Optimering af indretning og brug af syge- og opsamlingsstier til smågrise og slagtesvin

Dyreværnsloven foreskriver at syge grise skal behandles omsorgsfuldt og opstaldes under gode forhold. Krav til indretning af sygestier er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1120 [1], der trådte i kraft d. 1. januar 2005. Alle svinebesætninger skal have tilstrækkeligt med sygestipladser, og der skal altid være en sygestiplads klar til brug.

Mulighed for behandling af syge og tilskadekomne grise forbedres betydeligt ved brug af egnede sygestier, idet behandling og overvågning kan intensiveres uden øget tidsforbrug. Dyreværnsmæssigt vil grisenes velfærd forbedres, når syge dyr straks flyttes til særlige gunstige forhold, ligesom helbredelsesprocenten vil kunne øges. Hvis sygestierne er placeret i et særligt sygeafsnit, vil smittepresset sandsynligvis blive mindre i resten af stalden.

For at give syge grise de bedste muligheder for helbredelse, skal der være fokus på nærmiljøet i sygestierne. Syge grise har behov for et varmt og blødt leje, let adgang til foder og vand, samt mulighed for køling.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at vurdere indretning og funktion af forskellige typer af sygestier.

Erfaringsindsamlingen blev gennemført i tre besætninger over en periode på et år med registreringer både sommer og vinter. Erfaringsindsamlingen omfattede sygestier til smågrise og slagtesvin. Besætningernes produktionsforhold ses i tabel 1.

Besætningerne havde før erfaringsindsamlingens start meget forskellige sygestier med forskellige dimensioner og indretning osv., men fælles for dem alle var, at de i større eller mindre grad var mangelfuldt indrettet i forhold til opstaldning af syge dyr (figur 1, 3 og 5).

I forbindelse med erfaringsindsamlingen blev sygestierne optimeret, så alle sygestierne var indrettet, så de levede op til bekendtgørelse 1120 [1] blev opfyldt, dvs. krav til varme, blødt underlag i lejearealet, ingen træk, samt friskt vand og foder. På grund af de fysiske rammer i de tre besætninger var der, også efter optimeringen af sygestierne, forskel på stiernes dimensioner og indretning (figur 2, 4 og 6). Sygestierne i besætning 2 var kvadratiske, mens sygestierne i besætning 3 var meget aflange (figur 2 og 6). I besætning 2 blev det bløde underlag etableret med gummimåtter, hvilket gav mulighed for tildeling af strøelse (figur 4). I besætning 1 og 3 var der fast gulv i lejet, hvorved der var mulighed for at give grisene et strøet leje. Der var desuden forskellige fodringsprincipper i besætningerne (tabel 1).

Besætning 1 adskilte sig fra de øvrige besætninger, ved at sygestierne og de øvrige slagtesvinestier var placeret i samme uisolerede bygning, som tidligere havde fungeret som kostald. I besætning 1 var der fast gulv i hele sygestien med strøelse og gulvvarme 1,5 m fra bagvæggen (figur 1). Optimeringen af sygestien bestod i: etablering af spaltegulv i 1/3 af stien med en bjælkebredde på 70-80 mm og spalteåbning på 22-23 mm, isolering af bagvæggen, etablering af en isoleret overdækning og overbrusning over spaltegulvet (figur 2).

I besætning 2 blev alle syge grise flyttet fra FRATS-stalden til en separat ejendom med syge- og opsamlingsstier. I tilknytning til sektionen med sygestier var der en bufferstald, som raskmeldte grise blev overført til og produceret færdig. Optimeringen af sygestierne blev gennemført ved at etablere et blødt underlag ved hjælp af gummimåtter og overdækning af lejearealet (figur 3 og 4). Sygestierne langs væggene var mindst og blev brugt til smågrise. Sygestierne i midten af sektionen var større og blev benyttet til slagtesvin, og som opsamlingsstier til raske grise. I besætning 2 blev afprøvet to forskellige typer gummimåtter fra henholdsvis ErgoFloor og Cowshopping. Måtterne fra firmaet ErgoFloor var ud mod spaltegulvet fastgjort med en skinne, som var skruet fast til gulvet, og måtterne fra Cowshopping var ud mod spaltegulvet limet fast til en forsænket skinne, hvilket medførte af måtte og skinne var i samme niveau.

I besætning 3 var sygestierne meget smalle og aflange inden optimering (figur 5). Stierne blev optimeret ved at ændre stidimensionerne. Før optimeringen i besætning 3 var sygestiernes dimensioner 1,35 m × 5,4 m. Antallet af stier blev ændret fra 8 til 6, og de nye dimensioner var 1,80 m × 5,40 m. Derudover blev der indsat åbent inventar i hver anden stiadskillelse i gødearealet, der blev etableret overdækning i lejearealet, der blev etableret en langkrybbe til vådfoder samt en drikkekop (figur 6).

I alle besætninger indsatte staldpersonalet syge grise i sygestierne og gennemførte behandlinger efter aftale med besætningsdyrlægen. De syge grise blev vejet, øremærket og sygdomsdiagnosen blev angivet. Staldpersonalet skulle også raskmelde grisene. Besætningen blev regelmæssigt besøgt af en medarbejder fra Dansk Svineproduktion, som vurderede de syge grise. Ved besøgene blev det kontrolleret at staldpersonalet overholdt de aftalte kriterier for at sætte en syg gris i sygesti og for raskmelding af en gris. Raskmeldte grise blev flyttet til opsamlingsstier. Resultater omkring grisenes sygdomsforløb afrapporteres særskilt [6].

Registreringer

Hver 14. dag blev stifunktion, hygiejne og klima registreret i sygestierne.

Sygestierne blev opdelt i felter (figur 7) og forekomsten af gødning og fugt blev registreret i hvert felt. Niveauet af fugt og gødning blev angivet på en skala fra 1 til 4 (tabel 2). Forekomsten af fugt og gødning blev registreret særskilt. Der blev desuden lavet registreringer af hygiejne i krybbe og foderautomat, hvor eventuelt foderspild, foderrester og gødningsrester i krybben eller foderautomaten blev registreret. Forekomsten af foderrester blev ligeledes angivet på en skala fra 1 til 4 (tabel 2).

Samtidig med registreringerne af stifunktion blev der hver 14. dag foretaget registreringer af staldens klima i besætning 1 og 3. I stiernes lejeareal samt i sygesektionens afkast blev der målt temperatur og koncentration af NH₃ og CO₂.

Stifunktion besætning 1

Stifunktion før
Før optimeringen i besætning 1 var der fast gulv i hele stien (figur 8). På trods af et stort halmforbrug var det vanskeligt at opretholde et tørt og varmt leje i sygestierne. Desuden var det vanskeligt at kombinere strøet fast gulv med overbrusning til køling af grisene i varme perioder.

Stifunktion efter
Etablering af gyllekanal og spaltegulv i en del af stiarealet bevirkede, at stierne lettere kunne holdes tørre og rene. Der kunne opretholdes et tørt og blødt leje med strøelse, samtidig med at overbrusningen kunne anvendes på spaltegulvet. Den isolerede overdækning og isolerede bagvæg medvirkede ligeledes til at opretholde et lunt og tørt leje (figur 9). Figur 18 viser, at temperaturen i lejet stort set hele året var højere end staldtemperaturen.

Stierne fungerede godt i besætning 1 (figur 10 og 11). Grisene gødede primært på spaltegulvet og hvilede på det faste gulv under overdækningen. I enkelte stier med store grise, blev der observeret svineri i lejet, hvilket højst sandsynligt skyldes, at overdækningen ikke kunne løftes op. I sommermånederne blev der målt temperaturer i lejet på 25–33 °C. I de varme perioder lå de store grise derfor på spaltegulvet for at komme af med varmen og begyndte at gøde på det faste gulv.

Stifunktion besætning 2

Stifunktion før
En del af stierne i besætning 2 var ikke indrettet som sygestier før erfaringsindsamlingen blev påbegyndt. Stierne havde fuldspaltegulv og manglede blandt andet et blødt leje, varmekilde, samt en funktionel overdækning.

Stifunktion efter
Ved hjælp af gummimåtter og overdækning blev der etableret et lunt leje i sygestierne. Måtterne gav god mulighed for tildeling af strøelse i lejet. For at mindske risikoen for at grisene bed måtterne i stykker, blev måtterne fastgjort på spaltegulvet. Måtterne fra firmaet ErgoFloor var fastgjort med skruer til en skinne over måttens niveau, hvorimod måtterne fra firmaet Cowshopping var limet fast til spaltegulvet. Skinnen gjorde det vanskeligt at skrabe gødning væk fra måtterne. Måtterne fra ErgoFloor blev desuden bidt i stykker af især de store grise. Måtterne fra Cowshopping havde en bedre holdbarhed og monteringen på gulvet fungerede bedre, idet fastgørelsesskinnen var forsænket. Der var dermed kant, som kunne gøre skrabning af gødning vanskelig. Fælles for begge fabrikater var, at måtterne fremstod relativt hårde, men ifølge fabrikanterne vil det forringe måtternes holdbarhed at benytte blødere gummimaterialer.

Stifunktionen var god med et lavt niveau af gødning i aktivitets- og lejeområdet (figur 6), men stifunktionen var bedst i stierne med de mindste grise. De store grise havde en tendens til at svine på gummimåtterne i varme perioder. Der blev ikke målt temperatur i lejet eller registreret fugt i sygestierne i besætning 2, da det primært var ejeren selv, som foretog registreringerne.

Stifunktion besætning 3

Stifunktion før
Før optimeringen i besætning 3 var sygestierne dimensioneret meget uhensigtsmæssigt med en bredde på 1,35 m og en dybde på 5,4 m. I de smalle stier kunne store slagtesvin ikke ubesværet komme forbi hinanden. Stier til slagtesvin bør ikke være smallere end 1,60 m [2]. De smalle og aflange stier gjorde det vanskeligt for grisene at opdele stien i et leje-, aktivitets- og gødeområde, hvilket resulterede i en utilfredsstillende stifunktion.

Stifunktion efter
Antallet af sygestier blev ændret fra 8 til 6 stier, hvilket medførte at stierne blev bredere (1,80 m x 5,40 m). Overdækningen kunne slås op, hvorved nærmiljøet i lejet kunne optimeres efter grisenes alder og behov. Foderkrybben blev forlænget, så alle grise kunne æde samtidig.

I registreringsperioden var det faste gulv under overdækningen overvejende tørt og rent uanset grisenes alder, men besætning 3 adskilte sig ved, at der i perioder var problemer med gødning og fugt i aktivitetsarealet og meget gødning på spaltegulvet (figur 16 og 17). I ca. 30 pct. af observationerne var der moderat eller meget gødning i aktivitetsarealet, hvilket sandsynligvis skyldes stiindretningen. Selvom sygestierne blev gjort bredere, var de stadig meget aflange, grisene skulle derfor stadig bevæge sig langt for at komme fra lejearealet til gødearealet, hvilket kan være ubehageligt for syge grise, og kan være årsag til, at der var gødning i aktivitetsarealet. Generelt bør længden være det dobbelte af bredden [2]. I denne besætning var længden tre gange så lang som bredden. Det ville være en fordel, hvis stiernes dimensioner kunne ændres til bredere og kortere stier, men det gav de fysiske rammer i besætningen ikke mulighed for. Problemerne med fugt i aktivitetsarealet kan også skyldes, at grisene i sygestierne i denne besætning blev fodret med vådfoder. I ca. 70 pct. af observationerne var der meget gødning i gødearealet, hvilket kan skyldes, at der var en dårlig gødningsgennemgang på spaltegulvet.

Fodertildeling

Fodertildelingen fungerede generelt godt i alle tre besætninger (tabel 3). I besætning 3, hvor der blev anvendt vådfoder, var det særligt vigtigt at være opmærksom på hygiejnen i krybben. Det fremgår af tabel 3, at der var større problemer med afsætning af gødning i langkrybben, end det var tilfældet for de øvrige fodringsprincipper. Der bør være etableret enkeltkrybber eller en foderautomat pr. sti i sygestier, da der ofte vil være forskelligt antal dyr og ædelyst i stierne. Det kan resultere i ophobning af gammelt foder i den del af krybben eller automaten, hvor der ædes mindst. De simple tørfoderautomater gav de færreste foderrester omkring krybben og det mindste foderspild. En god hygiejne i forbindelse med fodertildeling er vigtig for at fremme grisenes ædelyst. I alle tre besætninger var der let adgang til vand i drikkekopper med vandspejl.

Temperaturregulering

Ifølge bekendtgørelse nr. 1120 [1] skal der være kølemulighed i varme perioder, og der skal være en varmekilde i sygestien i kolde perioder. Kølemuligheden kan bl.a. opnås ved etablering af et overbrusningsanlæg over et spaltegulv, som ikke påvirker det øvrige nærmiljø i stien [3]. Der var etableret overbrusning i sygestier i besætning 1, og overbrusningen påvirkede ikke det øvrige nærmiljø, da der ikke var problemer med fugt i leje- og aktivitetsområdet i denne besætning (figur 11). I besætning 2 og 3 var der ikke etableret overbrusning. I disse stier udgjorde betongulvet kølefaciliteten [3].

Syge grise har i de fleste tilfælde mere brug for varme end køling. Bekendtgørelsen stiller derfor krav om en varmekilde i stierne. I besætning 1 og 3 blev varmekilden etableret med nedstøbte varmerør i det faste gulv under overdækningen. Det kunne desuden observeres, at gulvtemperaturen påvirkede temperaturen i lejet. På trods af lave rumtemperaturer i vinterperioden på omkring 15 °C, kunne der opretholdes en temperatur i lejet omkring 20 °C (figur 18 og 19). I besætning 2 var der etableret rumvarme via varmerør monteret på ydervæggene.

I stier med raske dyr, er der en sammenhæng mellem temperatur og gødeadfærd. Når staldtemperaturen bliver over 22–24 °C begynder slagtesvin at gøde på det faste gulv [4]. I besætning 3 var der problemer med gødning og fugt på det faste gulv i aktivitetsarealet, og en mulig forklaring kunne være en forkert temperaturstrategi. Der kunne dog ikke påvises en sammenhæng mellem temperatur og gødeadfærd i sygestierne. I en sygesektion er der stor forskel på grisenes størrelse, og dermed også på grisenes behov for varme. Derudover har syge grise generelt et større behov for varme end raske grise. Det er derfor vigtigt at sikre, at der altid kan skabes en lidt højere temperatur i lejet ved hjælp af overdækning evt. suppleret med gulvvarme, samt at der i sommermånederne er mulighed for køling.

Ammoniak- og kuldioxidkoncentration

Målinger af ammoniak og kuldioxid i stalden giver oplysninger omkring luftkvaliteten i stalden. En høj CO₂-koncentration indikerer et dårligt luftskifte, og en høj NH₃-koncentration indikerer svine ri eller gylleventilation. Arbejdstilsynets grænseværdier for CO₂- og NH₃-koncentration er henholdsvis 5000 ppm og 20 ppm.

I besætning 1 og 3 sås enkelte registreringer med høje CO₂- koncentrationer (figur 21 og 23), hvilket kan skyldes, at minimumsventilationen var indstillet for lavt, eller at den ønskede staldtemperatur ikke kunne opretholdes på grund af manglende varme, som derved begrænsede ventilationsanlægget. Den manglende varme kan enten forekomme på grund af lav belægning eller manglende rumvarme. Da der er stor forskel på sygestiernes belægning, er det vigtigt, at der kan tilføres varme i stalden. Syge grise har behov for ekstra varme, og ved lav belægning er der behov for ekstra varmetilførsel, for at ventilationsanlægget kan opretholde et godt klima.

I besætning 3 var der meget store udsving i ammoniak-koncentrationen (figur 22). De høje NH₃-koncentrationer opstod på grund af svineri i stierne på det faste gulv, og dermed fordampning af NH₃ fra tilsvinede stier og grise. De høje NH₃-koncentrationer stemte overens med registreringerne af svineri, som viste, at der var gødning i aktivitetsarealet. Koncentrationen af NH₃ var større om vinteren, da der var et mindre luftskifte i stalden samtidig med, at der var svineri i aktivitetsarealet (figur 22). Svineriet i stierne i besætning 3 kunne ikke kædes sammen med temperatur-strategien. Svineriet skyldtes derfor højest sandsynligt indretningen af stierne i besætning 3.

Sygestier til smågrise og slagtesvin bør indrettes i særlige staldafsnit. De helbredte/raske grise skal efterfølgende kunne overføres til opsamlingsstier. Det er en stor fordel at samle sygestierne i ét afsnit, så tilsyn og behandling kan koncentreres til dette staldafsnit. Opsamlingsstierne kan være i samme afsnit som sygestierne eller i et særskilt afsnit med opsamlingsstier.

Det anbefales at der i syge- og opsamlingsstier etableres et strøet leje med overdækning, med mulighed for køling. Stiernes dimension bør for slagtesvin ikke være smallere end 160 cm for at grisene kan komme forbi hinanden. Som hovedregel bør længden af stien være det dobbelte af bredden. En god stidimension er 2 x 4 meter.

Det bløde leje kan etableres ved hjælp af gummimåtter som limes fast til spaltegulvet og fastgøres med forsænkede skinner. Holdbarheden af måtterne er dog størst i stier med små grise.

Det er vigtigt at opretholde en god hygiejne ved fodertildeling for at fremme grisenes ædelyst. Hvis der benyttes vådfodring, er det særligt vigtigt at være opmærksom på hygiejnen i krybben, så der ikke står fordærvet foder.

Antallet af sygestipladser afhænger af besætningens sygdomsprofil, men som hovedregel skal antallet af syge- og opsamlingsstipladser svare til 5 pct. af stipladserne i besætningen, hvoraf ca. 2 pct. skal være deciderede sygestier og resten skal være opsamlingsstier, så helbredte grise ikke flyttes tilbage til de almindelige sektioner [2], [5].

Sygestierne udnyttes bedst, når helbredte grise flyttes til opsamlingsstier. På den måde frigives der pladser i sygestierne, så syge grise kan flyttes til sygesti med det samme.

Syge grise har behov for ekstra varme, og ved lav belægning er der behov for ekstra varmetilførsel, for at ventilationsanlægget kan opretholde et tilstrækkeligt luftskifte og dermed et godt klima.

Deltagere:
EDB-konsulent Verner Ruby
Landbrugstekniker Roald Koudal, projektmedarbejder Helle Pelant Lahrmann, Den rullende Afprøvning