Helbredelse i sygesti og god tilvækst

Syge dyr skal efter dyreværnslovens bestemmelser beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Det vil derfor ofte være nødvendigt at flytte det syge dyr til en sygesti.

Syge grise skal have den rette behandling og opstaldes under passende forhold. Et sygt dyr æder ofte mindre, og det tærer derfor på sine reserver, hvis staldtemperaturen er lav. En sygesti skal være fri for træk, og underlaget skal være blødt, fordi dyret ofte ligger meget. Ekstra varme skal tilføres lejearealet, enten i form af gulvvarme, en varmelampe eller en overdækning hvor dyrenes egen varmeproduktion er med til at give en overtemperatur i lejet – og grisen skal kunne køle sig i varme perioder.

Arealet til en sygestiplads skal være dobbelt så stort som til raske grise. Meget syge grise eller grise med alvorlige skader skal som tommelfingerregel opstaldes alene. Der har været krav om sygestier i alle besætninger siden d. 1. januar 2005, hvor Bekendtgørelse nr. 1120 [1], [2] trådte i kraft.

Indretningen af sygestier er beskrevet i Notat nr. 0505, og det blev implementeret i tre besætninger, hvor de staldtekniske resultater er beskrevet i Erfaring nr. 0712 [3].

Etablering og drift af sygestipladser er uvægerligt noget dyrere end almindelige stipladser, men når alternativet er et tab på grund af aflivning af grisen, så kan sygestier godt blive profitable. En engelsk undersøgelse rapporterer om et fald i dødeligheden fra 5,3 pct. til 3,9 pct. fra 7 til 95 kg, og her var helbredelsesprocenten i sygestierne oppe på 89 pct. [4].

Tilsvarende resultater har også været bragt i de faglige blade i Danmark fx i Landbrugsavisen i november 2006, hvor en landmand fortæller, at han helbreder 150 grise per år (2,5 pct.) ved at have sygestier[5].

God driftsledelse er helt afgørende, for at de syge grise helbredes. Behandling og udtagning til sygesti skal ske tidligt i sygdomsforløbet, hvor der er den største chance for at dyret helbredes. Behandlingen skal gennemføres som aftalt med besætningsdyrlægen, og man skal være opmærksom på, om helbredelse indtræffer indenfor det forventede tidsrum, eller om det er et dyr, der ikke kan reddes.

Der er meget fokus på dette område. Fx bragte Månedsbladet SVIN, i juni 2007, en artikel af dyrlæge Kathrine Poll med titlen ”Sådan bruges sygestier optimalt” på dansk, engelsk og russisk for at sikre, at denne viden kan læses af de fleste der passer grise [6].

I denne undersøgelse er en række sygdomsforløb i tre forskellige besætninger fulgt. Formålet er at beskrive sygdomsforløb, helbredelsesprocent og tilvækst hos helbredte grise.

Der var tre besætninger med i undersøgelsen (tabel 1). Besætning 1 og 2 havde også smågrise, mens alle tre besætninger havde slagtesvin. Effekten af opstaldning i sygesti blev belyst ved at følge en række sygdomsforløb, hvor grise blev flyttet til sygesti. Af hensyn til de syge grises velfærd har vi ikke haft en kontrolgruppe af syge grise, hvor syge grise blev bibeholdt i almindelig stier.

Sygestier

I besætning 1 blev der som et led i projektet etableret seks nye sygestier til slagtesvin i en slagtesvinestald. Der var allerede etableret sygestier til smågrise i besætning 1. I besætning 2 og besætning 3 blev eksisterende sygestier optimeret (Erfaring nr. 0712), så de opfyldte kravene i bekendtgørelsen om sygestier [1], se figur 1.

Registrering af sygdomsforløb

Når en syg gris blev flyttet til sygesti fik den et øremærke og grisen blev vejet. Sygdommen, der var årsag til udtagning til sygesti blev noteret. Herefter blev alle behandlinger i sygestien registreret. Når grisen kunne meldes rask blev den vejet og fjernet fra sygestien. De helbredte grise blev fulgt frem til slagtning, hvor de blev vejet inden afgang fra besætningen. Hvis grisen døde i besætningen, blev det noteret med dato og anslået vægt. Praktiske situationer fra registreringsforløbet er illustreret i figur 2 med foto fra besætning 2.

Sygdomstilfælde flyttet til sygesti

I de tre besætninger var det driftslederen og personalet, der traf beslutning, om et dyr skulle sættes i sygesti. I hver besætning blev alle sygdomsbehandlinger gennemført efter aftale med den praktiserende dyrlæge. Driftslederen/personalet foretog alle registreringer og vejninger. Besætningerne fik flere besøg af en dyrlæge fra Dansk Svineproduktion. Ved disse besøg blev de nyeste sygdomstilfælde og registreringer gennemgået.

I besætning 1 blev sygestierne etableret i en stor kontinuerligt drevet slagtesvinestald. Besætning 2 (dobbelt FRATS besætning) havde etableret et sygehus med tilhørende slagtesvinestald således, at helbredte grise blev leveret til slagtning/eller salg ved 30 kg fra dette afsnit.

Besætning 3 havde sektioneret drift med seks sektioner og to halve sektioner, der fungerede som buffersektion og som sygesektion. Ved alt-ind alt-ud sektioneret drift er det hensigtsmæssigt at etablere sygestier i en særlig sektion, som samtidigt kan bruges til færdiggørelse af slagtesvin, der ellers ville blive leveret undervægtige.

Koncentrer arbejdet til et sted

Det er rationelt at have de dyr, der kræver særbehandling, opstaldet et sted, hvor der ikke er langt til tryneslynge og medicin eller boltpistol og kniv. Det skal også nævnes, at det er en fordel at tage sig af de syge grise i en arbejdsgang, og modsat kan man koncentrere sig om de øvrige forhold i pasningen – fx tjekke foderautomater og vandventiler – i staldene med raske dyr – foruden at overvåge for nye sygdomstilfælde.

Hvor længe var den syge gris opstaldet i sygestien

De syge grise var opstaldet i sygestien i mindst en uge før de blev raskmeldt. Den gennemsnitlige tid i sygestien var fire uger. I besætningerne var der ofte mulighed for, at grisene kunne blive i sygestien i længere tid end nødvendigt.

God tilvækst efter sygdom

I de en til fire uger grisene gik i sygesti, havde de en tilvækst på 7-800 g per dag. Dette kan skyldes, at grisene havde været helt restituerede en tid, inden de blev taget ud af sygestien. Ved raskmeldingen havde smågrisene nået 30-40 kg og slagtesvinene var 60-70 kg. De grise, der blev helt raske, havde i den resterende vækstperiode en rigtig god tilvækst på over 1.000 g om dagen. Foderudnyttelsen er ikke registreret, da det ville kræve opstaldning i enkelt stier og vejning af alt foder.

Grise, der dør eller aflives

Der døde 106 af de syge grise, der havde været opstaldet i sygesti. De fleste døde eller blev aflivet, mens de var opstaldet i sygestien, en tredjedel (37) af grisene døde indenfor de første fem dage, de var indsat i sygesti. I nogle få tilfælde havde grisen været raskmeldt i adskillige uger, før den døde.

75 pct. helbredelse hos slagtesvin

For 385 syge grise, der kom i sygesti, blev der registreret et helt forløb frem til salg ved 30 kg, slagtning eller død i besætningen. Samlet set blev 72 pct. af disse grise raske.

Der var 161 grise, der kom i sygesti som smågrise og 224 som slagtesvin. Af slagtesvinene i sygesti blev 75 pct. fuldt helbredt, og de blev leveret til slagtning. Lidt færre smågrise (68 pct.) blev fuldt helbredt og leveret/solgt. Forekomsten af sygdomme hos slagtesvin henholdsvis smågrise i sygesti ses i figur 3.

Grise med halebid klarer sig bedst

Halebid hos slagtesvin er en af de hyppigste årsager til at syge grise kommer i sygesti. De øvrige årsager diarré/trivsel og benlidelser. Grise med halebid har den højeste helbredelsesprocent på 86 pct., mens grise med benlidelser ligger på 67 pct. Der er langt færre smågrise med halebid, men også her er helbredelsesprocenten høj med 75 pct.

Særligt i besætning 3 var der mange tilfælde af halebid, og da et udbrud af halebid kan fordoble behovet for sygestier fra den ene dag til den anden, kan det være vanskeligt at håndtere alle tilfælde optimalt, når der er mange problemer. I besætningen brugte man juletræer som rodemateriale, og det havde en rigtig god effekt.

Vi undersøgte om grise med afhelede halebid blev kasseret oftere end de øvrige grise i besætning 3. Over en periode på 6 måneder blev grise med afhelet halebid leveret på et særligt leverandørnummer. Resultatet var at 1,7 pct. af de grise med afhelet halebid blev kasseret, mens der blev kasseret 0,5 pct. af de øvrige slagtesvin i samme periode. Der var således en tredobling af risikoen for kassation, hvis grisen tidligere havde haft halebid.

Fifty-fifty chance ved hjernebetændelse

Der var i alt ni grise med hjernebetændelse i undersøgelsen, og kun fire grise blev raske og nåede slagtevægt. Grise med fx hjernebetændelse kan være meget syge, og hvis disse grise skal helbredes, skal der være en driftsleder, der har mod på opgaven. Opstaldning af en meget syg gris eller en gris med en alvorlig skade, som fx endetarmsfremfald, forudsætter at grisen kan være isoleret i sygestien. Hvis dette ikke kan tilbydes, skal dyret aflives.

De helbredte skal ud af sygestien 

Det er vigtigt, at sygestien ikke bliver et permanent opholdsted. Når behandlingen er afsluttet, skal den raske gris flyttes til en almindelig sti. Det ødelægger idéen med sygesti til syge grise, hvis også raske grise går i stien. Primært får de syge grise ikke den nødvendige ro, når de går sammen med raske grise. Det betyder også, at det arbejdsmæssige overblik tabes. Ydermere kan fyldte sygestier betyde, at man er mindre tilbøjelig til at tage et nyt sygdomstilfælde over i sygestien. Husk, at der altid skal være en sygestiplads til rådighed.

Kureret for dårlig trivsel

I besætning 2 var der i perioder ekstra plads i sygeafsnittet. Disse ekstra pladser blev brugt til grise, der ikke rigtig kunne følge med i de første uger efter modtagelsen. Denne gruppe af utrivelige grise blev flyttet til sygeafsnittet og opstaldet i sygestien, men de fik ikke nogen antibiotikabehandling. De blev kun tilbudt de bedre forhold i en sygesti, et bedre foder og mindre konkurrence i en mindre gruppe med mere plads per dyr.

Disse grise restituerede hurtigt og næsten alle kunne sælges ved 30 kg, eller beholdes frem til slagtning. I alt fik 75 grise ophold i sygesti uden antibiotikabehandling. De vejede i gennemsnit 25,9 kg; diarré, halebid og brok var de hyppigste årsager til flytning til sygesti. Kun 5 af de 75 grise døde i besætningen, mens 93 pct. blev solgt ved 30 kg eller leveret til slagtning.

Sygdomsforløb i besætning 2

I undersøgelsen blev der kun anvendt den behandling, der var aftalt med besætningsdyrlægen. Der blev ikke undersøgt om forskellige behandlinger gav forskellige helbredelseschance. Der blev registreret 219 sygdomsforløb i besætning 2, som præsenteres i tabel 5.

Sygdomsprofil i besætning 2

Antallet af registreringer i besætning 2 er så stort, at det giver en sikker sygdomsprofil for denne besætning. Næsten halvdelen af sygdomstilfældene skyldes mavetarm-sygdom, og der er en rigtig god helbredelseschance, tæt ved 90 pct., ved flytning til sygeafsnit og behandling. Halebid og øreskader omfatter en femtedel af sygdomstilfældene og her er der også en fornuftig helbredelseschance på knapt 80 pct. Den sidste større sygdomsgruppe er ledbetændelse, her er helbredelsesprocenten kun på 60 pct. Besætning 2 havde ret få tilfælde af hjernebetændelse og lungebetændelse.

Der ses en del grise med navlebrok, disse kunne som oftest leveres til slagtning. Der er dog kommet en stramning på reglerne for indtransport af grise med brok i december 2006, hvor registreringerne i denne undersøgelse var afsluttede.

Det tilstrækkelige antal sygestier afhænger af omfanget af sygdom, og hvor stor variation der ses over året. Hvis der jævnligt er udbrud af sygdom eller mange dyr med skader som halebid, så er det nødvendigt med en ret stor sygesti-kapacitet.

Sygestier virker kun når de bruges

De syge grise, der har brug for optimale opstaldningsforhold med blødt underlag, tilførsel af varme og lav belægningsgrad, skal flyttes til sygesti. De helbredte grise skal flyttes ud af sygestien, de skaber uro, og de har ikke længere behov for de særligt gode forhold.

Tag en nøgtern vurdering

Aflivning er det rigtige tiltag, hvis der ikke er udsigt til helbredelse, eller hvis dyret har mange smerter. Grise med svær sygdom fx hjernebetændelse skal have et hurtigt helbredelsesforløb, og de kræver særlig opmærksomhed fra driftslederen.

Helbredelsesprocenter

Grise med mavetarm-sygdom har en god chance for at blive fuldt helbredte og nå frem til slagtevægt. Ligeledes har grise med halebid også rigtig gode chancer for at blive helbredte efter et ophold i sygesti.

Grise, der bliver raske vokser godt

I de 1-4 uger de syge grise gik i sygesti, voksede de 7-800 g per dag. Denne tilvækst lå helt på højde med den gennemsnitlige tilvækst i de tre besætninger. Det skal dog også tages i betragtning, at de syge grise havde et langt ophold i sygestien. Efter raskmelding, hvor grisene gik i almindelige stier, voksede de over 1.000-1.100 g per dag. Grisene blev typisk raskmeldte, når de vejede 70 kg hvor der kan forventes en høj tilvækst. Det er alligevel et godt tegn, at grise med et godt håndteret sygdomsforløb opnår en helt acceptabel tilvækst.

Deltagere:   Helle Lahrmann, Roald Koudal, Den rullende Afprøvning
Afprøvning: 896