Strøet leje med dræn og kombineret fodring i langkrybbe og æde-/hvilebokse til drægtige søer

Drægtige søer skal fodres individuelt for at sikre korrekt ensartet huld, samt et minimum af udsatte søer med baggrund i konfrontationer i fodringssituationen. Ud over ESF kan kun en æde-/hvileboks pr so opfylde disse krav. Stiindretninger til systemer med en æde-/hvileboks pr so er imidlertid meget arealkrævende, hvis de skal indrettes fagligt optimalt, idet indretningen så er baseret på T-stier/L-stier med et stort sammenhængende strøet lejeareal i den ene ende af stien.

Der er derfor behov for at udvikle nye stityper med æde-/hvilebokse og individuel fodring, hvor totalarealet og de samlede omkostninger pr stiplads er konkurrencedygtige i forhold til ESF. Endvidere skal arbejdsforbruget til tildeling af strøelse og renholdelse af stien være minimalt.

Projektet var et udviklingsprojekt. Der blev taget udgangspunkt i en afsluttet, succesrig udvikling af et nyt stikoncept til løbeafdelinger til løsgående søer, hvor der er en såkaldt drænet dybstrøelsesmåtte [1]. Det nævnte stikoncept er færdigudviklet og allerede etableret i flere produktionsbesætninger.

Fordelen ved stikonceptet er, at der i en stor del af stien kan etableres et skridsikkert underlag, som samtidig fungerer som strøet leje.

Tidligere undersøgelser samt erfaringer fra praksis har vist, at der kan opretholdes en god stihygiejne på et lejeareal, der grænser op til en krybbe [6] – og at søerne gerne vil ligge i et lejeareal orienteret mod en krybbe [6]. Det blev vurderet, at det vil være realistisk at inddrage arealet langs med krybben som lejeareal, og bevare boksene i stiens modsatte side for at give rangsvage søer gode flugtmuligheder.

Formålet var at udvikle en sti til drægtige søer i stabile grupper, hvor der var et velstrøet sammenhængende lejeareal med samme arealforbrug som i fx ESF. Succeskriterierne var, at undgå rutinemæssig renholdelse af stien, og at også rangsvage søer skulle tilgodeses, så andelen af udtagne søer var minimal.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med 445 årssøer over en periode på halvandet år således, at der indgik to sommerperioder og en vinterperiode. I drægtighedsstalden blev kun halvdelen af stierne brugt til afprøvningen. Den ene side af drægtighedsstalden var indrettet med fem L-stier, med én æde-/hvileboks pr. so, disse stier indgik ikke i afprøvningen. Den anden side af drægtighedsstalden var indrettet med fem afprøvningsstier (tabel 1).

De fem afprøvningsstier var indrettet med tre forskellige dimensioner af lejearealet, se tabel 1 og indretning figur 1,2 og 3.

Søerne var flokopstaldet i stabile grupper med ét ugehold pr. sti. Søerne havde fri adgang til 13 æde-/hvileboksene i den ene side af stien, og fodring i langkrybbe i den anden side. Af figur 4 fremgår stiens gulvprofil med strøet drænet gulv i lejearealet og spaltegulv i resten af stien. Lejearealet var sænket 12 cm i forhold til resten af stien, for at kunne fastholde et permanent lag strøelse.

I første halvdel af afprøvningen gik der færre søer i stitype 2 og 3, for at undersøge hvordan søerne reagerede på indretningen med kombinationen af fodring i æde-/hvilebokse og langkrybbe, samt søernes anvendelse af stien med hensyn til gødeadfærd. Derefter blev det vurderet, at stierne kunne anvendes til flere søer og antallet af søer pr sti blev øget indenfor de lovgivningsmæssige krav til areal pr so.

Strøelsesmaterialer

I besætningen blev der dagligt manuelt tildelt byghalm i lejearealet på det drænede gulv. Det blev tilstræbt, at halmmåtten altid var tør, og at det drænede gulv altid var tildækket af halm

Gødningshåndtering

Gødningen blev en gang dagligt skrabet ud af stalden med linespilsanlæg. I afprøvningsstierne var der etableret et linespilsanlæg under henholdsvis spaltegulvet og under det drænede gulv. I den anden side af drægtighedsstalden med én ædeboks pr so, der ikke var med i undersøgelsen, var der ligeledes etableret to linespils-anlæg under spaltegulvet. Uden for stalden var der etableret en tværkanal med bagskyl. Mellem tværkanal og forbeholder var der etableret et 560 mm PVC rør.

Tildeling af foder

Søerne blev opstaldet i et andet staldafsnit i bokse fra fravænning indtil fire uger efter løbning, hvor de blev fodret individuelt efter huld. Derefter blev de flyttet til drægtighedsstalden, hvor alle søer i samme sti fik samme ration.

I drægtighedsstalden blev søerne fodret med vådfoder ifølge normen [8] én gang dagligt. Ved udfodring til løse søer i langkrybbe er det vigtigt at søerne fodres samtidigt, så uro omkring foderpladserne undgås. Dette er umuligt med et vådfodringsanlæg, da der kun kan fodres ved én foderventil ad gangen. For at gøre ventetiden mellem udfodringerne så kort som mulig, blev der fodret ad to omgange i hver sti, med en halv ration pr gang. Først blev der fodret i æde-/hvileboksene og efterfølgende blev der fodret i langkrybben, derefter blev der endnu en gang fodret i æde-/hvileboksene og langkrybben igen. Hver sti blev således fodret færdig, før udfodring af næste sti blev påbegyndt.

Boksene låste en time før udfodring. I begyndelsen af forsøgsperioden var boksene låst indtil 1½ time efter udfodring. Tiderne blev efterfølgende ændret for at give søerne mulighed for at komme hurtigere ud efter fodring. Boksene låste kl. 6.30, søerne blev fodret ca. kl. 7.20 og boksene åbnede igen ca. kl. 8.15.

Registreringer

Der blev registreret strøelsesforbrug, og om søer blev udtaget fra drægtighedsstien på grund af dårligt huld, angst for andre søer, dårligt ben eller andet. Søernes brug af æde-/hvileboksene hhv. langkrybbe i forbindelse med fodring blev registreret i tre tilfældigt udvalgte hold. Der blev registreret sonummer, samt om soen åd ved langkrybben eller i boksene.

Tildeling af strøelse

Der blev dagligt tildelt strøelse i form af byghalm på det drænede gulv. Ved opstart af halmmåtten passerede der meget halm gennem det drænede gulv og ned i gødningskanalen. Det fortsatte indtil der var etableret en fast måtte. Baseret på erfaringer fra løbestalde med et strøet leje på drænede gulve, blev det tilstræbt at tildele strøelse dagligt, så måtten hurtigt blev etableret [1]. Til opbyggelsen af halmmåtten var hel halm bedst, da det ikke i ligeså stor grad faldt igennem det drænede gulv som snittet halm. Efter at halmmåtten var etableret blev der tildelt snittet halm.

Halmforbrug

Af tabel 2 fremgår det hvor meget halm, der blev anvendt i de forskellige stityper. Generelt blev der anvendt lidt mindre halm i stitype 1, sammenlignet med de to andre stityper. Lejearealet var 1/3 mindre i stitype 1, sammenlignet med stitype 3, der skulle derfor bruges mindre halm i lejet.

Erfaringer fra afprøvninger med halmforbrug til stier med dybstrøelse i lejet, i drægtighedsstalde til løsgående søer, viste at der skulle benyttes 260–450 kg halm pr stiplads pr år [2]. Derudover var der et betydeligt arbejdsforbrug forbundet med tildeling af halm og udmugning af dybstrøelsesmåtten tre eller fire gange årligt [3]. Erfaringer fra løbestalde med et drænet gulv, hvor der blev tildelt strøelse, viste at strøelsesmængderne kunne nedsættes til 330–365 kg halm pr stiplads pr år, og at det var muligt at begrænse udmugning af hele måtten til én gang årligt [1]. Erfaringer fra halmforbruget i T-stier til drægtige søer, viste at halmforbruget i lejearealet var 20 [6] – 70 [9] kg pr stiplads pr år, hvilket svarer til halmforbruget fundet i produktionssystemer med ESF og lejer med begrænset strøelse [2]. Halmforbruget i T-stier og produktionssystemer med ESF er væsentligt mindre end halmforbruget i denne afprøvning, hvilket kan skyldes, at der i afprøvningen var et større spild på grund af det drænede gulv i hele aktivitetsarealet. For at nedsætte halmforbruget er der behov for videreudvikling af gulvet, så åbningsgraden i dele af stien reduceres. Det kan sandsynligvis nedsætte halmforbruget uden at kvaliteten af arealet forringes.

Hygiejne

Størstedelen af lejearealet var tørt, og søerne gødede primært i gødearealet, men halmmåtten kunne ikke holdes helt fri for gødning. Der var gødning i en bræmme på op til ½ m af halmmåtten langs spaltegulvet. Langs med krybben var halmen altid ren og tør.

Der var ingen systematisk forskel på hygiejnen imellem stierne med mellemstort lejeareal (stitype 2) og stierne med stort lejeareal (stitype 3). Stitype 1 med lille lejeareal havde umiddelbart en bedre hygiejne end de øvrige stier. Det skyldes sandsynligvis, at stitype 3 havde et mindre lejeareal end de øvrige stier. Der var desuden stor forskel på hvor meget de enkelte hold svinede i stien. Belægningsgraden af stierne så ud til at have en effekt på, hvor meget svineri der var i stierne. Hvis der gik færre søer i stierne var svineriet lidt større end i fuldt belagte stier. Hvis søerne havde mere plads i lejearealet end de har behov for, begyndte de at svine i dele af stien. Den bedste hygiejne blev opnået, når der var ca. 1 m² pr so i lejet.

Generelt var der lidt mere svineri i stierne de sidste tre uger af drægtighedsperioden. De højdrægtige søer var således mere tilbøjelige til at svine end øvrige søer. 

I en af stierne med stort lejeareal (stitype 3) blev flere forskellige tilpasninger af stien afprøvet. Der blev påsat en kant i form af et stykke tømmer (10 × 10 cm) i overgangen mellem gødearealet og lejet, for at undgå at søerne skubbede gødning ud i halmmåtten. Kanten blev påsat i hele stiens længde med en åbning på 1,25 m i midten af stien. Søerne kom let og ubesværet over kanten, og den gav ikke søerne skader på benene. Bjælken ændrede dog ikke på gødeadfærden og kunne ikke afhjælpe problemerne i stien.

Det blev derfor forsøgt at ændre åbningsgraden i spaltegulvet. Spalteåbningerne i det drænede gulv blev forstørret til 12 mm i en bræmme på ½ m fra gødearealet. Da der ikke var problemer med fugt og gødning langs krybben, blev spalteåbningerne her formindsket for at undgå at halmen faldt igennem spalteåbningerne og ned i gødningskanalen. I en afstand på ½ m fra krybben blev der derfor sat et 10 mm rundjern i spalteåbningerne.

Ændringerne i gulvet forbedrede ikke hygiejnen i lejearealet. De tildækkede spalteåbninger ved krybben medførte mere gødning i området, som ikke kunne komme væk. Halvdelen af rundjernene blev derfor fjernet igen, hvilket havde en positiv effekt på hygiejnen.

Der var ikke problemer med fluer i løbet af afprøvningsperioden, hvor der indgik to sommerperioder, på trods af halmmåtten.

Gødningshåndtering

Det var en stor fordel ved stikonceptet, at stierne var orienteret ”på langs” i stalden, så rationel placering af linespilsanlæg kunne etableres uden at gå på kompromis med et optimalt valg af ventilationsprincip og ventilationsstyring.

I begyndelsen af afprøvningen var der store problemer med gødningshåndteringen i stalden. Under opstarten af halmmåtten var der et øget forbrug af halm, og dermed en del halm i kanalen. Linespilsanlægget fungerede efter hensigten, men røret mellem tværkanalen og fortanken var for lille (560 mm) og udgjorde en flaskehals. Som konsekvens heraf måtte røret mellem tværkanalen og fortanken enkelte gange tømmes med en slamsuger.

Problemerne blev til dels løst ved udarbejdelse af en strategi for den daglige drift af gødningssystemet. Derefter kunne tilstopning stort set undgås ved først at pumpe fortanken næsten tom, før gødningshåndtering inde i stalden begyndte. Derefter blev bagskyl i tværkanalen sat i gang, hvorefter linespillet blev startet. Linespillet under gødearealet blev tømt først og dernæst under lejet. De to linespil kørte forskudt for at undgå at halmen stoppede til i røret mellem tværkanal og fortank. Fortanken blev tømt tre gange om ugen, mens linespillet kørte dagligt.

Problemer med bokse

I drægtighedsstalden var der opsat æde-/hvilebokse af mærket ACO Funki med SensorLock. Boksene var forsynet med en elektronisk lås, som var styret af en sensor, der registrerede hvornår soen var i boksen. Ved hjælp af den elektroniske lås, kunne boksene indstilles til at låse på et givet tidspunkt fx omkring fodringen.

Der var i afprøvningsperioden adskillige problemer med SensorLock-boksene. Nogle gange blev boksen ikke låst, selvom der var en so i boksen, andre gange blev boksene låst, uden der var en so i boksen. Det sidste var det største problem, da det skabte uro blandt søerne under fodringen pga. manglende foderpladser. Søerne kunne desuden i nogle af boksene åbne for centrallåsen, ved at skubbe til underkanten af lågens nederste rør.

Baglågerne i boksen var desuden for skrøbelige, og gik for let i stykker. Der blev i løbet af afprøvningen sat nye beslag på boksene, samt skiftet software i systemet, hvilket afhjalp nogle af problemerne, men på intet tidspunkt i afprøvningsperioden fungerede boksene optimalt. Boksene er siden trukket ud af markedet.

Fodring

I forbindelse med fodring var alle bokse fyldt. Søerne i boksene var låst inde fra en time før fodring, til ½ time efter fodring. Generelt var søerne uden for boksene rolige under fodringen, dog kunne der opstå lidt uro ved langkrybben i den sidste del af foderoptagelsen.

Søerne havde generelt et ensartet huld hvilket indikerede, at fodringssystemet med kombineret æde-/hvilebokse og fodring i langkrybbe fungerede tilfredsstillende. Fodringen udenfor boksene i krybben fungerede under rolige forhold. Permanent adgang til halm gav sandsynligvis også mere mætte og roligere søer. I perioder hvor låsemekanismen ikke virkede, løb søerne ud af boksene og forsøgte at skifte ædeplads, hvilket gav unødig uro i stien.

Ved fodring i krybbe skal krybben dimensioneres, så alle søer kan æde på én gang, og der skal minimum beregnes 0,45 m krybbeplads pr so [12]. I forbindelse med afprøvningen var ædepladserne i langkrybben større end de generelle anbefalinger. Under forudsætning af at alle æde-/hvilebokse var fyldt op, var der i stitype 1: 0,69 m pr so, i stitype 2: 0,70 m pr so og i stitype 3: 0,64 m pr so. Erfaringerne fra krybbefodringen i denne afprøvning kan derfor ikke direkte overføres til andre drægtighedsstier med fodring i langkrybbe.

Efter søerne havde valgt en ædeplads, blev de ved den pågældende plads indtil fodringen var overstået. Det blev undersøgt om søerne foretrak at æde ved samme fodersystem ved hver fodring, og om der var flest unge eller gamle søer, der åd ved langkrybben. I to hold blev det registreret hvor søerne åd tre dage i træk. I det tredje hold blev der foretaget registreringer tre fodringer i træk lige efter indsættelse i drægtighedsstalden, sidst i drægtighedsperioden og en enkelt registrering i midten af drægtighedsperioden.

Ud fra observationer af søernes valg af ædeplads tyder det på, at ældre søer åd ved samme fodersystem ved hver fodring (ca. 90 pct.). Heraf åd ca. 60 pct. af de gamle søer i æde-/hvileboksene og ca. 30 pct. af de gamle søer åd ved langkrybben (figur 5). Kun ca. 10 pct. af de gamle søer åd både i æde-/hvilebokse og i langkrybben (figur 5). De unge søer var mindre konsekvente med deres valg af fodersystem. Kun ca. 70 pct. af de unge søer åd ved samme fodersystem ved hver fodring. Fordelingen af søernes valg af fodersystem er fremkommet på baggrund af meget få observationer. Det er derfor usikkert, om der var en sikker forskel på unge og gamle søer, og om fordelingen repræsenterer det generelle billede for alle søerne.

Der blev først fodret i æde-/hvileboksene, hvilket kan være årsagen til at de ældre og højt rangerende søer primært valgte æde-/hvileboksene frem for langkrybben. Det var en fordel for de søer, der åd ved krybben, da det gav mere ro under fodringen.

Når søerne indsættes i drægtighedsstien, er det vigtigt, at søerne har et ensartet huld, da de fodres flokvis og derfor tildeles samme mængde foder. Det vil sige at huldstyringen skal foregå i diegivningsperioden og i løbe-/kontrolperioden. Tynde søer skal tages ud af stien og fodres individuelt.

Stien er ikke velegnet til søer lige efter løbning, da det er vigtigt at søer i implantationsperioden får dækket deres energibehov [5]. Fra løbning indtil fire uger efter løbning bør søer fodres individuelt, ellers vil det påvirke deres reproduktion [7], [10], [11].

Vandtildeling

Der var én vandkop i gødearealet, men den kunne ikke holdes ren, og blev derfor ikke benyttet af søerne. Ud over det vand der var i foderet, skulle søerne derfor benytte æde-/hvileboksene for at få vand.

Udtagning af søer

Der blev generelt taget meget få søer ud af afprøvningsstierne (5 pct.). Men på baggrund af få data var det ikke muligt at se, om der var forskel på de tre stier med hensyn til udtagning af søer. Gruppefodring af søer giver en konkurrencepræget foderoptagelse, hvilket øger risikoen for uro og uens foderoptagelse. Det giver en øget risiko for uens huld og skader, og som konsekvens deraf må nogle søer tages ud af stien [12]. Søerne havde ikke benproblemer, og der var generelt roligt i stierne. Søerne havde generelt et ensartet huld, hvilket bekræftes af at kun syv søer blev udtaget på grund af dårligt huld, svarende til 1 pct. af det samlede antal i afprøvningen. Den primære udtagningsårsag var reproduktionsproblemer i besætningen. Det lave antal af udtagne søer indikerer, at stien med kombineret æde-/hvilebokse og fodring i langkrybbe fungerer i besætningen.

Alternative stiudformninger

For at der i højere grad kan sikres individuel fodring, kan følgende udformninger af stien overvejes. De er ikke testet. Ved at udforme en sti med æde-/hvilebokse i den ene side af stien og et bio-fix anlæg i den anden side (figur 3a), kan konkurrence om foderet undgås, da den langsomme udfodring fastholder søerne ved ædepladsen [4]. Bio-fix anlægget kan kun fodre med tørfoder, og fodertildeling kan ikke styres på individ- niveau, da det ikke er muligt at forudse, hvor søerne placerer sig under udfodringen.

En anden løsning er æde-/hvilebokse i begge sider af stien. I det område der samtidig fungerer som lejeareal, skal æde-/hvileboksene kunne hæves uden for ædeperioden (figur 3b). Fordelen ved denne løsning er, at der skal bruges mindre plads til lejearealet, da pladsen med den ene række bokse indgår i lejearealet. Der kan desuden både fodres med vådfoder, og søerne kan fodres individuelt. Bokstypen markedsføres ikke i Danmark.

Ved disse to systemer udnyttes, at søer gerne vil ligge i et lejeareal orienteret mod en krybbe, og at der kan opretholdes en god stihygiejne på et lejeareal, der grænser op mod en krybbe [6].

3a. Æde-/hvilebokse kombineret bio-fix	3b. Æde-/hvilebokse kombineret med hæv-bare æde-/hvilebokse
Figur 6.  Alternative sti-indretninger med strøet drænet leje. Ingen af indretningerne er testet.

Afprøvningen har vist, at det er muligt at etablere en sti med et drænet leje, med plads til alle søer. Stiens totale areal pr so var ca. 3 m², hvilket er mindre end arealet ved etablering af T-stier, og det er konkurrencedygtigt med fx ESF. I alle stier var der 1,3 m² sammenhængende leje med fast/drænet gulv (lovkrav).

Det var muligt at holde størstedelen af det sænkede leje i stien rent, når der var ca. 1 m² pr so i lejet. På trods af vådfodring i langkrybbe var lejet altid tørt og rent omkring krybben. Der var dog områder af stien, hvor der var problemer med hygiejnen. I kanten af lejet, op mod spaltegulvet, var der ofte en bræmme af gødning på ½ m, hvilket blev observeret i alle tre stityper.

Halmforbruget var 130-157 kg halm pr stiplads pr år. Det laveste forbrug var i stien med ca. 1 m² pr so i lejet. I starten af afprøvningen var der problemer med gødningshåndteringen i stalden. Røret mellem tværkanal og fortank stoppede til på grund halm. I løbet af afprøvningen blev problemerne til dels løst ved at udarbejde en strategi for den daglige drift, der tilgodeså den bedst mulige udnyttelse af gødningssystemet. Ved etablering af stalde er det derfor vigtigt, at udformningen af gødningssystemet stemmer overens med det forventede halmforbrug.

Søerne havde generelt et godt huld igennem hele afprøvningen, hvilket indikerede at vådfodring i en sti med kombineret æde-/hvilebokse og fodring i langkrybbe kunne fungere tilfredsstillende. Søer der bliver fodret ved gruppefodring bør fodres samtidigt for at få en rolig fodring. Det stiller derfor store krav til uddosering pr. udfodring og ventilrækkefølge. Et vådfodringsanlæg kan kun udfodre ved én ventil ad gangen. Ved at fodre to runder i samme sti, blev ventetiden imellem udfodringerne minimeret. I første runde fik søerne hurtigt tildelt en mindre ration af foderet, for at fastholde søerne ved krybbefodringen på den samme ædeplads, indtil resten af foderrationen blev udfodret i anden runde. Herved kunne kampe om ædepladser imellem søerne undgås. Hvis ikke anlægget kan leve op til nævnte krav, kan vådfodring ikke bruges. Der var ikke skader på søerne efter kampe, og der var meget få søer med benproblemer.

Det vurderes, at stien er velegnet til opstaldning af drægtige søer i stabile grupper, under forudsætning af at søerne er i et tilfredsstillende huld, og at søerne indsættes fire uger efter løbning, da gruppefodring umiddelbart efter løbning nedsætter søernes reproduktion.

Stien vurderes at kunne fungere med større sikkerhed for rolige søer med godt huld, hvis der tildeles tørfoder, da søerne kan fodres samtidig i stien.