Produkttest af foderstationer (ESF)

Når der etableres drægtighedsstalde til løsgående søer vælger mange producenter elektronisk sofodring (ESF). Det vurderes således, at der er ca. 500 besætninger i Danmark med ESF – og flere er på vej. ESF har den fordel, at søerne fodres individuelt, hvorved det er muligt at styre søernes huld. Dette er en vigtig parameter, hvis der skal opnås gode reproduktionsresultater i soholdet. Endvidere giver ESF mulighed for separation af søer, der skal vaccineres eller flyttes i farestalden. Denne facilitet er en stor hjælp i det daglige arbejde, hvis søerne ikke opstaldes i stabile grupper.

På nuværende tidspunkt forhandles seks fabrikater af foderstationer (ESF) på det danske marked. De foreløbige erfaringer med foderstationerne er, at der er større eller mindre mangler – dels i relation til udformning af foderstationen dels i relation til software. Hvis disse forhold ikke tilgodeser søernes adfærd og fodring samt sikkerhed, giver det driftsmæssige problemer.

ESF er baseret på EDB og er derfor på mange områder langt mere avanceret end andre fodringsprincipper til løsgående drægtige søer. På nuværende tidspunkt er der ikke et samlet kendskab til funktion af foderstationerne i relation til fx sikkerhed ved separation og funktion af låger. I relation til udfodringsnøjagtighed viste en undersøgelse, at der kan være store forskelle mellem foderstationer [1]. Der er derfor et stort behov for at beskrive og funktionsteste alle fabrikaterne.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at beskrive og vurdere alle fabrikater af foderstationer, der forhandles i Danmark. Målet var at give rådgivere og svineproducenter et objektivt beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af ESF.

Produkttesten blev gennemført med seks fabrikater af foderstationer. Følgende firmaer deltog i produkttesten:

ACO Funki A/S – Foderstation med pneumatisk låge; software: Porkwin 500
Agro Products A/S – INTEC 6001; software: PIGMASTER
Big Dutchman A/S – CallMatic; software: P664
BoPil A/S – BoPil Transponder til søer; software: EASY eller HEAVY
KJ Klimateknik A/S – AMJ Feeder; software: PPW 2.00
Skiold A/S – Datamix Transponder fra Skiold A/S – model 2006; software: Agro Soft (version 010)

En detaljeret beskrivelse af foderstationernes opbygning og funktion fremgår af appendiks.

Der indgik 12 besætninger i testen således, at der var to besætninger pr. fabrikat. Alle besætninger var indstillet af firmaerne, og det påhvilede derfor firmaerne at sikre, at foderstationerne levede op til firmaets anbefalinger. For de firmaer der solgte foderstationer til både tør- og vådfodring indgik begge typer. Selv om BoPil A/S forhandlede anlæg til vådfoder, indstillede firmaet ikke en besætning med vådfoder. Firmaerne ACO Funki A/S, Big Dutchman A/S og Skiold A/S indgik i testen med foderstationer til både tør- og vådfodring – de øvrige firmaer indgik hver med to besætninger med tørfoder.

Produkttesten blev gennemført i perioden februar 2006 til april 2007. Produktionsforhold i de besætninger der indgik i testen fremgår af tabel 1a og 1b.

Registreringer

Registreringsteknikere fra Den rullende Afprøvning foretog en systematisk vurdering af foderstationerne. Vurderingen blev foretaget ud fra en deltaljeret testprotokol. I hver besætning lå et til to af besøgene når foderdøgnet begyndte. På det tidspunkt var der størst aktivitet ved foderstationerne.

Daglige observationer i relation til funktion af foderstationerne blev registreret af staldpersonalet i en ”produktionsdagbog”.

Midt i afprøvningsforløbet var der, i én af besætningerne pr. fabrikat, et fællesmøde med deltagelse af repræsentanter fra firmaerne. Formålet med besøget var at få uddybet funktion af foderstation og software. Endvidere blev firmaerne gjort opmærksomme på eventuelle fejl og mangler ved foderstationerne, som de havde mulighed for at udbedre.

Hvert af de nedenstående 12 tjekpunkter blev bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor **** = meget god, *** = god, ** = mindre god og * = dårlig. Nedenfor er der for hvert af tjekpunkt angivet de krav, der skal være opfyldt.

Indgangsforhold til foderstationen blev bedømt ud fra om tidsintervallet, fra sensor A (se appendiks) blev aktiveret til indgangslågen lukkede, kunne justeres. Endvidere skulle indgangslågens lukkehastighed og -tryk kunne justeres, så der ikke blev observeret tilfælde hvor flere søer fik adgang til stationen på samme tid. Endvidere blev det også vurderet, om udformning af indgangspartiet sikrede søerne nem adgang til foderstationen. For at vurdere dette tjekpunkt var der i hver besætning et til to besøg ved foderdøgnets start.

Pladsforhold for soen i foderstationen blev bedømt ud fra om stationen var bred og lang nok til at soen uden besvær dels kunne komme ind i foderstationen, dels kunne stå i stationen under foderoptagelsen. Ved vurdering af dette tjekpunkt blev der taget udgangspunkt i de anbefalede dimensioner for ædebokse [2].

Adgangsforhold til krybben blev vurderet ud fra om soen havde hovedet i en naturlig stilling under foderoptagelsen og ikke behøvede at have hovedet på skrå, sætte benene op i krybben eller ligge på knæ for at nå foderet.

Foderrester og kagedannelse i krybben. Det blev vurderet, om søerne havde mulighed for at holde krybben og området over krybben rent, så der ikke sad foderrester og kager. Det blev også vurderet om kagerne var tørre, våde eller surt lugtende.

Foderspild på gulvet blev bedømt ud fra om der var foderrester på gulvet ved krybben. For at vurdere dette tjekpunkt var der i hver besætning et til to besøg ved foderdøgnets start, hvor søerne ikke i så høj grad havde tid og mulighed for at æde foderrester fra gulvet.

Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning. Det blev vurderet, om det var muligt at udtage foderprøver lige under doseringsenheden, om prøver kunne udtages uforstyrret, om det var nemt at få adgang til og opsamle foderet, om én person kunne udtage prøverne, og om der var en opsamlingsbeholder.

Doseringsnøjagtighed af foder blev vurderet ud fra hvor nøjagtigt foderstationerne kunne tildele foder. Nøjagtigheden af fodringen bestod af korrekthed og præcision. Korrekthed svarer til afvigelsen mellem den indstilling foderstationen havde og det målte resultat (systematisk afvigelse). Præcision refererer til graden af overensstemmelse mellem de enkelte doser. Præcision opdeles i repeterbarhed og reproducerbarhed og udtrykker hhv. den mindste og den maksimale variation i resultaterne.

I alle besætninger blev følgende strategi fulgt i forbindelse med udtagning af foder:

• Der blev udtaget foderprøver fire gange i hver besætning
• Der blev testet fire foderstationer pr. besætning – den første og den sidste foderstation på foderstrengen, samt på to stationer placeret 1/3 fra hver ende.
• Ved et af de første besøg i besætningen blev foderstationernes dosering kontrolvejet og kalibreret
• Ved de efterfølgende tre besøg blev der udtaget ti enkeltdoser samt en hel ration 
• Efter hver udtagning af foderprøver blev det, via styringsprogrammet, tjekket om hele rationen var udfodret.

Brodannelse. Det blev vurderet om der var risiko for brodannelse i foderbeholderen og om der var en alarm ved manglende foder ved doseringsenheden. Endvidere blev det vurderet, om der var etableret en anordning, der kunne forebygge eller afhjælpe brodannelse – fx en foderrager.

Indstilling af tider blev bedømt ud fra om styringsprogrammet kunne indstilles, så hver enkelt so havde tilstrækkelig tid til at æde foderrationen. Det blev vurderet, om den tid der gik fra soen påvirker sensor A (se appendiks) til hun blev registreret ved krybben (sensor B – se appendiks) kunne indstilles. Endvidere blev det vurderet, om tiden mellem hver dosis af foder, samt tiden efter sidste dosis af foder og til krybben lukkede, kunne indstilles pr. so og/eller pr. foderkurve. Endvidere blev det vurderet, om foderstationen kunne indstilles, så der var en pause fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede og en ny so havde adgang. Endelig blev det observeret, om soen kunne stille sig under sensor A (se appendiks) og holde indgangslågen spærret for andre søer.

Udgangsforhold fra foderstationen blev vurderet ud fra om stationens udformning var årsag til at udgangslågen ikke kunne åbne – fx at der lå søer op ad udgangslågen. Endvidere blev det vurderet, om udformningen af udgangslågen gjorde det muligt for andre søer at få adgang til foderstationen.

Sikkerhed ved separation blev vurderet ud fra om søerne blev talt, når de blev selekteret fra og om indtastning af ”maksimalt antal søer i separation” skulle ændres i et separat skærmbillede/med password. Endvidere blev det bedømt om foderstationen stoppede selektion af søer, hvis der var alarm på grund af for mange søer i separationsarealet. Det blev vurderet om foderstationen låste, når der ikke var lufttryk og strømforsyning. Det blev også vurderet om tællefunktionen manuelt skulle nulstilles ved nyt foderdøgn.

Information på levnelisten. Det blev vurderet, om der var én liste med tilstrækkelig information. Følgende krav blev stillet:

• So nr. eller responder nr.
• Sti nr. eller station nr.
• Cyklusdage eller drægtighedsdage
• Foderkurve nr. eller titel
• Tildelt foder jf. foderkurve – i FE eller kg
• Aktuelt tildelt foder (inkl. ekstra foder på grund af justering i forhold til foderkurve samt overført foder) – i FE eller kg
• Ædt mængde opgjort for de tre seneste foderdøgn – i FE eller kg.

Det har ikke været muligt i produkttesten at vurdere holdbarhed og slid, da mange af foderstationerne først blev opsat lige før eller midt i testperioden. Endvidere har det ikke været muligt at vurdere brugervenlighed af software og manualer, da det kræver et helt andet design af testen og en anden ekspertviden.

I relation til den daglige brug af foderstationerne fx antal søer pr. foderstation, indstilling af tider, antal foderkurver, udformning af foderkurver og af diverse udskrifter mv. henvises til ESF-Management samt InfoSvin.

Øvrige forhold der blev registreret

I alle besætninger blev nedenstående fire typer af øremærker testet i relation til om de kunne læses i foderstationen. Resultatet fremgår af appendiks. 

Følgende typer blev testet:

• Alflex FDX
• Alflex HDX
• Merko E
• Daploma Mini

Indgangsforhold til foderstationen

Ved alle fabrikater var der en sensor A, der registrerede hvornår der var en so i stationen. Ved alle fabrikater kunne perioden fra sensoren blev påvirket og til indgangslågen lukkede løbende justeres. Enten skulle sensoren drejes/flyttes eller tiden ændres i styringsprogrammet.

På næsten alle fabrikater kunne lukkehastigheden på indgangslågen løbende justeres. Derved var det muligt at indstille foderstationen, så kun én so fik adgang til foderstationen ad gangen. Ved foderstationen fra KJ Klimateknik A/S kunne lukkehastigheden ikke justeres løbende, men blev indstillet i forbindelse med installation af foderstationen.

I begge besætninger med foderstationer fra BoPil A/S sås ofte to søer i foderstationen med heraf følgende slagsmål og uro. I den ene besætning justerede firmaet, midt i afprøvningsperioden, lukkehastigheden og det løste til dels problemerne. I den anden besætning justerede firmaet ikke lukkehastighed i løbet af afprøvningsperioden.

I den ene besætning med Agro Products A/S var der store problemer med justering af lukkehastighed. Det resulterede i mange søer på levnelisten, fordi de var bange for at gå ind i foderstationen, samt at der var mange situationer med flere søer samtidig i foderstationen. Problemerne skyldes sandsynligvis en kombination af at der ikke var en sluse ved indgangslågen (se appendiks), samt at lågen ikke lukkede hurtigt/kraftigt nok. Firmaet forsøgte i den sidste del af afprøvningsforløbet at løse problemerne, men det lykkedes ikke. Efter afprøvningsperioden har firmaet fortsat fokus på at løse problemstillingen. Årsagen til at der ikke sås problemer i den anden besætningen, skyldes sandsynligvis at der var stabile grupper (stabil rangorden), samt at belægningen på foderstationerne var lavere.

Ved foderstationen fra Skiold A/S var indgangslågen udformet så enkelte søer fik bagbenene i klemme på vej ind i stationen. De to dele af lågen sluttede så tæt sammen, at det var yderst vanskeligt for en so med benet i klemme, at trække det til sig, når lågen lukkede. Skiold har efter produkttesten blev gennemført ændret indgangslågen, men det er ikke testet om ændringen har den ønskede effekt.

Pladsforhold for soen i foderstationen

I foderstationerne fra KJ Klimateknik A/S og Skiold A/S havde søerne problemer med at komme ind i foderstationen (hhv. 41 og 40 cm bred ved indgangslågen). Det kan skyldes at søerne i disse besætninger var større end i de øvrige.

Foderstationerne fra ACO Funki A/S (41 cm bred) og Big Dutchman A/S (42 cm bred) var også smalle, og det må forventes at give problemer i besætninger med store søer.

I den ene besætning med ACO Funki A/S var åbningen mellem foderstationen og den smalle returgang så snæver (41 cm), at det var besværligt for store søer at gå den vej. Enkelte søer valgte derfor at bakke ud af stationen. I den anden besætning var åbningen 48 cm og det gav ikke problemer for søerne.

De fleste foderstationer havde en længde der gav tilstrækkelig plads til soen, når hun stod ved krybben – dvs. der minimum var 190 cm fra krybbebagkant til indgangslågen.

Foderstationen fra Agro Products A/S var kun 145 cm lang, men udformningen af foderstationen (se appendiks) betød at det ikke var et problem. I begge besætninger var der forholdsvis mange unge søer, og det må derfor forventes, at der i besætninger med ældre søer kan opstå problemer (afstanden fra indgangslågen til midt på krybben var 165 cm).

Foderstationen fra KJ Klimateknik A/S var for kort (146 cm) og på grund af udformningen af foderstationen gav det problemer, når søerne skulle ind i foderstationen og når de skulle æde. I enkelte tilfælde fik søerne halen i klemme i indgangslågen og det bevirkede at lågen ikke kunne lukke. Som følge af dette kunne søerne ikke få adgang til krybben. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført gjort foderstationen længere. Det er ikke testet om ændringen havde den ønskede effekt.

Adgangsforhold til krybben

Krybben var i de fleste fabrikater udformet så soen havde gode muligheder for at æde, uden at skulle dreje hovedet på skrå eller ligge på knæ. Krybben i foderstationerne fra Big Dutchman A/S og KJ Klimateknik A/S var dog udformet, så søerne måtte dreje hovedet på skrå for at nå foderet, der faldt ned bagerst i krybben. Enkelte søer tog det ene forben op i krybben. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført ændret krybben. Det er ikke testet om ændringen har den ønskede effekt.

Foderrester og kagedannelse i krybben

Mængden af foderrester og kagedannelse i krybben hang ofte sammen med krybbens udformning og/eller vandtildeling. I de fleste af foderstationerne var der ingen eller kun få foderrester og kager i krybben. I foderstationen fra KJ Klimateknik A/S var der nogle foderrester bagerst i krybben. Det skyldes sandsynligvis at krybbens udformning gjorde det svært for søer at holde krybben ren.

I foderstationen fra Big Dutchman A/S var der kagedannelse på og i foderrøret (det rør der førte foder fra foderbeholderen ned i krybben). Kagerne opstod enten når vådfoderet ramte indersiden af foderbeholderen, eller når vandet fra drikkeventilerne sprøjtede op på foderrøret (tørfodring). Ved tørfodring var foderrøret ført langt ned i krybben.

I stationerne fra Agro Products A/S og KJ Klimateknik A/S blev der observeret kagedannelse bag klappen ved krybben, eller i ”kassen” der omgav krybbe og foderrør. Der var risiko for at disse kager kunne falde ned i krybben.

Foderspild på gulvet

Foderspild på gulvet vil alt andet lige øge antallet af søer der besøger foderstationen, selvom de har ædt deres ration. Dette kan begrænse rangsvage søers adgang til foderstationen og giver unødig uro.

Årsagen til foderspildet var sandsynligvis en kombination af krybbens udformning og mængden af vand og foder der blev tildelt.

Ved de fleste foderstationer var der kun lidt foderspild på gulvet. Ved foderstationen fra Big Dutchman A/S var der en del spild på gulvet. Det skyldes dels at søerne havde hovedet på skrå når de åd (krybbens udformning), dels at der ved nogle af stationerne med vådfoder blev udfodret store rationer af foder (ca. 2 liter).

Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning

Ved foderstationen fra Big Dutchman A/S kunne foderprøverne udtages af én mand stående uforstyrret i separationsarealet. Ved vådfodring blev en del af slangen mellem ventil og foderstation løftet op. Ved tørfoder fulgte der en lille opsamlingsbeholder, der kunne skubbes ind under doseringsenheden.

I foderstationen fra KJ Klimateknik A/S kunne foderprøverne nemt udtages ved at skubbe en del af foderrøret til side. Foderprøverne kunne udtages uforstyrret af én mand stående i separationsarealet. Der fulgte ikke en opsamlingsbeholder med fra firmaet. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført udviklet en opsamlingsbeholder. Anvendeligheden af beholderen er ikke testet.

Udtagning af foderprøver ved foderstationerne fra BoPil A/S var lidt forskelligt mellem de to besætninger. I den ene besætning skulle foderbeholderen løftes til side for at få adgang til doseringsenheden. Prøverne kunne udtages uforstyrret, men pladsen var snæver. I den anden besætning skulle en plade fjernes ved at løsne to bolte og derefter skulle foderbeholderen løftes. Prøverne skulle udtages stående i separationsarealet eller i stien med søer. I begge besætninger skulle der være to mand til udtagning af prøverne. Der fulgte ikke en opsamlingsbeholder med fra firmaet. BoPil A/S har efter produkttesten blev gennemført udviklet en opsamlingsbeholder. Anvendeligheden af beholderen er ikke testet.

Ved foderstationerne med vådfoder fra ACO Funki A/S og Skiold A/S var det som udgangspunkt kun muligt at udtage foderprøver ved at opsamle foderet i krybben. Ulempen ved at foderet skulle opsamles i krybben var at foderstationerne skulle spærres, så søerne ikke fik adgang. Endvidere var det utrolig svært at opsamle hele foderprøven. I besætningen med ACO Funki A/S (vådfoder) ændrede Den rullende Afprøvning foderrøret, så en del af røret mellem ventil og foderstation kunne skilles ad. Foderet kunne derefter udtages siddende på inventaret over returgangen.

Ved foderstationer med tørfoder fra ACO Funki A/S skulle der fjernes en lille plade, ved at løsne fire bolte, for at få adgang til foderet ved doseringsenheden. Prøverne kunne udtages af én mand stående i stien.

Ved foderstationen med tørfoder fra Skiold A/S kunne der nemt åbnes til doseringsenhed og prøverne kunne udtages af én mand, stående i stationen eller i separationsarealet; men det var svært at fange foderet. Hverken ACO Funki A/S eller Skiold A/S havde medsendt en opsamlingsbeholder. Skiold A/S har efter produkttesten blev gennemført udviklet en opsamlingsbeholder. Anvendeligheden af beholderen er ikke testet.

Ved foderstationen fra Agro Products A/S skulle foderprøven opsamles i krybben. Som tidligere nævnt er der store ulemper forbundet ved dette. Prøverne kunne ikke udtages af én mand, og der fulgte ikke en opsamlingsbeholder med fra firmaet.

Doseringsnøjagtighed af foder

Doseringsnøjagtighed af foder blev vurderet ud fra hvor nøjagtigt foderstationerne kunne tildele foder. Nøjagtigheden af fodringen bestod af korrekthed og præcision. Korrekthed svarer til afvigelsen mellem den indstilling foderstationen havde og det målte resultat (systematisk afvigelse). Præcision refererer til graden af overensstemmelse mellem de enkelte doser. Præcision opdeles i repeterbarhed og reproducerbarhed og udtrykker hhv. den mindste og den maksimale variation i resultaterne. I den samlede vurdering af dette tjekpunkt er vægtningen mellem korrekthed og præcision 60/40.

Vådfoder
Foderstationerne fra ACO Funki A/S og Skiold A/S havde en god overensstemmelse mellem forventet og udfodret mængde af foder. Derimod havde foderstationen fra Big Dutchman A/S store afvigelser.

I relation til vådfodring er der mange ydre forhold, der har indflydelse på doseringsnøjagtigheden – fx afstand fra udfodringstanken til foderstationerne, antal foderstationer samt placering af disse (tæt eller langt fra hinanden).

De øvrige fabrikater er ikke vurderet med vådfoder.

Tørfoder, mel
Foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S og Big Dutchman A/S havde en doseringsenhed baseret på volumen (snegl med kop eller skive med hul). Ved foderstationerne fra Agro Products A/S og Big Dutchman A/S var der en god overensstemmelse mellem forventet og udfodret mængde af foder, mens der ved ACO Funki A/S var en del afvigelse.

Foderstationerne fra BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S havde etableret en doseringsenhed baseret på tid. Foderstationen fra KJ Klimateknik A/S havde en del afvigelse, mens foderstationen fra BoPil A/S havde store afvigelser.

Foderstationen fra Skiold A/S er ikke vurderet med melfoder.

Tørfoder, piller
Foderstationerne fra Agro Products A/S (piller + valset korn), BoPil A/S (piller + valset korn) og KJ Klimateknik A/S (doseringsenhed baseret på tid) havde en del afvigelse.

Foderstationen fra Skiold A/S (volumen dosering) havde en meget god overensstemmelse mellem forventet og udfodret mængde af foder.

Foderstationerne fra ACO Funki A/S og Big Dutchman A/S er ikke vurderet med pelleteret foder ej heller med fx valset korn. Skiold A/S er ikke vurderet med fx valset korn.

Brodannelse

En alarm i forbindelse med brodannelse omkring doseringsenheden giver sikkerhed. Det skyldes at hele systemet i de fleste tilfælde vil registrere at søerne får foder – hvad enten der er foder eller ej i foderbeholderen. En alarm vil dog kun registrere brodannelse ovenfor alarmen – brodannelse nedenfor vil ikke blive registreret.

Brodannelse kan skyldes flere forhold – fx kagedannelse i foderbeholderen på grund af fugt (vask), foderets sammensætning eller beskaffenhed (struktur, vandindhold), samt hældning på fodertragten. Det er ofte vanskeligt at opdage brodannelse, fordi det er svært at se små ændringer i den mængde af foder, der kommer ned i krybben.

Ved foderstationerne med vådfoder fra Big Dutchman A/S og Skiold A/S kom der en alarm på pc’en, hvis der ikke var foder til rådighed i vådfodringsanlægget. Ved ACO Funki A/S var der ikke en alarm på pc’en – der kom dog en alarm på pc’en, der var koblet til vådfodringsanlægget.  

Ved foderstationerne med tørfoder fra Agro Products A/S og BoPil A/S var der en tommelder i foderbeholderen, der udløste en alarm. Ved både Agro Products A/S og BoPil A/S lyste en lampe ovenpå foderstationen og indgangslågerne lukkede/låste. Ved de øvrige fabrikater var der ikke en tommelder.

Ved foderstationen fra BoPil A/S var der i begge besætninger (hhv. mel og piller + valset byg) flere tilfælde med brodannelse. Brodannelse opstod sandsynligvis primært på grund af foderets beskaffenhed (strukturrigt) og bevirkede enten at der kom bro lige over doseringsenheden, eller i tragten under doseringsenheden. Føleren sad højere oppe i foderbeholderen og gav dermed ikke alarm. BoPil A/S forhandlede en foderrager, men den var ikke monteret i afprøvningsbesætningerne og er ikke testet.

Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S (mel), Agro Products A/S (mel) og KJ Klimateknik A/S (mel) opstod der med mellemrum brodannelse. Foderbeholderen ved foderstationen fra Agro Products A/S var udformet som et cylinderformet plastikrør. Men på trods af dette opstod der brodannelse lige over doseringsenheden. Dette udløste ikke en alarm. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført gjort tiltag til at brodannelse undgås. Det er ikke testet om ændringen havde den ønskede effekt.

Foderstationen fra Skiold A/S blev kun testet med pelleteret foder og der blev ikke konstateret brodannelse. Skjold A/S kan opsætte en speciel foderbeholder (cylinderformet plastikrør) ved brug af melfoder eller brug af fx valset korn – denne er ikke blevet testet. I foderstationen fra Big Dutchman A/S (mel) blev der ikke observeret brodannelse.

Hvis der benyttes melfoder og/eller valset korn i foderstationerne, øges risikoen for brodannelse omkring doseringsenheden betragteligt. Ingen af fabrikaterne kunne give alarm ved brodannelse omkring doseringsenheden, eller havde i afprøvningsbesætningerne etableret en anordning, der kunne forebygge eller afhjælpe brodannelse – fx en foderrager.

Indstilling af tider

Ved alle foderstationer kunne tidsrummet, fra soen blev registreret ved sensor A (indgangslågen) og til den skulle være registreret ved krybben, ændres. Ved foderstationen fra ACO Funki A/S kunne tiden kun ændres hvis man havde en speciel kode. Ved foderstationerne fra Agro Products A/S, Big Dutchman A/S og KJ Klimateknik A/S blev tiden indstillet ens for alle stationer.

Ved foderstationen fra Big Dutchman A/S og BoPil A/S kunne søerne spærre foderstationen i længere tid ved at stille sig under sensor A. Ved de øvrige fabrikater åbnede indgangslågen efter en forudindstillet tid.

Alle foderstationer kunne indstilles, så den samlede tid soen havde til at æde, kunne justeres efter soens behov. Der var mellem fabrikater lidt forskel på om tiderne blev indstillet pr. so, pr. foderkurve, pr. foderblanding, pr. station eller ens for alle stationer. Ved foderstationen fra BoPil A/S var det kun muligt at justere tiden mellem hver dosis af foder på foderstationen, og det gjorde det lidt vanskeligere at tilgodese ædetiden for det enkelte dyr.

Ved foderstationerne fra Agro Products A/S, Big Dutchman A/S, BoPil A/S og Skiold A/S kunne tiden der gik, fra krybben blev lukket til indgangslågen åbnede, justeres. Ved foderstationen fra ACO Funki A/S lukkede krybben ikke, og der var det tiden efter sidste dosis af foder, der alternativt skulle justeres. Ved foderstationen fra KJ Klimateknik A/S åbnede indgangslågen, så snart krybben lukkede – også her var det tiden efter sidste dosis af foder, der alternativt skulle justeres.

Ved fabrikaterne Agro Products A/S og BoPil A/S var der mulighed for at indstille stationen, så søer der ikke havde foder til gode, hurtigt blev forvist fra foderstationen (turbo). Dette skete ved at indgangslågen åbnede så snart soen blev genkendt ved krybben.

Af tabel 3 fremgår hvilke tider i relation til fodring der kan indstilles, samt hvor det gøres.

Udgangsforhold fra foderstationen

Ved de fleste foderstationer kunne søerne nemt forlade stationen. Ved foderstationen fra Skiold A/S var udgangslågen monteret, så lågerne ikke åbnede op ad et inventarstykke (se skitser i appendiks). Dette medførte at søer i stien dels lagde sig op ad udgangslågerne, dels fik adgang til foderstationen via lågerne. Begge situationer bevirkede at søer i foderstationen blev forstyrret, og/eller havde svært ved at komme ud af foderstationen. Ved foderstationer fra Skiold A/S kan der eftermonteres inventarstykker (vinger). Disse var ikke monteret i afprøvningsbesætningerne og blev derfor ikke testet.

Selvom der ved foderstationen fra BoPil A/S var et inventarstykke i samme længde som udgangslågen eller længere, skete det med mellemrum i den ene besætning, at søerne gik ind i foderstationen via udgangslågerne. Dette skyldes sandsynligvis et samspil mellem lukkehastigheden/-tryk på udgangslågen og placeringen af låger og inventar. BoPil A/S har efterfølgende foretaget ændringer af lukkehastigheden/-tryk på udgangslågen samt placering af lågen. Foderstationen blev ikke testet med disse ændringer.

Sikkerhed ved separation

Langt de fleste uheld i forbindelse med separation sker som følge af menneskelige fejl. Derfor kan foderstationerne ikke alene sikre at separationsuheld undgås. Den optimale situation vil være at der etableres et uafhængigt alarmsystem, der overvåger separationsarealet og giver alarm, hvis dette er overfyldt.

Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Big Dutchman A/S, BoPil A/S og Skiold A/S vurderes det at sikkerheden i forbindelse med separation er god. Ved de øvrige fabrikater var der forhold omkring sikkerheden der var problematiske (se nedenfor).

Ved foderstationen fra Agro Products A/S blev antal søer til separation ikke registreret, når der kørte træningsprogram. Ved BoPil A/S og Skiold A/S blev antal søer til separationsarealet heller ikke registreret, når der havde kørt træningsprogram, men der var andre sikkerhedsforanstaltninger.

Foderstationen fra KJ Klimateknik A/S registrerede ikke antal søer til separation og hverken separations- eller indgangslågen låste, når separationsarealet var fyldt. Hvis separationslågen blev blokeret, lukkede indgangslågen kun hvis der var monteret en speciel switch (denne switch var kun monteret på én foderstation i den ene besætning).

I denne produkttest er der i vurderingen kun medtaget sikkerhedsfunktioner, der er relateret til selve foderstationen.

Information på levnelisten

Levnelister fra alle fabrikater indeholdt oplysning om hvilken so (so nr. eller responder nr.), der havde levnet foder, hvor den var og hvor langt den var i drægtigheden/løbeugenr.

Ved fabrikaterne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S og Big Dutchman A/S var det muligt at se hvilken foderkurve, soen var på. Ved de øvrige firmaer fandtes oplysningen på andre lister.

Kun ved levneliste fra Big Dutchman A/S var det muligt at se, hvor meget foder soen havde fået tildelt jf. foderkurven. Den aktuelle fodertildeling (inkl. justeringer og overførsel) kunne ses ved alle fabrikater. Ved BoPil A/S skulle den aktuelle fodertildeling dog beregnes ud fra flere oplysninger.

Kun på levnelisten fra BoPil A/S var den mængde, som soen havde ædt og den mængde den havde levnet, angivet – ved de øvrige fabrikater var det den levnede mængde. Kun ved fabrikaterne ACO Funki A/S, Big Dutchman A/S og BoPil A/S var mængden angivet for de sidste tre døgn.

Ved alle fabrikater undtagen BoPil A/S var angivelsen i kg eller FE. BoPil A/S angav det i portioner.

Samlet vurdering af foderstationerne

Alle fabrikater har klaret sig ”meget godt” eller ”godt” i relation til adgangsforhold til krybben, foderrester og kager i krybben, foderspild på gulvet og indstilling af tider.

Nedenfor er der for hvert fabrikat angivet hvilke tjekpunkter de klarede sig ”mindre godt” eller ”dårligt” ved:

ACO Funki A/S
Foderstationen var opbygget så det var meget besværligt at udtage foderprøver. Ved vådfoder skulle prøven som udgangspunkt tages i krybben, med det besvær og den usikkerhed det giver. Ved tørfoder skulle der benyttes værktøj for at fjerne en plade.
Doseringsnøjagtigheden ved melfoder var ikke tilfredsstillende. 
Der opstod med mellemrum brodannelse (mel) og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.

Agro Products A/S
Der var store problemer med lukkehastighed på indgangslågen. Firmaet forsøgte at løse problemerne, men det lykkedes ikke i løbet af afprøvningsperioden.
Det var kun muligt at udtage foderprøver i krybben med det besvær og den usikkerhed det giver.
Doseringsnøjagtigheden ved pelleteret foder + valset korn var ikke tilfredsstillende.
Der opstod med mellemrum brodannelse (mel) og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.
Sikkerheden ved separation var ikke helt tilstrækkelig, fordi antal søer til separation ikke blev registreret, når der kørte træningsprogram.

Big Dutchman A/S
Doseringsnøjagtigheden på vådfoder var ikke tilfredsstillende.

BoPil A/S
Der var problemer med lukkehastigheden på indgangslågerne. Der sås ofte to søer i foderstationen med heraf følgende slagsmål og uro. I den ene besætning justerede firmaet lukkehastigheden midt i afprøvningsperioden og det løste til dels problemerne. I den anden besætning justerede firmaet ikke lukkehastighed i løbet af afprøvningsperioden.
Det var meget vanskeligt at udtage foderprøver. Dele af foderbeholderen skulle flyttes, der skulle benyttes værktøj og afhængig af opbygning af foderstationen var det svært at opsamle foderet.
Doseringsnøjagtigheden ved melfoder og pelleteret foder + valset korn var ikke tilfredsstillende.
Der opstod med mellemrum brodannelse og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.
Levnelisten havde en række mangler.

KJ Klimateknik A/S
Foderstationen var for kort og det gav problemer for søerne under foderoptagelsen.
Doseringsnøjagtigheden ved melfoder og pelleteret foder var ikke tilfredsstillende.
Der opstod med mellemrum brodannelse (mel) og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.
Sikkerhed i forbindelse med separation meget mangelfuld. Foderstationen registrerede ikke antal søer til separation og hverken separations- eller indgangslågen låste, når separationsarealet var fyldt. Endvidere var det kun hvis der var monteret en switch, at indgangslågen låste hvis separationslågen var blokeret.
Levnelisten havde en række mangler.

Skiold A/S
Indgangslågen var udformet så enkelte søer fik bagbenene i klemme på vej ind i stationen. De to dele af lågen sluttede så tæt sammen, at det var yderst vanskeligt for en so med benet i klemme, at trække det til sig, når lågen lukkede.
Det var vanskeligt at udtage foderprøver. Ved tørfoder var det svært at opsamle foderet. Ved vådfoder skulle prøven tages i krybben med det besvær og den usikkerhed det giver.
Udgangsforholdene fra foderstationen var ikke tilfredsstillende. Udgangslågen var monteret så lågerne ikke åbnede op ad et inventarstykke. Det medførte at søer i stien dels lagde sig op ad udgangslågerne, dels fik adgang til foderstationen via lågerne.
Levnelisten var mangelfuld.

Seks fabrikater af foderstationer blev vurderet ud fra 12 tjekpunkter – og ingen af dem opnåede ”meget godt” eller ”godt” ved alle punkter. Der er således fortsat behov for at firmaerne forbedrer foderstationerne. Tjekpunkterne var valgt fordi de havde betydning for søernes sikkerhed og for den daglige drift.

Alle fabrikater har klaret sig ”meget godt” eller ”godt” i relation til adgangsforhold til krybben, foderrester og kager i krybben, foderspild på gulvet og indstilling af tider. Ved de øvrige tjekpunkter var der nogle af fabrikaterne der klarede sig ”mindre godt” eller ”dårlig” (se nedenfor).

Ved foderstationerne fra Agro Products A/S, BoPil A/S og Skiold A/S var indgangsforholdene for søerne til foderstationen ikke tilfredsstillende. Endvidere var udgangsforholdene ved foderstationen fra Skiold A/S ikke tilfredsstillende.

Pladsforholdene i foderstationen fra KJ Klimateknik A/S var ikke tilfredsstillende.

Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og Skiold A/S var det yderst vanskeligt at udtage foderprøver.

Doseringsnøjagtighed af vådfoder ved foderstationen fra Big Dutchman A/S var ikke tilfredsstillende. Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S var doseringsnøjagtigheden af tørfoder ikke tilfredsstillende.

Ingen af firmaernes foderstationer havde alarm for brodannelse ved doseringsenheden. Der var heller ikke anordninger i foderbeholderen, der forebyggede brodannelse. I foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S opstod der med mellemrum brodannelse.

Foderstationerne fra Agro Products A/S og især fra KJ Klimateknik A/S havde en mangelfuld sikkerhed i forbindelse med separation.

Endelig var levnelisten til foderstationerne fra BoPil A/S, KJ Klimateknik A/S og Skiold A/S mangelfuld.

Deltagere: 
Teknikerne Ib Dahl Jensen, Roald Koudal og Jens Martin Strager samt statistikerne Mai Britt Friis Nielsen og Jens Vinther

Afprøvning: 855

ACO Funki A/S

Typebetegnelse af foderstation: Foderstation med pneumatisk låge
Typebetegnelse af software: Porkwin 500
Produceres af: Needap (Holland)

Agro Products A/S

Typebetegnelse af foderstation: INTEC 6001
Typebetegnelse af software: PIGMASTER
Produceres af: Mannebeck (Tyskland)

    
Big Dutchman (Skandinavien) A/S

Typebetegnelse af foderstation: CallMatic II
Typebetegnelse af software: P664
Produceres af: Big Dutchman

BoPil A/S

Typebetegnelse af foderstation: BoPil Transponder til søer
Typebetegnelse af software: HEAVY eller EASY
Produceret af: Schauer (Østrig)

Efter produkttesten er gennemført er foderstationen ændret på følgende områder: Lukkehastighed-/tryk af udgangslågen, placering af udgangslågen, manual til kalibrering, udstyr til udtagning af foderprøver og udstyr til forebyggelse af brodannelse. Foderstationen er ikke testet med den ændrede udformning.

KJ Klimateknik A/S

Typebetegnelse af foderstation: AMJ - Feeder
Typebetegnelse af software: PPW – 2.00
Produceret af: stationen: AMJ-system, software: Insentec (Holland)

Efter produkttesten er gennemført, er foderstationen ændret på følgende områder: Længde på foderstationen, udgangslågen og krybben. Endvidere er der gjort tiltag så brodannelse undgås, og det er nemmere at udtage foderprøver. Endelig kan den ene side af foderstationen åbnes. Foderstationen er ikke testet med den ændrede udformning.

    
SKIOLD A/S
Typebetegnelse af foderstation: Datamix Transponder fra Skiold A/S – model 2006
Typebetegnelse af software: Agro Soft (version 010)
Produceret af: SKIOLD A/S (Danmark)

Som ekstra udstyr kan der monteres inventarstykker (vinger) på udgangspartiet. Efter produkttesten er gennemført, er foderstationen ændret på følgende områder: Udformning af indgangslågen (plastik ruller) og beholder til opsamling af foder. Foderstationen er ikke testet med de ændrede udformninger.