4. december 2007

Erfaring Nr. 0711

Betydningen af sædcellers defekter for frugtbarheden

Der sås en tendens til, at orner med nedsat frugtbarhed havde flere defekte sædceller end orner med god frugtbarhed. Defekterne med betydning for frugtbarheden var overvejende primære sæddefekter.

For at opnå gode reproduktionsresultater er det vigtigt, at sæddosen har en tilstrækkelig kvalitet. Sæd fra KS-stationerne underkastes løbende kvalitetskontrol for at sikre denne kvalitet. Kvalitetskontrollen omfatter blandt andet en undersøgelse af sædcellernes bevægelighed samt om sædcellerne har defekter.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at undersøge, om orner med nedsat frugtbarhed havde erkendelige defekter på sædcellerne i større grad end orner med god frugtbarhed.

Resultaterne skal anvendes til videre udvikling af instrumenter til automatisk genkendelse af defekter på sædcellerne. Resultaterne vil kunne give indikationer af, hvilken type defekter, der måske betyder noget for, om ornernes frugtbarhed er stærkt nedsat.

Resultaterne viste en tendens til, at orner med nedsat frugtbarhed i større grad end orner med god frugtbarhed havde defekte sædceller. Defekterne var hovedsageligt primære defekter, hvilket betyder, at defekten har sin oprindelse ved dannelsen af sædcellerne i testiklerne.

Baggrund

Sædens frugtbarhed er vigtig for tilfredsstillende resultater i svineproduktionen. Sædens frugtbarhed sikres gennem en velafprøvet metode til produktion af sæddoser samt løbende kvalitetskontrol af sæden. Kvalitetskontrollen omfatter blandt andet en løbende kontrol af, om sædcellerne har defekter, samt om sædcellerne er bevægelige (sædens motilitet). Til trods for denne kvalitetssikring findes der orner, der har væsentlig dårligere frugtbarhed end gennemsnittet.

Kvalitetskontrollen af sæden ved sædopsamling består i en vurdering af sædcellernes defekter samt sædcellernes bevægelighed. Disse sammensættes til en vurdering, der kaldes for sædens motilitet, hvor motiliteten som oftest kun forringes af defekte sædceller, idet bevægeligheden af råsæd næsten altid er god. Det er tidligere vist, at orner, hvis sæd har ringere motilitet, også har ringere frugtbarhed [1]. Det er således kendt viden, at blandt andet øget antal defekte sædceller kan være årsag til reduceret frugtbarhed. Det vides dog ikke, om årsagen til stærkt reduceret frugtbarhed hos danske orner overvejende er defekte sædceller, da også andre faktorer hos sæden kan resultere i nedsat frugtbarhed.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at undersøge, om orner med nedsat frugtbarhed havde erkendelige defekter på sædcellerne i større grad end orner med god frugtbarhed.

Erfaringsindsamlingen var et pilotforsøg, hvor resultaterne fra undersøgelsen skal anvendes til videre udvikling af instrumenter til automatisk genkendelse af defekter på sædcellerne. Resultaterne vil kunne give indikationer af, hvilken type defekter der måske betyder noget for, om ornernes frugtbarhed er stærkt nedsat.

Materiale og metode

Materialet omfatter sædanalyser fra seks Landrace og 18 Yorkshire orner (se tabel 1). Ornerne var udvalgt ud fra frugtbarhedsdata fra DanAvls avlsdatabase og fordelt ud fra, om ornerne havde mange omløbere, lav kuldstørrelse eller god frugtbarhed (både høj kuldstørrelse og høj faringsprocent). Udvælgelsen ud fra faringsprocenten var et statistisk estimat for, om ornen afveg fra gennemsnitligt faringsprocent i perioden. Analysen er ud fra modellen angivet i meddelelse nr. 448 [2]. Ornerne med lav kuldstørrelse og god frugtbarhed er udvalgt ud fra en rangering af DanAvls KS-orners gennemsnitlige frugtbarhedsdata. Fra hver orne blev opsamlet to forskellige ejakulater til undersøgelsen.

Ejakulaterne blev opsamlet med mindst fire dages mellemrum. Fra hvert af de to ejakulater blev sæden fortyndet og sendt til kontrol, hvor der blev gennemført en eosin-nigrosin farvning af sæden til senere mikroskopisk undersøgelse. I den mikroskopiske undersøgelse blev vurderet, hvor mange ud af 200 sædceller der havde defekter samt typen af defekter. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af analyserne af de to ejakulater. Det var ikke muligt at indsamle to ejakulater fra alle ornerne, idet nogle af ornerne blev sat ud inden analysen kunne gennemføres. Antal sædopsamlinger for hver af ornerne er angivet under ornens nr. i appendiks 1.

Tabel 1.

Oversigt over antal orner i afprøvningen

 

Udvælgelseskriterier

Race

Lav kuldstørrelse

Lav faringsprocent

God frugtbarhed

Landrace

0

5

1

Yorkshire

2

8

8

Typen af defekter blev opdelt i primære og sekundære defekter. De primære defekter henfører til selve dannelsen af sædcellen, mens sekundære defekter henfører til skader, der opstår ved modningsprocessen af sædcellen eller senere. Primære defekter er alle defekter, som har medført en skade på sædcellen, hvor hovedet har forkert form eller ser abnormt ud samt skader på halen, hvor enten halen er knækket eller mellemstykket er bøjet mere end 90 grader (defekt hale eller løst hoved). Sekundære defekter er cytoplasmadråber placeret enten proksimalt eller distalt på halen samt krøller på halen, hvor selve krøllen ikke andrager mellemstykket.

Resultater og diskussion

Der sås en højere forekomst af sædceller med defekter fra orner med normal frugtbarhed i forhold til tidligere undersøgelser af sæd fra danske KS-orner [3]. Årsagen, til at der i nærværende afprøvning er fundet højere forekomst af defekte sædceller end tidligere, kan være, at undersøgelserne af sædcellerne måske har været mere detaljeret i denne erfaringsindsamling, men det vides ikke med sikkerhed.

Analysen af antal defekte sædceller skal ses i lyset af, at det blot er et øjebliksbillede af ornens sæd. Selv om et enkelt ejakulat har mange eller få defekter, behøver det ikke at være normalt for ornen.

Resultaterne viste, at orner med reduceret fertilitet i større grad end normale orner havde sæd med primære defekter (appendiks 1). Der var kun en orne med normal frugtbarhed, som havde flere end 25 pct. primære defekter. De seks dårligste orner, udvalgt ud fra andelen af primære defekter, havde også reduceret frugtbarhed.

De sekundære defekter er mere vanskelige at tolke. Sekundære defekter kan opstå som følge af problemer hos ornen, eksempelvis kan halekrøller opstå som følge af temperaturchok i forbindelse med fortynding af sæden. Det kan derfor være svært at konkludere, at orner med mange simple halekrøller fra et enkelt eller to spring skyldes en fejl hos ornen. Generelt var forekomsten af distaldråber lav. Den orne med flest distaldråber havde en forekomst på 21 pct. Det kan skyldes, at der i dataopgørelsen kun er medtaget en type af defekt pr. sædcelle. Forekomsten af proksimaldråber var højere. De tre dårligste orner, udvalgt ud fra andelen af proksimaldråber, havde også reduceret frugtbarhed.

Resultaterne har vist flere defekte sædceller, end hvad der normalt ses på KS-stationerne. Det skal ses i lyset af, at ornerne netop har været udvalgt ud fra, at de havde reduceret frugtbarhed og dermed øget risiko for at have defekte sædceller. Desuden har analysen af sædcellernes morfologi været væsentlig mere detaljeret end den normale kvalitetskontrol på KS-stationerne. Dette er ikke overraskende, da detaljerede undersøgelser altid vil finde flere defekter, jo mere detaljeret undersøgelsen er.

Konklusion

Der sås indikationer på, at orner med nedsat frugtbarhed også havde flere defekte sædceller end orner med god frugtbarhed. Defekterne var hovedsageligt primære defekter, som har sin oprindelse ved dannelsen af sædcellerne i testiklerne.

Resultaterne skal danne grundlag for det videre arbejde med udvikling af instrumenter til automatisk genkendelse af defekter på sædcellerne. Arbejdet viser tydeligt, at instrumenter til genkendelse af defekte sædceller skal være i stand til at genkende primære defekter, da disse tilsyneladende kan være årsag til reduceret frugtbarhed. Hvorvidt det er vigtigt, at et instrument skal kunne genkende sekundære defekter, kan ikke fastslås ud fra denne erfaringsindsamling.

Referencer

[1]

Nielsen, B. (2005): Ornens betydning for kuldstørrelsen. Rapport nr. 27, Landsudvalget for Svin.

[2]

Palmø, H.A. (1999): Analyse af yorkshire ks-orners omløberprocenter. Meddelelse nr. 448, Landsudvalget for Svin.

[3]

Vesterager, L.; Pedersen, J.O. (1992): Objektive sædkvalitetsparametres sammenhæng med produktionsresultatet ved KS. Meddelelse nr. 10, Landsudvalget for Svin.

    

Afprøvning: 872


Appendiks 1

Oversigt over de forskellige typer af defekter i undersøgelsen.

Oversigt over resultaterne for orner der indgik i undersøgelsen. Resultaterne er opgjort som gennemsnit for analyser af de to ejakulater, der indgik i undersøgelsen. For nogle af ornerne er kun resultater for analyse af det ene ejakulat. Ornerne er sorteret, således at orner med flest primære defekter står øverst i tabellen.

 

Sekundære
defekter (%)

Primære
defekter (%)

 

Orne
(antal
ejaku-
later)

Diagnose for ornen

Normale
sæd-
celler (%)

Hale-
krølle

Di-
stal-
dråbe

Proxi-
mal-
dråbe

I
alt

Løse
hove-
der

De-
fekt
hoved

De-
fekt
hale

I alt

Antal
Løbnin-
ger

Kuld-
stør-
relse

Farings-
pct.

Yorkshire orner

1 (2)

Mange omløb.

2

1

2

7

10

2

70

16

88

212

11,9

57,5

2 (2)

Mange omløb.

7

2

11

33

46

6

38

4

48

531

11,1

36,7

3 (2)

Mange omløb.

22

0

21

20

41

1

1

35

37

249

11,1

50,6

4 (1)

Høj fertilitet

31

0

14

17

31

0

1

36

37

824

13,7

70,6

5 (2)

Lav kuldstr.

42

0

4

24

28

0

0

30

30

477

12,1

62,5

6 (1)

Høj fertilitet

50

0

12

15

27

0

5

17

22

2747

15,4

76,0

7 (1)

Høj fertilitet

54

18

6

4

28

0

11

8

19

3648

15,4

74,6

8 (1)

Høj fertilitet

31

0

9

43

52

0

3

15

18

994

14,8

73,4

9 (2)

Mange omløb.

53

0

2

29

31

0

12

4

16

120

13,5

57,5

10 (1)

Mange omløb.

9

0

6

71

77

3

2

11

16

59

12,2

28,8

11 (2)

Høj fertilitet

57

0

5

34

39

3

4

8

15

2049

14,7

72,7

12 (1)

Høj fertilitet

71

0

3

13

16

1

2

12

15

695

14,5

65,9

13 (2)

Lav kuldstr.

52

0

15

20

35

0

1

12

13

843

12,8

70,1

14 (1)

Høj fertilitet

76

4

2

4

10

2

8

4

12

1087

14,8

70,8

15 (1)

Mange omløb.

55

1

6

29

36

0

8

3

11

156

10,7

39,7

16 (2)

Mange omløb.

18

0

3

64

67

6

2

7

9

764

12,4

53,9

17 (1)

Høj fertilitet

31

33

6

24

63

0

3

4

7

746

14,8

69,8

18 (2)

Mange omløb.

47

0

0

52

52

0

0

0

0

97

13,0

12,4

Landrace orner

19 (1)

Mange omløb.

24

0

11

1

12

1

1

62

64

77

14,2

44,2

20 (2)

Mange omløb.

46

0

0

2

2

0

47

4

51

167

13,4

53,9

21 (1)

Mange omløb.

46

0

5

1

6

0

24

24

48

183

12,7

52,5

22 (2)

Mange omløb.

69

0

1

1

2

1

13

15

29

124

14,2

54,8

23 (1)

Høj fertilitet

80

0

1

2

3

0

14

3

17

1015

14,8

73,4

24 (1)

Mange omløb.

81

0

2

3

5

0

3

9

12

613

13,0

60,4


Institution: Dansk Svineproduktion, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Claus Hansen

Udgivet: 4. december 2007

Dyregruppe: Orner

Fagområde: Reproduktion