Nøjagtighed ved dosering af tørfoder via elektroniske foderstationer

Ved fodring af løsgående, drægtige søer anbefales det at tildele foder via fodringssystemer, der i en større eller mindre udstrækning kan styre, hvor meget foder den enkelte so får at æde. Styret tildeling af tørfoder til drægtige søer kan fx praktiseres via elektroniske foderstationer eller via volumenkasser (se foto 1).

Argumentet for styret fodertildeling er, at det sikrer, at alle søer får den mængde foder, som de behøver, uden at dominerende søer kan æde foder fra lavtrangerende søer.

Der findes p.t. seks forskellige fabrikater af foderstationer på markedet. Foderstationerne doserer foder efter forskellige principper – fx via volumen eller tidsstyret snegl placeret nederst i foderbeholderen, der er placeret over foderstationen.

Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser af, hvor præcist det er muligt at tildele foder via elektroniske foderstationer, men der er erfaringer, der tyder på, at nøjagtigheden ikke altid er tilstrækkelig god.

Formålet med undersøgelsen var at belyse, om foderstationer giver den mængde foder, de er indstillet til at give. Undersøgelsen havde således ikke til formål at vurdere, om et fabrikat var bedre end et andet. En sådan vurdering kan komme på tale i en igangværende produkttests.

Undersøgelsen blev gennemført i seks besætninger og omfattede fire forskellige fabrikater. I alle besætning blev doseringsnøjagtigheden undersøgt over en periode på mindst et år. Følgende foderstationer indgik i undersøgelsen:

• Nedap fra ACO-Funki
• Datamix fra Skiold Echberg
• Insentec fra K.J. Klimateknik
• Schauer fra Bopil.

I undersøgelsen indgik både besætninger, hvor der enten blev anvendt pelleteret foder eller hjemmeblandet foder. Ikke alle fabrikater blev testet med begge typer foder.

Afhængig af fabrikat dannes en fuld foderration af fx 25 delrationer doseret via en (volumen-) doseringsenhed, der består af cellehjul, kop, klods med hul i eller lignende og som doserer cirka 100 gram ad gangen eller via en snegl, der kører på tid.

I opstartsfasen blev det belyst, om undersøgelsen skulle baseres på en fuld ration af foder – fx 2,5 kg – eller om der kunne udtages en mindre mængde, uden at det ændrede konklusionen med hensyn til doseringsnøjagtigheden. Da der er en tidsmæssig forsinkelse mellem delportionerne, kan der være meget tid at spare ved at tage få enkeltdoseringer i forhold til at udtage en fuld foderration på 2-3 kg svarende til 20-30 enkeltportioner. Der kan reguleres på tiden mellem enkeltdoseringerne så det går hurtigere at udtage prøverne. Det er dog ikke det ’der er soens hverdag’, og kan have indflydelse på, om foderet skrider tilstrækkeligt hurtigt ned i doseringsenheden.

Følgende blev derfor undersøgt:

• Hvilken betydning har mængden af udtaget foder på konklusionen. Det vil sige, om det var nødvendigt at opsamle og kontrolveje en fuld foderration eller om der kunne rationaliseres og udtages en mindre mængde foder?
• Variationen mellem enkeltportioner, der ender op i en fuld foderration
• Variationen mellem dage
• Variationen mellem foderstationer.

Det blev konkluderet, at det var tilstrækkeligt at udtage cirka 500 gram svarende til fem enkeltdoseringer via foderstationens doseringsenhed. Der blev endvidere fundet stor forskel på doseringsnøjagtigheden fra dag til dag på den enkelte foderstation og der var stor forskel mellem foderstationer. Det blev derfor besluttet at gennemføre undersøgelsen på så mange foderstationer som muligt indenfor hver besætning, og at undersøgelsen skulle strække sig over en længere periode, så variationen mellem dage blev belyst.

Gentagne målinger på den enkelte foderstation blev taget på forskellige dage. Kontrolvejninger på den enkelte foderstation er således foregået over en periode på mindst tre måneder.

Statistik

Data fra undersøgelsen er udelukkende opgjort via beskrivende analyse, da der ikke har været grundlag for at foretage en statistisk analyse af resultaterne. Der er således lavet opgørelser af, om den doserede mængde svarer til det forventede.

I opgørelsen indgår variationskoefficienten (CV), der beskriver spredningen på de fundne resultater i forhold til gennemsnittet af alle observationer (vejninger). Er der fuldstændig overensstemmelse mellem den aktuelt doserede mængde og den forventede mængde vil CV være 0.

Den doserede mængde foder i forhold til det forventede samt de maksimale afvigelser i forhold til det forventede fremgår af tabel 1. I nogle besætninger blev der fodret med to blandinger via samme foderstation, eksempelvis en drægtighedsblanding og en diegivningsblanding. Forskellige foderblandinger en efterfølgende benævnt ’type A’ og ’type B’.

Kravet til foderstationer bør være, at hver enkelt foderstation giver den forventede mængde foder ved hver udfodring. Skulle der være afvigelser i forhold til det forventede, er det en fordel, hvis afvigelserne er konstante – det vil sige alle kontrolvejninger ligger fx 15 pct. under det forventede – fordi det betyder, at foderstationen doserer præcist, og at det er muligt at justere afvigelsen via indstillingerne i computeren eller afvigelsen kan indregnes i den doserede mængde.

Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige dosering af foder indenfor besætning og fodertype generelt var tilfredsstillende, på nær i besætning 1 hvor den gennemsnitlige dosering for alle foderstationer var 15 pct. højere end den forventede mængde foder. Det kan dog ikke konkluderes, at denne type foderstation dermed er dårligere end de øvrige foderstationer i undersøgelsen.

I besætning 1 blev der ligeledes set en forskel i doseringsnøjagtigheden, alt efter hvilken foderblanding der blev anvendt. Det indikere behovet for, at en kontrol af nøjagtigheden skal omfatte de foderblandinger, der tildeles via foderstationen.

Det er ikke optimalt, hvis der mellem foderstationer og/eller dage er stor forskel på den mængde foder søer får. Undersøgelsen viste, at afhængig af foderstation, fodertype og dag kunne doseringen variere mellem 57 pct. for lidt til 43 pct. for meget foder (se tabel 1, besætning 1). En so, der skulle have haft 2 kg foder, ville således få enten 900 gram eller 2.900 gram. Udover at søerne underforsynes i forhold til det forventede, kan det føre til, at søerne foretrækker de foderstationer, som giver mest, hvorved den samlede kapacitet på foderstationerne reduceres.

De gennemsnitlige doseringsnøjagtigheder var tilfredsstillende for de øvrige fabrikater af foderstationer, men som det fremgår af tabel 1, kan der også ved disse foderstationer være store afvigelser mellem den aktuelt doserede mængde foder og det forventede mængde.

Foderstation type Nedap

Dette fabrikat af foderstation blev undersøgt i besætning 1, hvor der blev anvendt to forskellige blandinger af hjemmeblandet foder.

Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige doserede mængde foder var påvirket af, hvilken type foder der blev tildelt. I gennemsnit blev der tildelt 15 pct. for meget af foder type A. Største afvigelse henholdsvis over og under den forventede dosering var 43 pct. henholdsvis 22 pct. (se tabel 1). For fodertype B blev der i gennemsnit tildelt 7 pct. for lidt, med en største over-/underdosering i forhold til det forventede på 12 henholdsvis 57 pct.

Søer, der ændrer foderblanding fra A til B, vil således i gennemsnit få 22 pct. mindre foder end forventet (fra 15 pct. over forventet til 7 pct. under forventet mængde). At søerne afhængig af fodertype får mellem 7 pct. for lidt til 15 pct. for meget vil formodentlig ikke have indflydelse på søernes produktivitet, men det kan have indflydelse på foderforbruget pr. årsso, når søernes huld svinger meget.

Som det fremgår af figur 1, var der stor forskel på, hvor meget den enkelte foderstation gav fra dag til dag og der var foderstationer der gennemsnitligt gav væsentligt mindre foder end andre (appendiks 1). Således gav foderstation 3 (fodertype A) i gennemsnit 4 pct. mindre end forventet, mens foderstation 2 (fodertype A) gav 23 pct. mere. Alt efter dag, foderstation og fodertype kunne søer få enten 57 pct. for lidt foder eller 43 pct. for meget, hvilket ikke bør være målet for dette fodringsprincip (se appendiks 1).

Af figur 1 fremgår det, at det vil være let at finde en korrektion til foderstation nr. 3, da kontrolvejningerne herfra lå rimeligt tæt. Dette gælder begge typer foder. Det modsatte var tilfældet med foderstation nr. 4, hvor der var meget stor forskel på resultaterne. Det var ikke muligt at finde årsagen til de fundne forskelle mellem foderstationerne.

Foderstation type Datamix

Dette fabrikat af foderstation blev undersøgt i to besætninger, hvor der enten blev anvendt hjemmeblandet eller pelleteret foder.

Hjemmeblandet foder
I besætning 2, hvor der blev tildelt hjemmeblandet melfoder, var der generelt en god sammenhæng mellem den aktuelt doserede mængde foder og den forventede mængde foder (se tabel 1). Gennemsnittet for alle foderstationer var 1 pct. over det forventede. De største afvigelser, der blev fundet på foderstationerne, var fra 14 pct. for meget til 13 pct. for lidt i forhold til det forventede.

Den lille forskel mellem målingerne på den enkelte foderstation giver således en god mulighed for at ændre indstillingen i fodercomputeren, så den forventede mængde foder stemmer overens med den aktuelt doserede mængde (se figur 2 og appendiks 2).

Indkøbt, pelleteret foder
I besætning 3 blev søer fodret med pelleteret foder. I denne besætning var der to generationer af foderstationen. I de ældre typer af foderstationer blev foderet doseret via en snegl og i den nye udgave blev foderet tildelt via en kop. Foruden dette blev der anvendt to forskellige blandinger.

Der var som gennemsnit god overensstemmelse mellem den doserede mængde foder og den forventede mængde foder, den gennemsnitlige afvigelse i forhold til det forventede lå mellem 4 pct. for lidt og 7 pct. for meget foder (se tabel 1). Der var imidlertid stor forskel på, hvor præcist den enkelte foderstation doserede samt hvor meget der i gennemsnit blev doseret fra den enkelte foderstation, selv om indstillingen for foderstationerne var den samme (se figur 3 og appendiks 3). Nogle foderstationer gav i gennemsnit 25 pct. for meget og andre 28 pct. for lidt.

Doseringsnøjagtigheden var ikke umiddelbart påvirket af fodertypen. Data for de enkelte foderstationer på tværs af fodertype fremgår af figur 3 og appendiks 3.

Dosering via snegl var ved denne type foderstation mere unøjagtig end dosering via kop (se figur 3). Dosering via snegl gav ringere mulighed for at indstille fodercomputeren præcist, da der var stor forskel i den doserede mængde (se fx figur 3, foderstation nr. 1 og 8). Afhængig af dag og fodertype kunne søer således få fra 34 pct. for meget til 39 pct. for lidt foder i forhold til forventet mængde. Selv om der er større nøjagtighed ved at anvende udgaven med kop, kan det stadig være relevant at tjekke denne type foderstation (se fx figur 3, foderstation nr. 32). I denne foderstation er der risiko for, at søerne får en mindre mængde foder end forventet.

Foderstation type Insentec

Dette fabrikat foderstation blev undersøgt i besætning 4, hvor der blev anvendt pelleteret foder. Undersøgelsen viste, at der som gennemsnit af alle foderstationer var en god overensstemmelse mellem den doserede mængde foder og forventede mængde foder (se tabel 1 og appendiks 4). På 55 målinger var der i gennemsnit en afvigelse på den doserede mængde på 3 pct. i forhold til den forventede mængde. Gennemsnittet dækker over, at søerne afhængig af foderstation og dag kunne få en mængde foder, der var enten 9 pct. for stor eller 29 pct. for lille. Det sidste er mere problematisk end det først. Undersøgelsen viste, at det vil være relevant at justere foderstation nr. 4, så der blev større overensstemmelse mellem doseret og forventet mængde (se figur 4).

Foderstation type Schauer

Dette fabrikat foderstation blev undersøgt i to besætninger, hvor der blev anvendt enten hjemmeblandet eller pelleteret foder.

Indkøbt, pelleteret foder
I besætning 5 blev der anvendt to forskellige typer pelleteret foder. Undersøgelsen viste, at der var god overensstemmelse mellem doseret mængde og den forventede mængde (se tabel 1). Uanset fodertype var den gennemsnitligt doserede mængde foder kun 1 pct. over den forventede mængde. Afhængig af dag og valg af foderstation kunne foderrationen være fra 13 pct. for stor til 16 pct. for lille (se tabel 1 og appendiks 5).

I lighed med tabel 1 fremgår det af figur 5, at der med denne type foderstation og pelleteret foder var god mulighed for at få den doserede mængde foder til at stemme overens med den forventede mængde via en justering af foderstationen. Det skyldes, at der ved alle foderstationer og typer af foder (på nær foderstation nr. 1 fodertype A) var lille forskel mellem kontrolvejningerne indenfor den samme foderstation.

Hjemmeblandet foder
I besætning 6 blev der anvendt to forskellige typer hjemmeblandet foder. Som gennemsnit var der en god overensstemmelse mellem doseret mængde foder i forhold til forventet mængde foder. Afhængig af fodertype fik søerne enten 2 pct. eller 7 pct. for meget foder i forhold til det forventede (se tabel 1 og appendiks 6).

Selv om den gennemsnitlige dosering for begge fodertyper var god, kunne der være stor forskel på, hvor meget den enkelte foderstation doserede afhængig af dag og foderstation (se appendiks 6 og figur 6).

De store forskelle på doseret mængde foder afhængig af foderstation og dag gør det vanskeligt at sikre den enkelte so en ensartet mængde foder i relation til dens behov. Eksempelvis kunne en so i foderstation 9 med foder type A den ene dag få 27 pct. for meget foder og den næste dag 25 pct. for lidt foder i forhold til det planlagte (se figur 6 og appendiks 4). Der var forskel på de to forskellige typer foder, med hensyn til doseringsnøjagtigheden. Ved fodertype A blev der i forhold til fodertype B fundet en mindre forskel mellem maksimum og minimum dosering i forhold til det forventede (se tabel 1 og appendiks 6).

Dosering via volumenkasser

Nøjagtigheden ved dosering af foder via elektroniske foderstationer kan sammenlignes med nøjagtigheden ved dosering af foder via volumenkasser, der også kan betegnes som et princip til ’styret fodertildeling’.

En undersøgelse af tre tilfældigt udvalgte volumenkasser i besætning 2 viste, at der var meget lille forskel i mængden af hjemmeblander foder, der blev doseret via volumenkasser. Største CV i de tre tilfældigt udvalgte volumenkasser var 2,4 (se tabel 2).

I besætning 2 blev der for de enkelte foderstationer fundet en CV, der lå mellem 4,1 og 7,9 (se appendiks 2), hvilket var lavt, i forhold til hvad der blev fundet for de øvrige besætninger og foderstationer. Undersøgelsen indikerer således, at det var muligt at dosere foder mere præcist med volumenkasser end med elektroniske foderstationer. Såfremt foderstationerne doserer korrekt, er fordelen ved dette princip, at søerne kan fodres via en foderkurve, i modsætning til fodring via volumenkasser, der primært anvendes til at tildele søer en basisration af foder, der efterfølgende skal suppleres ved manuel tildeling af foder – i relation til søernes huld.

Betydning af doseringsnøjagtighed

Det er vigtigt, at foderstationerne giver den forventede mængde foder hver gang. Skulle der være forskel mellem den forventede mængde foder og den doserede mængde foder, er det lige så vigtigt, at der er små afvigelser mellem kontrolmålinger på den samme foderstation, da det giver en god mulighed for at korrigere for afvigelserne på foderstationen.

Der kan argumenteres for, at det har mindre praktisk betydning, at der ikke er overensstemmelse mellem den doserede mængde foder og den forventede mængde foder, hvis den daglige foderration justeres i forhold til huldet på den enkelte so via den daglige drift. Men selv for den mest agtpågivende, systematiske driftsleder, der reagerer med rettidig omhu, vil der være en periode fra soen underforsynes med næringsstoffer til det kan ses på dens huld. Det soen har tabt sig, skal nu genvindes med et ekstra forbrug af foder til følge. Det er mest økonomisk, at soen altid er i et passende huld. Desuden er der risiko for, at underforsyning af næringsstoffer:

1. finder sted i implantationsperioden, således at kuldstørrelsen reduceres
2. finder sted i ugerne op til faring, således at fødselsvægten reduceres.

Styring udelukkende via huldet er unødigt besværligt, hvis foderstationerne ikke giver det forventede og søerne ikke bruger den samme foderstation hver dag. Har en so eksempelvis brugt en foderstation, der giver mindre end forventet i en periode, vil huldet ændres og driftslederen sætte foderrationen op. Skifter soen så, af den ene eller anden årsag (fx fordi der kommer nye søer i flokken), præference for foderstation og bruger en anden, passer foderrationen måske ikke til den foderstation soen nu anvender, hvilket igen kan ændre huldet i uheldig retning.

Foruden effekt på foderforbrug og produktivitet vil store udsving i den doserede mængde foder antageligt påvirke søernes adfærd og brug af foderstationer. Det må forventes at kunne give anledning til frustration eller eventuelt aggression, hvis en so den ene dag får næsten 3 kg foder og næste dag kun 900 gram foder – også selv om mængden af foder svarer til det forventede når ugen eller måneden er omme. Foruden hyppige besøg af en given so på den enkelte foderstation, for at undersøge om der dog ikke skulle være mere tilbage af rationen, vil manglende doseringsnøjagtighed kunne føre til, at foderstationer, der giver meget foder, bruges af flere søer med lange køer til følge. Andre foderstationer, der giver for lidt, bruges ikke eller overlades til små, lavtrangerede søer, der derved belastes yderligere.

Kontrol af doseringsnøjagtigheden

Det er et stort arbejde at gennemføre en løbende kontrol af foderstationers doseringsnøjagtighed, men hvis det ikke gøres, kan det have store negative konsekvenser for søernes reproduktion, foderforbruget samt søernes adfærd.

Der er to problemstillinger, når der tales om kontrol af foderstationers doseringsnøjagtighed:

• Om kontrolvejningerne på den enkelte foderstation ligger tæt på hinanden – ikke afvigelser større end 10 pct. Ligger alle vejninger på samme niveau, er der en mulighed for at korrigere for denne afvigelse via fodercomputeren eller via driftsledelsen
• Om der er stor forskel mellem kontrolvejninger på den samme foderstation – afvigelser større end 10 pct. Store forskelle mellem kontrolmålinger kan ikke korrigeres væk via fodercomputeren, og der kan ikke tages højde for det via driftsledelsen.

Følgende metode anvendes ved kontrol af foderstationer:

• Der oprettes et kontroløremærke, der anvendes til at få foderstationen til at dosere cirka 2 kg foder
• Foderet opsamles i en pose eller lignende i foderstationen og vejes
• Kontrolvejningen sammenlignes med den forventede mængde foder
• Kontrollen gennemføres på alle foderstationer og fodertyper
• Kontrollen gennemføres cirka hver måned
• Der bør foretages en kontrolvejning, når der skiftes leverandør af pelleteret foder eller hvis formalingsgraden ændres (gælder ikke hvis der er tale om at skifte sold (samme soldstørrelse) og slagler)
• Kontrollen kan eventuelt gennemføres på halvdelen af foderstationerne én gang om måneden, men i løbet af to måneder bør alle foderstationer være kontrolleret.

Fire forskellige fabrikater af elektroniske foderstationer er undersøgt i seks besætninger. Doseringsnøjagtigheden blev for nogle fabrikater bestemt ved dosering af både hjemmeblandet foder og pelleteret foder.

Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige dosering af foder indenfor besætning og fodertype er tilfredsstillende, på nær et fabrikat og en fodertype, hvor den gennemsnitlige dosering var 15 pct. højere end den forventede mængde foder.

Disse gennemsnitlige doseringer dækker imidlertid over store forskelle mellem foderstationer indenfor den samme sti. I værste tilfælde kunne en so få enten 25 pct. for meget foder eller 28 pct. for lidt foder, alt efter hvilken foderstation den valgte. Disse gennemsnit dækker igen over en forskel mellem dage. I foderstationen, der i gennemsnit gav 28 pct. for lidt foder, kunne doseringen afhængig af dag være mellem 20 pct. for lidt foder til 40 pct. for lidt foder. I bedste fald lå den gennemsnitlige dosering indenfor foderstation og fodertype mellem 2 pct. for lidt foder til 5 pct. for meget foder. Igen med en vis forskel fra dag til dag, men i dette tilfælde antageligt uden praktisk betydning.

I en af besætningerne i undersøgelsen blev nøjagtigheden fra dag til dag undersøgt for tre volumenkasser for at få en indikation af, hvilke muligheder der er ved dette fodringsprincip, der fx anvendes ved løsdriftssystemet ’én ædeboks pr. so’. Denne del af undersøgelsen viste, at der opnås væsentligt større doseringsnøjagtighed ved anvendes af volumenkasser sammenlignet med de undersøgte foderstationer.

Undersøgelsen viser, at både svineproducenter og producenter af foderstationer skal have mere fokus på problemstillingen vedrørende doseringsnøjagtigheden, hvis dette fodringsprincip skal vedblive at høre til kategorien: ’Udstyr til styret tildeling af foder til drægtige søer’.

Viser en kontrol af doseringsnøjagtigheden, at gentagne målinger fx ligger 20 pct. under den forventede mængde, er der en mulighed for at tage højde for det via korrektion i fodercomputeren eller ved at hæve niveauet af foderrationerne. Viser kontrolvejninger store udsving fx fra 30 pct. for meget den ene dag til 20 pct. for lidt den anden dag, bør dette problem løses via leverandøren af den pågældende foderstation.

Doseringsnøjagtigheden kan påvirkes af foderets vægtfylde, brodannelse i foderbeholderen over foderstationen, belægninger i doseringsenheden osv. Det er et stort arbejde at gennemføre en løbende kontrol af foderstationers doseringsnøjagtighed, men hvis det ikke gøres, kan det have store negative konsekvenser for søernes reproduktion, foderforbruget samt søernes adfærd. Det anbefales derfor, at der foretages kontrolvejninger på alle foderstationer cirka hver måned.

Alle foderstationer uanset fabrikat bør være udformet, således at der let kan tages prøver til bestemmelse af doseringsnøjagtigheden.

Deltagere
Teknikere: Hanne Nissen, Ib Dahl Jensen og Roald Koudal, Dansk Svineproduktion
Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 815

Det er ikke tidligere undersøgt, hvad det betyder, hvis søers foderration varierer fra dag til dag, derfor er nedenstående et bud på, hvordan doseringsnøjagtigheden på den enkelte foderstation kan vurderes i relation til CV:

• 0 til 5 = meget god
• 5 til 10 = god
• 10 til 15 = mindre god
• Over 15 = dårlig.

Nedap. Doseringsnøjagtighed i besætning 1 ved dosering af hjemmeblandet tørfoder (type A)

    
Nedap. Doseringsnøjagtighed i besætning 1 ved dosering af hjemmeblandet tørfoder (type B)

    
Datamix. Doseringsnøjagtighed i besætning 3 ved tildeling af pelleteret tørfoder (type B) via foderstation med snegl

Datamix. Doseringsnøjagtighed i besætning 3 ved tildeling af pelleteret tørfoder (type A) via foderstation med volumendosering

    
Datamix. Doseringsnøjagtighed i besætning 3 ved tildeling af pelleteret foder (type B) via foderstation med volumendosering

Schauer. Doseringsnøjagtighed i besætning 5 ved tildeling af pelleteret foder (type A)

    
Schauer. Doseringsnøjagtighed i besætning 5 ved tildeling af pelleteret foder (type B)

Schauer. Doseringsnøjagtighed i besætning 6 ved tildeling af hjemmeblandet foder (type A)

    
Schauer. Doseringsnøjagtighed i besætning 6 ved tildeling af hjemmeblandet foder (type B)