Der er gennemført en række afprøvninger af naturlig fermentering af vådfoder. Fermentering har været styret med hensyn til temperatur og restmængde i fermenteringstankene, men der har ikke været anvendt podekultur. Afprøvningerne er gennemført med fermentering af henholdsvis fuldfoder, korn og foderblandinger bestående af korn, sojaskrå, valle mm.

Den første afprøvning af fermenteret vådfoder til smågrise [1] viste, at syntetisk lysin blev nedbrudt, når fuldfoderblandingen blev fermenteret. Både tilvækst og foderudnyttelse blev forringet i forhold til anvendelse af ikke-fermenteret vådfoder. Et senere laboratorieforsøg har vist, at ikke kun syntetisk lysin men også syntetisk treonin og tryptofan nedbrydes ved fermentering [2].

Der er gennemført tre afprøvninger af fermenteret vådfoder til slagtesvin. Den første af disse afprøvninger viste, at når alene korndelen af vådfoderet blev fermenteret, blev der opnået en forbedring af produktionsværdien på 11 procent for tungsvin (25-120 kg) [3]. Forbedringen i produktionsværdien skyldtes en bedre foderudnyttelse og en højere tilvækst sammenlignet med vådfoder med ikke-fermenteret korn. I de efterfølgende to afprøvninger med slagtesvin blev der fundet negative produktionsresultater ved fermentering af henholdsvis hjemmeblandet foder [4] og pelleteret foder [5]. I begge afprøvninger blev hele foderrationen fermenteret med undtagelse af den mineralske foderblanding, der indeholdt syntetiske aminosyrer. De dårligere resultater skyldtes især en lav foderoptagelse af det fermenterede vådfoder. På baggrund af disse afprøvninger anbefales det udelukkende at fermentere korndelen. Forbedringen i produktionsresultaterne, der blev opnået ved fermentering af korn til tungsvin i én besætning, har medført en stor interesse for at fermentere kornet til slagtesvin. Resultaterne undersøges pt. i en afprøvning, hvor vådfoder med fermenteret korn tildeles smågrise og slagtesvin. Det undersøges samtidigt, hvor meget fosfor der frigøres ved fermentering af korn.

Der mangler kendskab til, hvilke kulturer af mælkesyrebakterier og gær, der dannes ved naturlig fermentering af vådfoder, og hvilke af disse kulturer, der medfører en god fermentering af vådfoder. Der er heller ingen viden om, hvilke smagsstoffer – ud over organiske syrer – der dannes ved fermentering af vådfoder. Disse spørgsmål søges belyst i kommende projekter. Målet er på sigt at udvikle en podekultur eller en type management, der fører til en god og stabil kvalitet af vådfoder.

Der markedsføres og anvendes p.t. flere podekulturer til fermentering af vådfoder. En af disse podekulturer (Pig Stabiliser) indgår i et koncept, hvor blandt andet indholdet af sojaskrå i blandingen reduceres. Ved anvendelse af Pig Stabiliser hævdes det blandt andet at;

• tab af aminosyrer hindres eller reduceres
• opformering af gær hindres eller reduceres
• uønskede syrer hindres
• lav pH-værdi (under 4) opnås hurtigt
• nyfravænnede grise har høj foderoptagelse
• fravænningsdiarré og Lawsonia reduceres.   

Formålet med erfaringsindsamlingen var at undersøge, hvordan fermenteret vådfoder tilsat Pig Stabiliser påvirkede indholdet af aminosyrer, mikroorganismer og organiske syrer i vådfoder. Resultaterne i denne undersøgelse sammenlignes med tidligere afprøvninger af fermenteret foder.

Undersøgelsen blev gennemført ved besøg og prøveudtagning i 10 besætninger, der havde anvendt Pig Stabiliser i minimum ½ år. Alle resultater er baseret på et besøg pr. besætning og dermed én prøve af hver af de anvendte foderblandinger.

Undersøgelsen omfattede forskellige principper for anvendelse af Pig Stabiliser i fermenteret vådfoder:

• Fermentering af formalet korn tilsat Pig Stabiliser. Alt korn, der blev anvendt, kom fra denne fermenteringstank
• Fermentering af formalet korn og sojaskrå tilsat Pig Stabiliser. Alt korn og sojaskrå, der blev anvendt, kom fra denne fermenteringstank
• Fermentering af pelleteret fuldfoder tilsat Pig Stabiliser.
• 5 pct.´s princippet. Formalet korn/foder og Pig Stabiliser fermenteret i en mindre beholder (fx 200 liters tønde). Når det færdige vådfoder skulle fremstilles, blev der tilsat en mængde fermenteret korn/foder med podekultur fra fermenteringstønden, svarende til cirka 5 pct. af den samlede mængde vådfoder, der skulle udfodres.

Ved alle ovennævnte fermenteringsprincipper blev der anvendt opvarmet vand. Temperaturen i foderet lå mellem 16,4 og 29,2 °C.

Pig Stabiliser består af mælkesyrebakterier, hvis sammensætning er ukendt for Dansk Svineproduktion.

Analyser af vådfoderprøver

I forbindelse med besøget blev der indsamlet prøver af vådfoder, som blev analyseret for:

• pH-værdi og temperatur i vådfoder ved udtagning i besætningen. Målt af tekniker fra Den rullende Afprøvning
• Koncentration af mælkesyre, eddikesyre, smørsyre, propionsyre, ravsyre og ethanol. Bestemmelse foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum
• Mikroorganismer; enterobakterier, mælkesyrebakterier, gær, skimmelsvampe, Clostridium perfringens. Bestemmelse foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum
• Indhold af tørstof, råprotein, lysin, cystin, methionin, treonin. Analyser foretaget af AnalyCen, Fredericia. Det analyserede totalindhold af aminosyrer blev efterfølgende sammenholdt med det beregnede indhold af syntetiske aminosyrer i de anvendte foderblandinger, jf. nedenstående beregningsmetode:

Udtagning og håndtering af vådfoderprøver

I alle besætninger blev der taget prøver fra fermenteringstanken (ved overførsel til blandetanken) og direkte fra nedløbsrøret i forbindelse med udfodringen. Der blev taget prøver af alle de blandinger, der blev anvendt på besøgsdagen.

Vådfoderprøver til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Cirka 250 ml pr. prøve blev udtaget direkte i prøveflaske. Der blev ikke tilsat myresyre til prøverne, men de blev kølet til under 10 °C. Prøverne blev ikke udsat for temperaturer under frysepunktet.

I nogle prøver er der ikke angivet et indhold af fx Enterobakterier eller Clostridium perfringens, selv om prøven er analyseret for indhold af disse bakterier. Det skyldes, at indholdet var under detektionsgrænsen, der er 3 log cfu/g for enterobakterier og skimmelsvampe, og 2 log cfu/g for Clostridium perfringens.

Vådfoderprøver til AnalyCen. Cirka ½ liter vådfoder pr. prøve blev udtaget direkte i prøveflaske i forbindelse med en normal udfodring. Prøven blev konserveret med myresyre (5 ml 85 pct. myresyre til 1 liter prøve) for at standse den mikrobielle aktivitet.

Tørfoderprøver til AnalyCen. Der blev udtaget prøver af tørfoder, hvis fermentering blev foretaget på fuldfoderblandinger. Der blev udtaget cirka ½ kg pr. foderblanding. Denne procedure blev anvendt, uanset om foderet var hjemmeblandet eller indkøbt (pelleteret).

Statistik

Der er udelukkende lavet en beskrivende analyse af de fundne resultater, da antallet af prøver i denne undersøgelse er for få i forhold til antallet af variable samt det relativt store antal af forskellige principper for fermentering af vådfoder med podekultur.

Som alternativ til en egentlig statistisk analyse sammenholdes resultaterne fra denne undersøgelse med resultater fra afprøvninger, hvor fermenteret vådfoder (uden tilsat podekultur) er sammenlignet med vådfoder, der ikke er fermenteret.

Vådfoderprøver fra denne undersøgelse og tidligere gennemførte afprøvninger af fermenteret vådfoder er blevet analyseret af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum (indhold af organiske syrer og indhold af mikroorganismer). Indhold og koncentration er således bestemt efter de samme metoder, hvilket gør resultaterne mere sammenlignelige, end hvis der var flere analyseinstitutioner involveret.

I opgørelse er der regnet gennemsnit på blandt andet indhold af mikroorganismer. Der er en detektionsgrænse på disse mikroorganismer – 2 log cfu/g for Clostridium perfringens og 3 log cfu/g for de øvrige. Resultater under detektionsgrænsen indgår med denne grænseværdi, når der beregnes gennemsnit mellem besætninger.

Alle resultater er baseret på én prøve af hver af de vådfoderblandinger, der blev anvendt i de 10 besætninger. Der blev ikke gennemført analyser af de enkelte råvarer, og der blev ikke gennemført kontrol (kontrolvejninger) af, om mængden af råvarer stemte overens med optimeringen.

Indhold af syntetiske aminosyrer

Det blev i tidligere afprøvninger konstateret, at mikroorganismer i vådfoder fermenterer en del af den mængde syntetiske aminosyrer, der blev tilsat vådfoderet via pelleteret fuldfoder eller den mineralske foderblanding. Fermenteringen/forbruget af de syntetiske aminosyrer sker i udfodringstanken samt i rørstrengen.

Denne undersøgelse viste, at der ved anvendelse af fermenteret vådfoder tilsat Pig Stabiliser skete en fermentering af de syntetiske aminosyrer (se tabel 1). Analyser og beregninger viste, at indholdet af de syntetiske aminosyrer; lysin, methionin og treonin i gennemsnit blev reduceret med henholdsvis 46, 38 og 16 pct. Resultaterne fra denne undersøgelse stemmer overens med tabet af syntetiske aminosyrer i tidligere afprøvninger, hvor der ikke blev tilsat Pig Stabiliser til det fermenterede vådfoder.

I besætning 10 blev der anvendt en blanding til smågrise (12-30 kg) med et lavt indhold af råprotein (14,7 pct. af tørstof), appendiks 5. I forbindelse med anvendelse af Pig Stabiliser er der en teori om, at fordøjeligheden af protein forbedres, så det er muligt at reducere mængden af sojaskrå i blandingerne. Det var ikke formålet med denne undersøgelse at eftervise dette, men kan være relevant at undersøge i fremtiden. Analyseret og beregnet indhold af råprotein fremgår af appendiks 5.

Temperatur, pH og mikroorganismer

Der blev generelt fundet en sammenhæng mellem vådfoderets temperatur og pH (se tabel 2). Jo varmere vand der blev anvendt desto lavere blev pH, som følge af øget mikrobiel aktivitet. Værdierne i tabel 2 dækker imidlertid over store forskelle mellem besætninger (se appendiks 1), hvilket kan forventes, da foderet ikke har fermenteret i lige lang tid i de involverede besætninger. Desuden kan der være forskel på, hvordan fermenteringen styres udover det overordnede fermenteringsprincip; forskel på vandtemperatur, hyppigheden af desinfektion og rengøring, fermentering af sojaskrå, afkalkning af vand etc.

Undersøgelsen viste ikke tydelig forskel mellem fermenteringsprincip og vådfoderets pH-værdi (se tabel 2 og appendiks 1). På nær én besætning blev laveste pH fundet i den fermenterede grundblanding bestående af korn eller korn og sojaskrå, der var den basisration med tilsat podekultur, der blev anvendt til at pode det foder, grisene skulle æde (se appendiks 1).

Indholdet af enterobakterier, der blandt andre bakterier omfatter coli, lå generelt på et lavt niveau (se tabel 2) og i fem af besætningerne var indholdet af enterobakterier under analysemetodens detektionsgrænse (se appendiks 1). Kun i én besætning blev der fundet enterobakterier i fermenteringstanken. Der var ikke entydig forskel mellem fermenteringsprincip og indholdet samt niveauet af enterobakterier.

Mælkesyrebakterier var sammen med gær de mest dominerende mikroorganismer i vådfoderet. Mælkesyrebakterier og gær blev fundet i alle prøver. Der var ingen forskel mellem fermenteringsprincip og indholdet af mælkesyrebakterier og gær.

Skimmelsvampe blev ikke fundet i prøver udtaget fra fermenteringstanken og i otte af de 10 besætninger blev der ikke fundet svimmelsvampe i vådfoderet (se tabel 2 og appendiks 1). Der var ikke umiddelbart forskel mellem fermenteringsprincip og indholdet af skimmelsvampe, der kun blev fundet i fire ud af 37 prøver.

Clostridium perfringens blev fundet ved alle fermenteringsprincipper og i syv ud af 10 besætninger.

Temperaturen på det vådfoder, der blev anvendt i de besætninger, der var med i denne undersøgelse, var generelt højere end temperaturen på det vådfoder, der blev anvendt i tidligere afprøvninger (se appendiks 2). På trods af det var pH i fermenteret vådfoder med Pig Stabiliser generelt højere, end det der er set i tidligere afprøvninger med fermenteret vådfoder eller delvist fermenteret vådfoder. Dette uanset om det var prøver fra fermenteringstanken eller af det færdige vådfoder.

Der blev i denne undersøgelse generelt fundet et lavere niveau af enterobakterier sammenlignet med tidligere afprøvninger, og i fem af besætningerne var indholdet under detektionsgrænsen, hvor enterobakterier tidligere er set i alle besætninger (se appendiks 2). Der blev ikke i de tidligere afprøvninger set specielt store problemer med diarré, men det kan ikke afvises, at et vist niveau af disse bakterier eventuelt i kombination med andre forhold kan have effekt på grises sundhed. Det er muligt, at tilsætning af podekultur mindsker risikoen for enterobakterier i vådfoder. Et indhold på 7 log cfu/g betragtes som højt.

Indholdet af mælkesyrebakterier og gær i fermenteret vådfoder tilsat Pig Stabiliser var på samme niveau som i tidligere afprøvninger af fermenteret vådfoder. Tilsætning af Pig Stabiliser påvirkede således hverken koncentrationen af mælkesyrebakterier eller gær sammenlignet med tidligere afprøvninger. Det normale indhold af mælkesyrebakterier i vådfoder er 8-9 log cfu/g og et normalt indhold af gær er 6-7 log cfu/g vådfoder. Der gennemføres p.t. et projekt, der skal typebestemme gær, blandt andet i gær der producerer luft og i gær der ikke producerer luft. Dette kan formodentlig på sigt gøre det muligt at pode vådfoder, med en type gær, der ikke producerer luft.

Der blev analyseret for skimmelsvampe i alle tidligere afprøvninger. Som gennemsnit for de udtagne prøver blev der fundet skimmelsvampe i samtlige afprøvninger. De tidligere fund lå på et højere niveau end det, der blev fundet i denne undersøgelse (se appendiks 2), og i otte af de 10 besætninger, der anvendte Pig Stabiliser, var indholdet af skimmelsvampe udenfor analysens detektionsgrænse. Det er muligt, at tilsætning af Pig Stabiliser mindskede risikoen for skimmelsvampe i fermenteret vådfoder, men det kan også skyldes, at der var en bedre hygiejne i vådfodringsanlægget i de besætninger, der anvendte Pig Stabiliser (som følge af desinfektion og rengøring) end i de besætninger, der i tidligere afprøvninger anvendte fermenteret vådfoder.

Der blev i to tidligere afprøvninger analyseret for indhold af Clostridium perfringens i fermenteret vådfoder. Her var indholdet generelt lavere, end det der blev fundet i denne undersøgelse. Det kan dog skyldes, at prøverne ikke blev analyseret på samme laboratorium.

Der savnes pt. grundlæggende viden om, hvilken effekt indholdet af mikroorganismer har på grises sundhed og produktivitet. Dette søges klarlagt via et projekt, der skal karakteriserer ’god’ og ’dårlig’ vådfoderkvalitet. Der ønskes som udgangspunkt et så lavt indhold af enterobakterier, Clostridium perfringens og skimmelsvampe som muligt, da de kan påvirke grises sundhed negativt.

Indhold af ethanol og organiske syrer  

Der blev fundet ethanol i alle prøver, hvilket er et naturligt biprodukt ved fermentering af stivelsesholdige råvarer under iltfri forhold (se tabel 3). Resultaterne viste, at der, sammenlignet med de øvrige fermenteringsprincipper, blev dannet mest ethanol, når den fermenterede grundblanding udelukkende bestod af korn tilsat Pig Stabiliser (se tabel 3 og appendiks 3).

Der blev fundet eddikesyre i alle prøver. Selv om resultaterne ikke er helt entydige, tyder undersøgelsen på, at der dannes mest eddikesyre, når der fermenteres på en blanding bestående af korn og sojaskrå eller pelleteret foder (se tabel 3 og appendiks 3).

Der blev analyseret for, men ikke fundet propionsyre i de analyserede prøver.

Indholdet af mælkesyre var tilsyneladende påvirket af de undersøgte fermenteringsprincipper. Niveauet var lavere i besætninger, hvor hele korndelen blev fermenteret sammenlignet med de øvrige fermenteringsprincipper (se tabel 3 og appendiks 3). Normalindholdet af mælkesyre i vådfoder (uden fermentering og/eller tilsætning af podekultur) er mellem 50 og 150 mmol pr. kg vådfoder.

Ved alle fermenteringsprincipper blev der fundet ravsyre i vådfoderet (se tabel 3). Resultaterne kunne dog tyde på, at der er mindst risiko eller et lavere indhold af ravsyre i vådfoder, der fremstilles af fermenteret korn tilsat Pig Stabiliser eller 5 pct. fermenteret foder tilsat Pig Stabiliser. I besætninger, hvor korn og sojaskrå blev fermenteret, blev der fundet ravsyre i alle prøver, hvilket ikke var tilfældet ved de øvrige fermenteringsprincipper (se appendiks 3). I to besætninger blev der ikke fundet ravsyre i prøverne (se appendiks 3).

Smørsyre blev fundet i én besætning, der fermenterede korn og sojaskrå (se tabel 3 og appendiks 3). Smørsyre blev kun fundet i vådfoder fremstillet af fermenteret korn og sojaskrå tilsat Pig Stabiliser. I samme besætning blev der anvendt vådfoder fremstillet af pelleteret fuldfoder og Pig Stabiliser. Der blev ikke fundet smørsyre i disse prøver.

Koncentrationen af ethanol er ikke bestemt i alle tidligere afprøvninger, men i de tre afprøvninger, hvor det blev undersøgt, var indholdet på niveau med eller højere, end det der blev fundet i denne undersøgelse (se appendiks 4). Indholdet af ethanol har antageligt ikke praktisk betydning for udnyttelsen af foderets næringsstoffer, fordi tabet i forbindelse med fermentering er minimalt og grise kan udnytte ethanol. Det, der måske er mere problematisk, er, at ethanol dannes sammen med CO₂, der kan give ’luft’ i rørstrengene, og det er forbundet med et energitab, når mikroorganismer producerer CO₂. I tidligere afprøvninger af ikke-fermenteret vådfoder blev der fundet et væsentligt lavere niveau af ethanol (0,09 til 1,8 gram pr. liter, se appendiks 4), hvilket indikerer, at der generelt er et energitab forbundet ved at fermentere vådfoder.

Indholdet af eddikesyre var generelt højere i tidligere afprøvninger sammenlignet med det fundne indhold i denne undersøgelse. De laveste niveauer blev i tidligere afprøvninger fundet i ikke-fermenteret vådfoder. Forhold som tilsætning af Pig Stabiliser, desinfektion og/eller stor fokus på hygiejne kan være årsag til denne forskel. Et tilstrækkeligt højt indhold af eddikesyre kan have negativ effekt på grises ædelyst. Dette niveau er ved at blive klarlagt af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum.

I modsætning til denne undersøgelse blev der i tre tidligere afprøvninger fundet propionsyre i fermenteret vådfoder. I disse afprøvninger blev fermenteret vådfoder sammenlignet med ikke-fermenteret eller delvist fermenteret vådfoder, hvor der ikke blev fundet propionsyre.

Koncentrationen af mælkesyre var i tidligere afprøvninger på niveau med eller højere, end det der blev fundet i denne undersøgelse. Tilsætning af Pig Stabiliser, der indeholder mælkesyrebakterier, medførte således ikke en højere koncentration af mælkesyre, end hvis vådfoder fermenteres uden Pig Stabiliser. Dette forhold kan skyldes, at andre faktorer, så som fermenteringstiden har større indflydelse på indholdet af mælkesyre.

Der er ikke tidligere analyseret for indhold af ravsyre i vådfoder, og det vides ikke, hvordan det påvirker vådfoderets kvalitet eller grises ædelyst.

Smørsyre er tidligere kun set i én afprøvning, hvor det blev fundet i små mængder i både fermenteret og ikke-fermenteret vådfoder. Det vides ikke, hvordan smørsyre påvirker vådfoderets kvalitet eller grises ædelyst.

Dele af undersøgelsen viste ingen forskel på fermenteret vådfoder med Pig Stabiliser og fermenteret vådfoder uden podekultur. Tab af syntetiske aminosyrer forekom ved begge principper og i samme udstrækning. Koncentrationen af mælkesyrebakterier og gær var på samme niveau som i tidligere afprøvninger. Indholdet af mælkesyre var i denne undersøgelse på samme niveau eller lavere, end det der blev fundet i tidligere afprøvninger. Undersøgelsen viste imidlertid, at indholdet af enterobakterier og skimmelsvampe samt koncentrationen af eddikesyre var lavere i besætninger, hvor der blev anvendt Pig Stabiliser.

Det kan være andet end anvendelse af Pig Stabiliser, der er årsagen til det lavere indhold af enterobakterier og skimmelsvampe samt eddikesyre i denne undersøgelse sammenlignet med tidligere afprøvninger af fermenteret foder. Eksempelvis har der i tidligere afprøvninger ikke været samme fokus på hygiejne i vådfodringsanlægget, som det var tilfældet i de besætninger, der indgik i denne undersøgelse.

Der mangler stadig grundlæggende viden om, hvad vådfoder af god kvalitet indeholder af organiske syrer, mikroorganismer mv.

I forhold til tidligere afprøvninger betragtes anvendelse af Pig Stabiliser som en del af et koncept, hvor der foruden tilsætning af podekultur indgår andre tiltag som fx opvarmning af vand, desinfektion af vådfodringsanlæg, meget fokus på hygiejne i vådfodringsanlægget, afkalkning af vand mv. Undersøgelsen kan ikke vise om et eller flere af disse tiltag alene kan føre til de fundne forskelle.

Deltagere: Tekniker Tommy Nielsen

Afprøvning: 882