Spiret hvede - konsekvens for næringsindhold og tørstoftab

I 2006 oplevede mange landmænd, at høsten trak ud pga. dårligt høstvejr. Det medførte, at kornet flere steder begyndte at spire i akset før høst, og spørgsmålet om spiret korns egnethed som svinefoder, rejste sig. I notat nr. 0609 [1] blev det konkluderet, at der stort set ikke er forskel i energiværdien af spiret og ikke-spiret korn. Konklusionen var baseret på et fordøjelighedsforsøg med svin og rotter [2], hvor effekt af spiring på foderværdien blev undersøgt. Ved spiringen blev kornet bredt ud på gulvet og gennemblødt med vand og herefter vendt regelmæssigt for at undgå sammengroning. Fugtighed og temperatur blev holdt konstant, og kornet blev tørret efter spiringen.

Når korn spirer sker der et tørstoftab forårsaget af enzymatiske processer, som nedbryder næringsstofferne, og i høj grad stivelse. Dermed sker der en forskydning i fordelingen af næringsstoffer i kornet. I forhold til foderværdien er det derfor interessant at undersøge hvor meget spiringen ændrer sammensætningen af næringsstoffer og energiindholdet. I forhold til økonomien i markdriften er det interessant at undersøge tørstoftabet ved spiring.

Efter høsten i 2006 blev der indsamlet prøver af spiret hvede med det formål, at foretage en grov sammenligning med næringsstofindholdet i ikke-spiret hvede. Prøverne blev hentet fra en række bedrifter, hvorfra der havde været henvendelser om spiring i akset før høst. Der blev desuden gennemført et kontrolleret spiringsforsøg med et homogent parti hvede fra en forædlingsstation (Pajbjerg A/S), for at undersøge spiringsgradens påvirkning af næringsstofindholdet.

Prøver fra praksis

19 forskellige prøver af spiret hvede blev indsamlet fra forskellige steder i landet. Prøverne havde været gennem mejetærsker, og var tørret så mængden af synlige spirer var begrænset. Prøverne blev analyseret for indhold af tørstof, råprotein, råfedt, råaske, EFOS og EFOSi. Deraf blev energiindholdet (FEsv/FEso) beregnet. Indholdet af fosfor blev også analyseret. Ved prøven af spiret hvede på figur 1 ses kun få meget små spirer som følge af håndteringen under høst. Landsgennemsnittet for hvedes næringsindhold fra høsten 2006 [3] blev brugt som sammenligningsgrundlag.

Figur 1. Prøve af spiret hvede fra praksis. (Billede nr. 0583)

Spiringsforsøg

En sæk hvede af sorten Smuggler fra samme parcel på en forædlingsstation blev neddelt repræsentativt med spalteprøveneddeler til 24 prøver, heraf blev 18 sat til spiring i små vækstbakker på et laboratorium. Efter hhv. 5, 6 og 8 dage spiring (figur 2) blev prøverne tørret til de indeholdt 12-15 % vand og derefter nedfrosset. Tre prøver fra hvert udviklingstrin (inkl. uspiret prøve = 0 dage, i alt 12 prøver) blev renset i en kornrenser for at simulere påvirkningen fra en mejetærsker. Tilsvarende mængde spirede prøver forblev urensede.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper

Både urensede og rensede prøver blev analyseret for indhold af tørstof, råprotein, råfedt, råaske, EFOS og EFOSi. Deraf blev energiindholdet (FEsv/FEso) beregnet. Indholdet af fosfor blev også analyseret. Alle prøver blev vejet før og efter spiringsperioden og rensede prøver blev vejet før og efter rensning.

Statistik

Energikoncentrationen (FEsv pr. 100 kg) samt råprotein- og fosforkoncentrationen blev analyseret som primære parametre med antal spiringsdage og rensning som klassevariable.

Prøver fra praksis

Analyseresultaterne er angivet i tabel 2 hvor det ses, at der ikke er fundet store forskelle mellem de fundne resultater for spiret hvede og gennemsnittet af hvede, høstet i 2006.

Tabel 2. Sammenligning af årsgennemsnit og analyseresultater

Gennemsnittet af de 19 indsamlede prøver af spiret hvede viste højere koncentration af protein og fosfor, men lavere energiindhold pr. hkg end gennemsnittet af hvede, høstet i 2006. Ud fra denne sammenligning kan det dog ikke konkluderes, at spiringen var årsag til dette, for der kunne ikke fås ikke-spiret korn fra de samme marker. Jordbundsforhold, sort, gødskning, lokalt klima mv. kunne alene være årsag til de viste forskelle i tabel 2.

Årsgennemsnittet for 2006 blev beregnet på baggrund af hvedeprøver som var indhentet fra bedrifter jævnt fordelt i Danmark, hvor prøverne var udtaget af den samlede høst.

Prøverne fra praksis derimod, blev indhentet fra bedrifter, der geografisk var tilfældigt placeret, og hvor prøverne var udtaget af spirede hvedepartier. Derfor er der ingen sikkerhed for at disse 19 prøver er repræsentative for "den samlede høst af spiret hvede".

Spiringsforsøg

Graden af spiring var uens indenfor en vækstbakke, som det kan ses i figur 2. Kernerne i bunden havde de længste spirer, og i nogle af kernerne i det øverste lag var spiring knapt synlig selv efter 8 dage.

I tabel 3 ses gennemsnitlige analyseresultater for både urensede, spirede prøver og rensede, spirede prøver fra laboratorieforsøget med spiret hvede.

Til sammenligning ses sammensætningen af næringsstoffer i de frarensede spirer til højre i tabellen.

Tabel 3. Analyseresultater (næringsstofkoncentrationer) fra spiringsforsøg

Det ses, at spirerne har højere koncentration af råprotein og fosfor end uspiret hvede, mens energikoncentrationen og fordøjeligheden er væsentlig mindre. Dette skyldes, at spirerne bl.a. består af kulhydrater med en lavere energiværdi og fordøjelighed end stivelse.

Tabel 4 viser, hvordan hvedens næringsstofsammensætning ændres fra ingen spiring til hhv. 5, 6 og 8 dages spiring. Ved hjælp af vægten af de enkelte prøver før og efter spiring og eventuel rensning er de tabte mængder af energi og fosfor beregnet og angivet i de to sidste linjer i tabellen.

Tabel 4. Ændringer i næringsstofkoncentrationer og mængder af næringsstoffer som følge af spiring

Som konsekvens af omsætningen og tørstoftabet (primært i form af stivelse), der sker i takt med spiringsgraden, vil der ske en ændret fordeling af tilbageværende tørstof. Dette kan (sammen med analyseusikkerhed) forklare stigningen i fosforkoncentrationen, der ses i tabel 3. I de frarensede spirer ses der en stor fosforkoncentration, og omregningen via de vejede mængder til de sidste to linjer i tabel 4 viser da også et tab af fosformængde, som følge af spiring.

Gennemsnittet af de 19 prøver af spiret hvede fra praksis viste højere koncentration af protein og fosfor, men marginalt lavere energiindhold pr. hkg end gennemsnittet af hvede høstet i 2006. Ud fra denne sammenligning, kan det dog ikke konkluderes, at spiringen var årsag til dette.

Spiringsforsøget blev gennemført i et laboratorium, hvor hvede af sorten Smuggler fra samme parcel på en forædlingsstation blev sat til spiring i henholdsvis 5, 6 og 8 dage og derefter nedtørret. Halvdelen af prøverne blev renset med det formål, at efterligne den rensning, der sker ved mejetærskning.

Spiringsforsøget viste, at spiring og efterfølgende rensning medførte et betydeligt tørstoftab, mens spiring stort set ikke ændrede sammensætningen af næringsstoffer i renset korn.

For renset korn vil kraftig spiring - svarende til det observerede på laboratoriet - betyde tab af 13 til 20 procent tørstof i de områder af marken, hvor kornet spirer i akset. Det svarer til 13 til 21 procent af kornets energi, der ellers kunne være bragt hjem i kornlageret. Tørstoftabet i renset korn - regnet i procent - var i dette forsøg mere end det dobbelte af antallet af spiringsdage, men der er ikke grundlag for at konkludere en generel sammenhæng, bl.a. fordi spiring på et lunt laboratorium under kontrollerede forhold sandsynligvis sker med en anden hastighed end spiring i aks ude på marken.

Det tyder på, at energikoncentrationen i urenset korn kan falde 2-3 FEsv/hkg ved 8 dages spiring. Energikoncentrationen var stort set uændret i renset korn efter de første dages spiring, hvilket kan forklares med, at nogle af kernerne knapt havde påbegyndt spiring og det tilbageværende tørstof i de øvrige kerner enten ikke er omsat eller er delvist omsat til andre letfordøjelige næringsstoffer, der samlet set giver omtrent samme energiværdi.

Det kan konkluderes, at spiring medfører et betydeligt tørstoftab, men at det ikke er nødvendigt at ændre på foderoptimeringer, hvis der anvendes spiret hvede, idet der kun blev fundet små ændringer i sammensætningen af næringsstoffer - selv med den meget kraftige spiring, der forekom ved otte dages spiring i laboratoriet.