Formaling af hvede, byg og sojaskrå

Der fokuseres i stadig stigende grad på, at foderudnyttelsen hos dyr i vækst forbedres, med henblik på at reducere omkostningerne.

Den ideelle foderstruktur sikrer en god foderudnyttelse, samtidig med at grisene har en god mave-tarm-sundhed. Meget fint formalet korn (cirka 80 pct. af partiklerne er under 1 mm) giver den bedste foderudnyttelse [1], [2], [3]. Modsat kan meget fint formalet korn reducere grisenes foderoptagelse og daglige tilvækst, når det udfodres som melfoder i tørfoderautomater uden vandforsyning. Meget fint formalet foder kan øge risikoen for en ringere mave-tarm-sundhed og dermed risikoen for maveforandringer/-sår og for forekomst af Salmonella.

Groft formalet foder forringer foderudnyttelsen, men mindsker risikoen for Salmonella og maveforandringer/-sår.

Den modsatrettede sammenhæng mellem foderudnyttelse og sundhed gør, at der ikke kan gives en anbefaling for en korrekt formalingsgrad, der gælder alle besætninger. Da der er mange penge i at formale foderet fint, specielt i melfoder, anbefales det at starte med en fin formaling for derefter at følge effekten på grisenes sundhed og produktivitet. Viser det sig, at sundheden forringes, eller at foderoptagelsen og dermed den daglige tilvækst reduceres, må der vælges en lidt grovere formaling. Der er andre forhold, der påvirker grisenes mave-sundhed end formalingsgraden. Fx betyder adgang til halm og brug af fiberrige råvarer som byg og havre i stedet for hvede en bedre mavesundhed [4]. Det betyder, at der i disse tilfælde vil kunne anvendes en finere formaling, uden at det påvirker grisenes sundhed negativt. Grises mave-tarm-sundhed bør altid undersøges/kontrolleres via USK – det vil sige systematiske undersøgelser af grise, der leveres til slagteriet.

I alle ovennævnte undersøgelser blev der anvendt foder, der var fremstillet på foderfabrikker, hvor der anvendes en anden type formalingsudstyr end det der typisk anvendes af hjemmeblandere. Det vides derfor ikke, om det er muligt at opnå samme formalingsgrad med formalingsudstyr, der typisk anvendes af hjemmeblandere.

En undersøgelse i starten af 1990’erne [5] viste, at det end ikke med 2 mm sold i en hammermølle var muligt at fremstille mere end 70 pct. korn under 1 mm ved formaling af vinterbyg med 15 pct. vand. Neuero radialhammermøllen kom ikke over 50 pct. med et sold på 1,6 mm. Nye typer af møller hævdes at kunne formale væsentligt finere, end det var muligt for cirka 15 år siden.

Formålet var at undersøge, hvor fint hvede, byg og sojaskrå kan formales med gængse typer af formalingsudstyr.

Undersøgelsen blev gennemført i 16 besætninger, hvor der blev anvendt hjemmeblandet foder. Der indgik tre typer formalingsudstyr, fordelt på fem fabrikater. Hver besætning blev besøgt én gang og blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

• Besætningen havde én eller flere typer formalingsudstyr
• Kornet blev opbevaret på planlager eller gastæt silo (= forskel i vandprocent).

Alt formalingsudstyr var enten nyt eller relativt nyt.

Følgende typer formalingsudstyr indgik i undersøgelsen:

• Skivemølle (Skiold Echberg)
• Radialhammermølle (Neuero)
• Alm. hammermølle (ACO-Funki, Big Dutchman og Preben Øgendahl).

I alle besætninger blev der taget prøver af hvede, byg og sojaskrå. Der blev taget prøver både før og efter formaling.

Før formaling:

• Kornets indhold af vand, træstof og tusindkornsvægt (udtryk for kernestørrelsen) blev bestemt af AnalyCen, Fredericia
• Sojaskråens indhold af vand og træstof blev bestemt af AnalyCen, Fredericia.

Efter formaling blev kornets og sojaskråens formalingsgrad bestemt, se nedenfor. Bestemmelse af partikelfordelingen blev foretaget af Den rullende Afprøvning.

Der blev udtaget én prøve for hver type korn/sojaskrå – både før og efter formaling.

Der blev udtaget prøver af formalet korn og sojaskrå i besætningerne inden der blev foretaget ændringer i relation til at finde ud af, hvor fint det pågældende udstyr kunne formale. Disse før observationer kan betragtes som et øjebliksbillede af, hvordan der blev formalet i de pågældende besætninger den pågældende dag.

Prøveudtagning, hammermølle

Soldstørrelsen blev valgt med henblik på at formale kornet og sojaskrå så fint som muligt. Efter udtagning af en ’før-prøve’ blev sold og slagler skiftet ud så formalingsgraden kunne undersøges på formalingsudstyr, der ikke var slidt. Det var en tekniker fra det pågældende firma, der udskiftede slagler og sold. Denne tekniker var ligeledes behjælpelig med at udtage prøver af formalet korn og sojaskrå.

Prøveudtagning, skivemølle

Der er ingen sold eller slagler i denne mølle. Formalingsgraden påvirkes af afstanden mellem to skiver, hvoraf den ene roterer. I undersøgelsen var afstanden mellem skiverne 0,1 mm. En tekniker fra Skiold Echberg var behjælpelig med at justere møllen samt udtage prøver af korn og sojaskrå.

Sigtning og analyser

Der blev udtaget en prøve af det formalede korn/sojaskrå på 5 til 10 kg. Denne prøve blev neddelt til cirka 100 gram ved hjælp af en spalteprøveneddeler, foto 1.

Foto1.	Spalteprøveneddeler, der blev anvendt til at neddele prøver af formalet korn eller sojaskrå (billede nr. 7919).

Partikelfordelingen i de formalede prøver blev bestemt ved brug af et elektrisk sigteapparat (Retsch AS 200 Control Sieve Shaker), med en amplitude på 2 mm, foto 2. Hver prøve blev sigtet i 10 minutter. Partikelfordelingen blev bestemt ved brug af ni sigter med følgende størrelser; 3,15 mm, 2 mm, 1,4 mm, 1 mm, 0,5 mm, 0,355 mm, 0,25 mm, 0,1 mm og under 0,1 mm. Sigterne havde runde huller. Der blev anvendt kugler for lettere at få materialet gennem sigterne. Efter sigtning blev partikelfordelingen bestemt ved at veje mængden af materiale i de enkelte sigte.

Foto2.	Elektrisk apparat til sigtning af formalet korn eller sojaskrå. Retsch AS 200 Control Sieve Shaker (billede nr. 6700).

Partikelfordelingen blev også bestemt med Bygholm-sigte – vægtbestemmelse og i 28 prøver blev partikelfordelingen bestemt via volumen i de enkelte rum i sigteapparatet. Prøverne blev sigtet efter de retningslinier, der er anført i låget på den tilhørende æske.

Foto 3.	Bygholm-sigteapparat til sigtning af formalet korn eller sojaskrå (billede nr. 4500).

Statistik

Der var ikke mulighed for statistisk bearbejdning af data på grund af de få prøver pr. besætning. Data afrapporteres derfor beskrivende for hvert fabrikat.

De gennemsnitlige partikelfordelinger for det undersøgte formalingsudstyr er anført i tabel 1 til 6. Der blev ikke set effekt af kornets indhold af vand, indhold af træstof eller tusindkornsvægt i relation til formalingsgraden for de respektive typer af formalingsudstyr. De fundne værdier for vandprocent, indhold af træstof samt tusindkornsvægt er anført i appendiks 1.

En tidligere undersøgelse [5] viste, at kornets vandindhold påvirkede formalingsgraden. Jo højere indhold af vand, desto mere grov formaling. I denne undersøgelse blev der skelnet mellem korn opbevaret på planlager og korn opbevaret i gastæt silo, som udtryk for kornets vandindhold. Korn i gastæt silo indeholder som oftest væsentlig mere vand end korn opbevaret på planlager. I denne undersøgelse var der ikke væsentlig forskel på indholdet af vand mellem de to opbevaringsformer, hvilket er årsagen til, at der ikke blev fundet effekt af formalingsgraden i relation til vandindholdet.

Skivemølle, Skiold Echberg

Undersøgelsen viste, at med en afstand mellem skiverne på 0,1 mm er det med en skivemølle muligt at formale hvede, byg og sojaskrå, så mere end 80 pct. af partiklerne er under 1 mm, tabel 1. Der blev stort set fundet samme finhedsgrad for hvede og byg, mens sojaskrå blev en del finere formalet. For både hvede og byg blev der fundet partikler over 2 mm, selv om skiverne næsten var spændt helt sammen.

Tabel 1.

Partikelfordeling (pct.) i korn og sojaskrå formalet med skivemølle (Skiold). Afstanden mellem skiverne var 0,1 mm. De anførte værdier er gennemsnit af prøver fra fire besætninger

Partikelstørrelse	< 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	> 3 mm
Hvede	86	13	1	0
Byg	85	14	1	0
Sojaskrå	91	8	0	0

Undersøgelsen indikerer, at motorens størrelse påvirker formalingsgraden. Af tabel 2 fremgår det således, at hvede, formalet med en skivemølle, der blev trukket af en 7,5 kW motor, var væsentligt mere groft end hvede, der var formalet med en skivemølle med en 15 kW motor. Det samme var tilfældet med byg og sojaskrå.

Det fremgår ligeledes af tabel 2, at det tilsyneladende udelukkende er skivemøller med 15 kW motor, der kan formale så fint (med en skiveafstand på 0,1 mm), at der ikke forekommer partikler over 2 mm.

Tabel 2.

Partikelfordeling (pct.) i korn og sojaskrå formalet med skivemølle (Skiold) med enten en 7,5 kW eller 15 kW motor. Afstanden mellem skiverne var 0,1 mm. De anførte værdier er gennemsnit af prøver fra to besætninger

Partikelstørrelse	< 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	> 3 mm
Hvede (7,5 kW)	79	19	2	0
Hvede (15 kW)	92	8	0	0
Byg (7,5 kW)	73	24	3	0
Byg (15 kW)	96	4	0	0
Sojaskrå (7,5 kW)	83	16	1	0
Sojaskrå (15 kW)	100	0	0	0

Radial hammermølle, Neuero

Hammermøllen fra Neuero blev forsynet med 2 mm trådsold eller pladesold. Det er ikke i denne undersøgelse muligt at konstatere, om formalingsgraden er påvirket af, hvilken type sold der anvendes, fordi trådsold blev anvendt i besætninger, hvor korn var opbevaret i gastæt silo og pladesold i besætninger med planlager.

Undersøgelsen viste, at det med radial hammermøllen var muligt at formale hvede og byg så fint, at cirka 60 pct. af partiklerne var under 1 mm, mens der ikke var partikler større end 2 mm, tabel 3. Sojaskrå blev formalet endnu finere end korn.

Tabel 3.

Partikelfordeling (pct.) i korn og sojaskrå formalet med radial hammermølle (Neuero). De anførte værdier er gennemsnit af prøver fra fire besætninger

Partikelstørrelse	< 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	> 3 mm
Hvede	62	38	0	0
Byg	58	42	0	0
Sojaskrå	76	24	0	0

Almindelig hammermølle, ACO-Funki

På dette fabrikat af hammermølle kan formalingsgraden både ændres via soldstørrelsen samt antal omdrejninger pr. minut. Hammermøllen fra ACO-Funki blev undersøgt med 2,5 mm pladesold og ved 1.400 (lav) og 2.800 (høj) omdrejninger pr. minut.

Undersøgelsen viste, at hammermøllen med 1.400 omdrejninger kunne formale hvede og byg, så omkring 60 pct. af partiklerne var under 1 mm, og at der kun var 1-2 pct. partikler over 2 mm, tabel 4. 70 pct. af sojaskråen bestod af partikler under 1 mm.

Ved høj hastighed, det vil sige 2.800 omdrejninger pr. minut, var 84 pct. af hveden og 79 pct. af byggen under 1 mm og der var ingen partikler over 2 mm, tabel 4. Samme store effekt på partikelfordelingen sås på sojaskråen, hvor 93 pct. af partiklerne var under 1 mm, mens der var 1 pct. over 2 mm.

De undersøgte hammermøller var forsynet med motorer fra 8 til 11 kW. I denne undersøgelse var det ikke muligt at afklare, om motorstørrelsen havde indflydelse på formalingsgraden.

Tabel 4.

Partikelfordeling (pct.) i korn og sojaskrå formalet med almindelig hammermølle (ACO-Funki). De anførte værdier er gennemsnit af prøver fra fire besætninger. Lav og høj hastighed refererer til antal omdrejninger pr. minut, det vil sige henholdsvis 1.400 og 2.800

Partikelstørrelse	< 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	> 3 mm
Hvede, lav hastighed	58	41	1	0
Hvede, høj hastighed	84	16	0	0
Byg, lav hastighed	61	37	2	0
Byg, høj hastighed	79	21	0	0
Sojaskrå, lav hastighed	70	30	0	0
Sojaskrå, høj hastighed	93	6	1	0

Almindelig hammermølle, Big Dutchman

Hammermøllen fra Big Dutchman var i denne undersøgelse udstyret med 2 mm pladesold. Med dette type sold var det muligt at formale hvede, således at 75 pct. af partiklerne var under 1 mm, tabel 5. For byg og sojaskrå var 70 henholdsvis 83 pct. under 1 mm. Der blev ikke set partikler over 2 mm.

Alle de undersøgte hammermøller var forsynet med 15 kW motor.

Tabel 5.

Partikelfordeling (pct.) i korn og sojaskrå formalet med almindelig hammermølle (Big Dutchman). De anførte værdier er gennemsnit af prøver fra fire besætninger

Partikelstørrelse	< 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	> 3 mm
Hvede	75	25	0	0
Byg	70	30	0	0
Sojaskrå	83	17	0	0

Hammermølle, Preben Øgendahl

Hammermøllen fra Preben Øgendahl blev undersøgt i en besætning, hvor den var installeret sammen med en hammermølle fra Neuero.

I denne besætning blev formalingsgraden både undersøgt med et 2 mm pladesold og et 2,5 mm trådsold, tabel 6. Med et 2 mm pladesold var det muligt at formale hvede og byg, så over 80 pct. af partiklerne var under 1 mm og over 90 pct. af sojaskråen var under 1 mm. Med denne soldstørrelse var der ingen partikler over 2 mm.

Trådsoldet på 2,5 mm gav en noget mere grov formaling af både korn og sojaskrå, tabel 6. 67 pct. af hveden, 54 pct. af byggen og 79 af sojaskråen var under 1 mm og der var 1-2 pct. over 2 mm.

Tabel 6.

Partikelfordeling (pct.) i korn og sojaskrå formalet med almindelig hammermølle (Preben Øgendahl). De anførte værdier er fra én besætning

Partikelstørrelse	< 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	> 3 mm
Hvede, 2 mm pladesold	89	11	0	0
Hvede, 2,5 mm trådsold	67	31	2	0
Byg, 2 mm pladesold	84	16	0	0
Byg, 2,5 mm trådsold	54	44	2	0
Sojaskrå, 2 mm pladesold	92	8	0	0
Sojaskrå, 2,5 mm trådsold	79	20	1	0

Før situation

Den primære årsag, til at denne undersøgelse blev sat i værk, var, at korn generelt formales for groft, hvilket koster den enkelte svineproducent mange penge i tabt dækningsbidrag. Dette blev søgt påvist ved at undersøge formalingsgraden på korn og sojaskrå i besætningerne inden slagler og sold blev skiftet.

I få besætninger kan formalingsgraden have været fornuftig i relation til grisenes mavesundhed. Her var cirka 70 pct. af partiklerne under 1 mm og kun få partikler over 2 mm. I de fleste besætningerne kunne kornet med fordel formales finere. Dette anført uden at have kendskab til grisenes mavesundhed i de pågældende besætninger.

I fem af besætningerne var kornet formalet alt for groft – uanset grisenes mavesundhed. I disse besætninger var omkring 40 pct. af det formalede korn under 1 mm, 40 pct. mellem 1 til 2 mm og resten over 2 mm. Denne formalingsgrad er for grov, uanset om det anvendes til søer, smågrise eller slagtesvin. Anvendes korn med denne grad af formaling til slagtesvin vil det, sammenlignet med en formaling på 80 pct. under 1 mm og resten mellem 1 og 2 mm, koste 30 til 40 kr. i tabt dækningsbidrag pr. slagtesvin.

Bestemmelse af formalingsgraden

I denne undersøgelse blev formalingsgraden, som anført i de foregående tabeller, bestemt via vægten på de enkelte partikelfraktioner og sigtningen blev gennemført ved brug af et elektrisk sigteapparat. Sideløbende med anvendelsen af det elektriske sigteapparat blev der foretaget bestemmelse af partikelfordelingen ved brug af sigteapparatet Bygholm. Formålet med dette var at undersøge, om disse to forskellige måder at bestemme formalingsgraden på gav samme resultat.

Som det fremgår af figur 1, var der en rimelig sammenhæng mellem de to sigtemetoder, når partikelfordelingen blev bestemt ved at veje de enkelte partikelfraktioner. Tallene i figur 1 er gennemsnit af 20 observationer for hver af de to sigtemetoder. Bygholm-sigten viste således, at der var 60 pct. under 1 mm, mens den elektriske sigte viste, at der var 63 pct. under 1 mm.

Sigtemetoderne blev sammenlignet på prøver af både formalet hvede (12 stk.) og byg (8 stk.). Da der ikke var forskel mellem kornart og sigtemetode, er alle data samlet i et fælles gennemsnit i figur 1.

Figur 1.	Sammenhæng mellem sigtning med Bygholm-sigten og et elektrisk sigteapparat (Retsch AS 200 Control Sieve Shaker). Partikelfordelingen er i begge tilfælde bestemt ved at veje de enkelte partikelfraktioner. Hver observation er baseret på 20 sigtninger pr. sigtemetode. (figur: Brian N. Fisker, billede nr. DW 83291)

I de fleste situationer vil det ikke være praktisk at veje, hvor meget der er i de forskellige rum i Bygholm-sigteapparatet. Partikelfordelingen vil derfor blive bestemt via en bestemmelse af volumen. Det blev derfor undersøgt, om der er forskel mellem Bygholm-sigten (volumen) og den elektriske sigte (vægt). Denne del af undersøgelsen blev gennemført på 28 prøver af enten formalet hvede eller byg. Som det fremgår af figur 2 viste Bygholm-sigten (volumen) en mindre andel under 1 mm – nærmere betegnet 6 procentenheder i forhold til den elektriske sigte (vægt). Det er en lidt større afvigelse, end hvis partikelfraktionerne vejes ved begge sigtemetoder.

Figur 2.	Sammenligning af partikelfordeling mellem Bygholm-sigte (volumen) og elektrisk sigteapparat (vægt).  (figur: Brian N. Fisker, billede nr. DW 83291)

Deles undersøgelsen vedrørende de to sigtemetoder op i partikelfordelingen for hvede og byg, indikerer data, at der for hvede er en større afvigelse mellem volumenbestemmelse og vægtbestemmelse sammenlignet med byg, figur 3. Ifølge volumenbestemmelsen var der således 54 pct. partikler af hvede under 1 mm, mens vægtbestemmelsen viste, at der var 63 pct. under 1 mm. Tilsvarende viste volumenbestemmelsen en større andel mellem 1 til 2 mm, hvorimod der ikke var forskel i andelen over 2 mm. Sammen niveau af afvigelse blev ikke fundet ved bestemmelse af partikelfordelingen af byg. Her viste undersøgelsen, at der kun var 2 procentenheders forskel mellem de to metoder og igen var det vægtbestemmelsen, der viste den største andel under 1 mm.

Figur 3.  Sammenligning af partikelfordeling mellem hvede (til venstre) og byg (til højre) bestemt ved brug af               Bygholm-sigte (volumen) og elektrisk sigteapparat (vægt). Der er 14 observationer for hver kornart.                (figur: Brian N. Fisker, billede nr. DW 83291)

I relation til foderudnyttelsen er det vigtigt, at foderet er fint formalet. Det er kun Salmonella hos grisene, lav foderoptagelse eller maveforandringer, der bør være årsag til en grov formaling. Inden der tages beslutning om, at grisene har brug for groft formalet foder, bør der altid fortages en Udvidet Sundhedskontrol (USK) af grisenes maver for at dokumentere, at der er problemer med mange maveforandringer eller mavesår.

Da udgangspunktet er fin formaling af korn mv., er det vigtigt at finde ud af, hvilken type/fabrikat af formalingsudstyr der kan formale kornet så fint som det ønskes. Alle typer kan formale kornet groft ved brug af forskellige typer sold eller ved at ændre antallet af omdrejninger pr. minut på mølle, men undersøgelsen viser, at ikke alle typer/fabrikater kan formale lige fint.

Med en afstand mellem skriverne på 0,1 mm kunne skivemøllen fra Skiold Echberg formale hvede og byg, så mere end 90 pct. af partiklerne var under 1 mm, og således at 100 pct. af sojaskråen var under 1 mm. Undersøgelsen viste også, at møllens formalingsgrad var påvirket af motorstørrelsen. En skivemølle med en 15 kW motor formalede væsentligt mere fint end en mølle med en 7,5 kW motor. Der var ved denne formalingsgrad ingen eller kun få partikler over 2 mm.

Radialhammermøllen fra Neuero kunne med 2 mm tråd- eller pladesold formale hvede og byg, således at cirka 60 pct. af partiklerne var under 1 mm, og 76 af sojaskråen var under 1 mm. Der var ingen partikler over 2 mm. Anvendes denne mølle til slagtesvin, vil det være sandsynligt, at kornet formales for groft, når slagler og sold efter en periode er blevet slidt.

Hammermøllen fra ACO-Funki blev undersøgt med 2,5 mm pladesold samt 1.400 eller 2.800 omdrejninger pr. minut. Ved 1.400 omdrejninger pr. minut blev cirka 60 pct. af kornet (både byg og hvede) formalet til under 1 mm, mens der for sojaskrå var 70 pct. under 1 mm og enkelte partikler over 2 mm. Ved den høje hastighed (2.800 omdrejninger) blev 84 procent af hveden og 79 pct. af byggen formalet til under 1 mm. For sojaskråens vedkommende var det 93 pct. Ved denne hastighed var der ingen kornpartikler over 2 mm og kun få partikler af sojaskrå.

Hammermøllen fra Big Dutchman blev undersøgt med 2 mm pladesold. I de undersøgte besætninger medførte det, at 75 pct. af hveden og 70 pct. af byggen blev formalet til under 1 mm, mens det var 83 pct. af sojaskråen. Der var ingen partikler over 2 mm.

Hammermøllen fra Preben Øgendahl blev undersøgt i én besætning, hvor der både blev anvendt 2 mm pladesold og 2,5 mm trådsold. Pladesoldet førte til, at 89 pct. af hveden og 84 pct. af byggen blev formalet til under 1 mm, mens der ingen partikler var over 2 mm. Trådsoldet gav, med en større åbningsgrad (2,5 mm), en grovere formaling. Her var 67 pct. af hveden og 54 pct. af byggen under 1 mm, og der var få partikler over 2 mm. Sojaskråen blev formalet til 92 pct. henholdsvis 79 pct. under 1 mm. Der var kun få partikler over 2 mm, når der blev anvendt trådsold.

Der blev dermed fundet store forskelle mellem de forskellige typer/fabrikater af formalingsudstyr, men det betyder ikke nødvendigvis, at den ene type er bedre end den anden. Det komme an på, hvilken dyregruppe, der skal formales foder til. Korn til smågrise og slagtesvin skal generelt formales mere fint end korn til polte og søer.

Skal der produceres foder til smågrise og slagtesvin, vil det være en fordel at vælge en mølle, der kan formale mindste 80 pct. af kornet under 1 mm, mens 60 pct. under 1 mm er tilstrækkeligt til polte og søer.

Resultaterne i undersøgelsen er for hver type/fabrikat (på nær møllen fra Preben Øgendahl) gennemsnit af fire besætninger og der var en forskel på formalingsgraden fra besætning til besætning, selv om det var samme type formalingsudstyr. Årsagen til disse forskelle mellem besætninger blev søgt påvist i den måde kornet var opbevaret på (planlager eller gastæt silo), kornets indhold af træstof og kernestørrelsen målt på tusindkornsvægt. Ingen af disse parametre kunne imidlertid forklare forskelle mellem besætninger. Det var forventet, at typen af opbevaring som minimum ville kunne vise en forskel i formalingsgraden. Det hænger sammen med, at disse to opbevaringstyper typisk er karakteriseret, ved at kornets vandindhold er forskelligt. Tidligere undersøgelser viste, at kornet blev mere groft formalet med stigende indhold af vand. I denne undersøgelse var der stort set ingen forskel i vandindholdet i korn opbevaret på planlager eller gastæt silo.

Partikelfordelingen i en del af de indsamlede prøver af formalet korn blev både bestemt ved brug af Bygholm-sigten samt et elektrisk sigteapparat (Retsch AS 200). Denne del af undersøgelsen viste, at der findes stort set samme partikelfordeling med disse på typer, når de enkelte partikelfraktioner vejes ved begge sigtemetoder (60 pct. kontra 63 pct. under 1 mm).

Bygholm-sigten anvendes i langt de fleste tilfælde ved at aflæse, hvor meget de enkelte partikelfraktioner fylder i de respektive rum (aflæsning af volumen). En sammenligning af ’volumenbestemmelse’ med ’vægtbestemmelse’ fra det elektriske sigteapparat viste, at der blev fundet en større forskel mellem ’volumen’ og ’vægt’ (54 pct. kontra 63 pct. under 1 mm) end når ’vægt’ blev sammenlignet med ’vægt’. Denne forskel mellem ’volumenbestemmelse’ og ’vægtbestemmelse’ var størst ved hvede. En bestemmelse af partikelfordelingen af hvede viste således knapt 10 procentenheder færre partikler under 1 mm med Bygholm-sigten (volumen) end det elektriske sigteapparat (vægt). For bygs vedkommende var forskellen marginal (55 pct. kontra 57 pct. under 1 mm).

Bygholm-sigten er med en volumenbestemmelse et simpelt værktøj til bestemmelse af formalingsgraden, men det behøver ikke at være mere avanceret, fordi det til enhver tid er grisene, der via deres adfærd og sundhed giver svaret på, om formalingsgraden er korrekt i den pågældende besætning. Fx vil grisenes maver, uanset sigtemetode kunne vise om foderet er for fint, da der så vil være et stort antal grise med maveforandringer/-sår. Er det tilfældet, skal kornet formales mere groft. Er det ikke tilfældet, og der ikke er problemer med Salmonella, bør en finere formaling afprøves i besætningen. Bygholm-sigten (volumenbestemmelse) skal under dette udredningsarbejde anvendes til at visualisere, hvor fint eller groft kornet p.t. formales i forhold til, hvordan det plejer at være.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er soldstørrelsen, der skal fokuseres på, når der tales om, hvor fint korn formales. Samme soldstørrelse kan give forskellig formalingsgrad fra år til år eller fra det ene parti korn til det andet. Derfor er det vigtigt at bruge fx en Bygholm-sigte, da den kan anvendes til at dokumentere, hvad formalingsgraden er p.t. og dermed om der er sket ændringer i forhold til det forventede.

Deltagere: Tekniker Roald Koudal

Afprøvning: 814

Maksimum og minimum værdier for vandprocent, træstof (pct.) og tusindkornsvægt i relation til fabrikat og opbevaring.

Fabrikat	Råvare	Vandprocent		Træstof, pct.		Tusindkornsvægt, g
		Gastæt silo	Planlager	Gastæt silo	Planlager	Gastæt silo	Planlager

Skiold	Hvede	17,1 – 17,2	14,0 – 15,1	1,7 – 2,0	2,0 – 2,8	36 - 45	45 – 48
	Byg	14,4 – 16,2	13,7 – 15,2	3,6 – 3,9	3,3	41 – 48	44 – 55
	Sojaskrå	11,7 – 13,8		5,2 – 5,5		-

Neuero	Hvede	15,9 – 16,1	15,1 – 16,5	2,1 – 6,4	2,1 – 2,2	38 – 49	43
	Byg	15,6 – 16,5	12,9 – 15,6	4,1 – 4,5	4,5 – 5,2	48 - 53	41 – 45
	Sojaskrå	12,0 – 13,3		5,5 – 6,9		-

ACO-Funki	Hvede	14,7 – 18,1	14,0 – 14,1	2,0 – 2,2	1,9 – 2,8	43	40
	Byg	13,3 – 15,9	12,1 – 14,5	4,6 – 4,9	4,1 – 5,8	39 - 50	43 – 49
	Sojaskrå	11,7 – 12,2		5,3 – 7,2		-

Big Dutchman	Hvede	16,6 – 18,0	13,1 – 15,4	1,9 – 2,2	2,2 – 2,5	42 – 43	44 – 51
	Byg	-	11,6 – 13,5	-	3,6 – 3,9	-	43 – 45
	Sojaskrå	11,6 – 15,5		6,0 – 6,2		-

Preben Øgendahl	Hvede	15,7	-	2,4	-	48	-
	Byg	17,7	-	5,7	-	50	-
	Sojaskrå	11,3	-	6,5	-	-	-