dvs.: ændring af forlågens vinkel mod gulvet, udskiftning af gribekrog til centrallås, forbedret balancepunkt på lågesystemet mm.

Funktionsmæssig vurdering og funktionsindeks

* = dårlig.   ** = mindre god.   *** = god.   **** = meget god.

Sdr. Vissing Staldinventar A/S – Selvfangsboks

Billeddatabase nr. 4050

Beskrivelse

Boksen er konstrueret med en top-hængslet baglåge, der lukker ned bag soen, når hun – på vej ind i boksen – skubber til den top-hængslede forlåge. Når boksen er lukket, er den låst så andre søer ikke kan komme ind, men soen i boks kan frit forlade boksen ved at trykke på baglågens selvfangsbøjle. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Låsning af en enkeltboks kan foregå både forfra og bagfra.

Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 61
Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge (cm): 185
Overfladebehandling: galvaniseret

Vurdering

Adgang for so var god, og udsyn til krybben var godt.

Sikkerhed for so var påvirket af, at der var åbent inventar i boksen – undtagen over krybben – hvorved søerne kunne bide og genere hinanden gennem inventaret. Der var kun sjældent to søer i samme boks.

Adgang for driftsleder var påvirket af, at der var inventar over soens forpart, men det var dog muligt at række armen ned gennem forlågen i forbindelse med vaccination. Man kunne række over inventaret mellem boksene og nå søer i nabobokse i forbindelse med vaccination.

Centrallås kunne betjenes med én hånd. Én mand kunne kun med besvær få en enkelt so ud (fx til aflastning), når centrallåsen var aktiveret. Enkeltbokslås kunne let betjenes med én hånd. Der var i testperioden ikke problemer med boksens holdbarhed eller behov for justering.

Funktionsmæssig vurdering og funktionsindeks

* = dårlig.   ** = mindre god.   *** = god.   **** = meget god.